týsdagur 28. apríl 1931síða 1
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
. LD"
ið fór,
FRÆLSI
JAVNAÐUR
ØROYA-
SOCIALDEMOKRAT
BRODURSKAPUR
20 oyr. á á. og 4.
Nr. 17.
| Lysingaprisur
fyri petitreglu:
síðu.
avsláttur í prisinum
30 ovr. á forsíðuni,
Við størri lýsingum fæst
Tirsdag hin 28. apríl 1931.
Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið ,
verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum 5 ar
, Pl . .
og skrivstovuni Felf. 143
HAVA, í vikuni
flutt eina grein
um heimayrki, eina samreðu ið
P. M. Dam, løgtingsmadur, hevur
a kvinnu í
haft við eina foroys
Keypmannahavn.
Hóast tað um eina tíð annans
verið bløðunum
hevur logn Í
um heimayrki, er lað ikki eins-
týðandi við, at hetta mál er við |
at slirna íhel, minni enn so. Tað
kvinnur um landi
sila mangar
og virka ullintar verur bæði í
binding og veving. Men, um tað
kann nakað frá
so er ofta torfort at gera tað til
pening, og oll at
tað bæði tarnar og doyvir ar-
beiðshugin hjá teim, ið royna
fáast hondum,
kunna ætla,
at gera nakað dygda- og hald-
gott burlur úr okkara frálíka
góðu foroysku ull.
Tað er
høvudsbrekisz darva heimayrkis-
hugin. Annar er, at tað ofta og
tíðum er lítil peningur millum
líverri so, at tveir
tann partin av okkara fólki, ið
hevur al
ull-
Nú
vóna,
kanska besta hugin
keypa og nýta foroyskar
vorur, bundnar og vovnar.
ið oll
ment at
tað er ein brekur,
at tíðin
Hin
til
tað óskoylni Foroyingar, ja iva-
vil vera bota
uppá. brekurin er verri at
koma rættis við, nevniliga
leyst fjøldin av Føroyingum
vísa = heimavirkaðum vorum.
Sjålvt tað, at góðar føroyskar
fáa við
heimabygdini, so
ullvorur kunna vera at
handlarnar í
smæðast Føroyingar kortini ikki
golt
stás aðrastaðni frá. Slíkt er ikki
at »bestilla« annað minni
at bolta korini í heimlandi
ella
ingin, ið fyri hondini er, burtur
um
heimbygd, at senda pen-
aðra staðni, meðan góðar heima-
liggja
handilsmanninum Í
virkaðar verur óseldar
hjá heim-
bygdini. Tað løgna er, at hesin
atburður ella hetta óskovytni
eisini ger seg galdandi millum
tann partin av fólkinum, sum
skróla mest upp: Føroyskt, før-
Hetta
oyskt heimayrki ásannað.
oyskt, føroyskt. må før-
Nú, um viljin var til tess, so
bott
um leir vansar, ið halda heima-
og
Peningavansin er kanska
kundi reiðiliga væl verið
yrkishuginum -arbeiðinum
niðri.
nakað tungur at fara í holt við,
men er vilji og hugur til steðar,
so gongur tað í lagi. Tað
skipast soleiðis fyri, at tey,
má
ið
virka ullvorur heima, kunna fáa
peningin í hondina, tåid tey lata
vørurnar í solubúðina. Tað gerst
best og bert við, at Løgtingid
letur eina peningasum til nýtslu
í slíkum forum. Loglingið eigur
ikki at vera pýrið í hesum føri,
Hin vansin vinnist einans við at
fólk og seg
við at keypa og nyta føroyskar
Vørur,
kenna finna sjálv
En prægtig Fuglesamling.
Den prægtige Fuglesamling, der er erhvervet af Staten. Tilvenstre ses et Pragteksemplar af en
Sneugle og tilhøjre en Samling af Rovfugle, saasom Kongeørne, Havørne, Falke og Musvaager.
Staten har í aar købt afdøde
Lehn-Schiølers store og berømte or-
Samling, der hidti har
nitologiske
Villa paa Urania-
haft Plads í hans
vej.
Der tæller ca. 30.000 Numre, ca.
20.000 skindlagte Fugi'e og ca. 10.000
Skeletter af Fugle, Staten faar den
overdraget for den meget billige Pris
af 110.000 Kr. og disse Midler er til-
dels tilvejebragt af Car sbergfonden
og private Interesserede, Fuglene er
væsentligst fra de nor iske I ir
saaledes ogsaa fra Færøerne, Ís und
og Grønland.
