týsdagur 24. februar 1931síða 3
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Vi
Re
Så
nyde godt af deres Fædrenearv,
saaledes vil jeg ogsoå kæmpe
for mine Børn, for at de kan
nvde det, som Lov og Ret til-
siger dem.
Som Forholdene er,
kunne forstan, at I ikke
komme her uden at trænge jer
ind pan Jord, som hverken I
Slægt nogen
man I
kan
selv eller jeres
Sinde har haft den mindsle
Fjendomsret til. Og I maa er-
kende, at naar min Slægt i om-
kring 300 Aar har besiddet
denne Jord, saa er det ikke
andet end menneskeligt og selv-
følgeligt, at jeg
Loven og af hele min Kraft, for
Slægtjord ikke
fremmede
værger mig med
at den gamle
skal over
Hænder.
Jeg truer jer ikke. Men jeg
giver jer et godt Raad: Slaa alle
Tanker om at blive Bønder i
Kirkebø ud af Hovedet.
Johannes Patursson.«
gan
pia
bevirkede, at de
deres Fæste an;
Dette Drev
to Fæstere fik
nulleret, og delte overgik der-
efter iil to Mænd af Paturssons
Slægt.
De to Fæslere mener imid-
lertid, al de har Krav paa en
Erstatning, og denne Mening er
Sagens Grundlag.
Under Proceduren hævdede
Dr. Pio, at del vilde være ulæn-
keligt pan dansk Grund at gen-
nemføre en saadan Boykot, som
den, har udført, og
han krævede Erstatning i fuldt
Omfang.
Patursson
Landstingsmand Effersøe som
Vidne.
Derefter afhørtes Landstings-
mand Effersøe som Vidne.
Han oplyste først, at Forhol-
dene ved Fæste maa afgøres ved
Syns- og Skønsforretning. Han
lagde derefter ikke Skjul paa,
at hans Opfattelse af Patursson
han vilde for-
Kirkebø, saa
det med alle
var den, at hvis
hindre
vilde han
Midler.
Sagen blev derefter procederet
optaget til Doms.
Byggeri i
hindre
og
[slandstidindi.
(Frå tíðinðamanni okkara).
Reykjavík í februar.
Lønvivurskiftir á Norðurlandinum.
»Alpydumadurin«, ið kemur
Akureyri, ber seinast í
januar mánaði hesa lýsing um
út á
galdandi lonir fyri teir kvinnu-
ligu arbeidaranna, ið er gald-
andi fyri árið 1931:
Dagsarbeiði kr. 1,00 um tíman.
Yvirlíðararbeið 1,50 um tíman.
Dagsarbeid við skip, slúing o. t.
1,25. Yvirlíðararbeið í sama
lori eins og halgidagsarbeið kr.
2,00 um líman.
Sildaarbeiðslonin er: Fyri at
sallað 0,75 oyr. fyri tunnuna.
Fyri at kverkja og saltað 1,10
fyri lunnuna. Fyri at kverkja og
krydra 1,30 tunnan. Fyri at
kverkja og royksalta 1,30 tunnan.
Fyri at kverkja og sløda 2,50
lunnan. Fyri at avhødda og
krydra 2,00 tunnan. Fyri at av-
hødda og kryvja 3,00 tunnan.
Fyri møguligt annað sildaarbeid
1,00 (unnan,
Eimskipafelagið
heldur vanliga ársaðalfund sín
í Reykjavik 27. juni í år, og er
hann longu lýstur í bløðunum.
Arbeiðsloysi í Reykjavík.
Reykjavikar býarstjórn hevur
hildið talið á arbeiðsleysum
monnum har í býnum. Listin
yvir arbeiðsleysar vísti um 10.
febr, 311 manns.
JORDSKÆLVET I NEW-ZEELAND
Kyststrækningen ved den australske By
Flogfelag Íslands.
»Flogfelng Islands« hell árs-
aðalfund fyrst í hs. Formaðurin
greiddi frá flogferðum á seinasta
ári. Ætlanin er nú at lækka
rakstrakostnadin um 20—30 ts.
Flogfelagið ætlar at byrja
kr.
í Íslandi longu í
regluligt flog í
mai Í ár.
