týsdagur 17. mars 1931síða 1

á # FRÆLSI -FØROYA- SOCIAL. DEMOKRAT BRODURSKAPUR Nr. 11. | 20 oyr. á 3. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, og 4. síðu. avslåttur í prísinum. Við sterri lýsingum fæst JAVNAÐUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið i- Porto. verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstoðum og skrivstovuni. Telf. 143. Blaðið | 5, årg, ENN US Tandlæge BREND træffes 11—35. - Telf. 114. i ST £3 mn SKINNE ALLAN NOS OL LÍF EINASTA LEYGARDAG ber »Dimmal.« vid gråtu- rødd tíðindi til lesarar sínar um, at tað sær illa út fyri, at stór- hvalaveiðufelogini koma aftur á komandi sumri. Hevði heft seg við fråsøgnina um, at »efter »Dimmal.« bert Sigende« koma hvalaveidufeløg- var tað ini ikki aftur í ár, so so, hval fað kann. Men hon tekur bugfullan munnin og leggur alla skyldina á einstakar logtingsmenn fyri, at hvalaveiðu- felogini ikki halta sær at koma aftur. Og tað er her, »Dimmal.« ger fram tíðindi, ið ikki kunna leggjast seg sekan í at bera til grund fyri, at hvalaveiðan í år, »efter hvad der fortælles«, ikki verður drivin. At tað er tad verið framhildið bæði í blødum rætt, at hevur og á tingi, at roynt eigur at vera at friða stórhvalin her hjá okkum, eins og gjørt hevur verið í okk- ara grannalondum, skal ásann- Men tíð henda áskoðanin var framborin, ast. um somu sum fekk Løgtingid umsókn frá >Det færøske Hvalfangstselskab« um at fáa kontraktina broytta, so- leidis at hon var galdandi f 5 år, Logtingið vildi ikki jåtta í hesum. Og spurningurin, ið reistur var at friða slórhvalin, var niður- lagdur til næsta ár. Eftir hesum skuldi íkki verið stór grund hjá falla longu nú. Og tað somikið minni, »Dimmal.« at sorgartár táið bæði hvalaveiðufelogini hava fingið sína kontrakt endurnýggj- 1931 heyst, og við broytingum sum aða fyri longu seinasta felogini ynskltu. Tað er lí íkki rætt av >Dim- malælting«, ella teimum sum avvara, at leypa upp við báðum beinum ísenn og siga, at nakrir tingmenn eiga skylduna fyri, at sloðgur kemur í hvalaveiðuna. At doma eftir tí, ið framkom undir einari samrødu, vit í vetur høvdu við fyristoðumannin fyri »Det færøske Hvalfangstselskab« harra Einar Michelsen, so kunna vit vera fullvisur f, at gråtuleid- tad babb og politikkur, einki annað. arin í »Dimmu« er bera Táið »Dimmal.« peikar á inn- tøkuna, ið Løgtingid hevur av lað eisini vera vert at viðmerkja, at Løg- hvalaveiduni, kann tingid enn ikki, 16. mars 1931, hevur fingid hvalatollin fyri 1930 rindaðan av »Det færøske Hval- fangstselskab«, Men, at tað liggur ein håttan og ein illnærisætlan f gråtugrein »Dimmalætting«s, tað er ivaleyst, | Danske Arbejdsgivere forsøger at hverve tyske Arbejdere til Rakkertieneste. Et Bevis for danske Arbejdsgiveres Humanitet. I Begyndelsen af Marts Maa- ned i Aar har der fra danske Arbejdsgiveres Side været ud- foldet en Virksomhed for at fremme Løntrykkeriet, der kun kan sidestilles med, hvad der fra samme Side blev præsteret 1899. i Lockout-Aaret Firmaet, der gaar i Spidsen for denne mildest talt ufine Virksomhed, er det støre ver- denskendte Selskab Burmeister & Wain i København. Ovennævnte Selskab har søgt at faa Indflydelse paa Flensborg Skibsværft. Dette Værft har i længere Tid ligget stille, men Burmeister & Wain har søgt at faa det i Gang igen ved at til- byde at stille baade Kapital og Driftsleder til Raadighed. Hen- siglen var jo tydelig nok den at kunne iværksætte Lockouten i Danmark og dog faa udført nød- vendigt Arbejde ved Hjælp af tysk Arbejdskraft. Takket være Arbejderbevægel- sens Solidaritet uden Hensyn til Landegrænser synes