Sosialurinarkiv
Sosialurin 1931-04-28, síða 1
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 28. apríl 1931síða 1

allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

. LD" ið fór, FRÆLSI JAVNAÐUR ØROYA- SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR 20 oyr. á á. og 4. Nr. 17. | Lysingaprisur fyri petitreglu: síðu. avsláttur í prisinum 30 ovr. á forsíðuni, Við størri lýsingum fæst Tirsdag hin 28. apríl 1931. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið , verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum 5 ar , Pl . . og skrivstovuni Felf. 143 HAVA, í vikuni flutt eina grein um heimayrki, eina samreðu ið P. M. Dam, løgtingsmadur, hevur a kvinnu í haft við eina foroys Keypmannahavn. Hóast tað um eina tíð annans verið bløðunum hevur logn Í um heimayrki, er lað ikki eins- týðandi við, at hetta mál er við | at slirna íhel, minni enn so. Tað kvinnur um landi sila mangar og virka ullintar verur bæði í binding og veving. Men, um tað kann nakað frá so er ofta torfort at gera tað til pening, og oll at tað bæði tarnar og doyvir ar- beiðshugin hjá teim, ið royna fáast hondum, kunna ætla, at gera nakað dygda- og hald- gott burlur úr okkara frálíka góðu foroysku ull. Tað er høvudsbrekisz darva heimayrkis- hugin. Annar er, at tað ofta og tíðum er lítil peningur millum líverri so, at tveir tann partin av okkara fólki, ið hevur al ull- Nú vóna, kanska besta hugin keypa og nýta foroyskar vorur, bundnar og vovnar. ið oll ment at tað er ein brekur, at tíðin Hin til tað óskoylni Foroyingar, ja iva- vil vera bota uppá. brekurin er verri at koma rættis við, nevniliga leyst fjøldin av Føroyingum vísa = heimavirkaðum vorum. Sjålvt tað, at góðar føroyskar fáa við heimabygdini, so ullvorur kunna vera at handlarnar í smæðast Føroyingar kortini ikki golt stás aðrastaðni frá. Slíkt er ikki at »bestilla« annað minni at bolta korini í heimlandi ella ingin, ið fyri hondini er, burtur um heimbygd, at senda pen- aðra staðni, meðan góðar heima- liggja handilsmanninum Í virkaðar verur óseldar hjá heim- bygdini. Tað løgna er, at hesin atburður ella hetta óskovytni eisini ger seg galdandi millum tann partin av fólkinum, sum skróla mest upp: Føroyskt, før- Hetta oyskt heimayrki ásannað. oyskt, føroyskt. må før- Nú, um viljin var til tess, so bott um leir vansar, ið halda heima- og Peningavansin er kanska kundi reiðiliga væl verið yrkishuginum -arbeiðinum niðri. nakað tungur at fara í holt við, men er vilji og hugur til steðar, so gongur tað í lagi. Tað skipast soleiðis fyri, at tey, má ið virka ullvorur heima, kunna fáa peningin í hondina, tåid tey lata vørurnar í solubúðina. Tað gerst best og bert við, at Løgtingid letur eina peningasum til nýtslu í slíkum forum. Loglingið eigur ikki at vera pýrið í hesum føri, Hin vansin vinnist einans við at fólk og seg við at keypa og nyta føroyskar Vørur, kenna finna sjálv En prægtig Fuglesamling. Den prægtige Fuglesamling, der er erhvervet af Staten. Tilvenstre ses et Pragteksemplar af en Sneugle og tilhøjre en Samling af Rovfugle, saasom Kongeørne, Havørne, Falke og Musvaager. Staten har í aar købt afdøde Lehn-Schiølers store og berømte or- Samling, der hidti har nitologiske Villa paa Urania- haft Plads í hans vej. Der tæller ca. 30.000 Numre, ca. 20.000 skindlagte Fugi'e og ca. 10.000 Skeletter af Fugle, Staten faar den overdraget for den meget billige Pris af 110.000 Kr. og disse Midler er til- dels tilvejebragt af Car sbergfonden og private