Býarlán.
Reykjavíkar býarstjórn hevur
samtykt at læna sær 500.000 kr.
til ymisk tørvulig kommunal
arbeiðir.
Næmingar gera verkfall.
Vegna arbeið teirra leiðandi á
mentaskúlanum í Reykjavík við
at reka næmingar út fyri teirra
politisku = åskodan, samltyktu
næmingarnir at »streika« í tveir
dagar.
| |
Ur Føroyum.
Tórshavn.
Alakersgarður.
Dómsmálaráðharrin hevur í
Fólkalinginum framsett lógar-
uppskot um sølu av Alakers-
garði. Uppískoyti til lógina, ið
Logtingið samtykli um at sølu-
peningurin fer til jarðagrunn,
hevur dómsmálaráðharrin latið
farið út.
Fiskemarkedet.
(Telegram til Amtet).
17,—2,
Bilbao: Tilførsel af færøsk
Klipfisk 854 Tons, norsk 88.
Beholdninger af færøsk Klipfisk
1000, islandsk 200, norsk 50
Tons. Priser uforandret.
Genova: Priser uforandret
siden 14. Februar,
Amtet har fra Udenrigsmini-
steriet faaet tilsendt følgende
Skrivelse af 5. ds. fra det danske
Konsulat i Barcelona:
Under Januar Maaned er an-
kommet hertil 482 Tons islandsk
Klipfisk.
Markedet var meget flovt med
ringe Omsætning, men desuagtet
har Prisen steget fra Pesetas
94—99 i Begyndelsen af Maane-
den til Pesetas 100—106, som nu
noteres. Denne Stigning har sin
Aarsag delvis i faldende
Pesetas-Kurs og delvis i den
forestanende Fastelid.
Den frosne Fisk synes, mærk-
værdigt nok, ikke at vinde Ind-
pas her. Salgene er fremdeles
yderst ubetydelige,
Beholdningerne af
den
Klipfisk
anslaas i Dag til ca, 2500 Tons,
Napier, der er odela
ås Føroy
gl af Jordskælvskatastrofen.
(Suderø Afdeling)
er lukket Lørdag den 28.
a Banki
Februar d. A.
Skipagjeld i Íslandi.
Foroysk fiskiskip skulu í Is-
landi fyrstu ferð tey søkja havn
á hvorjum ári gjalda:
Sum avgreiðslugjald 1.25 kr. fyri
hvor ton nelto,
í vilaskatti 1.23 kr. fyri hvor ton |
nelto.
lesi skulu bert vera |
goldin eina ferð á hvorjum ári,
gjøld
um so skipini søkja havn meira
enn eina ferð, og um ley so hava
verið burturi frå Íslandi og søkt
havn í ødrum londum. Skiparar-
nir mega lí ansa eflir at govma
kvittunirnar fyri hesi
teir ikki noyðast at gjal
jøld, al
27
á meira
enn eina ferð. Um so er, al
skiparin hevur fingið lovvi at
sigla frå fyrstu havn, hann hevur
verið inni í, móti al senda pen-
ingin úr má
ansa, at peningurin er
áðrenn
Førovum, hann
sendur,
hann er år aftur Før-
oyum, og hava kvittun fyri hann
frá sýslumanni ella postinum,
so hann í Íslandi kann prógva
at hava goldið í fyrstu havn.
Havnagjald er ymist fyri tær
ymsu havnir og verður goldið
hverja ferð skip søkir havn.
Føroya skipara- og
navigatorfelag.
Lognbrá.
Í umrøduni av bók
hesi var
m. a. komið at standa, at Iløgni
ordleiddi seg so: >... tit (fjøllini)
lata upp fyri mær víddir, ið taka
hvønndagsins tám úr eygsjon.«
Og so var lagt við, at slikt talar
eingin tiggjuåra óvili.
komið av
Hella er
Tað er
ikki Høgni, men Sakir, id sigir
so. Og lå er lað ein natårlig
misgávum.
suffan av einum manni, sum
ikki hevur tað betri við hús
enn hann.
S. P.
N. I. 0. G. T.
byrjar aftur sínar samkomur
fríggjakvoldið kl. 8.
