týsdagur 14. apríl 1931síða 3

»Social-Demokraten«, Kø- benhavn, bragte den 20. Marts d. A. følgende Kronik om Grønlandsfiskeriet af Kai Dahl: Naar Grønlandsbankerne og Davis- strædet i de senste Aar har været Genstand for overordentlig megen Opmærksomhed fra Fiskeri-interesse- rede Kredse i adskillige europæiske Lande, saa skyldes dette dels den voldsomme Opblussen af Torskebe- standen paa Bankerne og dels Mulig- heden for — ved Hjælp af den sidste Tids tekniske Hjælpemidler — at kunne udnytte de, dels paa selve Bankerne og dels ude paa Havdybet værende, Helleflynder-Mængder gen- nem Udbud i fersk Tilstand over den største Del af Aaret. Selv om Torskefiskeriet har været overomlentlig rigt, er det dog især den mægtige Indsats af Kapital og Mænd i Helleflynderfiskeriet, der har draget Verdens Opmærksomhed mod Grønlandsfiskeriet, og som ogsaa herhjemme har givet os Mod paa at udnytte disse Egnes Erhvervsmulig- heder. Tanken er saa meget mere na- turlig, som vi Danske, i Kraft af vor særlige Stilling overfor Grønland, vil have Muligh>d for at undgaa en Del af de Vanskeligheder, fremmede Fi. skere har at kæmpe imod, gennem vor Adgang til, í alt Fald foreløbig, ét Fjordkompleks, nemlig Færinge- havn Medens Grønlænderne skeri paa et betydeligt Antal forskel- lige Fiskearter, har Europæerne kon- deres Opmærksomhed om Torsken og Helleflynderen. Fiskeriet pan disse 2 Arter er af vidt forskel- driver Fi- centreret lig Karakter paa alle Omraader, det saavel Fangstomraadet som Fartøjerne, Redskaberne og Fang- stens Konservering 'Torskeflskeriet har i denne Omgang været drevet af Nordmændene siden 1924, af Færingerne fra 1925. Til dette Fiskeri har hovedsagelig været an- vendt ældre Materiel, Skihe af ret Størrelse, med primitive Fangstmetoder og med Saltning af Fangsten som Konserveringsmiddel. Kutterne har i Kraft af deres Red- skaber — Haandsnøren — været be- gælder ringe grænset til at have de ret læge Ban- ker, der strækker sig langs Grøn- lands Vestkyst, og hvor Dybden ikke overstiger 100 Meter, til deres År- bejdsomraade. Efter 3 norske Skibes Fiskeri paa Grenlandsfeltet í 1924 blev Norge klar over de tilstedeværende Chancer, og det følgende Aar var ikke mindre end 40 norske Skibe paa Feltet. Trods mange Vanskeligheder var Resultatet godt, for mange kneb det dog at holde ud med Forsynin- ger, idet man ikke havde været klar over, at Grønland var lukket Land for fremmede. Dette Aar deltog 2 færøske Kuttere i Fiskeriet. Den fær- øske Deltagslse har været stadigt voksende, og i 1929 deltog 35 Skibe, medens 1980 kunde opvise et Antal paa ikke mindre end ca. 70. Fangstudbyttet har da ogsaa været voksende Aar for Aar og androg i 1929 4600 Tons. I Aaret 1930 vel om- trentlig det dobbelte. Desværre har denne sidste voldsomme Deltagelse Í Fiskeriet ikke gavnet Færøerne, som man burde kunne forvente det. Den store Produktion i Forbindelse med de daarlige og urolige Forhold i Syd- Europa har gjort det overordentlig besværligt at faa den færdigt-virkede Fisk afsat til rimelig Pris, og det er vel et Spørgsmaal om Deltagelsen Í Aar vil blive saa stor som i Fjor. Frysetekniken og Kølingen i For- bindelse med forbedrede Transport- forhold har gjort det lettere at levere førsk Fisk i Egne, der hidtil ikke har kunnet faa denne Kvalitet, og Følgen bliver da naturligt, at Saltfiskens Marked stadig skrumper ind, saale- des at der sandsynligvis ikke vil blive Tale om yderligere Udvidelser paa dette Felt. Torskefangster fra man i Nogle Tanker om Grønlandsfiskeriet. Davisstrædet kan selvfølgelig leveres i frosset