týsdagur 3. mars 1931síða 3

Nýtt sjúkrarhús í Hoydelum. Útbjóðað verður til telving um eitt fullfíygjað uppskot til nýbyggjan. Uttan at hefta seg til nakað uppskot, er samtykt at lata 100 kr. til hann sum nevndin kann ætla at hava tað best nýtuliga uppskotið, meðan næsti maður fær 50 kr. Uppskotið skal umfata: tekningar, greinligar frágreiðing- ar og kastnaðarætlan. Tekning yvir byggjulendi fæst til láns vid at gjalda 5 kr. Uppskot mugu vera nevndini í hendi áðrenn 1. apríl komandi, og fæst frá nevndarformanni Nyholm Debess, Tórshavn, næri frágreiðing. Nevndin fyri sjúkrarhúsinum í Hoydelum. jolluna so hon ikki slitnaði frá skúluni og umkomst millum rovdjór og brotasjógvar; (helta er eitt fullkomiligt humbug); og aðrar hava leir stydjad av teirra fogru orðum og teirra stóru »plakatum«, hvar leir hava lovað teimum >líðir og grønar skågir«, og at í Føroyum skulu Føroy- ingar móðurmál okkara skal hava fríar ræsir. Sjálvandi eiga Føroyingar at vera leimum monnum takk- samir, gjøgnum flíðirnar hava vart og fjálga um okkara slørsta okkara egna mål, berum botni hava lagt grundarlag fyri før- oyskari bókmenti; leir eiga allir stóra tøkk fyri starv sítt; og her eigir ein ikki at gloyma sjálv- men kletturin lann, sum sjålvstyrisflokkurin grunnstoytir á, er: at hann hevur eyguni vend burtur frá vinnulívinum í Foroyum. Skiftir hann ikki leið, so vil hann fyrr ella síranda á hesum spurningi; men tað er hesin sami flokkur, sum hevur allan møguleika fyri at vera ráðandi, bert at leir menn, sum flokk- inum stjórna, altíð hevði vent eyguni móti fjølduni av teimum monnum, sum flokkin styðja, og sum hava átt lívið í flokk- inum gjøgnum tíðina. Men tað gera teir ikki, og lí er so vorði sum er. Tí tað, at krevja tann tjóðskapliga rætt, sum vit eiga ráða, og at sum ognarlut, og sum å styrisflokkin, seinri sum fólk, meðan vinnulívið liggur nidurbrotid, tað er tað sama sum at gera rætlin, sum vil eiga, til ein krypul, eitt ólukkudýr. Men skal tjóðskapur okkara einaferð blóma, so má tað vera á einum stimbraðum og væl útbúgvnum vinnulívið og einari socialari lóggávu? Hetta er lað, sum ein sjálvstýrismaður hevur rætt at krevja av sínum flokki, at hann ikki bert troðkar ley tjóðskupligu málini fram á odda, men tey socialu. Men tann foroyski sjålvstyris- flokkurin gloymir tey socialu, og harfyri tekur hann ikki tað ábyrgd á seg, sum krevst av eisini einum sjålvstyrisflokki, og ti svíkir hann seg sjálvan; men um so er, at flokkurin svikir uppgåvu sína, so verður sjålv- stýrisleiðin = lann leið, sum mangir Feroyingar ganga. Tí tað vil vera ein æra fyri Foroyingar, at leir einaferð verða so mikið sjálvbjargnir, at teir eru førir fyri al krevja eitt rúmligt sjálv- slýri og vísa, at teir eru menn fyri at sleingja hin gamla sam- bandspolitikkin av sær, tí hann livir ikki til nakra nyttu ið hvussu er; hann er ein sýslu- mannapolitikkur og hevur ongar røtur í vinnulívinum í Foroyum. Skal arbeiðs- og fiskimaðurin einaferð koma at hava álit á løgting okkara, sum vil av roltum eiga, so má skorðan takast undan mólstoðumonnum, so teir falla maktaleysir til jarðar, Tí kennir og nýtir tann arbeiðandi Foroyingurin ta makt og rætt, hann hevur, og ikki letur aðrar draga seg eftir nakk- anum, lá vil mangur maður falla, sum nú heldur seg sita lryggan í aflurhaldsins festu borg á okkara øldargamla tingi. Finnurin fríði. Ur Føroyum. gr sk Tórshavn. Jarðagrunnurin. Viðvíkjandi samtyktini um jardagrunnin å tingi f 1929 ber »Tingakr.