týsdagur 24. februar 1931síða 2

SRS ss so Vindeygir, hurdar og listar Gott og bíligt arbeiði. Hugo Øster's Maskinsniðkarí, Tif, 216. Tórshavn TI. 216. væsen, da som bekendt Forbud avler Smuglere. Det er derfor et Spørgsmaal, om Indlægterne ved et Forbud vil overstige de Udgifter, som følger med For- budet eller i deraf. Forbud er og har været prak- tíseret. U: SN. Á. har Forbud, hvilket dog ikke er en Frugt af en Folkeafstemning; men derimod fremkommet ved en Regeringslov. Om U.S. A. har opnaaet nogen særlig kul- Følge saaledes ture! Højnelse med Forbudet som direkte Aarsag, er meget tvivlsomt. Det der har gjort U. S. A. til det, det er i Dag, er ikke Forbudet, men derimod Belig Dr Landets merchantile jen- J hed og Erhvervsforhold; ejheller har Udelukkelsen af Spiritus bragt U. S. A. nogen moralske Frugter. U. S. A. er tens Land fremfor noget andet. I 1909 blev Forbudsloven ved- Umoralite- taget af Islands Alting, efter først at have været godkendt ved en Folkeafstemning. Danske Spiritushandlere og Fabrikanter reagerede, hvilket er let for- staaeligt. Belragter vi Íslands Erhvervs- forhold, ser vi, at det islandske Samfund for en stor Del er basseret paa Fiskeeksport til de Middelhavslande, der som bekendt er vinproducerende Lande. Ved Forbudslovens Vedtagelse katolske og exporterende ude- lukkede Island denne Vare, der i forste Instans ramte de danske Spritleverandører, dernæst selve Vinproducenlerne, da Vin som uendelig Dog det mest sensatio- Eksportvare betød meget. nelle er vel det, at de, der be- Felttoget Forbud, var gyndte mod det islandske danske og islandske Alkoholkapitalister, der forhandlede privat med Spa- hvilket resulterede i, at Spanien truede med Boycotting af islandske Varer. Følgen blev nien, som bekendt den, at Island for- pligtede sig til at aftage et vist Kvantum spansk Vin, hvorved Forbudet bortfaldt til en vis Grad i 1922, endskønt det havde Flertal blandt Befolkningen. Til Orientering er det ved Siden af at bemærke, at det islandske ikke Socialdemokrati har Forbud som Programpunkt. Ovenfor anførte sammen- trængte Fremstilling er værd at lægge Mærke til for Færøernes Vedkommende, med Hensyn til Færøerne som Fiskeexporterende Land. hvilken Modstand et ev. Forbud paa Færøerne vilde faa fra visse Man kan ogsaa forstaa, Kredse i Danmark og fra dem her paa Øerne, der har tænkt indføre paa al Spiritushandel her. Dog, saadant noget man ikke være til Hinder for, at Al- koholforbruget bekæmpes, men blot tages med i Betragtning. Og i sidste Instans vil der mu- ligvis gaa Polilik i Sagen, i Til- fælde af, en Lov, der at Lagtinget vedtager hjemler Spiritus forbud paa Færøerne, og denne Lov ikke gennemføres i den danske Rigsdag. Hvilket udmær- ket Agitationsnummer i Selv- styrepartiets Hænder? Af det som jeg fremførte, med Hensyn til Island, ses det tyde- ligt, at den internationale Han- delsforbindelse spiller en stor Rolle i Forbudsspørgsmaalet. De Alkohol- eller Vinproducerende Lande cr interesseret í et Mar- ked i største Udstrækning. Is- land, Færøerne (Danmark), VINTERBREV FRA OSLO Ek Ar på AR Fa x ge Br Fra Vintersportens Hjerte í Mellemeuropa. Oslo, februar 1931. Sne, sne, sladig mere sne. Nu har det snedd nesten uophorlig siden jul. Her í byen hvor vart fortreffelige renovasjonsvesen besørger sneen kjørt vekk, er det ikke