Sosialurinarkiv
Sosialurin 1931-02-24, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 24. februar 1931síða 3

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Vi Re Så nyde godt af deres Fædrenearv, saaledes vil jeg ogsoå kæmpe for mine Børn, for at de kan nvde det, som Lov og Ret til- siger dem. Som Forholdene er, kunne forstan, at I ikke komme her uden at trænge jer ind pan Jord, som hverken I Slægt nogen man I kan selv eller jeres Sinde har haft den mindsle Fjendomsret til. Og I maa er- kende, at naar min Slægt i om- kring 300 Aar har besiddet denne Jord, saa er det ikke andet end menneskeligt og selv- følgeligt, at jeg Loven og af hele min Kraft, for Slægtjord ikke fremmede værger mig med at den gamle skal over Hænder. Jeg truer jer ikke. Men jeg giver jer et godt Raad: Slaa alle Tanker om at blive Bønder i Kirkebø ud af Hovedet. Johannes Patursson.« gan pia bevirkede, at de deres Fæste an; Dette Drev to Fæstere fik nulleret, og delte overgik der- efter iil to Mænd af Paturssons Slægt. De to Fæslere mener imid- lertid, al de har Krav paa en Erstatning, og denne Mening er Sagens Grundlag. Under Proceduren hævdede Dr. Pio, at del vilde være ulæn- keligt pan dansk Grund at gen- nemføre en saadan Boykot, som den, har udført, og han krævede Erstatning i fuldt Omfang. Patursson Landstingsmand Effersøe som Vidne. Derefter afhørtes Landstings- mand Effersøe som Vidne. Han oplyste først, at Forhol- dene ved Fæste maa afgøres ved Syns- og Skønsforretning. Han lagde derefter ikke Skjul paa, at hans Opfattelse af Patursson han vilde for- Kirkebø, saa det med alle var den, at hvis hindre vilde han Midler. Sagen blev derefter procederet optaget til Doms. Byggeri i hindre og [slandstidindi. (Frå tíðinðamanni okkara). Reykjavík í februar. Lønvivurskiftir á Norðurlandinum. »Alpydumadurin«, ið kemur Akureyri, ber seinast í januar mánaði hesa lýsing um út á galdandi lonir fyri teir kvinnu- ligu arbeidaranna, ið er gald- andi fyri árið 1931: Dagsarbeiði kr. 1,00 um tíman. Yvirlíðararbeið 1,50 um tíman. Dagsarbeid við skip, slúing o. t. 1,25. Yvirlíðararbeið í sama lori eins og halgidagsarbeið kr. 2,00 um líman. Sildaarbeiðslonin er: Fyri at sallað 0,75 oyr. fyri tunnuna. Fyri at kverkja og saltað 1,10 fyri lunnuna. Fyri at kverkja og krydra 1,30 tunnan. Fyri at kverkja og royksalta 1,30 tunnan. Fyri at kverkja og sløda 2,50 lunnan. Fyri at avhødda og krydra 2,00 tunnan. Fyri at av- hødda og kryvja 3,00 tunnan. Fyri møguligt annað sildaarbeid 1,00 (unnan, Eimskipafelagið heldur vanliga ársaðalfund sín í Reykjavik 27. juni í år, og er hann longu lýstur í bløðunum. Arbeiðsloysi í Reykjavík. Reykjavikar býarstjórn hevur hildið talið á arbeiðsleysum monnum har í býnum. Listin yvir arbeiðsleysar vísti um 10. febr, 311 manns. JORDSKÆLVET I NEW-ZEELAND Kyststrækningen ved den australske By Flogfelag Íslands. »Flogfelng Islands« hell árs- aðalfund fyrst í hs. Formaðurin greiddi frá flogferðum á seinasta ári. Ætlanin er nú at lækka rakstrakostnadin um 20—30 ts. Flogfelagið ætlar at byrja kr. í Íslandi longu í regluligt flog í mai Í ár. Býarlán. Reykjavíkar