Tilstand over hele Europa, men det er et Spørgsmaal, om det med de nugældende Priser kan be- tale sig at producere dem, navnlig da den frosne Fisk, dens udmærkede Egenskaber tiltrods, endnu ikke er tilstrækkelig indarbejdet. Omsætnin- gen deraf i Øjeblikket maa endnu betragtes som Pionerarbejdet før den store Fremgang, der utvivlsomt maa komme, Torskefiskeriet paa Bankerne er som bekendt et udpræget Sæson- fiskeri Í ca. 3 Sommermaaneder, hvil- ket skyldes de særegne Forhold i Havet paa dette Sted. Rundt Kap Farvel løber nemlig en kold Polar- strøm op langs Vestkysten og over Bankerne. Denne Strøm er saa kold, at den ikke rummer Livsbetingelser for Torsk og Helleflynder, imidlertid skyder der sig ogsaa en varm Atlan- terhavsstrøm Nord paa i Strædet over Størstedelen af dettes Bredde. Disse to Strømme blandes efterhaan- den, og samtidig opvarmes Polar- strømmen i Sommertiden saa stærkt af Solen, at der paa Bankerne op- staar en for de 2 nævnte Fisk pas- sende Temperatur. Da Bankerne er rige paa Fiskeføde skyder Torsk og Helleflynder fra ca. medio Juni til medio September ind over det læge Vand, og Basis er hermed skabt for et Kutterfiskeri med Haandsnere. Erfaringen viser, at særligt lave Vandtemperaturer er ødelæggende saavel for de voksne Torsk som Yn- gelen, og i de gennem Tiderne stærkt vekslende Temperaturer maa Aarsa- gen til Bankernes stærkt svingende Torskebestand søges. Da Professor Johs. Schmidt har paavist, at Tor- sken her udgør en særlig Bestand, maa der dog stadig have været Torsk paa Havdybet, men disse har und- draget sig Menneskenes Erkendelse. Vort Kendskab til Torskeforekomster strækker sig med Spring helt tilbage til Hans Egedes Tid, men først i 1908 og 1909 fandt de første videnskabe- lige Undersøgelser Sted ved >Tjalfe- Ekspeditionen«, der lededes af Pro- fessor Ad. S. Jensen. Disse Under- søgelser er senere fortsat og Resul- taterne offentliggjort gennem en Bog af Professor Ad. S. Jensen. Paa Grundlag af sine Undersøgelser me- ner Professoren at kunne love løn- nende Fiskeri paa Torsken indtil 1937—88, saafremt abnorme Forhold ikke paany griber ind. Medens Torskefiskeriet hidtil har været baseret paa mindre Driftsfor- mer samt paa Fangstmetoder, der sikkert kun kan give rimeligt Ud- bytte, hvor saa billig og haardfør År- bejdskraft som den færøske er for Haanden, saa er Helleflynderfiskeriet udpræget Stordrift og kræver en endog meget betydelig Indsats af Ka- pital og Personel. Det moderne Helle- flynderfiskeri er for saa vidt et ty- pisk Træk af Fiskerlets nuværende Udviklingsperiode, eftersom det gi- ver et klart Udtryk for Viljen til — gennem betydelig Kapitalindsats — at rationalisere og industrialisere Fi- skerlerhvervel, en Tendens, der og- saa træder tydeligt frem paa andre Omraader indenfor de udenlandske Fiskerierhverv. Allerede det allerførste Aar blev man fra norsk Side klar over, at Hel- leflyndermængderne var saa store, at de svnede at give Udbytte selv ved ubetydelig Indsats af Kapital. Allerede det følgende Aar, 1925, sendtes for norsk Regning den 1700 Tons store Damper »Oslo« med 16 smaa Motorbaade ombord, og udsty- ret med moderne Fryseanlæg, til Grenlandsbankerne. Gennem en klar Erkendelse af dette Fiskeris særlige Muligheder og under Hensyntagen til de særegne Naturforhold skabtes herigennem en Arbejdsorganisation, der er blevet grundlæggende for de senere fulgte Veje, og som gennem Aarene rent praktisk har bestaaet sin Prøve. Det maa jo nemlig huskes, at dette Fiskeri foregaar i arktiske Egne, langt fra alle Hjælpekilder. De deltagende Enheder