så farlig, selv om det nok koster byen noen hundre tusen kroner. Men opover lan- det, inne i skogene, der legger de veldige snemengder sig kve- lende over alt. Veiene sner igjen og sneplogene som forsøker á farbare flere snekanter. Det rutebil holde dem lager meter høie hendte forleden motte noen skiløpere på en slik vei. Bilen målte sloppe mens skiløperne klatret over taket på den. Snekantene langs veien var så høie at de kunde ikke komme ulenom. Andre steder kommer hverken biler eller hester frem liggende av- Endog 34 at en og bygdene blir stengt fra omverdenen. í jernbanetog har snedd ned. Et par meter sne på flat mark er almindelig. Denne svære snemengde leg- ger store hindringer i veien for skogarbeidet. Hverken hugst eller kjøring blir mulig under slike forhold. Og så dårlige som det er med økonomien i skogs- bygdene fra før, er det en tem- melig alvorlig affære. Men skiløperne er begeistret. Ski er Norges nasjonale idrett. Ikke minst i Oslo er den almin- delig. Men så finnes der neppe noen annen by i verden med et så herlig terreng like i nærhe- ten. Nord for byen ligger store med fjell og skog og Nordmarka. vidder vann - A | [ [ff ————————|loo,———|oOD———=———…8—…—-…——————————o—oj8hQ—&£…—……=— Norge og Stor-Brilannien er Exportører til de Vinproduse- rende Middelhavslande, der ex- porterer Vin til ovenfor anførte Lande. Der findes altsan en Vekselvirkning Sted, idet øerne, Ísland, Norge o. a. paa Fær- den ene Side ikke kan undvære f, Eks. Spanien, Portugal, Italien paa den anden. Modstandere af et ev. Forbud vil hævde dets Berettigelse - og omvendt. Under de nuværende Samfunds- forhold er en effektiv Udeluk- kelse af Spiritus umulig ved Hjælp af Forbud, det kan kun ske ved at oplyse det enkelte Individ om Alkoholens skadelige Følger og Indflydelse; men detle er ikke ensbetydende med, at Maalet til Alkoholens Udryd- delse er naaelt, Da Spiritusforbudene bekæm- pes ad inlernationale Veje, man selvfølgelig Forbudstanken føres ad internationale Veje; men delte sker kun ved Verdenssam- fundets Socialisering. Kun gen- nem Oplysning, der som et Hele arbejder med den socialistiske I de deler av Nordmarka som grenser mot byen vrimler det hver søndag med skiløpere. El folk i all fall en hel bys be- folkning — på ski. Alle aldre er representert, fra 3—6 åringer men selv- følgelig er det'ungdommen som dominerer. En sund og kjekk ungdom som henter sig fornyede krefter efter ukens mas og slit. 5 og til besteforeldre, Det er idrettens idé virkeliggjort. Fra tidlig søndag morgen er der kø ved alle befordringsmid- ler ut av byen. Del gjelder om súrde så tidlig som å komme av í mulig og lengst mulig unda den versle trákken. Da kan en un- dertiden opleve det vidunder á komme op fra en by med tåke og mørke til det mest strålende solskinn i skogen, hvor trærne står som stivnede, ihjelfrosne troll, lutende under snemengden. Og søker en bort fra skogens alfarveier finner en ensomhe- tens, stillhelens og skjønhetens lykkeland. Men også konkurranseidretten trives. Den første mars holdes det internasjonalt berømte Hol- menkollrenn ved Oslo. Det dan- høidepunktet i vinterens sporlsbegivenheler. | ár vil det dessulen by på den della to unge damer i hopprennet. Selv ner likesom sensasjon at der vil om damene nok i almindelighet er ivrige og flinke turløpere, har de