týsdagur 28. apríl 1931síða 2

ELL EET RE Á i i Á ? ; há og javnaðarmenn gingið gjøgn- um gølurnar og >demonstrerað< móli rikisstyrinum og konga- bodunum, ið slitu Allingssetuna. Hesin kongur Íslands verður neyvan so fagnaður hereftir, sum Jorundur hundadagskongur, ið Ísland vil minnast >svo lengi gróa gros í mold, og nokkur stjarna«. nú í skjótt 4 ár, segði ríkisstýr- Vindeygir, hurðar og listar Gott og bíligt arbeiði. Hugo Øster's Maskinsnidkari, TI. 216. Tórshavn Tlf, 216, Íslandstíðindi. Íslendingar mótmæla Trygva og kongi. — Trygvi kroystur seg saman í ráðharrastólinum. Reykjavík, 22.—4.—31. Rumbulin er viðvarandi. Fundir verða enn hildnir um | alt landið. Íslendingar eru ótol- | nir á Trygva Þórhallsson, for- | setisráðharra, ið ikki vil lætta sær úr ráðharrastólinum, so aðrir kunna koma til. Trygvi er treystur, og hóast hinir báðir ráðharrarnir, Jónas frá Hriflu og Árnason, eru farnir frá, so víkir Trygvi ikki sæti sítt fyrst um sinn. Trygvi Þórhallsson. Í skrúðgongu hava sjálfstæðis- glóir Jón Baldvinsson. lavnaðarflokkurin, ið stydjad hevur Trygva og hansara stjórn inum slríð av hendi. Sjálfstæðis- menn settu so uppskot til vatn- treysti á ríkisstýrið. Trygvi ráðharri, sum er snildur í gerð- um, fekk kong at slíla Altingid, og so var eldur f skålanum. Hvonn einasla dag er okkurt rokið, slundum er tað móli kongi og danaveldinum, men eisini móti tí friðarliga danska sendiharranum í Reykjavík, Fontenay. At Trygvi bæði dag og stund stendur fyri høggi, er sjálvsagt. Men hann er treystur og ågrVtin, og hann fellur neyvan fyrr enn fólkið setur hann frá við valini í summar. Bj. PRGI Der skal frisk Lud til hver Kedel Vasketgj etc. første Gang. Selv naar man bruger et saa enestaaende godt Vaskemiddel som Persil, maa man ikke bruge den samme Lud 2 Gange til at koge Vasketøjet i. Dog kan den kogte, brugte Lud udmærket anvendes til at vaske grovere broget Tøj som Viske. stykker, Køkkenhaandklæder, Kitler, Men til den hvide Vask er det nødven- digt at lave en kold frisk Lud til hver Kedel. Til hver 3 Spande Vand bruges i 1 lille Pakke Persil, uden nogensomhelst Tilsætning! Den, der vasker saaledes, giver ikke alene sit Tøj den mest skaan- somme Behandling, men faar tillige den smukkeste Vask, Alfons XIII. Den sidste Bourbon. Ormstukken og raadden i hele sit Fundament styrtede den aarhundredgamle spanske Trone sammen, da Folkets Foraarsstorm blæste op. Det var det fjerde af de »store« Dynastier, vor Generation har set fejet væk fra Trone og Krone og Magt. Efter Ruslands Ro- manover fulgle Tysklands Ho- henzollere og Østrigs Habsbur- gere. Nu kom saa de spanske Bourboner. Et Par Menneske- aldre længere end deres franske Slægtninge holdt de spanske Bourboner sig paa Tronen, men forlængede de end derved deres Plads i Historien, saa kastede de ikke øget Glans over deres Eftermæle. Nu lyder Dommen huardt over Alfons, der søgte at spille Dik- tator-Konge trods Ed paa For- fatning og Folkefrihed. Han var uordholdende, upaalidelig, en Hallunk, ja, en Æsel. Men var han end alt dette, saa var han dog dermed blot en tro Ætling af tidligere spanske og franske Bourbon-Fyrster. Han var arve- ligt belastet, kan det siges. Maaske vil han selv foretrække at udtrykke det, at han ejede »en gammel Slægtsarv« — hans Ulykke blev det, at han troede, at denne Slægtsarv kunde trives i det 20. Aarhundrede. »Alfons XIII. er efter al Hohenzollerne og Habsburgerne er forsvundet — den sidste Re- præsentant for, om ikke just den guddommelige Ret, saa dog for den bag en demokratisk Skin-Forfatning