Det er Meningen, at Sam ren med
det første sía; overføres til Zoologisk
Museum, som derved faar en mægtig
Forøgelse af sin Fuglesamling
Salget af Sa.n-
Bind
I Forbindelse» med
lingen kan vi meddele, at 3
af Lehn Søhiølers pragt-
afsluttende
fulde Fugleværk, i Løbet af kort Tid
vil udkomme hos (Gyldendal med
Støtte, ligesom de foregaaende Bind,
af Carlsbergfonden. Det omhandler
Rovfuglene, og det er illustreret af
Gerhard Heilmann og
af Johannes Larsen
Vi havde Gaar en Samtale med
Formanden for Zoologisk Museums
Ledelse, Professor V. S. Jensen, der
var meget glad for, at det var lykke-
des Museet at
lers Samling.
Professor Jensen udtalte: Denne
Veje gennem et
Arbejde g m d
Samling er bragt ti
helt Livs ihærdigt
meget store pekuniære Ofre, Lehn-
Schiøler havde sat sig til Formaal at
danne et i sin Ari enestagande fyldig
og fuldstændig videnskabeligt Mate-
viale ti! Oplysning om navnlig Dan-
marks, Færøernes, Islands og Grøn-
lands Fugle, og Hovedformaalet var
navnlig at skaffe Materiale til den
Raceundersøgelse, der i Nutiden er
en af de vigtigste ornitologiske Op-
maa
gaver, ligger for, og man
erkende, at det fuidtud er lykkedes
Lehn Schiøler at naa dette
Samlingen hovedsagelig
for-
som
Maal,
bestaar
af »skindlagte« Fugle. Hermed
staas udstoppede Fugle, der ligger Í
Rækker i flade Kasser i Modsætning
til de »opstillede«
bragt paa Pinde, og øom tager langt
Fugle, der er an-
større Plads, Af dem er der ca. 22.000.
Professor Jensen fortsætter: Det
er i det hele en af de smukkest præ-
parerede Samlinger, som overhovede!
øksisterer og sammenlagt med Zoo
gisk Museums egen nordiske Sam-
ling, som Lehn-Schiøler havde et nøje
| Kendskab til og hvis »Huller« han
søgte at udfylde ved sine Anskaffel-
ser, vil vi herefter have et ganske
enestaaende Materiale, som ingen
Zoolog, han være dansk elier uden
landsk, kan lade ubenyttet ved Un-
lersøgelser ver Nordetropas g
Grønlands Fugle. Det er derfor af
stor Betydning for Zoologisk
meget
Museum, at den ved Statem og Priva-
tes Rundhaandethed herved biiver 1
Fuglesam-
Maade.
agde Pro-
Stand til at supplere sin
ling paa en saa udmærket
Lehn-Schielers Samling,
fessor Jensen endvidere, har særlig
Betydning, fordi den indeholder
lang Rælkike Fuglearter,
Grund af Forfølgelse og
Opdyrkning nu dels er het
Danmark, de's er san sjældne, a
de absolut ke taal Beskydning,
men maa fredes pí er Maade.
De omfatt untrent 500 A r-
af de 300 hører hjemme Danmark,
og der er store Serier ) En
saadan Serie omf Mængde
Fug uf samme Art, me Ull -
skellig Der er s s Tale nm
e mulige Fjerdragter, F sten
in Eks, være for kellig, t m
le Han eller Hun. Den k |
til de yrskellige Aarstider g paa d«
forsik ge Egne D kan s les
na Í en Samling, vi fik fra
N Hørkræmmer Hans Pedersen
V 1 >» i: er af Fugleunge I o
Dag r at de var komm il af
Þg le var flyvefærdig«
P Spergsmaa g Profes
sor J Ssamimgen 1 kostet
110.000 Kr. Heraf har Staten vet de
60.000 Kr. Brygger Vagn Jacobsen
20.000 Kr., Fru Xenia Jacobsen 10.000
Kr., Carlsbergfonden 15.000 Kr. og
Direktør I. C. Petersen 5000 Kr. End-
videre giver Staten 3000 Kr Sam-
lingens Overflytning, og den begym-
der allerede i Morgen og vil antage-
lig være tilendebragt om 14 Dage.
Vi har skaffet den Plads gle
Værelser, der oprindelig ikke r be-
stemt Museumsbrug, og her 1]
den blive tilgængelig for len g
udenlandske Videnskabsmænd.
