Sosialurinarkiv
Sosialurin 1931-02-10, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 10. februar 1931síða 3

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

tegner overalt paa Thorshavn, N hN z N z PFFFYFYFYNNNNNNN N 44444440 LL LL LL I FORSIKRINGSAKTIESELSKABET NATIONAL (A/S TROLLE á ROTHE) Færgerne, af Suderø, Brand-, Ansvars- og Automobilforsikringer ved sin nedennævnte den 24. Januar Sagfører H. SIMONS, Selskabets Agent. FYNNINNNNTTNCI FYNYNNNNYNNNNIS. Ísur og sild. Øllum keypmonnum og reiðarum gerst kunnugt, at teir aftur í ár kunnu fáa sera góða agnsild og ís frá Ísvirkinum. Ordrar biðjast gevast sum skjótast. YYNNUNNNNNUTYFIIrrIIIr hb RAD ADD VV EFFFVIIIIÐ med Undtagelse Agent. 1931. TIN ÍSVIRKI Tveir gyllin í jørd, í »ytru helvt« í til solu. Niels Joensen, Tórshavn. har pågått for á hindre politiet i å få saken fullt opklart. Infly- telsesrike menn, offentligheten vet ikke hvem, har villet stille kausjon for den anklagede. Man har søkt å få guttene til å fragå sine forklaringer og anmelderne har til stadighet været utsatt for trusler Der kom endog frem i retten antyd- ninger om al vidnene skulde være tilbudt penger for å vidne til anklagedes gunst. Politiet har nu anlagt sak mot en av de ivrigste av den ankla- gedes venner for å få belyst hvem hvad som står bak denne uhyggelige sak. i telefon og i brev. og Hvaler til et forlystelsessted. Hvalfangstselskapet Pioner har i disse dager fra et stort landsk forlystelsesetablissement moltait en noget ekstraordinær bestilling. Det dreier sig om le- vering av først 2—3 hele hval med innmat og det hele. Senere skal man levere ca. 20 hval. Hvalene ønskes i størst mulige dimensjoner og skal ulstilles i vedkommende forlystelsesetab- uten- lissemenls park. Videre bestiller etablissemen- tet samtidig 100 stk. levende pingviner som æreseskorte og fremtidig livvakt for hvalene. Hvalene skal leveres utstop- pede. Detle mener uten- landske selskap er ganske liketil. Man bare sprøiter hvalens skrott inn med et eller annet fluidum, så vil den stadig holde sig i fin form. A/S Pioners disponenter har funnet tilfellet så interessant, at man har sendt selskapet tilbud på hvaler til kr. 25,000 pr. stk. levert i Norge. Pingvinenes pris blir sannsyn- det ligvis ca. kr. 4 a 300 pr. stk. S. S. N6lsoy, | 000000000000000000 8 DAME= 8 REVY 000000000000000008 AAGER ET kom i Tankerne, Billedet af den lille Mor, der laa og skulde dø, men ikke turde dø, for der var syv Børn at dø fra. Og hvilken Mor synes, at det er til at komme bort fra syv Børn, ja, fra et eller to, det er saa lige meget, hvor mange der er at rejse fra. Det kan ikke gøres før Vandvidet eller Døden selv ord- ner det. Fattigt var der i Hjemmet. Flere Maaneder havde hun ligget i sin Seng og set, hvorledes de sidste Stumper af Tøj blev til Laser, og set, at det var saa godt som umuligt for »store Søster« at ordne baade Hus og Skole, Madlavning og Børneopdra- gelse. Store Søster var elleve Aar. En lille kvindelig Helt mere at raabe Hurra for end de snart til Ækelhed berømte Bokse- og Motorhelte. Hun gjorde voksen Kvindes Gerninp i Hjemmet og Barnets i Skolen og fik aldrig andet end sin syge Mors Smil til Tak. Kræft var det, der sled den fattige Mor ihjel. Hun havde hørt, at der var et Middel mod Fjenden, men Mid- let var dyrt, svimlende dyrt. Og Læ- gen, der kom i Hjemmet, sagde med stor Alvor i Stemmen: Det er et me- get dyrt Middei Nu skal vi se —! Alt for sent blev der for Alvor »set« Hun var ikke til at redde. Hun laa paa Sygehuset i de sidste Maa- neder cg stred med Angsten og Li- delsen, og saa stred hun ogsaa med den Tanke: Er en fattig Mor, syv Børns eneste Værge i en Verden, hvor enhver har nok i sit eget, er en saadan Mor ikke det værd, at alle Midler kan blive prøvet for at redde hendes Liv, selv om disse Midler ko- ster Penge? Penge bliver for saadan en døende Mors Øjne som Tusinde griske Djævle, der er paa Rov efter Menneskers Liv, I sine Febersyner ser hun Pengene straate foran hende og raabe. Tag ost Køb dit Liv med os! Men naar hun rækker sine Hænder efter dem faar hun kun fat i en lille tynd og mager Barnehaand, det er »store Søsters«. Hun er listet ind og staar uu og smaagræder, for hun véd, at hendes Mor ikke kan leve. At der ikke var Penge nok, saa hendes Mors Liv kunde købes ud af Dødens Greb. Vi Kvinder, der selv er Mødre, vi kender den fattige Mors Angst, og vi kender ogsaa den Ulykke, det er, at en Flok Børn i et fattigt Hjem Tandlæge Kaaber træffes i Thorshavn paa Tinganes fra 16.