týsdagur 5. mai 1931síða 2

i ST sr erne LN SE SR PO TR Det meddeles for Slægt og Venner, at vor kære Broder, PETER EDVARD ARGE, er afgaaet ved Døden i Køben- havn d. 27. April. Begravelsen — foregaar fra Thorshavns Kirke Onsdag d. 6. Maj Kl. 1. THOMAS ARGE. INGER HANSEN. ANDREAS A. ARGE. Elle Tandlæge BREND 83 E3 = træffes 11—5. Telf. 114. = F SÚLAN 23 MUNUM 3 UOONN-S MINI er Spillere — durkdrevne, hensyns- løse Egoister. Spillet gaar om Liv og Død, Men ikke om deres! Det er os andre, det gælder! Der er for mange fhv. Krigsleve- randører, beskæftigelsesløse Genera- ler og storhedsvanvittige Demagoger. Der er en hel Del Journalister, som lever af at berette nøjagtigt Ord og Fotografier om, hvor mange Cen- timeter Herr W. Hohenzollerns Skæg er vokset i Exilet, hvor demokratisk le fhv. Herskerfamiliers Børn, altsaa Kronprætendenterne, bliver opra- get, hvor stort Franskmændenes Had mod Tyskiand er, om Englands he- rettigede Krav, om Oprustnings Nød- vendighed for hint og dette Land. nm Overgreb ved hin Grænse og Uret- færdighed overfor denne o, 8. v. ad infinitum, Propagandaen drives ganske au- benlyst og frækt, og der findes trods alt Masser af Folk, som hopper paa den, og som — foreløbig frivilligt! — marcherer til Storbyernes Omegn og dér lærer at lege Soldat: »Alle Ret! Højre om! Fald ned! Hurtigløb! Hurrah! Vive la gloire! Heil! — — — Hvornaar vil dog Besindigheden Evvival vaagne! Det er paa høje Tid! Hvor- naar vil dog de Mænds Tale fænge, hvis Ord gælder Europas Enighed og Lad os advare Krigs-Opgejlerne: mede sidst, — men vi har alligevel kun Børn, da Krigen flam- ikke glemt den! Hannes Sanders, Hitt unga javnaðarliðið og rúsdrekka. Hin kendi danski javnaðar- maðurin, núverðandi verjumála- ráðharri L. stutt síðani sagt í eini unglinga- fjøld: »Skal Danmark fram av hinum arbeidandi fólk- Rasmussen, hevur berast inum, eigur tað at vera við einum fráhaldandi ungdómi, ið gongur á odda.c eir ungu javnaðarmenninir, ið hildu sambandsting unga flokksins um páskini í Aarhus, hava samtykt, at flokkurin her- eftirdags eisini tekur upp stríðið móti rúsdrekkaóndanum. Samtyktin ljóðar soleiðis: „Kongressen erkender, at Al- kohol svækker den enkeltes Kraft og Initiativ, og da Nutiden kræver en nøgtern og handlekraftig Slægt, advarer Kongressen indstændigt Arbejderungdommen mod den Fare, som ligger i Omgangen med al- koholiske Drikke. Kongressen udtaler, at det maa være Arbejderungdommens Pligt at bekæmpe Alkoholen, der for Arbejderklassen kun vil lægge Hindringer i Vejen mod Socia- lismen,“ Et Par Haandfulde Henko í Vaskevandet letter Vaskearbejdet i høj Grad, thi Henko gør haardtVand blødt. 20 Øre pr. Pakke. H2G 111 afblæst. Lockout i Skotøjsfaget iværksat. (Telegram til „Feroya Social-Demokrat'). København, 29.—4.—31. Arbejdsgiverforeningen afblæste i Tirsdags Stor-Lockouten, efter at alle Fag med Undtagelse af Skotøjsarbejderne havde vedtaget Mæglingsforslaget. Derimod iværk- sattes Lockout for Skotøjsarbej- derne fra Tirsdag Aften: men denne Lockout omfatter kun 2000 Arbejdere, medens Stor-Lockouten kunde være bragt op paa 150.000 Arbejdere. Ellisstyrkurin. Harri bladstyrari! Gerið so væl at taka nidanfyristandandi upp f blad tygara: Mær er komið til kunnleika, hvussu danskar lógir, ið verða settar í gildi fyri Føroyar, verða umgingnar av sóknarstýrum. Ég sipið her til lógina um ellis- studning. Ég havi eina skyld- konu, ið komin er langt upp í árini, sum í fleiri ár hevur verið sjúk og annans so ússalig, al hon meira liggur í seingini enn raggar uppi. Hon hevur sokt um ellisstudning ultan at kunna fingið hann fyrr enn fyri 5 år- um síðani, tåid henni endaliga var játtað 50 kr. (hålvt hundrað krónur) árliga. Huksa sær, at nakarskal hava samvilsku at tveita einari eldri treingjandi kvinnu lumpnar 50 kr. um árið til fødi og klæði, ljós og hita. Men henda kvinn- an er ikki hin