denne Plan dog at være gaaet i Vasken, men Forsøget er ogsaa tilstræk- keligt til at stemple de danske Lockoutherrer efter Fortjeneste. Desuden er det jo ret sand- synligt, at lignende Bestræbelser har været udfoldet andre Felter, paa Samtale med Folketingsmand J. P. Nielsen. Í Anledning af disse opsigts- vækkende Oplysninger har >So- cial-Demokraten«, København, haft en Samtale med vor Parti- fælle, den sønderjydske Folke- og underrettet tingsmand J. P. Nielsen, spurgt, om han er om dette Forhold. — Ja, det er jeg, svarer J. P. Nielsen. Det er allsaa rigligt, at danske Arbejdsgivere har sogt Hjælp hos deres tyske Kolleger? — Ja, man ved, at Burmeister & Wain har søgt at faa Flens- borg Skibsværft. der for Tiden ligger stille, i Drift igen. — Hvorledes skulde detle ske? — Burmeister & Wain skulde overtage Halvdelen af Kapitalen i Flensborg Skibsværft og stille den ledende Direktør. Men det tyske Svar paa denne Henven- delse blev et Nej, Det skal danske Arbejdere huske, at det var Flensborg, der ikke vilde være med, Danske Arbejdsgireres Patriotisme. Ja, fortsætter J. P. Nielsen, danske Arbejdsgivere er Patrio- ter, men ikke, naar det gælder Pengepungen eller naar Foden skal sættes paa Nakken af dan- ske Arbejdere. For Arbejdsgiverne Pokker i Fæd- relandet. saa giver „Altid til Gentjeneste parat! J. P. Nielsen fortsætter: Denne Affære minder jo slaaende om Lockouten í 1899, da de danske Lockoutherrer skrev til de tyske Arbejdsgivere de berygtede Ord: »Altid til Gentjeneste parat!« Er der noget lignende paa Færde andre Steder? — Det vil nu blive nøje un- dersøgt, slutter J. P. Nielsen. Hvorfor Svaret blev Nej. Hovedaarsagen til, at Burmei- ster & Wain fik Afslag paa sin Henvendelse, utvivlsomt søges i den Omslændighed, at de tyske Arbejdere, trods deres Nød, har vægret sig ved at laane Haand til en Forræderijeneste. maa De tyske Arbejdere vil ikke tjene Judaspenge. Det tyske socialdemokratiske Blad i Flensborg udtaler føl- gende i Anledning af Henven- delsen og Svaret derpaa: »De Værftsarbejdere staar for Størstepartens Vedkom- mende paa Gaden paa Grund af Erhvervskrisen, men vi forud- sætter uden videre for de tyske fagorganiserede Arbejdere, at ingen af dem vil gøre Forræder- tjeneste for de danske Arbejds- tyske givere, der spærrer de danske Arbejdere ude. De tyske Arbej- deres Nød er for Tiden stor, men til Judastjeneste vil de trods Nøden ikke være at finde beredte, Ingen tysk Arbejder lader sig hverve for Danmark —-. Arbejderbevægelsens Solidaritet. Det er stolte Ord, vort tyske Broderorgan her udtaler. De er et Udtryk for den Solidaritet, der er den internationale Arbej- derbevægelses Styrke. Mod denne Klippe strander Kapitalisternes skumle Planer, og de danske Lockoutherrer kan lære heraf, at Arbejderbevægelsen ikke lader sig knægte. Lockouttruslen hæn- ger Arbejdere, men den er besvaret over Hovedet paa danske ved Arbejdernes enige Holdning, og det hvadenten det drejer sig om danske eller tyske Arbejdere, Den truende Lockout i Danmark. Forligsmanden fortsætter Mæglingsforsøgene. (Telegram til ,Føroya Social-Demokrat“). København, 15.—3.—31. Lockouten, der har truet Dan- mark gennem Uger, er heldigvis endnu ikke kommet til Udbrud, da Forligsmanden stadig har fortsat sine Mæglingsbestræbelser. I Gaar syntes Mæglingsforsøgene at skulle strande, men Forligsmanden tog fat med fornyet Kraft, og der er nogen Udsigt til, at han kan finde Grundlag for et Mæglingsforslag. Om et Forslag bliver saadant at det tiltrædes af Parterne, vides ikke; hvis Mæglingen strander, vil Lockouten til at begynde med om- fatte 50000 Arbejdere, og kan ifølge Varslerne hurtigt udvides til 100000. Alt av kærleika! Arbeiðsmenn í Tórshavn standi stinnir! Sum maðurin segði: »Tå ið reiðarnir missa næstan alt, má ein partur av fólkinum »staa paa Gaden uden Eksistensmid- ler.