týsdagur 3. mars 1931síða 2

+ ! | á } Á å Í rå Pr = Vindeygir, hurðar og listar Gott og bíligt arbeiði. Hugo Øster's Maskinsniðkarí, Tlf, 216. Tórshavn. Tlf, 216. bedst faren, der er udenfor Kong T.s*) Aktionsradius; dog vil jeg tillade mig at give Dem en Karakteristik af Manden, uden derfor at have den Ilen- sigt at skrive nogen Biografi eller Nekrolog. Ejheller vil jeg tillade mig at oplyse Offentlig- heden om, hvilket Nr. Flip Kong T. benytter, ejheller ud- strække mig til Smaaannekdoter fra Mandens Liv, slikt tilkom- mer den borgerlige Presse; her skal kun anføres, hvad der er af Interesse for den arbejdende Fiskerbefolkning. Kong T. besidder de for Ud- bytteren udmærkede Egenska- ber: Hensynsløs ogSamvittigheds- løs, med en Tankegang der ude- lukker enhver moralsk Forplig- telse overfor Forbrugerne og Underordnede. Manden har vist- nok i sine yngre Dage læst et Par Kapitler af Adam Smith's nationaløkonomiske Værk, hvor- til kommer et Par forslidte libe- rale Fraser, som enhver Ar- bejdsgiver kan bedre end sit »Fader vor«. Dertil kommer Troen paa Kaldet til at være Bygdens Matador og største Grundbesidder, hvis Ord maa opfattes som Lov for Sognets Beboere. Vover en af Stedets Beboere at komme med en Del Indvendinger, findes der ingen gylden Middelvej mellem Latte- ren og Vreden. Det Udbylningssystem Kong T. benytter sig af — for at vende tilbage til Sagen — er hovedsagelig basseret paa Løn- seddelsystemet eller T.-Systemet, endskønt man ikke kan komme udenom, at en Del andre Mo- menter spiller ind. Vi skal saa- ledes se, hvorledes det virker, praktisk talt fra Vuggen til Graven. Det første Grundlæggeren af et Hjem mærker er, at der ingen som helst Indskrænkning er i Kreditydelsen, hvilket selvfølge- lig ogsaa kan have sine gode Sider; men der gaar Aar, førend Kong T. besværer sig med Kre- ditydelsen, da T. jo ved, at Kredit er en Uundværlighed for den stakkels Husmand, saadan som Forholdene er i Øjeblikket. Dertil kommer saa Bevidstheden om, at Kredit er det første Ham- merslag til den Lænke, der skal holde Vedkommende fast for Livstid. Der maa selvfølgelig, til en vis Grad, være visse Betingelser til Stede for, at T.-Systemet kan tilfulde udnyttes. Hovedbetingel- serne er saaledes en Del Han- delsgæld, og dertil kommer saa, at der ikke maa forefindes van- skelige Konkurrenter paa Plad- sen. I Tilfælde af at saadanne vilde tillade sig at optræde, vilde den allerede stiftede Gæld være et udmærket Middel for at holde Forbrugerne faste. Naar Forholdene stiller sig som ovenfor omtalt, er der intet til Hinder for at holde Priserne temmelig højt oppe og Arbejds- lønnen tilsvarende lav. Det staar jo enhver klart, at man er nødt til at gøre sine Indkøb hos T., hvilken man ikke kan komme udenom i den daglige Hushold- ping. Der kan selvfølgelig gøres Indkøb i større Partier andre Steder fra, som t. Eks. Mel, men det betyder ikke saa forfærdelig meget. Mennesket lever ikke af ”) Ikke at forvæksle med Thorkild Gravlunds >Kong Tjod«, | arbejdet, FRA ISLAND En Færing død i Reykjavik. - Stor Ildebrand 3 Mennesker indebrændte. paa Hafnarfjord. Fra Reykjavik skrives hertil d. 25. Februar: En Færing, Tho- mas Thomasen fra Funding, er i Nat afgaaet ved Døden paa Frelsens Hærs Herberge i Reyk- javik, syg. Thomasen var Maskinmand, hvor han havde ligget med meget fine Papirer, og havde for nogen Tid siden Chance som 2. Mester paa en af de store islandske Trawlere. maatte han paa forlade I Efteraaret Grund af Rygsmerter sin