týsdagur 24. februar 1931síða 1

FRÆLSI Nr. 8. MUN £3 HINN 253 MINN 53 5 = Tandlæge BREND E3 : = træffes 11—5. Telf. 114. RÚLLA HOOD SS ONONONDNDD 233 MI 20 ovr. á 3. og 4. 3 ÁRIÐ NÆRKAST! Tad kenst á lí umskiflandi veðurlagið, á degnum ið tognar fyri hvønn sólaring. Tað kennist á leim mongu farmaskipunum, sum í hesum døgum sigla inn til okkara oyggjar. Tað kennist á fiskiskipum okkara, ið nú eitt fyri og annað eflir verður loyst frá velrarljórinum, annaðhvort al leggjast til farmaskip ella til bryggju at: taka inn salt o. a. Jú várið nærkast. Manndómur Føroyar býr seg aftur til vága- ferdar, til Íslands og til Gron- lands at veiða fiskin, ið virðis- ollum fongi miklastur er av Forovyinga, hóast hann ikki altíð stendur høgt í prisvirdi, og hóast tað ikki altíð hevur gingið ovvæl at fingið inn tann pening, ið strevið og fiskurin, baksið, heilsuslitið skuldi givið sínum åvarandi, Føroya fiskimonnum. Tað summir fiskimenn himprast við er ikki ógrundað, um at fara út í ár, hóast táið frá- líður vera teir færri enn fleiri, ið heima sila. At leir í ár nógva staðni hava himprast í at farið av stað, skyldast sjálvandi teim tað av lagi illa syndarligu umstødum, at hevur gingist so úl at fingið inn peningin fyri sein- asta árs burturferð til fiskarí. Meðan tað hesu seinastu árini hevur verið soleiðis, at tað ofta hevur verið nóg knýpisligt hjá skiparum at úlvega tað neyð- turvuliga pláss, ið krævdist til fyri at kunna taka so nógvar menn um borð sum møguligt, so sær henda síðan væl ødrvisi z út í ár. Tí væl fyri jól byrjaðu skiparar at ferðast út at biða fólk. Og teir lótu ikki líka ljóst at, hóast summir ikki vildu lata við seg koma. Summir hildu tað fáa tað slappst út í vár. vera ringt at so mikið av fólki, at Adalorsøkin var hin ringi pen- komu so ikki høvdu fingið sin pening, og tí ingastandurin; teir javnan fram á menn, ið ikki vildu binda seg til nakran enn. Eisini latið , illa at um vónir at fåa skip út, reidararar hava men leir eru tagnaðir við hesum, æntin teir so síggja ljósari uppá viðurskiftini nú, ella tað kókar undir lokinum, er íkki gott at siga. Men várarbeiðið, skipini gera til og ferð er komið aftur á sjómenninir búgva seg aftur til vársins fyrstu vágaferð: til Suð- urlandið! Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avslåttur f prísinum. -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR Við størri lýsingum fæst SCOTLAND YARDS HOVEDKVARTER JAVNAÐUR Tirsdag hin 24. februar 1931. kr. 1.50 fjórðingsárið Kostar verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Teit og SKriVSLOVUNI. Londons Opdagerkorps — Scotland Yard — er blevet aktuelt paa Grund af en ny „Jack the Ripper“s Skændselsgerninger. Den ny Fiskeribank. Den faar en Kapital paa 20 Mill. Kr. — Fiskeriminister Stauning har nu forelagt sit Lovforslag i Folketinget. I Folketinget forelagde Stats- minister Stauning forleden For- slag til Lov om Oprettelse af et Kreditinstitut for Fiskerierhver- vet. Den nye Virksomhed faar Navnet Kongeriget Danmarks Fiskeribank, og Formaal bliver at yde Laan til Støtte af dansk Fiskeri samt til Forar- bejdning og Afsætning af Fiske- riprodukter. Banken faar Ho- vedkontor og Hjemsted i Kø- benhavn. Som Grundfond for Virksomhed henlægger Staten til Banken de í Stats-Laanefonden og Erhvervenes Laanefond be- roede Obligationer, der er ud- stedt for de af Staten ydede Fiskerilaan. De til Bankens Administration nødvendige Beløb bevilges paa de aarlige Finanslove. dens Bankens Laanene til Banken. De af Banken ydede stilles til Raadighed í Form af Kasseobligationer, udstedte af Banken til Laanenes Beløb. Ob- ligationerne, der kan lyde paa Navn eller paa Ihændehaveren, kan udfærdiges og transporteres Laan uden Erlæggelse af Stempelaf- gift. tionernes Forrentning, der ikke Bestemmelser om Obliga- maa overslige 4'/, pCt. p. a., og Løbetiden, der ikke stige 15 Aar, vil være at give i Bankens Vedtægter. ud- færdiges af Ministeren for Søfart og Fiskeri efter Samraad med Finansministeren, mana over- Disse ud til Themsen. En Kapital paa 20 Mill. Kr. De af Banken udstedte Obli gationer erholder Statens Garanti for de halvaarlige Renter og for Amortisalion í Løbet af indtil 15 Aar. Der maa til ingen Tid være i vedtægtsmæssig Omløb et større Beløb af de af Banken udstedte Kasseohligatio- ner end svarende til de af Laan- tagerne til Kassen udstedte Pan- teobligationer og Forskrivninger og ikke mere end 20 Mill. Kr. Laanene i Fiskefartøjer maa ikke overstige 14 Mill. Kr. ialt og Laan til andre Fiskeriformaal ikke 6 Mill. Kr. ialt. Bankens Ledelse. Banken ledes af en Bestyrelse paa 3 Medlemmer. Den daglige Ledelse varetages af en af Be- styrelsen antaget