I. 0. G. T.
Sverri kongur« hevur sam-
komu á Foroya Fólkaháskúla
sunnudagin 1. mars kl. 4.
Havnar býráð.
Byrådsfundur verður midvikudagin
komandi kl. 8. s. p,
sært
Kvindernes
Medgift?
Under Titel fremsæt-
ter Fru Inger Hempel i Social-Demo-
kraten for den 30. Jan. 1931 Tanken |
om, at der ydes kv. Tjenestemænd, |
der paa Grund af Giftermaal forlader
deres Tjeneste, en Art Medgift
Til Oplysning tjener, at det Forslag
tl Lov, som for Tiden pan
Rigsdagens Bord, og som er udarbej-
det af en Kommission, hvori bl, a. og
saa undertegnede har haft Sæde, net-
saadan Bestemme
se. Forslagets 1, Del, 1. Kap 15, de
Kvindelige Tjenestemænd. d
Ansøgning afskediges
wvenstaaende
ligger
op indeholder en
lyde ;
efter
Pension
uden
som Følg af Indgaat ise af
kan, near
Mdr, før Udgangen a
Ægteskab ind
if den
Ægteskab, Afskedigelsen
sker tidligst 6
den Maane«,
gaas, og senest med Udgangen í
Ægteskabets Indgaaelse følgen
i hvilken
efter
de Maaned, efter forelagt Vielsesat
test faa udbetalt et Beløb, der for
hvert fuldt som Tjene-
stemand udgør
Aars Tjeneste
"ls af Aarslønnen met
Stedtillæg og Reguleringstilæg vel
Afskedigelsen, dog ingen Sinde ud-
over 1 Aars Lønning med Tillægs,
Finansministeren har ved Forelæg-
gelsen af Forslaget yderligere udtalt
at han havde Sympati for, at Bestem-
melsen ogsaa kom til at gælde nu
værende gifte kv, Tjenestemænd, saa-
ledes at overfor
disse stilledes
Spørgsmaalet, om de vilde tage deres
Afsked mod at faa udbetalt en Sum,
eller om de vilde
Tjeneste,
Endelig reagerer Fru Hempel over
forblive i Statens
Bestemmelserne i Forslaget om, at f.
Eks, Lærerinder kan tvinges til at
ophøre med deres Gerning i de sidste
3 Mdr, af deres Svangerskab, i hvil-
ken Tid de kun skat have halv Løn.
Jeg havde ikke ventet at høre Pro-
tester over denne Bestemmelse fra
socialdemokratisk Side (Jeg form
der, at Fru Hempel er Socialdemo-
krat), Hvis denne Bestemmelse kundt
tænkes overført paa de industriarbej-
dende eller andre med dem ligestille-
de Kvinder, vilde dette blive m
med Begejstring, Men gan-
g ud i lang Frem
til at koste
Naar Washington
ltaget
dette er
ske utænkeligt nu
tid, fordi det vilde komme
koloss
konventionen, der dog kun indeholder
Bestemmelsen om den svangre Kvin-
Ret til at Arhejdr,
naar det ved Lægeaitest konstateres,
at hendes Nedkomst
finde Sted indenfor 6 Uger,
denne Konvention kun er blevet rati.
ficeret i ganske enkelte Lande, saa
skyldes det ikke mindst denne Bre-
stemmelse, Altsaa maa man fra Stats-
magtens Side i de forskellige Lando
være overtydet om, at Tilladelsen vil-
de blive benyttet i udstrakt Grad,
ellers behøvede man jo ikke at vige
tilbage for de økonomiske Følger.