—22. Februar. Prakti- serer derefter i Trangisvaag, Vaag og Thorshavn. bliver moderløse. Det er altid ondt, naar >. Mor gaar bort fra smaa Børn, men er der i samme Øjeblik, Mode- ren er borte, ikke mere noget Hjem for Børnene, skal de alle splittes i Smaaflokke paa Børnehjem langt fra hinanden, saa bliver det dobbelt ondt. Er det rigtigt, at der drives Aager med det vidunderlige Helbredelses- middet mod Kræft, som Radium an- ses for at være, saa vil Kvinderne, Mødrene især, være med i Protesten Lad Mændene slaas om alle andre Former for Guld og Penge, men ikke om det Produkt. C—e. En „smart“ Hat. Alle unge Kvinders Drem er at have et Ansigt, der er lige smukt saa- vel í Gadeudstyret som í Stuen. Hat- ten kan volde adskillige Vanskelig- heder. Billig, smart og se ud af mere end den har kostet, det er de forste Fordringer Og saa skal den selvfølgelig forøge Ejerindes Charme. De afklippede :Hætter< af Filt, Fløjl m. m. er nydelige, men en Variation i dem er paakrævet. Ellers forsvinder det personlige Præg af Paaklædningen. Den Filthætte, som Mlustrationen viser Nyhed 1 sin , hár sin den lange Snip nedover Halsen, og en lille Kant af »Skygger«, frem ved at fugte der er strøget Filten og saa med trække et halvlunkent som en Vidde frem, der dann 3 rge Hætten skal have Foer. Snippen nog- le lange Fjer eller fa le Silke baandslokker. Smyk Grønne Spirer i dit Hjem! Vinduet. Naar Julen og dens Fester er over staaet, begynder vi at længes fter Foraaret, og vi vil gerne hav lyg zinther og andre Løgplanter Vin- duerne, men de er dyre. Derimod kan vi faa dejlig friskt Grønt ganske biiligt. Vi kan saa Havre, helst vil ave det aflange Skaale, det er pænes men det kan ogsaa blive pænt i Urte- Undersk potter eller i Havren kommer vi i lunkent Vand og lader den staa en Nat; sna fylder vi Jord i Skaalen og komm Havren oven paa, ganske tæt, og klapper den fast Indt il Havren er godt spiret skal det holdes godt fugtigt. Det er morsomt at se det spire og lærerigt for Børnene, Naar det er blevet en Haandsbredde højt, skal det klippes, og saa holder vi det i den Højde, Det er nu saa smukt med det tætte, friske Grønne I Vinduet, Gr, Kontrol er godt. Det vil nu blive Husmødrenes Sag at paase, at de opnaar det Gode, der med de nye Kontrolbestemmelser for Fjerkræ træder i Kraft. Man skal ikke lade alle nervøse Fornemmeiser over. for Ordet »Smitte« faa Raaderum. Men det er vist ingen Skade til, at Fjerkræ ikke sælges befængt med Fuberkulose. Kontrollen frivillig fra den Handlendes Side, saa Hus- mødrene maa altsaa spørge efter den om de ønsker den, hvis Forretningen ikke udtrykkelig bemærker, at Fjer- kræet er kontrolleret, er — FORSIKRINGSAKTIESELSKABET NORDISK UNION tegner overalt paa Færøerne ved sin nedennævnte Agent: Sø- og Transportforsikringer derunder navnlig Skibsforsikringer. Thorshavn, den 24. Januar 1931. Sagfører H. SIMONS, Selskabets Agent. Den, som tror paa Fremtiden. Den alvorlige og dygtige Skribent Elin Wågner skrive svenske i Tids- skriftet »Husmoderen« en overordent- lig læseværdig Artikel om Tidens Problemer og Husmødrenes — i det hele taget Kvindernes ig til dis- se. Af de størst » nævner Elin Wigner Arbe 1 og den truende Krigsfare dgangs- punkt benytter lir er Beret- ningen om en hl i j dens Tragedie. Por n Beva rejst sig for at faa Arbejds tedens Nød indenfor det store Publikums In- teresse. Man har klogt nok valgt at gøre en Film, thi vi kan bedre taale at opleve Tragedien i vor Bio