Forretnings- fører; Valget af denne skal god- Søfart og Fiskeri. Hvis det findes hen- kendes af Ministeren for sigtsmæssigt, kan Udførelsen af helt eller delvis overdrages til et be- de løbende Forretninger stanende Pengeinstitut. Af Bestyrelsens Medlemmer vælges 2 af Sø- fart og Fiskeri, medens det 3. Ministeren for Medlem vælges af Finansmini- steren. Valgene gælder for et Tidsrum af 6 Aar. Forretnings- førerens og Bestyrelsesmedlem- mernes Honorarer fastsættes paa Finansloven. Fiskeriets Laanebegær maa imødekommes. Ved Forelæggelsen udtalte Sø- farts- og Fiskeriministeren bl. a., at et Hovedsynspunkt ved Ud- arbejdelsen af Lovforslaget har det det Kreditinstitut skal træde i Stedet for den af Staten hidtil udøvede værel, at foreslanede | | Vi bringer her et Billede fra Opdagerkorpsets Hovedsæde, som er beliggende ÉT DT ISTED samt at Ad- hidtil ydede Laanevirksomhed, ministrationen af de Fiskerilaan skal overgaa til det nye Kreditinstitut. Ved Oprettel- sen af dette vilde det herefler opnaas, at Fiskeriets Laanebe- rær kan imødekommes uafhæn 9 gigt af de enkelte Aars Bevillin ger og uden Hensyn til Penge- markedets Stilling til enhver Tid behandles rent forrelnings- mæssigt, saavel med Hensyn til Spørgsmaalet om Bevilgelse af Få Laan som med Hensyn til Laa- nenes Nedbringelse og Indfrielse. Kreditinstitutets Formaal er al stølle dansk Fiskeri samt For- arbejdning og Afsætning af Fisk og Fiskeriprodukter, idet det vil kunne være af Betydning for 2 Trivsel, stilles til For- Fiskeriets Udvikling og at Pengemidler kan Raadighed til saadanne í bindelse med Fiskeriet stanende Formaal som Forarbejdning og Afsætning af Fisk og Fiskeri- produkter. Hr. Stauning sluttede med at anbefale Forslaget, 750,000 Kr. til Fiskerilaan. Samtidig forelagde Stauning Lovforslag om Ændring af Lo- 1926 saaledes at der í Finansaaret 1931—32 stilledes 300,000 Kr. til | Raadighed til direkte Udlaan til Fiskere, hvoraf 400,000 Kr. til Anskaffelse af Fiskefartojer og 100,000 Kr. til Motorer i Fiske- fartøjer, samt et Beløb paa indtil 150,000 Kr. til Udlaan til Laane- foreninger for Fiskere. ven af om Fiskerilaan, Porto. Blaðið 143. Forbud eller ikke Forbud. Nogle orienterende Bemærkninger. 5. årg. Í Anledning af pagnen, der øgsan har fanget Ind- Forbudskam- pas paa Færøerne, vil jeg gerne bede om Plads for nedenstaa- ende: Forbud eller ikke Forbud er i vore Dage et meget aktuelt Emne, der selvfølgelig kan be- lyse fra beøve Sid for og imo } ii der! tillade mig t ølve en Fremst n fSacen i nogle f orienterende Be- mærkninger. Vi ei enige vistnok allesammen om Spirilusst ns skadelige menneske- Samfundet Undersøger vi de Indflydelse paa det lige Legeme « for Helhed. enkelte Felter, viser Statistikken os, at Alkohol de % ip“ t et Ond overalt, og som ældende 19 G 5 5 gør s som } derfor selvfølgelig maa bekæmpes, hvil- set det overvejende Flertal, eller maaske Befolkningen i sin Hel- ed, er enig om. Derimod er man uenig om, hvilke Veje man ør gaa for at fjerne den Skade, Alkohol har til Følge. Da vi jer paa Færøerne Forbud som det, der kan bringe ser et ev. Spirituosaen bort fra vore Øer, tillade Fremstilling af et ev. vil jeg mig at give en Forbuds mulige Mangler. Der er , sker, der er ikke san faa Menne- lidt betænkelige ved at gaa Forhudsvejen, idet de stiller sig selv Spørgsmaalet om, hvor den Indtægt, Lagtinget indvinder paa Spiritustold, skal hentes. Et Spørgsmaal, der har en vis Berettigelse, men som alligevel skulde være overflødigt af den Grund, at al Told er en uretfærdig Deskatningsmaade, Samfund ikke behøve at tage Hensyn til en Del Toldindtægter. Et paa Told Samfund er ikke til fattigste Del af Befolkningen. Men for al saa el skulde basseret nogen Gavn for den vende tilbage til Spørgsmaålet, saa maa man ikke være blind for, at Spiritustolden betyder uhyre meget for vort Samfunds derfor Anskuelse, at Husholdning; man kan nære den ved Udelukkelsen af Spiritus vil den Skat, der derved gaar tabt, hen- lægges paa andre Varer. At man derfor er bange for Nødvendig- hedsartiklernes yderligere For- dyrelse, er kun er Udslag af den sunde Fornuft. Derimod er det en anden Sag, at det er lidet tiltalende for et Samfund, at dets Økonomi skal være afhængig af Spiritus, med andre Ord: man man se åt komme bort fra den Ordning, hvor Alkohol har Ind- virkning paa Statsregnskabet! Med Hensyn til Spørgsmaalet om en ev. Ompostering af Told- indtægterne ved Alkoholens Ude- lukkelse, vil mange af Forbuds- vennerne blot svare, at en Ind- skrænkning af Toldindtægterne vil dækkes med ev. Bøder. Et Svar beviser blot For- budels = Uholdbarhed. — Dertil kommer, at et effektivt Forbud kræver et ret bekosteligt Told- saadan se