aldrig tidligere konkur- rert i hopprenn. Men disse to må ha gode chanser, den ene forleden 49 meter, den annen som bare er 14 år, klarte 40. Og sneen faller stadig av dem hoppet -ITg, Stat for Øje, kan et effektiv! Forbud opnaas. Saa længe som Privatkapita- lismen er den herskende Faktor i de forskellige Landes Industri, Umulighed er det en komplet at isolere et enkelt Land med Forbud. Dog skal man være varsom med at fordømme et Forbud, og det lader sig ikke fordømme, set paa Baggrund af alle de ødelæggende Virkninger, Alkoholen fører med sig; man kan selvfølgelig prøve sig frem ved at gaa Forbudsvejen gen- nem en ev. Folkeafstemning, viser det sig, at Vejen ikke er farbar, ændrer man blot Kamp- meloden. Det er en smule kedeligt, al Forbudsagitatorerne Erhvervslivet i andre detragtning, dog den Mangel findes i, at der aldrig socialistiske ikke tager Lande i største henvises til den Fremtidsstat. Dette her af mig fremforte er ikke at forstaa som det kom- plette uholdbare í et ev. For- bud, men til Orientering og Vej- | ledning for dem, der ønsker al trænge lil Bunds i Spørgsmaalet; Forbud eller ikke Forbud. Der- til kommer, at man i ovenfor- stanende kan finde en Forklaring til alle de Vanskeligheder, der kan komme al sig gæl- dende for dem, der ønsker al isolere vore Øer for Alkoholens dræbende Gift, hvis Udryddelse man være Maalet for den orga- gøre niserede lisker. Hans Havstreym. General Staff er ikki deyður. Táið russiski-japanski bardagin var fyri eini mannsævu síðani, skal eg síga tykkum, hevði »Tingakr.« ein sera klókan skrivarakarl, sum nevndi seg general Staff. Hann stóð ikki bert við staffuliið og staffaði, nei, hann staffaði blaðgreinir um hokus »Ej blot til tos« og m. a. pokus, Lyst«, »låna Men so einaferd kvarv hann. Og forvitin fólk vildu hava vita, hvat ið var vorðið av honum. So einaferð skrivaði »Lurti«, ið eisini var skriva- rakarlur hjá »Krossi«, at vinmaður teirra general Staff var komin illani av døgum. Tað segðist at hann var druknaður í einari landlunnu, sum hann hevði fingið í jólagávu. Sjálvandi trúi eingin hesari lygnini hóast general Staff í langa tíð lætst at vera bæði deyður og dulur. Fólk flest hildu, at hann hevdi drukkið so nógv av tí sterka slagnum, at hann hevði fingið »dilluna« og var settur í varðhald sum »farlig for den offent lige Sikkerhed«, Men láið vit so fingu brennivins- forboðið, í 1908, kom hann afturfaftur, men sást sjáldan á degi. Ein kundi, tåid postskipini lógu á Hávnini, síggja hann smoyggja sær, heldur loyniliga í ein bát, út á skipini, at spyrja tíð- indi sjálvandi, sjálvandi og koma íland aftur við eini bjørn ella tveim- um, akkurát sum blíðskapurin var umborð og tíðin loyvdi. "Tað vóru ikki oll ið vitstu av at general Staff var afturkomin, tí hann toldi ikki dagsskinið. So kom »gullasch-tidin«, táið sprit- tunnunar røku. Tå ferdadist general Staff i bil til tey bestu rekaplåssini, at leska sær å lekasprittid. Tad segdist, at hann í fyrstani rørdi sprittid út i øl, men sum hann kom í vana við tað, skuldi hann drekka tað bert, tí tá var lað nógv treystari, sat longur á; ja, tað var sum turr gás, so treyst. Glómurnar vóru ógvuligar á honum, tåid han »bakk-klyvara« kom støpl- andi omaneftir åarvarvegnum. Men nakar offentligur maður bleiv general Staff ikki aftaná at »Krossurin« segði hann at