<< Tað sær tí út til, at ar- beiðsgevararnir í Havnar bý ikki halda, at omanfyri nevndu >fyndarorð< kunnu takast bók- stavuliga — enn. Teir hava tí gjørt arbeiðsmonnum í Havnini kunnugt, at nú má lonin lækk- ast, ella verður ikki hopi í ti, sum D. T. segði fyri stutta tíð Enn ikki mist hús og heim, so enn standa síðani í Keypmannahavn. hava Havnar arbeiðarar teir ikki á gøtunum »uden Eksi- stensmidler« — men heima. Havnarmenn hava allar góðar grundir at veita hesum Føroya- vini alla góða tekk! Sjálvandi eisini hansara málgagni her heima í Feroyum. Havn- Men tað eru ikki bert armenn, ið koma til at svíða, um leir geva eftir fyri kravinum um lonlækkan. Aðrar bygdir í Føroyum koma undir sama krav, so arbeiðararnir í Tórs- havn hava tungar byrður at bera. Tí, kunnu teir við sínum felagsskapi standa ímóti krav- inum um lønlækkan, eru vónir um, at teir eisini forða fyri løn- lækkanini úti á bygdunum, hvar lønirnar nógvastaðni liggja nógv lægri enn í Tórshavn, oftast 20 tíman enn í minni um oyru Tórshavn, t. v. s. 60 oyru, uttan nakað id nevnist hægri løn fyri yvirtíð. Kring um úli á småbygdum berjist tað arbeiðandi fólki fyri at fáa lønina ein kvøkk upp aftur, men vegna ongan ella ringan felagsskap gongur tað sjálvandi heldur torført og ofla eftir hæli. Serliga kemur ein lønlækkan í Tórshavn at nerva ley neyðar konufólkini, ið virka tann slørsta okkara partin av klippfiski; teirra løn hevur ligið millum 25—35 oyru um tíman, men er nú farin niður í 20—25. Teir menn ið meina, at hesi neyðars fólk óflýggjaligir yvirgangskroppar, ið tola at missa meira, eru áttu at verið útihýstir úr Før- oyalandi. 1 teirra strevi fyri at nøra um seg og síni, skúgva teir tað arbeiðandi fólki út í tann djåpasta vesæladóm og armóð. >Neyðars, neyðars Feroya land. «4 Tað hevur ofta ljóða, tå ið arbeiðsgevarnir krevja lon- lækkan, at teir gera tað, tí fiska- prísirnir eru so út av lagið ringir, so lað má javnast. Hví júst javna niðureftir; fiskimenn- inir leggja ikki lag í, antin ar- beiðararnir fáa nøkur oyru meir fáa kemur teim til góðar, tá nógvir ella minni; at teir meira, av fiskimonnunum eiga konu og børn heima, ið virka fisk, so teir kunnu als íkki hug- aðir at Táið Oyum, so vera missa av lonini. nakað er á vási í For- skal alt vera fyri at bøta um kor okkara, fiskimanna, um so var, vóru vit fyri langt sidani milliunerar. Tå Havnar- menn seinast mistu av løn teirra, var tað søgdu reiðarnir — fyri at hækka fiskaprísirnar. Prisirnir hava fallið síðani (á, so geva arbeiðararnir í Havn eftir einaferð afturat, kann vænt- ast, at fiskaprisirnir verða enn lagri. Øll hesu vøkru lyftini um, at tad er fyri at fåa fiskaprisir- når upp, er einki uttan humbuk og tóm orð, so av tí eru ar- beidararnir í Tórshavn ikki noyddir at geva eftir. Hvar er nú tann góði Fer- oyavinurin? Hvar eru nú tey patriarkalsku »forholdini«, sum Dethlef Thomsen breyggjaði sær av? Komið hann nú, saman við »Tingakrossi«, arbeiðarunum til hjålpar! Er tað so at tann kærleikin, D. T. hevur til Førovingar, bert er til nakrar fáar arbeidsgev- arar her å landi, so er ikki vert, at Føroya fiski- og arbeiðsmenn geva honum gætur. Men livist so spyrsl. Tað verður hópin tosað og skrivað millum ár og dag um, at Foroyingar eiga at gerast sjálvbjargnir. Er tað so at fata, sjálv- at teir Foroyingar, ið bjargnir skulu gerast, bert eru