Interesserede, Fuglene er væsentligst fra de nor iske I ir saaledes ogsaa fra Færøerne, Ís und og Grønland. Det er Meningen, at Sam ren med det første sía; overføres til Zoologisk Museum, som derved faar en mægtig Forøgelse af sin Fuglesamling Salget af Sa.n- Bind I Forbindelse» med lingen kan vi meddele, at 3 af Lehn Søhiølers pragt- afsluttende fulde Fugleværk, i Løbet af kort Tid vil udkomme hos (Gyldendal med Støtte, ligesom de foregaaende Bind, af Carlsbergfonden. Det omhandler Rovfuglene, og det er illustreret af Gerhard Heilmann og af Johannes Larsen Vi havde Gaar en Samtale med Formanden for Zoologisk Museums Ledelse, Professor V. S. Jensen, der var meget glad for, at det var lykke- des Museet at lers Samling. Professor Jensen udtalte: Denne Veje gennem et Arbejde g m d Samling er bragt ti helt Livs ihærdigt meget store pekuniære Ofre, Lehn- Schiøler havde sat sig til Formaal at danne et i sin Ari enestagande fyldig og fuldstændig videnskabeligt Mate- viale ti! Oplysning om navnlig Dan- marks, Færøernes, Islands og Grøn- lands Fugle, og Hovedformaalet var navnlig at skaffe Materiale til den Raceundersøgelse, der i Nutiden er en af de vigtigste ornitologiske Op- maa gaver, ligger for, og man erkende, at det fuidtud er lykkedes Lehn Schiøler at naa dette Samlingen hovedsagelig for- som Maal, bestaar af »skindlagte« Fugle. Hermed staas udstoppede Fugle, der ligger Í Rækker i flade Kasser i Modsætning til de »opstillede« bragt paa Pinde, og øom tager langt Fugle, der er an- større Plads, Af dem er der ca. 22.000. Professor Jensen fortsætter: Det er i det hele en af de smukkest præ- parerede Samlinger, som overhovede! øksisterer og sammenlagt med Zoo gisk Museums egen nordiske Sam- ling, som Lehn-Schiøler havde et nøje | Kendskab til og hvis »Huller« han søgte at udfylde ved sine Anskaffel- ser, vil vi herefter have et ganske enestaaende Materiale, som ingen Zoolog, han være dansk elier uden landsk, kan lade ubenyttet ved Un- lersøgelser ver Nordetropas g Grønlands Fugle. Det er derfor af stor Betydning for Zoologisk meget Museum, at den ved Statem og Priva- tes Rundhaandethed herved biiver 1 Fuglesam- Maade. agde Pro- Stand til at supplere sin ling paa en saa udmærket Lehn-Schielers Samling, fessor Jensen endvidere, har særlig Betydning, fordi den indeholder lang Rælkike Fuglearter, Grund af Forfølgelse og Opdyrkning nu dels er het Danmark, de's er san sjældne, a de absolut ke taal Beskydning, men maa fredes pí er Maade. De omfatt untrent 500 A r- af de 300 hører hjemme Danmark, og der er store Serier ) En saadan Serie omf Mængde Fug uf samme Art, me Ull - skellig Der er s s Tale nm e mulige Fjerdragter, F sten in Eks, være for kellig, t m le Han eller Hun. Den k | til de yrskellige Aarstider g paa d« forsik ge Egne D kan s les na Í en Samling, vi fik fra N Hørkræmmer Hans Pedersen V 1 >» i: er af Fugleunge I o Dag r at de var komm il af Þg le var flyvefærdig« P Spergsmaa g Profes sor J Ssamimgen 1 kostet 110.000 Kr. Heraf har Staten vet de 60.000 Kr. Brygger Vagn Jacobsen 20.000 Kr., Fru Xenia Jacobsen 10.000 Kr., Carlsbergfonden 15.000 Kr. og Direktør I. C. Petersen 5000 Kr. End- videre giver Staten 3000 Kr Sam- lingens Overflytning, og den begym- der allerede i Morgen og vil antage- lig være tilendebragt om 14 Dage. Vi har skaffet den Plads gle Værelser, der oprindelig ikke r be- stemt Museumsbrug, og her 1] den blive tilgængelig for len g udenlandske Videnskabsmænd. Professor Jensen slutter