einasta, ið so- leiðis verður viðfarin av hjarla- leysum sóknarslýrum. Ég eri fullvis um, at tað sita mong gomul fólk víða um í Føroyum, sum eru úti fyri tí sama sum henda kvinna. Nú eri eg ikki meinkunnug við lógina um ellisstyrk, og ley eru óivað færri enn fleiri, ið tað eru. Eg vil tí heita á amtid og biðja tað gera so væl at fáa alt orðaljóðið í lógina um ellis- styrk prentað í teimum føroysku blødunum, so bæði hann, ið fáa skal, og hann, ið skal lata, kunna verða fullkunnugir við, hvat lógin heimilar í studniugi. Eg skal ikki hesu ferð nevna við lad, ið frammanundan er skrivað, men lata tíðina ráða. Men nøvn í samburði kundi grein mín volt, at tað gjørdist betur kor hjá teimum gomlu og lreingjandi, so er ætlan mín framd. Í Vági 25. apríl 1931. I. M. N. Stor-Lockouten | Hitlers Stjerne daler. Nu og da skal man paa Lege- pladserne i Tyskland kunne høre Smaabørn raabe: Heil Hitler! Men det er mere et Slag- ord end et Begejstringsraab. Naziernes Førstemand er ved at blive gennemskuet, og hans brovtende og selvglade Optræ- den har kastet et Lalterlighe- Navn. Dertil kommer den uafviselige dens Skær over hans Kendsgerning, at Mandens Po- litik har vist sig svag og negativ trods alle de larmende Optrin i Rigsdagen, trods de udskregne Kæmpemøder rundt om i Riget. Et Blad, der bekæmper Hitler og hans Slæng af forhenværende Officerer og utilfredse Junkere og Farsønner, har opgjort, al i Artiklerne om Mytteriet inden- for Nazistlejren i Berlin har Hitler brugt Ordet jeg 84 Gange, 19 Gange Ordene min, mit, mig og ikke mindre end 133 Gange fremhævede han direkte sig selv Og g sin egen fundamentale Be- tydning. Han er selvglad og selvrøsende indtil det latterlige. For Øjeblik- ket gaar Manden ganske op i Arbejdet for at faa fuldført en Nazistbygning, et Hovedkvarter, i Miinchen; >Brune Hus« kalder han det, og her bestræber han sig for at faa sig selv og sin Fortid Bronce eller Malerier. | forherliget i Marmor, | Det skal have vakt ikke ringe | Uvilje i Partiet, at dets Fører | er saa optaget af slige Bagateller til egen Forherligelse, og det gærer overalt i Nazist-Afdelin- gerne baade i Syd og Nord. De 107 nazistiske Rigsdagsmænd, | der Gang paa Gang har udford- ret Vælgerne ved dumme og gadedrengeagtige Scener i Rigs- dagen, er i Virkeligheden blevet en Blyvægt for Partiet, De hæm- mer den oprindelige Hitlerske | Agitation, de har ikke formaaet at gøre sig gældende eller ud- føre noget positivt i Rigsdagen, og de mange tidligere Officerer, der er indmarcheret i Hitler- Partiet, fordrer hurtig Karriere, Resultater, ledende Stillinger m. m. Og inlet har Hitler for- maaet al skaffe dem. Fracer og højttravende Talemaader er disse Folk ikke tilfredse med í det lange Løb, og da det er disse Ingredienser, Nazismen har mest af, ulmer Uroen og Utilfredsheden overalt i Ræk- kerne. + Det er paa denne Baggrund man maa se Forholdene blandt Berlins Nazister. Hitlers højre Haand, Goebbels, har utvivlsomt stanet i Ledtog med den afsalte Stormkolonne-Anfører Kaptajn Stennes, Der er, som bekendt, indledet en grundig Undersø- gelse af Forholdene indenfor Nazistpartiet i Berlin, og denne Undersøgelse ledes af Kaptajn Gøring, der skal have staaet i et yderst spændt Forhold til Goebbels. Aarsagen til Misstemningen mellem Goebbels og Gøring skal stamme fra Dagene efter Sep- tembervalgene. Rigskansler Brii- ning modtog da Hitler, Kaptajn Gøring og den nu styrende na- zistiske Minister í Thiiringen Dr. Fuck. Briining forhandlede med de tre Nazislforere om en Repræsentation i Ministeriet. Og ved denne Lejlighed skal Kap- tajn Gøring have sværtet Goeb- Hitler vide, at han var villig til at tage bels, saa Briining lod mod et hvilket som helst Med- lem af Nazistpartiet som Mini- Dette kom til Goebbels Kendskab, og ster undtagen Goebbels. siden har han forfulgt Kaptajn Gering pau det skarpeste. I 1924 sprængte