Fra Foreningen »Den aabne Dør«,
der bygger paa Principet »Ligestil-
ling mellem Mand og Kvinde indtil
DUMMETr,
des torlade sit
maa antages at
naar
+ DN
sine yderste Konsekvenser«, har jeg
og andre modtaget Indsigelse imol
den omtalte Bestemmelse, men jeg
tror, at Lærerinderne selv i det store
og hele vil være glade for en Bestem-
melse, der fritager dem for en Ger-
ning, der i den paagætdende Tid kun
kan føles som besværlig baade paa
den ene og den anden Maade, Og da
den svangre, ugifte Lærerinde vist-
nok er et saa godt som ukendt Be-
greb, vil antagelig en Orlov med hal:
Løn ikke være økonomisk uoverkom-
melig, ligesom hun kan være fuld-
kommen tryg for, at hun genindtræ-
der i sin Stilling, saasnart hun
igen er i Stand dertil, Hvis Tilfæ?-
det skulde indtræde for den ugifte
Lærerinde, tænker jeg, at hun vil
være den, der i alle Henseender er
gladest for Bestemmelsen
Imidlertid skal jeg erkende. at For-
slaget motiveret med Hen-
synet til Lærerinden, og en saadan
Motivering vilde sikkert heller ikke
kunne have faaet en enstemmig Til-
slutning i Kommissionen,
Hvad Statistiken, ja, der
kan en Sondring imel-
ikke er
anguar
man jo dragt
lem egentlige Sygedage og Svanger-
skabsdage, Dette er jo for saa vidt et
der er Lovgivningen
Jeg skulde mene, at
en Henstilling til Statistisk Departe-
ment vilde blive taget til Følge,
Sammenligningen mellem Kvinder-
ne og de unge Tjenestemænd, som af-
tjener deres Værnepligt, forstaar jeg
ikke ganske, uden for saa vidt som
hverken den Svangre Kvinde paa 7. Md.
eller den unge Mand, der er Soldat, kan
forrette Tjeneste í deres Stilling un
der henholdsvis Folkeskølen eller
Staten, og at de begge faar en Del at
deres Løn nemlig + for den kv. Tje-
nestemand og for den gifte Soldat, og
; Soldat,
Henriette
Sporgsmaal,
uvedkommende.
i for den ugifte
Crone,
Lidt om Hygiejne.
Der tke saa faa Influenza-
tuelt at faa nogle god taad for
Hygiejn gg Afværgen af Smitte
fare Man maa indskærpe Børn at
le udsætter andre for Smittefaré
ved ikke at holde Lommeterklæde
for, naar de nyser eller hoster. De
bør ogsaa lære,
at det er rigtigst ved
Snue at lægge de brugte Lammeter-
klæder í Vand straks, saa Bakterier
ved Indtørring af Lommetørklædete
Indhold ikke skal al'e
Vinde og derved give Anledning til
Det er for-
paa Steder, hvor Spyt-
epredes for
É
Smitte af andre
n gena
kert at spytte
tørre ind og igen
»t kan lige yo
an 882 g
smitte andre,
Selv ved en lettere Forkølelse bør
man udvise Forsigtighed, fordi én
Forkølelse hos den ene ofte kan
blive en skæbnesvanger Sygdom
hos en anden mindre maodstands-
lygtiz, Ligeledes er det rigtigst at
blive i Sengen, hvis man har Feber,
Det er farligt for en selv at trodse
n Febersygdom; men det kan værs
'ndnu farligere for ens Medmenne-
sker
Man bør ikke lade Børn være Í
Sygestuen, om det er muligt at und-
gaa det, Lad dem gurgle Hals x
rense Tænder hyppigt, saa længe
jer rr Forkølelseøsygdomme í
Huset
Vask ikke de syge og de sunde
Børn med samme Svamp eller Va-
skeklud Lad dem heller ikke bruge
Haandklæde sammen Sæt heller
kke det syge Barne Kop heller
ikke den voksnes hen paa Køk-
kenbordet, naar der er drukket af
den, saa den staar mellem de Kop-
per, som andre kan tænkes blo: at
»skylle af« for at drikke af dem,
Hæld kogende Vand over dem 32
alle Spiseredskaber, den syge har
benyttet inden de lægges paa Bord +
for den rigtige Afvaskning ved Tul
og lejlighed
[OD [Oy O
SKÆMT — |
Et godt Raad.
— Det er i Grunden praktisk at
være skaldet....jeg behøver hverken
Kam eller Borste.
— Du skulde lade dine Tænder
trække ud ogsaa, saa behøvede du
heller ingen Tandbørste!
Nu skal Du sove!
— Mor, maa jeg spørge dig om no-
get?
— Nej, min Ven, du maa sove nu.
Det er for sent at tale....
— Mor, er det ogsaa for sent at
hvisket
ptjel
se
rr