býarstjórn hevur samtykt at læna sær 500.000 kr. til ymisk tørvulig kommunal arbeiðir. Næmingar gera verkfall. Vegna arbeið teirra leiðandi á mentaskúlanum í Reykjavík við at reka næmingar út fyri teirra politisku = åskodan, samltyktu næmingarnir at »streika« í tveir dagar. | | Ur Føroyum. Tórshavn. Alakersgarður. Dómsmálaráðharrin hevur í Fólkalinginum framsett lógar- uppskot um sølu av Alakers- garði. Uppískoyti til lógina, ið Logtingið samtykli um at sølu- peningurin fer til jarðagrunn, hevur dómsmálaráðharrin latið farið út. Fiskemarkedet. (Telegram til Amtet). 17,—2, Bilbao: Tilførsel af færøsk Klipfisk 854 Tons, norsk 88. Beholdninger af færøsk Klipfisk 1000, islandsk 200, norsk 50 Tons. Priser uforandret. Genova: Priser uforandret siden 14. Februar, Amtet har fra Udenrigsmini- steriet faaet tilsendt følgende Skrivelse af 5. ds. fra det danske Konsulat i Barcelona: Under Januar Maaned er an- kommet hertil 482 Tons islandsk Klipfisk. Markedet var meget flovt med ringe Omsætning, men desuagtet har Prisen steget fra Pesetas 94—99 i Begyndelsen af Maane- den til Pesetas 100—106, som nu noteres. Denne Stigning har sin Aarsag delvis i faldende Pesetas-Kurs og delvis i den forestanende Fastelid. Den frosne Fisk synes, mærk- værdigt nok, ikke at vinde Ind- pas her. Salgene er fremdeles yderst ubetydelige, Beholdningerne af den Klipfisk anslaas i Dag til ca, 2500 Tons, Napier, der er odela ås Føroy gl af Jordskælvskatastrofen. (Suderø Afdeling) er lukket Lørdag den 28. a Banki Februar d. A. Skipagjeld i Íslandi. Foroysk fiskiskip skulu í Is- landi fyrstu ferð tey søkja havn á hvorjum ári gjalda: Sum avgreiðslugjald 1.25 kr. fyri hvor ton nelto, í vilaskatti 1.23 kr. fyri hvor ton | nelto. lesi skulu bert vera | goldin eina ferð á hvorjum ári, gjøld um so skipini søkja havn meira enn eina ferð, og um ley so hava verið burturi frå Íslandi og søkt havn í ødrum londum. Skiparar- nir mega lí ansa eflir at govma kvittunirnar fyri hesi teir ikki noyðast at gjal jøld, al 27 á meira enn eina ferð. Um so er, al skiparin hevur fingið lovvi at sigla frå fyrstu havn, hann hevur verið inni í, móti al senda pen- ingin úr má ansa, at peningurin er áðrenn Førovum, hann sendur, hann er år aftur Før- oyum, og hava kvittun fyri hann frá sýslumanni ella postinum, so hann í Íslandi kann prógva at hava goldið í fyrstu havn. Havnagjald er ymist fyri tær ymsu havnir og verður goldið hverja ferð skip søkir havn. Føroya skipara- og navigatorfelag. Lognbrá. Í umrøduni av bók hesi var m. a. komið at standa, at Iløgni ordleiddi seg so: >... tit (fjøllini) lata upp fyri mær víddir, ið taka hvønndagsins tám úr eygsjon.« Og so var lagt við, at slikt talar eingin tiggjuåra óvili. komið av Hella er Tað er ikki Høgni, men Sakir, id sigir so. Og lå er lað ein natårlig misgávum. suffan av einum manni, sum ikki hevur tað betri við hús enn hann. S. P. N. I. 0. G. T. byrjar aftur sínar samkomur fríggjakvoldið kl. 8. I. 0. G. T. Sverri kongur« hevur sam- komu á Foroya Fólkaháskúla sunnudagin 1. mars kl. 4. Havnar býráð. Byrådsfundur verður midvikudagin komandi kl. 8. s. p, sært Kvindernes