Professor Jensen slutter
sige: Zoologisk Museum har i For-
vejen 100.000 Eksemplarer af Fugiø
og Lehn-Sohiølers Samling supplerer
dem paa en saadan Maade, at vort
Museum bliver enestaaende i hvert
Fald í Nordeuropa. Vi har Fuglearter
f
fra hele Jorden, men selvfølgelig er
Hovedvægten lagt paa den neke
Fugleverden, og vi har praktisk talt
alle de Fugle, der overhovedet er
truffet i
Aldre
i deres forskellige
Danmark
x forskellige Fjerdragt.
Færøsk Selvstyre.
Landstingsmand Patursson har
skrevet en Pjece angaaende Selv-
styre, som er sendt enkelte Per
soner her paa Øerne til Kje.
Man tør mene, at andre Færin-
ger ogsaa vil kunne komme i
Besiddelse af dette Skrift gen
nem Køb, hvorved der saa kan
blive Lejlighed (il at drøfte
Landstingsmandens Politik Mand
Mand blot at
med Brudstykker fra Pje-
Da jeg hal
og imellem uden
nøjes
cen gennem Bladene
fanet til Laans et Eksemplar og
nøje har læst denne Hr. Paturs-
sons allernyeste Fremstilling, er-
gamle
Øn-
der, naar de
Sandheder
farer jeg, at
selvfølgelige og
sker el fraregnel, fremdeles
mangler det solide Grundlag,
pau hvilket et færøsk Selvstyre
skal bygges. Det maa kaldes
megel beklageligt, at Hr. Paturs-
son trods gentagne Opfordringer
og fuldt vidende om, at Færin-
Helhed
financielle Grund-
som med Længsel
gel
imødeser det
færøsk
hvorpaa el godt
lag,
Selvstyre kan bygges, fremdeles
|
NNU €3 TINNU 223 HINUM E3 TUHAANUTT | Le
Tandlæge BREND
ræffes 11 5 Telf
3 HU
».
I14
EU
THON 73 VOODOO 73 ODDO 33 DONNA
Licitation.
Opførelsen af en Bygning ved
Gongin udbydes herved i samlet
Entreprice.
Tegning, Beskrivelse og
udlaanes, saa længe
H. C.
Tórgarð, der giver alle nærmere
Oplysninger om Arbejdet.
Skriftlige Tilbud til
Byraadskontoret senest Mandag
den 11. Maj KI. 7 Eftm. til hvil-
tingelser
Forraad haves, hos
indgives
ket Tidspunkt de vil blive aab-
nede i Overværelse af de By-
dende, der maatte give Mod:
Byraadets Udvalg for tekniske
Anliggender.
fortsætter med Selvstyrepolitik,
ikke er Gennem-
fordi
nødvendige financielle Grundlag.
Det er de
Tanker opstaar blandt Færinger,
der egnet [il
førelse, den mangler det
ikke unaturligt, at
at Hr, Palursson mangler Evnen
til at gennemføre et Selvstyre
for Færøerne, som det færøske
Samfund kan være tient med.
Han har nu i 25 Aar haft Lei-
lighed til at udarbejde saadant
Grundlag, og han ber kunne
forslaa, at Færinger trætles af
disse hans 25 aarige gamle Tale-
maader og nu forlanger noget
reelt. Hvad er egentlig Menin-
gen? Skal der fremdeles forl-
sættes paa denne Maade? Vil
Hr. Patursson have et selvsten-
digt færøsk Samfund, eller vil
han ikke? Fra alle Sider har
det været sagt, at blot der frem-
kommer et solidt financielt For-
handlingsgrundlag, er man villig
til at drøfte denne for vort Land
saa viglige Sag, som færøsk Selv-
maa være. Saalænge
styre jo
Landstingsmand Palursson ikke
fremsætter et saadant, fristes
man til at (ro, at han ikke er
Manden for at skabe færøsk
Selvstyre.
Intet Land kan have Selvstyre
heller ikke Færøern« uden
at det
fuldtud
Grundlag er
fol
finansielle
tilstede. Selvstyre
forslaas
blandt
Færøerne maa selvsagt
saaledes, at der skabes
Færingerne et saadant financielt
Grundlag, at der ikke fra andre
Samfund skal regnes med øko-
nomisk Støtte, og et færøsk Selv-
styre maa kunne sikre Samfundet
som Helhed naturlig Udvikling,
samtidig som det ikke føles tryk-
kende for Befolkningen. Hr. Pa-
tursson kan vel ikke mene, at
Færingerne blindt kan gaa med
til et Selvstyre uden at vide,
,
hvor det fører hen”
Vælger.
Be