personlige Magt«, skrev Inter- formummede nationales Fører, Emile Vander- velde, da Alfons i 1923 var med til Primo de Riveras Statskup. Havde Alfons været klog, vilde han have forslaget, at det var halsløs Gerning at ville fortsætte i de Spor, der havde ført de tre andre Dynastier i Undergangen. Men han var ikke klog paa Statsstyre — bare kløgtig til po- litiske Hof-Intriger. Konge i Moders Liv. Den 17. Maj fylder Senor Al- fons Bourbon (eller maaske bør han efter engelsk Mønster kaldes Mister) 45 Aar. Han kan da samtidig fejre 45 Aarsdagen for sin Tiltræden som Konge. Hans Fader var nemlig død af Tu- berkuløse 5 Maaneder forud for hans Fødsel. I hele Alfons' Op- vækst regerede hans Moder som forsigtig parlamentarisk optræ- dende Dronning. I 1902 overtog den 16-aarige Yngling Konge- magten. Som Barn var Alfons en Svækling, vistnok belastet med Arv fra Faderens Sygdom. Megen Sport hærdede den unge Fyrste. Og Senor Bourbon vil i sit Otium kunne trøste sig med, at hans Barnekongedømme i hvert Fald gav ham Betingelser for en saa sund Opvækst som ikke mange af hans Folks Smaabørn. Om Alfons! Dygtighed som Sportsmand fortælles nu mange Historier. Det hør maaske ogsaa erindres, at da Primo de Rivera i 1923 foretog sit fascistiske Stalskup deltog Alfons i visse Sportsfestligheder borle fra Mad- rid. Men det berettes, at han modtog Meddelelsen om Stals- kup'et med et meget sigende Smil. Det var da ogsaa faktisk ham, der stod bagved. Bomberne i Paris og Madrid. De elendige Forhold for den brede spanske Befolkning be- virkede navnlig omkring Aar- hundredskiftet, at der var en udbredt anarkistisk Bevægelse i Spanien. Den gav sig Udtryk i forskellige Attentater. Mest kendt er to Attentater. Det ene foregik i 1905 i Paris, da den unge Alfons paa en Rundrejse til forskellige Staler ogsaa aflagde Besøg i Paris. Nogle spanske Anarkister kast- ede da en Bombe mod den Vogn, hvori Alfons og Præsident Loubet kørte gennem Paris. Ingen af dem kom dog til Skade. Endnu mere kendes og huskes det uhyggelige Attentat i Madrid Aaret efter. Da Alfons den 31. Maj 1906 havde holdt Bryllup med den engelske Prinsesse Ena af Battenberg og kørte til Slot- tet fra Kirken, kastede en Anar- kist en Bombe mod Vognen. Kongeparret forblev uskadt, men flere andre dræbles. Det saa uhyggeligt indledede Ægteskab har i hvert Fald været ulykkeligt, for saa vidt som del viste sig, at tidligere Slægters Degeneration brød frem. Af de 5 Børn i Ægteskabet er flere, deriblandt den tidligere Kron- prins, lidende af den uhyggelige Blodersygdom. For Resten den samme Sygdom, som den rus- siske Tronfølger led af. „Se, det er min Mussolini“. Í en lang Aarrække var Al- fons meget parlamentarisk som Konge. Naar han i 1923 pik ud pan Diktaturets Linie, var det sikkert under Paavirkning af to Omstændigheder. Den ene var det fortvivlede Felttog i Ma- rokko, hvor Alfons havde en ikke ringe Medskyld og derfor frygtede den parlamentariske Kritik. Den anden Omstændig- hed var en vis Paavirkning af det nye Mussolini-Styre i Italien. Karakteristisk berettes, at Al- fons under et senere Besøg i Rom præsenterede Primo de Rivera for den italienske Konge med Ordene: »Dette er min Mussolini«. — Med hvilke Fø- lelser mon Kong Victor Emanuel og Mussolini i disse Dage mod- tager Telegrammerne fra Madrid? Hvor ilde lidt Kong Alfons blev paa Grund af Diktaturet, fortælles der i denne Tid umaa- deligt mange Historier om. Her en ret ukendt Tildragelse: Da Universitetet i 1927 i Anledning af 25 Aarsdagen for Alfons' Myndighedserklæring