Medgift? Under Titel fremsæt- ter Fru Inger Hempel i Social-Demo- kraten for den 30. Jan. 1931 Tanken | om, at der ydes kv. Tjenestemænd, | der paa Grund af Giftermaal forlader deres Tjeneste, en Art Medgift Til Oplysning tjener, at det Forslag tl Lov, som for Tiden pan Rigsdagens Bord, og som er udarbej- det af en Kommission, hvori bl, a. og saa undertegnede har haft Sæde, net- saadan Bestemme se. Forslagets 1, Del, 1. Kap 15, de Kvindelige Tjenestemænd. d Ansøgning afskediges wvenstaaende ligger op indeholder en lyde ; efter Pension uden som Følg af Indgaat ise af kan, near Mdr, før Udgangen a Ægteskab ind if den Ægteskab, Afskedigelsen sker tidligst 6 den Maane«, gaas, og senest med Udgangen í Ægteskabets Indgaaelse følgen i hvilken efter de Maaned, efter forelagt Vielsesat test faa udbetalt et Beløb, der for hvert fuldt som Tjene- stemand udgør Aars Tjeneste "ls af Aarslønnen met Stedtillæg og Reguleringstilæg vel Afskedigelsen, dog ingen Sinde ud- over 1 Aars Lønning med Tillægs, Finansministeren har ved Forelæg- gelsen af Forslaget yderligere udtalt at han havde Sympati for, at Bestem- melsen ogsaa kom til at gælde nu værende gifte kv, Tjenestemænd, saa- ledes at overfor disse stilledes Spørgsmaalet, om de vilde tage deres Afsked mod at faa udbetalt en Sum, eller om de vilde Tjeneste, Endelig reagerer Fru Hempel over forblive i Statens Bestemmelserne i Forslaget om, at f. Eks, Lærerinder kan tvinges til at ophøre med deres Gerning i de sidste 3 Mdr, af deres Svangerskab, i hvil- ken Tid de kun skat have halv Løn. Jeg havde ikke ventet at høre Pro- tester over denne Bestemmelse fra socialdemokratisk Side (Jeg form der, at Fru Hempel er Socialdemo- krat), Hvis denne Bestemmelse kundt tænkes overført paa de industriarbej- dende eller andre med dem ligestille- de Kvinder, vilde dette blive m med Begejstring, Men gan- g ud i lang Frem til at koste Naar Washington ltaget dette er ske utænkeligt nu tid, fordi det vilde komme koloss konventionen, der dog kun indeholder Bestemmelsen om den svangre Kvin- Ret til at Arhejdr, naar det ved Lægeaitest konstateres, at hendes Nedkomst finde Sted indenfor 6 Uger, denne Konvention kun er blevet rati. ficeret i ganske enkelte Lande, saa skyldes det ikke mindst denne Bre- stemmelse, Altsaa maa man fra Stats- magtens Side i de forskellige Lando være overtydet om, at Tilladelsen vil- de blive benyttet i udstrakt Grad, ellers behøvede man jo ikke at vige tilbage for de økonomiske Følger. Fra Foreningen »Den aabne Dør«, der bygger paa Principet »Ligestil- ling mellem Mand og Kvinde indtil DUMMETr, des torlade sit maa antages at naar + DN sine yderste Konsekvenser«, har jeg og andre modtaget Indsigelse imol den omtalte Bestemmelse, men jeg tror, at Lærerinderne selv i det store og hele vil være glade for en Bestem- melse, der fritager dem for en Ger- ning, der i den paagætdende Tid kun kan føles som besværlig baade paa den ene og den anden Maade, Og da den svangre, ugifte Lærerinde vist- nok er et saa godt som ukendt Be- greb, vil antagelig en Orlov med hal: Løn ikke være økonomisk uoverkom- melig, ligesom hun kan være fuld- kommen tryg for, at hun genindtræ- der i sin Stilling, saasnart hun igen er i Stand dertil, Hvis Tilfæ?