end Í vor Forstue«, Elin Wigner fortsætter med at meddele om den mærkelige Frygt for 1 Kriser, der lurer hos saa nesker. — Og først og er det Krigsfaren, som meg æsende Mennesker stadig bliver mindet om. Nationernes Forbunds K cer, der genfortælles i alle Blade g al Dagspre kan i høj Grad stimu I Vagtsomheden verfor Afrust- Omta if »Verd hum« Den n staar fortrolig erfor I len | ym 1 j | i i an fo f gin F | * 7 at det gode Humør øger Omsætnin gt »g holder Verdens jeri Gang. Elin Wågn sl ned føl- gende Ord: De r arbejdsløs som indspiller Filmen, og de vil paa en gribende Maade holde frem for ) Øjne et socialt Problem, for hvis Løs- ning Kvinderne, om nogen, burde kæmpe. Et gammelt Ord Hampefrø i Mælk gi'r Kvin- Hampefrø i Grød gi'r siger, at den Sødme, og Kvinden Rødme. Enten det er t kk Hampefrø i Rugmelssuppe mod Hæshed og Forkølelse Mælk skal jævnes med lidt Rugmel, og efter et Opkog sies Hampefrøet fra. Store Hunde og smaa Born. At Hunden er paa Mode som Sam- taleemne, har Digeren Johs. V. Jen- sen sørget for, Det er vist egentlig mest barnløse Merneskers Kæledyr, der er en uopdragen Race. Í Fald lader barnløse Mennesker deres Hund lave alt det, de med stor Indig- af deres Bekendtes nation fordømmer Børn. Det Barn, der raabende og leende støjer ned ad Trappen, skal nok faa en Formaning med paa Vej- en, Men den Hund, som med et hid- sigt Brøl ind i Ansigtet paa et intet- anende Barn begynder sin Udgangs- tur med »Mor«, faar aldvig af denne Mor et Rap af Pisken, Det højeste, der sker, er, at Barnet faar et for- nænmet: »Du behøver ikke at skrige op, Hunden gjorde dig jo ikke noget«, Barnløse Mennesker maa autage for- nuftige Opdragerprinciper for deres firbenede Kælebørn. Det er Synd, at et Barn skal skræmmes halvt ihjel af et Hundebrøi, der kun skyldes daar- lig Opdragelse af Vovsen. FREDST (2 3 k ALE Mussolinis forleden og blev meget over Maade, den store tog Sagen paa. Ikke Spor af r eller høj Kæft, og naar man op for Rom lyttede til Jeg sad og Nytaarstale bevæget Mand Trusle nu sidder og har drejet i det Haab, at endelig en Gang skal lyde et Par haarde Ord ud i Stuen, som ikke kommer fra Konen í Huset, saa bliver man jo skuffet, naar der kun kommer et Par Ord om Hus- fred for enhv er Pris. Det ligner ikke Hr. Mussolini, Men er hvordan det er gaaet til, Inden Hr. Mu ni er gaaet op i Radiofoniens Hus for at holde Nytaarstale, har Fru M hun agtede at den der det let at forestille sig, S801) ssolini meddelt, at gaa med. Det har været en Streg i Regningen, men her kunde det jo ikke nytte at kny, og Mussolini er gaset mindre begejstret til Mikrofo- nen — Se nu at faa jappet den Tale af lidt hurtig ito. Vi skal til aar- gt Udsalg — Du véd, jeg i aarlige Udsalg, Am — Ja, men Du har kun at lystre, g for Reste r der ingen, der har spur M uss: 178840! har krympet sig foran Mikrofonen. Han kender sin Kones Temperament, — Ærede Lyttere! Vi staar ved Indgang det nye Aar —! — Spring det over! — La ju faa Fred, Amanda —! — Har jeg sagt et eneste Ord? hav« ) Balade, Altsaa: Kære Lytter ! — Det r har Du jo sagt, Benito! — Bare man kunde faa Fred, det er mit højeste Ønske, Jeg er en fre- delig Mand, som hader Krig og andet Spektakel, Lad os leve i Fred og Fordragelighed i det nye Aar og lad os række hinanden Haanden i Ven- Fremtiden rr | Arbejde i hinanden ligt Nytaar, Benito! Maa jeg ønske igt Nytaar! bevæget over sKan og 1ælles og IKK( k repere — 5 'ttere! Dem et í ia lel Som jeg blev at høre Mussolini i denne Tilstand, Maaske vilde han have sagt noget indet, og i Tankerne saa jeg Aman- hans Hat paa hans høje, se og trække ham ud i Roms Udsalg, alt mens han hvad han kunde have hvis han ikke tilfældigvis havde ket Fred, Pipperup. En Polkemindesamler har kastet et gammelt Forladegevær i Hovedet paa nogle unge Mennesker, der drillede ham. Hvis vore Museumsfolk skal til at smide Genstande fra Samlingerne efter deres Uvenner, saa Skal jeg straks ned og drille Brockenhuus- Schack, der opbevarer Kronregalterne,