vilde ud- nævne ham til Æresdoktor, ud- sendle ikke mindre end 14 af Universitetets Professorer med det socialdemokratiske Partis Leder, Professor Juan de Be- steiro i Spidsen, en offentlig Protest mod denne Æresbevis- ning til Diklator-Kongen. BSaa- dant er kun tænkeligt i et Land, hvor Kongen har sat sin Anse- else overstyr. Bedstemoder og Oldefader ogsaa jaget væk. Maaske vil Alfons XIII. trøste sig med, at hans Skæbne ikke er værre end saa mange af hans Slægls, ja, bedre, for saa vidt som han jo er undgaaet den Guillotine, der blev hans franske Slægtning Ludvig XVI.s Skæbne. Í hans egen nærmeste Slægt kan han finde Forbilleder. Hans Bedstemoder, Isabella, blev jaget bort 1868. Hun havde paa den ene Side plaget Spanien med et til det yderste bigot katolsk Re- gimente, paa den anden Side havde hun sat sin Anscelse baade i Spanien og andre Lande overstyr ved et fantastisk Stor- forbrug af Elskere. Den eneste, der holdt paa hende, var Paven; han tildelte den fromme Dame »den gyldne Rose«s Orden. Alfons' Oldefader, Ferdinand VIL, blev to Gange forjaget. Den ene Gang var det af Napoleon, den anden Gang af det spanske Folk. Han vendte tilbage og be- lønnede Spanien med at føre el yderst reaktionært Regimente og tilsidesætte den Nationalfor- samling, der faktisk havde red- det Landet. Udelukket er det vel ikke, al Alfons tænker sig noget i Ret- ning af en lignende Genrejsning af Tronen, som det er sket tid- ligere. Men han regner da for- kert. Det er bl. a. et Tidens Tegn, som han kunde lære af, at i Tyskland er der vel mange Tilhængere af el fascistisk Dik- talur, men yderst faa taler om Kejserens Tilbagekomst, Arbejdsløs nødlidende. men dog ikke Senor Alfons Bourbon melder sig nu altsaa i de arbejdsløse Fyrsters efterhaanden Rækker. Men han kommer ikke til at lide Nød. I hvor høj Grad den spanske Stat vil yde ham talrige Pension, er vel usikkert, men med det udprægede Forretnings- talent, Alfons hidtil har udvist, er det mest sandsynligt, at han har søgt at skaffe sig visse Løf- ter i den Relning. Men dertil kommer, at den spanske Kongefamilie fra gam- mel Tid ejer umaadelige Rig- domme. Disse har den ædle Fascist-Fyrste ikke forsmanet at øge ved Spekulationer i Jord og Industrivirksomheder. »Den sidste Bourbon« vil da i den kommende Tid kunne nyde Livet rundt paa de flot- teste Badesteder og de mest notable Sportspladser, mens del spanske Folk møjsommeligt maa slide for at genrejse og videre- udvikle det Spanien, han var med til at misregere. | | | Ur Foroyum. | | | Tórshavn. . Grótvirki. Tað sær nú út, sum grótvirkið er í ljósmála. Tað er ætlanin at spreingja nakað av groti yviri við havnaplássið fyri fyrst, áðr- enn henda arbeidsgreinin endi- liga verður sell á stovn. Endi- liga eru vil so langt. Nógv ferðafólk. »Dr. Alexandrina«, ið var her fríggjakvoldið, hevði hópin av ferðafólki við. vóru við til Føroyar, vóru ikki ferðafólk til Umframt aut 20 minni enn 80 Íslands. Til fylkislækna í Norðuroyggjum er åtnevndur dr. Svend Kofoed, id er føddur å Allinge, Bornholm, og seinast hevur verið lækni í Nyborg. Hesin nýggi lækni er 341 ára gamal. Gymnastikopvis- ningen i Torsdags havde samlet en Masse interesserede Tilskuere. Denne Gang, som sidst, var der et Herre- og et Damehold. Me- dens Herreholdet gennem Aarene har vundet sig en Plads blandi Publikum, maa det glæde en- hver sportsinleresseret, at Dame- holdet nu er saa godt med, al det kun er et Tidssporgsmaal indtil det er naact lige vidt. Pokalerne tildeltes Frk. Sanna Johansen og Hr. Sofus Viðstein. hr 4