maa derfor i allerhøjeste Grad være skabt til at klare sig selv Sæsonen igennem og til at udføre ethvert forefaldende Ar- bejde i rum Sø — ofte under daarlige Vejrforhold. I Modsætning til Torskefiskerlet har Helleflynderfiskeriet ikke et be- grænset Arbejdsfelt, men kan arbej- de overalt | Strædet paa Dybder op til omkring 300 Meter. Som en Følge heraf kan dette Fiskeri utvivlsomt regne med en uoget længere Arbejds- sæson end Torskefiskeriet, men man skal dog sikkert ikke overvurdere denne Faktor, idet Vejret ud paa Ef- teraaret ofte er saa uroligt, at Vente- tiden mellem Arbejdsdagene ikke vil gøre et forlænget Ophold økonomisk forsvarligt for store Ekspeditioner Helleflynderen har i saltet Tilstand kun ringe Værdi, som fersk maa den imidlertid nærmest henregnes til Luksusfiskene, og man vil derfor og- san se alle Ekspeditionerne forsynede med Fryseanlæg, der tillader Fang- stens Omsætning i fersk Tilstand. »Oslo«s glimrende Resultat foraar- sagede, åt Englænderne kapitalisere- de det næste Aars Ekspedition, der bestod af den 5000 Tons store Dam- per »Helder«, der senere omdøbtes til »Arctic Prince«, og som nu har været stærkt omtalt paa Grund af Tanken om at faa den under dansk Flag »Helder« medførte 24 Dorrier, og der fiskedes et Par Aar med saa godt Resultat, at der tilsluttedes Ekspedi- tionen endnu et Moderskib, den 10,000 Tons store >Arctic Queen« med 40 Dorrier. Disse Skibe har fra 1928—30 hjemført fuld Last af Helleflynder hvert Aar og har — ved et over det meste af Aaret udstrakt Udbud — haft let ved at afsætte Fangsten til gode Priser. Dorri'en, en noget fladbundet Mo- torbaad uden Køl, har vist sig sær- deles fordelagtig i dette Fiskeri, dels paa Grund af sine Sø-Egenskaber og dels paa Grund af, at den er bil- lig í Drift saavelsom í Anskaffelse. Dorrierne har normalt 8 Mands Be- sætning og fisker med Langliner, d. v. s. meget lange, langs Bunden strakte Liner, der med Mellemrum er forsynet med Kroge med Madding. Linerne bjerges hver anden Time, og Fangsten afleveres straks i Mo- derskibet, ombord i hvilket Dorrien klargøres til ny Fisketur. Et enkelt Moderskib kan ved Dor- rierne afsøge et betydeligt Areal og altsaa med ringe Udgift sætte Ar- bejdsintensiteten stærkt i Vejret. I daarligt Vejr og paa Op- og Nedrej- serne findes Dorrierne i Sikkerhed paa Moderskibets Dæk. — > Moder- skibe som Dorrier har dog begge den Mangel, at de kun er anvendelige til Fiskeri indenfor selve Sæsonen. Det kan derfor heller ikke forundre, at man bar forsøgt Materiel anvendt, der kunde bruges den øvrige Del af Aaret | andet Fiskeri Et Forsøg »Northland Ekspeditionen, Helleflynder- fiskeri i Davisstrædet med Linedam- Denne Fks- pedition er sikkert den største, der denne Retning repræ- senterede der sidste Aar drev pere som Fangstbaade. nogensinde er sendt paa Fiskeri, den bestod af Moderskibet, en 5000 Tons Kuldamper, 4 Transporthaade og 12 Linedampere. Resultatet var dog ikke godt havde svigtet og bragte Vanskelig- heder straks ved Ankomsten til Fel- tet. Da Fisken sidste Aar stod store Dybder, evnede Damperne ikke at fiske derpaa, og det viste sig les- uden, at de — ! Modsætning til Por- ventningerne — ogsaa maatte ligge stille, naar Vejret tvang Dorrierne til at ophøre med Fiskeriet. Saavel gennem sin Arbejdsevne som ved sin Økonomi hævdede Dor- Adskillige Led i Forberedelsen paa rien sig saaledes smukt í Konkur- rencen. Der ligger altsaa ikke I »Northland-Ekspeditionen«s daarli- gere Udbytte nogen Pegepind, der viser, at Fiskeri af denne Art, der drives paa rette Maade, ikke vil være