- det skulde indtræde for den ugifte Lærerinde, tænker jeg, at hun vil være den, der i alle Henseender er gladest for Bestemmelsen Imidlertid skal jeg erkende. at For- slaget motiveret med Hen- synet til Lærerinden, og en saadan Motivering vilde sikkert heller ikke kunne have faaet en enstemmig Til- slutning i Kommissionen, Hvad Statistiken, ja, der kan en Sondring imel- ikke er anguar man jo dragt lem egentlige Sygedage og Svanger- skabsdage, Dette er jo for saa vidt et der er Lovgivningen Jeg skulde mene, at en Henstilling til Statistisk Departe- ment vilde blive taget til Følge, Sammenligningen mellem Kvinder- ne og de unge Tjenestemænd, som af- tjener deres Værnepligt, forstaar jeg ikke ganske, uden for saa vidt som hverken den Svangre Kvinde paa 7. Md. eller den unge Mand, der er Soldat, kan forrette Tjeneste í deres Stilling un der henholdsvis Folkeskølen eller Staten, og at de begge faar en Del at deres Løn nemlig + for den kv. Tje- nestemand og for den gifte Soldat, og ; Soldat, Henriette Sporgsmaal, uvedkommende. i for den ugifte Crone, Lidt om Hygiejne. Der tke saa faa Influenza- tuelt at faa nogle god taad for Hygiejn gg Afværgen af Smitte fare Man maa indskærpe Børn at le udsætter andre for Smittefaré ved ikke at holde Lommeterklæde for, naar de nyser eller hoster. De bør ogsaa lære, at det er rigtigst ved Snue at lægge de brugte Lammeter- klæder í Vand straks, saa Bakterier ved Indtørring af Lommetørklædete Indhold ikke skal al'e Vinde og derved give Anledning til Det er for- paa Steder, hvor Spyt- epredes for É Smitte af andre n gena kert at spytte tørre ind og igen »t kan lige yo an 882 g smitte andre, Selv ved en lettere Forkølelse bør man udvise Forsigtighed, fordi én Forkølelse hos den ene ofte kan blive en skæbnesvanger Sygdom hos en anden mindre maodstands- lygtiz, Ligeledes er det rigtigst at blive i Sengen, hvis man har Feber, Det er farligt for en selv at trodse n Febersygdom; men det kan værs 'ndnu farligere for ens Medmenne- sker Man bør ikke lade Børn være Í Sygestuen, om det er muligt at und- gaa det, Lad dem gurgle Hals x rense Tænder hyppigt, saa længe jer rr Forkølelseøsygdomme í Huset Vask ikke de syge og de sunde Børn med samme Svamp eller Va- skeklud Lad dem heller ikke bruge Haandklæde sammen Sæt heller kke det syge Barne Kop heller ikke den voksnes hen paa Køk- kenbordet, naar der er drukket af den, saa den staar mellem de Kop- per, som andre kan tænkes blo: at »skylle af« for at drikke af dem, Hæld kogende Vand over dem 32 alle Spiseredskaber, den syge har benyttet inden de lægges paa Bord + for den rigtige Afvaskning ved Tul og lejlighed [OD [Oy O SKÆMT — | Et godt Raad. — Det er i Grunden praktisk at være skaldet....jeg behøver hverken Kam eller Borste. — Du skulde lade dine Tænder trække ud ogsaa, saa behøvede du heller ingen Tandbørste! Nu skal Du sove! — Mor, maa jeg spørge dig om no- get? — Nej, min Ven, du maa sove nu. Det er for sent at tale.... — Mor, er det ogsaa for sent at hvisket ptjel se rr