sige: Zoologisk Museum har i For- vejen 100.000 Eksemplarer af Fugiø og Lehn-Sohiølers Samling supplerer dem paa en saadan Maade, at vort Museum bliver enestaaende i hvert Fald í Nordeuropa. Vi har Fuglearter f fra hele Jorden, men selvfølgelig er Hovedvægten lagt paa den neke Fugleverden, og vi har praktisk talt alle de Fugle, der overhovedet er truffet i Aldre i deres forskellige Danmark x forskellige Fjerdragt. Færøsk Selvstyre. Landstingsmand Patursson har skrevet en Pjece angaaende Selv- styre, som er sendt enkelte Per soner her paa Øerne til Kje. Man tør mene, at andre Færin- ger ogsaa vil kunne komme i Besiddelse af dette Skrift gen nem Køb, hvorved der saa kan blive Lejlighed (il at drøfte Landstingsmandens Politik Mand Mand blot at med Brudstykker fra Pje- Da jeg hal og imellem uden nøjes cen gennem Bladene fanet til Laans et Eksemplar og nøje har læst denne Hr. Paturs- sons allernyeste Fremstilling, er- gamle Øn- der, naar de Sandheder farer jeg, at selvfølgelige og sker el fraregnel, fremdeles mangler det solide Grundlag, pau hvilket et færøsk Selvstyre skal bygges. Det maa kaldes megel beklageligt, at Hr. Paturs- son trods gentagne Opfordringer og fuldt vidende om, at Færin- Helhed financielle Grund- som med Længsel gel imødeser det færøsk hvorpaa el godt lag, Selvstyre kan bygges, fremdeles | NNU €3 TINNU 223 HINUM E3 TUHAANUTT | Le Tandlæge BREND ræffes 11 5 Telf 3 HU ». I14 EU THON 73 VOODOO 73 ODDO 33 DONNA Licitation. Opførelsen af en Bygning ved Gongin udbydes herved i samlet Entreprice. Tegning, Beskrivelse og udlaanes, saa længe H. C. Tórgarð, der giver alle nærmere Oplysninger om Arbejdet. Skriftlige Tilbud til Byraadskontoret senest Mandag den 11. Maj KI. 7 Eftm. til hvil- tingelser Forraad haves, hos indgives ket Tidspunkt de vil blive aab- nede i Overværelse af de By- dende, der maatte give Mod: Byraadets Udvalg for tekniske Anliggender. fortsætter med Selvstyrepolitik, ikke er Gennem- fordi nødvendige financielle Grundlag. Det er de Tanker opstaar blandt Færinger, der egnet [il førelse, den mangler det ikke unaturligt, at at Hr, Palursson mangler Evnen til at gennemføre et Selvstyre for Færøerne, som det færøske Samfund kan være tient med. Han har nu i 25 Aar haft Lei- lighed til at udarbejde saadant Grundlag, og han ber kunne forslaa, at Færinger trætles af disse hans 25 aarige gamle Tale- maader og nu forlanger noget reelt. Hvad er egentlig Menin- gen? Skal der fremdeles forl- sættes paa denne Maade? Vil Hr. Patursson have et selvsten- digt færøsk Samfund, eller vil han ikke? Fra alle Sider har det været sagt, at blot der frem- kommer et solidt financielt For- handlingsgrundlag, er man villig til at drøfte denne for vort Land saa viglige Sag, som færøsk Selv- maa være. Saalænge styre jo Landstingsmand Palursson ikke fremsætter et saadant, fristes man til at (ro, at han ikke er Manden for at skabe færøsk Selvstyre. Intet Land kan have Selvstyre heller ikke Færøern« uden at det fuldtud Grundlag er fol finansielle tilstede. Selvstyre forslaas blandt Færøerne maa selvsagt saaledes, at der skabes Færingerne et saadant financielt Grundlag, at der ikke fra andre Samfund skal regnes med øko- nomisk Støtte, og et færøsk Selv- styre maa kunne sikre Samfundet som Helhed naturlig Udvikling, samtidig som det ikke føles tryk- kende for Befolkningen. Hr. Pa- tursson kan vel ikke mene, at Færingerne blindt kan gaa med til et Selvstyre uden at vide, , hvor det fører hen” Vælger. Be