Plads, og havde tænkt at faa en Chance med et af samme Selskab mindre Baade, men det blev ikke til noget. Nu i Vinter krævede hans Helbred, at han søgte Lægehjelp. Lægen konsta- terede en meget kraftigt Bron- chitis og tilraadede ham Hospi- talsophold. Thomasen foretrak hellere at gaa til Sengs i sit Hjem i Frelsens Hærs Herberge, hvor Lægen tilsaa ham, og hvor han ogsaa i anden Henseende fik den Forplejning, denne ond- Tho- masen havde Værelse sammen artede Sygdom krævede. med en Nordmand, der ogsaa boede paa Herberget. I Morges er han stille og roligt sovet hen, uden at hans Kam- merat har hørt noget til ham, udover at denne var vaagnet om Natten og havde set Tho- masen staa fremme paa Gulvet. Denne havde saa hjulpet Tho- masen igen i Sengen. Paa det Tidspunkt kunde Thomasen ikke kende sin Kammerat. Men efter at være kommen i Seng sov han snart hen — og i Morges var han død. Thomasen har i de senere Aar sejlet ude i den store Ver- den og deltog et Aar i Ilval- Sydhavet fangst paa sammen med Kapt. Joen Davidsen fra Thorshavn. Det danske Reykjavik har telegrafisk sendt Gesandtskab i denne triste Meddelelse til Tho- mas Thomasens gamle Moder i Funding. . Í Forgaars opstod der Ild i et af de største Beboelseshuse i Hafnarfjord. I Huset boede 12 Familier. Det viste sig snart haabløst at slukke Ilden, der bredte sig med uhyggelig Hur- tighed paa langs og tværs igen- Red- ningsarbejdet blev drevet med gem den store Bygning. en effektiv Ihærdighed. Fra de 3 nærmeste Huse flyttede Bebo- Hærs erne, og paa Frelsens Hospital = maatte Patienterne være fuldt paaklædte for even- tuelt at kunne rømme Hospita- let, hvis Vinduer var blevet helt varme af Ilden fra den bræn- dende Bygning. Bygningen ned- brændte til Grunden. 3 Menne- sker indebrændte, en gammel Mand og hans Hustru samt en Dalters Moderen blev revet ud 6 Aars Dreng, deres Barn. af Flammerne i sidste Øjeblik, efter at hun havde været inde og reddet sin Datter. Den ma- Skade adskillige Tusinde Kroner. terielle beløber sig lil —ar,. Mel alene, det er Smaatterierne der koster. Den der kender alle de Nødvendighedsartikler, Hus- moderen bruger, forstaar godt dette Forhold. Efterhaanden som Tiden gaar, kommer Gæl- den snigende ind paa en, Trods alle Kampe for at holde den borte. Der blev før bemærket, at Arbejdslønnen var tilsvarende lav, det er ogsaa rigtig nok; den gængse Arbejdsløn hos Kong T. har været for Dag- og Natar- bejde 60 Øre pr. Time uden fri Station, dertil kommer Søndags- arbejdet, der betales hændelses- vis med 80 Øre pr. Time, alt efter Matadorenes Humør. For Kvindearbejdet stiller Forhol- dene sig langt værre: Timeløn- nen har uden Hensyn til Dag og Nat været 35 Øre pr. Time, men er nu til Tider 20 a 25 Øre, alt efter et af T. »tilfældig« udreg- net Pristal, der dog ingen Ind- virkning har paa Varepriserne. Dertil kommer det mest besyn- derlige i hele Systemet med H. t. nemlig Akkord- Jeg har været Vidne til, at Kvinder har erholdt en Dagløn værende mellem Kr. 0,75 og Kr. 1,50, og arbejdet haardt enda. Timetal kendes ikke, dog ikke under 8 Timer. Sligt bydes selverhvervende Kvinder paa Færøerne Anno 1931. Naar saa Arbejdel er udfort, skal selvfølgelig Dag- eller Uge- lønnen udbetales, hvilket dog ikke sker i de saa højt besungne Kontanler, men derimod med Lønsatserne, de berømte T.-Checks, hvorpaa hele T,-Systemet er basseret, Maa det være mig tilladt at presentære mine Læsere en af disse? Her er den: (Udstederens Navn) (Bopæl) 1931 20, Frk. N. N. Pr. Ophængn. 