« ósonn tíðindi, hvort lað er av tilviljum ella hann ikki veit betur, skal vera ósagt. Sannleikin um samtyktina er: 1) at Jóannes Patursson, Ni- clas Niclasen, J. J. Matras, allir år sjålvstyrisflokkinum, limir av Løglingsins búnaðarnevnd, ikki stemmaðu fyri uppskotinum um jardagrunnin, 2) at uppskotið um jarða- grunnin var samtykt við 12 atkvødum: 8 sjálvstýris-, 2 sam- bands- og báðum javnaðar- monnunum, 3) at kongsbóndi Jóannes Pa- tursson í brævi, dagsett 28. nov. 1929, til dómsmálaráðharrans hevur mælt frá, at gingið var eftir løgtingsins samtykt um jardagrunnin, „Feroya sjóvinnu- banki“. Fyri nøkrum dogum síðani komu menn, ið frammalaga standa í føroyskum vinnulívi, saman á fundi, til at seta skjøtul á at íbyrta >Foroya sjóvinnu- banka«. Å hesum fundi var samtykt at senda hesa åheitan til Før- oyingar og seta hana f blødini: »Vegna lann ringa peninga- stand, id hevur verid f Føroy- um í vetur, og fyri sum skjótast at geva tí foroysku sjóvinnuni ta hjálp, henni tervar, hevir neyndin fyri Føroya skipara- og navigatørfelag saman við ødrum monnum byrjað arbeiðið við at fáa í lag ein banka, serstakliga fyri oll sjóvinnumál, sum ætlanin er at kalla »Føroya sjóvinnu- banki«. Ætlanin er, at spurning- urin å fundi f mai skal fyri- leggjast lutaeigarum í sjóvinnu- lánsgrunninum. Arbeiðið er byrjað. Nú mugu allir For- oyingar virka, so stovnað kann verða í heyst«, „Umdemið“. Vegna grein mína í hesum blað nr. 7 hevur »Dimma« næst- seinasta leygardag eitt makta- leyst mótmæli, ið heitir >Dan- marks Omdommec. Millum annað finst hon at tí foroyska javnaðarflokki, at hann ikki virkar eins og aðrir, við at javna klassamunin og frið tjóð- arinnar. Men neyðars »Dimma«, ið er komin í barndømi, hon sær, ella vil ikki síggja, at tað er hon og hennar harkalið, ið virkar fyri klassamuni og ófrið tjóðanna millum, ið eg vísti á í greinuni »Sambandspolitikk- urin«, Men veit >Dimmac einki at svara, so veit hon tá eini ráð vid at vísa tåtubørnum sínum javnaðarmenn sum (tveir grílu- skortar, id heita bolsjevikkar og nationalistar. Hetta ber hon fram av og til. Síðani er gott! Hon vil forseta at forsvara neyðars Danmark mót óarga- ungunum í Føroyum, sum halda saman við teim týsku og norsku. Ikki skuldi »Dimma og onkur annar lagt í at skýrt javnaðar- menn bolsjevikkar og tílíkt, tí tað hevði vist ikki verið verri enn tað sama, um leir høvdu rátt í staðin fyri sambands- og sjálvstýrisflokkarnir. Oystein. Den hvide Slavehandel. En tysk Officer skriver om de afrikanske Slave-Markeder. Verdenspressen har gentagne Gan- g< bragt Meddelelser om, at en hem- florerer ved Det melig Slavehandel røde Havs Kyster, Det er en kenlt Sag, at Nationernes Forbund har Vagtskibe liggende í Det røde Har; men man har ikke tidligere vidsi, at Lederne porter uanfægtet lægger Kursen lige forbi de britiske Krigsskibe, og at de udfolder sag megen velovervejet List, at Kanoner og Krudt intet kan udrette, in tysk Officer, der under Krigen har gjort Tjeneste i! Palæstina, og som nu er en af de førende tyske Autoriteter | Abessinien, fortæller il et London-Blad sine Indtryk fra da afrikanske Slavemarkeder. Her hand- les saa at sige lige for Næsen af 19 europæiske Konsuler. af de arabiske Slavetranz- Slavemarkedet i Jeddah betaler Skat til den lokale Regering. 