lønnende i de nærmest følgende Aar. Trawlfiskeri har selvfølgelig været forsøgt paa de grønlandske Felter, men Erfaringen viser, at Bunden er for ujævn for dette Fiskeri, bertil kommer, at Helleflynderen er for sky til at lade sig tage med Trawl. De gjorte Trawlforsøg giver, da disse vældige Omraader endnu er saa godt som uopmaalte, en særdeles vigtig Oplysning for danske Fiskere. De viser nemlig, at der ikke er Mu- lighed for at anvende det specifikt danske Slæberodskab Snurrevoddet, der er endog meget mere krævende med Hensyn til jævne Bundforhold end det robuste Trawl. Det har været et ofte udtalt Ønske fra danske Fiskeres Side, at man skulde søge Materiel af den hidtil brugte Type anvendt ogsaa i Grøn- landsfiskeriet. Denne Tanke har dog kun meget ringe Muligheder for at kunne omsættes i Praksis. Personlig kan jeg i hvert Fald ikke se Vejen til dens lykkelige Realisation. Mange og vægtige Forhold taler endog di- rekte imod den. Det er saaledes ganske usandsyn- ligt, at det skulde kunne betale sig for danske Kuttere at sejle en Di- stance, der tilsammen er saa lang som Turen til New York for at fange en saa billig Massefisk som Torsk. Snurrevoddet kan de ikke anvende hertil, og Haandsnørefiskeri i større Stil kan de ikke huse Besætning til. Hertil kommer, at vore Kuttere, om de arbejdede alene, kun vilde evne at hensalte Fangsten, en Arbejdsme- tode, der sikkert vilde vise sig lidet lønnende af de for det færøske Fi- skeri nævnte Grunde. Man kan vel forsaavidt bedre tæn- ke sig dem anvendt i Helleflynder- fiskeriet, men heller ikke her synes de velegnede, thi omend repræsente- rende en 5—6 Gange saa stor Værdi som en Dorri, magter de dog ikke mere end denne, snarere mindre, idet de ikke kan indbjerges i Moderskibet i daarligt Vejr eller for Klargøring. Pale om Oprettelse af i Land tror jeg ikke, Den megen Fryserier 0. I man skal tillægge større Værdi. Saa- danne Anlæg er for kostbare til, at der kommer mange af dem, desuden vil de binde Kutterne for meget, og ikke mindst vil det betyde fuldstæn- digt Tab af den anbragte Kapital, saafremt Fiskeriet i Fremtiden skul- de svigte paany. Man maa efter min basere sig paa bevægeligt paa Havet — og paa det Mening Materiel alene Det paastaas ofte, at vore Kuttere kan gaa, hvorhen det skal være. Een Ting er imidlertid givet, til Grønland vil de have langvarige, besværlige og ogsaa ofte farlige Rejser, som det maaske kan knibe med at skaffe Folk til, og som Assurancen vistnok ikko uden videre dækker. I alt Fald endnu een vigtig Fuktor taler derimod, nem- lig at man Handle- maade vilde trække Kut- tere bort fra deres bedste og mest lønnende Fiskeri efter Rødspætter 1 Nordsøen — i hele Sommertiden. ved en saadan vore store Ved Skabelsen af det nye maa Maa- 1:4 for vore Bestræbelser være, at vi ikke slaar noget bestaaende godt Í Stykker, og at vi ikke gennem Ny- skabelsen skaber yderligere Vanske- ligheder for det allerede eksisterende Materiel. Vor Kuttertype kan vel gø- res endnu større og ogsåa saa stor, at den kan drive Helaars-Fiskeri 1 Nordatlanten, men vi skal ikke meget længere op, før Rammerne for den nuværende Ejerform — Partsrede- riet — som man gerne ser bevaret, er sprængt. Sker dette kan man lige saa godt tage Skridtet fuldt ud og søge skabt en Flaade af virkelig sø- gasende, fuldt moderne udrustede Skibe. Under Hensyntagen til de ved Grønland for Tiden eksisterende Mu- ligheder vilde det da være rimeligt at bygge saa store Fiskeskibe med Dieseldrift og alle moderne tekniske Hjælpemidler som Fryseri o. 1, at de kan udstyres med 5—6 