vera druknaðan í landtunnuni. Men nú sá eg seinasta „Kross, og tað er akkurát sum at hoyra kvæsu Staffs, táið ein lesur, tað ið »Krossurin« skrivar brennivinsrødd general vegna eini málvillu hjá »Streymi«, vinmanni mínum. Um ikki »Kross- urin« hevði droymt um landtunnu fyri eini mannsævu síðani, so hevdi hann ikki fingið so íllt í búkin av at hoyra »das« gitid. Tað må vera sjálvur general Staff, ið nú aftur er farin at skriva; men er tað hann, so er hann nú komini »turrdokk«, so hann lespar tað mikið er vist; tí kolbláa danskt: »Tal dansk, din tyske Hund!« Jú, hetta er general Staff, sum er afturkomin, tað ivast eingin Í. LIS. Tandlæge KAABER praktiserer forelobig í Trangis- vaag, derefter í Vaag og atter í Thorshavn. sm —|———8—x—…————m En færøsk Strid om Jord. Kongsbonde Paturssons Kamp mod to Fæstere. I danske Blade skrives: Østre beskæftigede sig forleden med en Sag, hvori to Færinger, Joensen og Frede- riksen, ved deres Hjemøs Ret har fanet Staten dømt til at vde dem 300 Kroner i Landsret Erstalning, fordi de ikke ved Udskifte har faget den Jord, som de skulde bygge paa. Den afsagte Dom er appelleret til Landsretten, og her modle Landsretssagfører Svane paa Mi- nisteriels Vegne, medens Over- relssagforer Pio mødte for de lo Færinger og krævede Erstatnin- gen sat op til 10,000 Kroner. Under Lands- aturs- son en fremtrædende Rolle, sel om han ikke gav Mode Proceduren. Sagen spiller tingsmand, Kongsbonde gi under Om Sagens Forhistorie oply ses det, at Sysselmandsgaarden i Stromo Syssel blev »fæsteledig« i 1913. Paa dette Tidspunkt var der Planer fremme om at ud- stykke Jorderne til Husmands- lodder; men dette blev i 1920 ændret til, at der kun skulde oprettes 4 Fæster, hvoraf de to tilfaldt Joensen og en Mand, der hedder Davidsen. Kongsbonde Patursson var den Gang Ansø- ger, men han fik intet Fæste. Senere blev de samme Fæster tildelt Joensen og Frederiksen, men de fik i 1925 Besked om, at de skulde bosætte sig i Kir- kebø, hvis de vilde beholde Fæsteretten. Saa kom man til 1926. Da klager de to Fæstere over, at de ikke kan bygge, da deres Byg- meddelt dem, at 'aturssons Søn har fortalt, at Transport af Byggematerialer vil mester har Kongsbonde været hos hum og blive forhindret, Polilimesteren svarede imid- lertid, at de blot Beskyttelse. kunde kræve Patursson griber ind. Men nu optraadte Kongsbonde 'atursson direkte paa Arenaen, idet han tilsendte de to Fæstere et Brev, hvori han skriver: »Som I selv ved, og som jeg har sagt jer saa mange Gange, saa overlader jeg ikke min gamle forfædrene Jord til nogen anden end mine to yngre Sønner, som har opdyrket kunde krybe, og som er mest til den i alle Henseender. Naar I tænker jer om, saa maa I kunne saadan Uretfærdighed som at tage denne gamle Kirkebøjord fra mig og min Slægt, det vil jeg ikke finde Jorden fra de nær- indse, at en mig i. Jeg raader jer til at slaa al Bosættelse i Kirkebø eller ude paa Bø af Tankerne. For jeg har Loven og Retten paa min Side. Det er sørgeligt, at Øvrig- heden har ladet det komme san langt med jer, som Tilfældet er; men jeg har altid givet jer ren Besked, at herfra vinder I ingen Ting, hvor haard saa end Kri gen bliver. Jeg kender jer jer selv har jeg inlet ondt at I maa vel kunne ikke, saa til sige; men indse, at ligesom I vilde kæmpe for jeres Børn, for at de kunde