41/, T, að log = Kr. 1,06 l 5 3 13 Kr. 7,68 Pr. Tørring 261/> T, a 8/95 - At ovenforstauende T.-Check hverken væksles paa Anfordring eller efter Lov i nogen Bank, er overflødigt at bemærke, ejheller er den betalbar nogen Steds, undtagen hos Udstæderen. Jeg har set T.-Checks med et paa- lydende af 5 — skriver og siger fem Øre — ved Udstedelsen. Efterhaanden som der bliver gjort Indkob, bliver de ev. Belob fratrukne, hvorved T.-Checken faar et Udseende i Lighed med et 7-aarig Barns Regnehefte, der øver sig i Subtraktion (Fradrag- ning). Jeg har saaledes været Indehaver af en T.-Check, hvor Slutresultatet var 3 Øre. Med Forespørgsel om de 3 Øre ikke kunde udbetales kontant, var Svaret benægtende, de udbetal- tes kun in natura, maaske med Henblik paa Bolsjer til Børnene. Henimod Aarets Slutning sker ofte mange Steder Salg, hvorved der ydes Rabat mod kontant Betaling, hvilket ogsaa er Til- fældet hos Kong T. Jeg stod en saadan Aften inde i Butikken, hvor et Par Husmødre var i Færd med at gøre deres Jule- indkøb. De betalte med de sæd- vanlige T.-Checks i den Tro, at der blev ydet dem Rabat, men de blev sørgelig skuffede, idet de eftertrykkelig blev gjort op- mærksomme paa, at Arbejdslon ikke regnedes for kontante Penge, ejheller kunde omsættes i saa- danne. Der tales og skrives med stor Indignation om Monopol- hvorfor ikke rette Kikkerten mod vort systemet i Grønland; eget Samfund, hvor en systema- tisk Udbytning af Befolkningen foregaar, hvis Mage næppe fin- des i Grønlands Handelshistorie? For nogle faa Aar tilbage blev mig presentæret et Udkast til en Karikaturtegning, som jeg ikke senere har kunnet faa ud af min Bevidsthed. Tegningen fore- stillede en kæmpestor Tiger, der steg op af Afgrunden med Forbenene hvilende paa en Bys mange smaa Tage. Foran Tige- rens vidt opspilede Gab stod en Flok fattige forslidte Mennesker og fodrede Kæmypeligeren med Banknoter (maaske T.-Checks?) og Kontanter. Billedet blev sup- leret med et andet, hvor der ikke forefandtes mere at fodre Tigeren med. T.-Checkene var sluppet op. I sin Vrede rev den alle husene omkuld, og tilbage stod en Flok hjemløse Mænd og Kvinder. Jeg ved ikke, hvilken Hensigt Tegneren havde med de to Teg- ninger, der var ingen Tekst til, ejheller fik jeg nogen Oplysning fra Vedkommende desangaa- ende. Da jeg nu har fundet en Plads til Karrikaturen, har jeg kun placeret den der, hvor den tilkommer at placeres. Billedet, der taler for sig selv, er typisk for den Købmandsstand, der kun i Befolkningen ser et Ud- bytningsobjekt. Pengene eller Livet", det er den forfinede Rø- vermoral, „Hands upp, Fisker !% mens Gældsbeviset dikleres, og de maa kun sænkes for at un- derskrive. Trudselen om Hus og Hjem skal nok faa enhver Pro- test fra Fiskernes Side til al forstumme. Som et Lam, der fører til Slagtebænken for at slagtes, slagtes Hundreder af Fiskere, økonomisk set, til For- del for Kong T. og ligesindede. At Gældsbeviserne ikke kan indløses, vil være forkert at paa- staa; men naar det ene er ind- friet, maa et nyt underskrives. Dette er T.-Systemets fornem- ste Opgave. Selvfølgelig gives der maaske enkelte Fiskere, der lader alt ryge for at blive fri, men alle dem, der har deres Hjem kært, over disses Hjem hænger Kong T. med sit System som en Tordensky, hvorfra Ly- net hvert Øjeblik kan vænle at slaa ned og splintre all, hvad der har kostet Møje og Besvær at opføre. Man kan tænke sig, hvil- ken Skæbne disse mange Hjems Jørn vokser op til, det er der- for paa Tide at raube et ,Giv Akt" ud til den færøske Fisker- befolkning. Vi maa organisere os til Kamp mod den skamme- lige Udbytning og føre vor Slægt frem til lysere Tider. Den op- voksende Ungdom kan ikke ofres paa T.