Dorrier, der kunde fiske Helleflynder í Grøn- landssæsonen. Efter denne kan DOr- rierne da anbringes i Land, og Skibet kan gaa, hvorhen Í Verden, det maatte ønske, Skibe af denne Årt vil selvfølgelig blive kostbare Í Anskaf- felse, men de vil have rige Anvendel- sesmuligheder. De vil kunne bygges her í Landet og skabe Beskæftigelse, senere vil de ganske vist kun beskæf- tige et temmelig ringe Antal Mand, navnlig da í Sammenligning med de store Ekspeditioner. Et Skib som „Aretic Prince« vil kunne faas — udrustet — for næsten samme Pris og vil beskæftige flere Folk, men til Gengæld er det jo et Specialskib til et speclelt Fiskeri anvendeligt ca. 5 Maanéder af Aaret. Een Hovedregel gælder for alt Fi- skeri, nemlig at ikke et Menneske kan garantere en Fisker hans Fangst. Risiko findes indenfor alt Fiskeri. Risikoen er vel større indenfor Grøn- landsfiskeriet end andre Steder, men de sidste Aar har til Gengæld vist, at Chancen har mindst tilsvarende Proportioner. Skal vi Danskere Fiskeri, kan vi i hvert Fald ikke til- lade os at vente meget længere Det skulde jo nødig gaa os denne Gang som omkring 1850, da vi ferst kom i Gang, da Chancen allerede var borte og Fisken væk. Lykken skal som be- kendt gribes Pandelokken, thi den er skaldet i Nakken. Tidspunktet er nu inde til nøgtern Vurdering og hurtig Handlen Kan vi ikke magte den foreliggende Op- gave, eller tør eller vil vi ikke tagø den op til Løsning, saa er det bedrø at fan Sagerne bragt paa det rene nu og lade Kræfterne anvendes paa Løsningen af andre Opgaver. deltage i dette ved En Kone for 33 Pund Sukker. »Endnu den Dag i Dag køber den tilkommende Ægtemand simpelthen sin Kone hos hendes Forældre Pri- sen er for det meste 5—6 Fær, en Ko eller Okse, eller 1 Pud Sukker lig med ca, 33 Pund). Den saaledes købte Kon2 Mandens absolutte Ejendom.« Det lyder som en Skildring fra længst svunden Tid eller iva det in- tre Afrika, men er dog h nter fra en meget interessant Skildring en Opdagelsesrejsende giver »Vor- wårtz« af Sæder i Asserbejdjan, der er en af de asiatiske Smas-Republi- ker i Sovjet-Ruslind, Berettoren fortælier, hvorledes slette Samkvemnsmidler og andet har bevirket, at i dette Omraade her- sker helt forældede Tilstande hvor Præsterne, som tillige ofte er Dom- mere, er de reaktionære Vogtere af gamle Traditioner, En almindelig rus- sisk Domsto] kommer kun til disse Egne een Gang om Aaret. Beretteren havde Lejlighed til at se, hvorledes en saadan Domstol maatte behandle uhyggelige Kvindemishandlinger og Drab, Et saadant uhyggeligt Mord var be- gaaet paa en kun 14-aarig Hustru af — hendes egen Ægtemand. Den skrækkelige Gerning var begaaet Í fuld Forstaaelse med den Dræbtes Familie, faktisk havde et helt »Fa- milieraad« besluttet, at den 14-aarige Kvinde skulde dræbes, fordi hun var »fordærvet«, hvorefter Ægtemanden kvalte hende og smed Lige, ud over Klipperne, Derined ansaas »Familie- æren« for reddet, I et andet Tilfælde var, ligeledes Í Overensstemmelse med den strenge >Familieære< en Enke blevet iræbt af sin Broder, fordi hun efter Familiens Mening havde opført sig letsindigt. Disse Kvinder, der er udsat for saa- dan en Behandliug, er tillige paslagt saa at sige hele Landsbyens Arbej- de, Et af Ordsprogene udtrykker det i rene Vendinger: >Jeg har en Hest til at transportere mine Sager, em Hund til at bevogte dem og en Kone til at skaffe dem«. Det er lige op ad Europas Grænser, der hersker saa uciviliserede Tilstan- de, men Beretteren mener dog at kunne fastslaa, at de barbariske Tra- ditioner nu synger paa deres sidste Vers. AAA