1 Araberbyen Jeddah, fortæller vor Hjemmelsmand, som ønsker at være anonym, afholdes regelmæssigt Sla- vemarkeder. Der sælges baade Mænd og Kvinder. De sidste er i O-vertal, og Slavehandlerne har en stor Kun- dekreds blandt de arabiske Fyrster, som køber Kvinderne til deres Ha- rem'er. Prisen for en ung Pige lig- ger omkring 1800 Kr. Dette Marked holder de højeste Priser i Afrika, fordi Risikoen her er særlig stor. Den stedlige Rege- ring kræver en Skat paa 36 Kr. for hver solgt Slave. Slaverne er indfan- get i det sydlige Abessinien, og nog- le kommer helt fra Guineakysten. Transporten i sig selv er ikke kostbar, for Slaverne tilbagelægger Vejen til Kysterne til Fods. Men Sik- kerhedsforanstaltningerne koster Formuer, Et almindeligt Trick er det at lade et Slavetog figurere som Pil- grimstog, og disse skal være særligt dyre, blandt andet fordi Bestikkel- sessummerne er store. Den tyske Officer fortæller, at han í Foraaret 1927 var Leder af en Eks- pedition til Forhindring af Slavehan- delen. Han laa med et stærkt bevæb- net Skib ved Geizan. Det var et brl- tisk Krigsskib, hvis Opgave det var at bevogte de arabiske Farvande. Krigsskibet laa for Anker i Havnen, og ingen tænkte paa, at der kunde være nogen Fangst at gøre dér. Nog- le fan Hundrede Alen borte lan et arabisk Skib, om hvilket man sagde, a; det var et Pilgrimsskib. Pludse- ligt blev Sejlene hejst, og dette ske- te saa underligt hurtigt, og der var noget saa fordægtigt ved det, at Of- flceren fik Mistanke og straks gav Ordre til, at Krigstartøjet skulde lægge sig paa Siden af Araberen. »Pilgrimsskibet indeholdt 80 Mænd og Kvinder, bestemt til Slavemarke- det | Jeddah. Den største Del af Slaverne sendes over Det røde Hav fra Afrika tll Arabien. Specialet er her Kvinder fra Sudan. De hemmelige Depoter. Slaverne føres til Kysterne fra de hemmelige Depoter, der findes over- alt, langt fra Kysterne, De Mænd og Kvinder, der indfan- ges, anbringes i disse Depoter, indtil et Marked faar Brug for en Sending. I Nærheden af Tadjura, der ligger paa fransk Territorium, traf Ekspe- ditionen tilfældigt paa et Depot. Man antog først, at det var en af de Ind- fødtes Landsbyer. Saaledes var det camoufleret. Stedet var indhegnet med en Hæk af høje Tjarnebuska. Da der lød en ustandselig Skrigen fra den tjørnebefæstede By, trængte Ekspeditionens Folk ind. Paa en aaben Plads sad et Antal Kvinder paa Hug. Mange var ganske unge, halvvejs Børn. Araberne gik bevæbnede med lan- ge Knive og Spyd mellem Kvinderne og truede dem til Transporten større rundt at tie. ning sikres blandt andet Kvinderne er lænket til ikke nogle Stykker ad Gangen, men hele Fangetoget, i én stor Toget flankeres af der gaar med ladte Rifler. De vigtigste Slavemarkeder Yemen og endnu Transjordanien. Skønheds- dronninger. Det gamle Ordspil: »Af Skade bl- ver man klog« synes ikke herhjem- me, i visse Kredse, at være god La- tin, selv om det er godt dansk. Man husker i Fjor, at et herværende lille Blad lod sig bruge af nogle uden- landske, lidt vel smarte Forretnings- mænd til at være med i en saakaldt Skønhedskonkurrence for Danmarks Vedkommende og saaledes, at Bladet skulde finde en »Miss Danmark«, der skulde sendes til Paris og sene- re til Rio de Janeiro. Som bekendt blev denne Konkur- rence en lige saa usmagelig som uværdig Affære. Det viste sig nem- lig, at de forskellige Landes Skøn- hedsdronninger, »Dron- ning Pedersen« fra