-Syslemets Alter. Der er ofrel nok i Forvejen i Udbytningens og Urelfærdighe- dens Offerild. Vi maa selv over- tage Forbrugsomsælningen í vor Haand, vi er modne til Begyn- delsen. Vore Børn og Slægten, der kommer efter os, kræver det, vort Land kræver det, for at det ikke om nogle Aar skal komme til at bestaa af en Flok haablose Individer. Fisker! Arbejder! Vaagn op til Daad! Din skal være Frem- tiden. Ved Retfærdigheden skal du sejre, Streymur. Hjartans tøkk veila vit ollum, sum við tele- grammum, gávum og á annan hált gleddu okkum á silvur- brúðleypsdegi okkara. Elisabeth og Joen Christiansen, Havn. Tandlæge KAABER praktiserer forelobig í Trangis- vaag, derefter i Vaag og atter i Thorshavn. Fiskimadurin. Nú stendur tann tíðin aftur fyri durum, tåid fjøldin av Før- oya fiskimonnum halda til havs. Aftur einaferð enn stevna teir burt frá heimi og landi sínum. Árið, sum fór, gav ikki tað úrslit, sum mangur vænlaði, hvat fiskiskapsårslitinum við- víkti, og óivað er tað mangur fiskimaður, sum ikki enn hevur fingið ley neyðars oyrur, sum hann baksadist og stríddist fyri síðsta ár. Tílíkt má tykjast harmuligl, og lí er tað ikki logið, um mangur er tungur í huga við at fara avstað aftur; fyrst og fremst teir, ið konu og børn hava, og so leir ungu, fá- tæku, sum hálvvaksnir fara út at fjakka. Tað at ferðast á sjónum er nú einaferð fallið í Foroyingsins lut, og má óivað so verða. Tað er einaferð fallið í hansara lut at drepa torsk, men tað velst um, undir hvorjum treytum og hvørjum viðurskiflum ingar drepa hann. Tad at ringar tíðir er, og vánaligir fiskiprísir, tað kann ein ikki geva einum vissum manni, ella vissum monnum, skuld fyri; hvat antin teir eru av einari ella aðrari politiskari áskoðan. Men nú kemur spurningurin: Hava teir menn, sum stjórna hava her á landi, gjørt og roynt alt tað, teir kunna, fyri at bøta ella umleggja okkara vinnuvegir? Hevur tann foroyski landspoli- tikkurin, sum fordur hevur verið her á landi, altíð miða móli lí máli at endurreisa og endurnýggja okkara vinnulfv? Hevur landspolitikkurin miða móli lí máli at reisa hin for- oyska fiskimannin á fótur, hann, sum fyri sín størsta part ber okkara land á sínum herðum? Hetta er ein spurningur, sum meir og meir vil koma at kykna upp í okkum fiskimonnum. Tað kunna sjálvandi vera ymissar meiningar um, hvussu Foroy- nógv ið Føroyingar eru førir fyri, og hvussu nógv logting okkara kann grípa inn í tað foroyska vinnulívið, men tað er óætla, hvat gerast kann, láið ein góðir vilji er lilstedar. Men sum nú er hvorki torir ella kann fiskimadurin hava tað álit á loglingi okkara, sum hann av røltum eigur, og hvor fiskimaður sær lad, at løgtingspolitikkurin ikki er miðaður eflir arbeiðs- og fiskimonnum, men hansara rás er ein heill onnur; og lad hevur ein nállúrligan uppruna í tf, at fjøldin av leimum monnum, sum har sila og hava silið, ikki hava duga at fata, hvat tad vil siga at vera ein føroyskur fiski- maður og líva undir teirra viðurskiflum. Men Feroyingar eru tolnir. Tó einaferð man tolid fara at ganga undan, einaferð fær hin foroyski fiskimaðurin eyguni upp fyri lí, at teir menn, suni leir — gjøgnum líðirnar hava slyðjað, vóru í djúpasta týdn- ingi teirra egnu mótsloðumenn. Summar hava leir styðjað av teirri orsøk, at teir skuldu verja