Danmark, ganske skamløst skulde trækkes fra det ene mondæne Badested til det andet og vises frem i Badedragter, helst saa nøgne som muligt, for et udlevet og forædt Bourgeoisipublikum, der rig- tig skulde fraadse i al den Ungdom og Skønhed. Heldigvis var der nogle af de un- ge Skønhedsdronninger, deriblandt den danske Dronning Pedersen, der fandt Spekulationen for usmagelig og grov, og brat forlod Skønheds- stævnet. Efter denne oplagte Skandale, der gav Genklang over hele Europa, skulde man som sagt have troet, at man var blevet klog af Skade, í alle Tilfælde i Danmark, hvor Snerten ramte haardest ved den danske Skøn- hedsdronnings resolutte Optræden overfor Kød-Spekulanterne í Paris og i Rio; men — tværtimod! Det lille, uappetitlige saakaldte Blad »B. deriblandt fra et Depot til en Havneby eller til en øde Kysistræk- ved, at hinanden, Lænke. Slavedriverne, afhol- des foruden i Jeddah i Hediaz, Nejd, nogle Steder 1 Skiparar verda mintir å at teir mugu ikki taka mann vid sær til fiskiskap, sum ikki annadhvørt kann prógva i år at vera limur i Føroya Fiskimannafelag ella hevur árskort fyri 1931 sum felagi í Føroya skipara- og naviga- tørfelag. Um teir ikki halda hesar treytir, falla teir í bót 6 kr. fyri hvønn mannin bæði til Fiskimannafelagið og til Skiparafelagið. Eingin kann prógva at vera limur í Skip- arafelagnum, uttan hann hevur árskort fyri 1931. FØROYA SKIPARA- OG NAVIGATØRFELAG Skipara- og besti- mannalønin 1931. Semja er komin f lag mill- um Skiparafelagid og Reið- arafelagid, og eru lønirnar tær somu sum ifjør, nevni- liga skiparin 9 pct. og lipp- urnar, bestimadurin 2 pct. og fiskipart. Eingin felagslimur má fara fyri minni løn. Í farmasigling til útlanda er skiparalønin 300 kr. um mán- aðin, bestimannalønin 200 kr. FØROYA SKIPARA- OG NAVIGATØRFELAG T.«, der hovedsagelig er Medlems- blad for Ping-Klubben, har atter i Aar stillet sig til Disposition for Spe- kulanterne i Paris og ladet afholde en saakaldt »Skønhedskonkurrence«, hvor man har udpeget »Miss Dan- mark 1931«, Vi kender ikke og det er ogsaa ligegyldigt, den unge Dames Navn, nen det er et sørgeligt Tidens Tegn, at Forældre tillader unge Døtre at deltage i den Slags Kon- kurrence-Pjat, der ikke har den rin- at sætte Fluer i Hovedet paa unge, ubefæste- de Sjæle og maaske sjæleligt skader dem for Livstid. deres geste Betydning ud over Hvad vil det sige: Skønhedsdron- ning? Herregud, der gaar Tusinder, ja Hundredtusinder af unge Kvin- der, der er langt smukkere end dem, der — tilfældigt — udpeges til at være Aarets Dronninger, og derfor er denne Komedie lige saa dum som smagles. Maaske regner man ikke í de sto- re, letlevende Byer með unge Pigers Sjæleliv og Moral, og det er Raahe- den i det hele. Naar Konkurrencen er forbi, er det hele glemt, og de for- skellige Dronninger dumper ned af deres Troner, for hvem husker den Sne, der faldt í Fjor! Vi har alle sammen haft, eller har, vore Drøm- me her i Livet, men hvor mange al disse Drømme gaar i Opfyldelse? Og hvad drømmer mange unge Piger om, der har forset sig paa daarlige, amerikanske Film, som har slugt taabelige og usunde Ungpige- bøger? De drømmer om enten at bli- ve en Greta Garbo eller subsidiært gift med en Millionær, der er udru- stet med et Slot, en Lystyacht og en Række Biler. Og hvordan ender saa Drømmene? Ja, spørg blot Konen i Muddergrøften! Manden med Brillerne, F eller eee 1300