de mange tidligere Officerer og adelige Junkere det tysk-folkelige Parti ved deres fordringsfulde og ud- fordrende Optræden. Disse Men- nesker staar nu under Hage- korset, men Begivenheden i Berlin viser, at de er ved al vokse Hitler og hans Partile- delse over Hovedet. Med Inle- resse vil man baade i Tyskland og i det øvrige Europa afvente tesultatet af Gæringen og Spliden i den tyske National-Socialisme. Dens Stjerne synes forlængst al have passeret Zenith, og det vil glæde alle Tilhængere af en rolig og demokratisk Samfunds- udvikling i Tyskland, om den sluktes for stedse. Storhvalaveidan Fyrisloðumaðurin fyri hvala- veiðufelaginum, ið sløduna hevur í Lopra, kapt. Einar Mikkelsen, kom til Føroyar vid »Drottning- ini« seinast fyri at tingast um hvalaveiðutreytir fyri komandi ár. Einar Mikkelsen var til ráða- gerðar saman við Løglingsins stórhvalaneynd: KG. Winther, P. M. Dam og M. Samuelsen. Tingingarnar vardu út á triðja dag; men lá var úrslitið eisini, at hvalaveiðan verður uppaftur- likin í summar. Treytirnar, ið hvalaveiðufelagið skal ganga undir, eru hesar: Hvalaveiðufelagið ábyrgist al selja til íbúgvarar í Føroyum hvalatvost í somu nøgd, sum ífjor, fyri 7 oyr. kilo. Hvalaveiðufelagið fær heimild til at flyta út upp til 300 tons av tvosti, ið fryst og goyml verdur hjå »Isvirkinum« á Tvør- oyri og avskipast við M/S. >Th. Stauning«, Vindeygir, hurdar og listar Gott og bíligt arbeiði. Hugo Øster's Maskinsniðkarí, TIL 216. Tórshavn. Tlf, 216, Frystur fiskur til Spanialands. Norðmenn gera nú royndir við at flyta frystan fisk til Spaniu við norska statsins kolu- skipi. Tað er ein storri sending, ið talan er um her. Ein norskur bluðmaður hevur haft eina sam- rødu við mannin, ið stendur fyri = hesari = úlflytingarroynd, harra Puntervold, ið sigur hesu roynd at vera væl umhugsað, áður enn byrjað er, og leggur aftrat: >Tað situr ein kendur norskur handilsmaður, Sigurd Vardal, í Bilbao; hann hevur allan sein- asta velur ferðast um í Spaniu og fyrireika hesum máli. Harra Valdal hevur gott álit á hesari fyritøku og ivast ikki í, at vil koma at gera ein góðun handil har suðuri vid frystum fiski. Í royndarsendingina hava vit tikið ymisk fiskasløg uppí, t. åd. brosmu, longu, kalva, há og sild. Eisini hava vit latið filéir av lorski, longu og hýsu. Vit hava lær bestu vónir um at fáa marknað fyri sum nógv er til av herumvegir, góðan brosmu, og brosman líkist so nógv einum fiskaslagið, ið Spaniamenn veiða nogv av.« Mussolini - Þórhallsson. I »Arbeiderbladet«, Oslo, d. 22, f, M., skriver Advokat Karl Jo- hanssen følgende Artikel, hvor han sammenstiller Islands og Italiens Diktalorer: I hele sin karriére har ikke Mussolini latt høre så lite fra sig som i de siste måneder. Man skulde næsten tro at hans for- fengelighet endelig var tilfreds- slilt, han har ikke vdet det minste bidrag til sin selvbiografi, har ikke fornærmet noen frem- med stat eller noe fremmed statsoverhode, han har ikke erobret en eneste koloni, og den uovervinnelige italienske hær har ligget ganske rolig i sine kaserner, uaktet flere dager er forløpet uten regnvær. Når man ikke opholder sig på stedet, eller som enkelte lyk- keligere stilte kolleger er intimt innviet i den store manns pla- ner og åndsliv, står man litt usikker overfor dette fenomen. Hindenburg sier í sin bok om krigen, dagen var meget stille, for den sakkyndige foruroligende stille. Er det en stillhet for stor- men? Forberedes et overrask- ende kup? Muligens. fallfall går det nok ikke i orden med den fransk-italienske flåteoverens- komst. Og på Balkan er det neltop nu årstiden, saftene sti- ger op Í menneskene. Eller skulde Mussolini blítt redd? Skulde det spanske eksem- pel ha skremt ham og hans kongelige herre slik at de finner det tryggest á være så rolige som det lar sig gjøre? — Mu- ligens og muligens ikke. Imidlertid har verden oplevet en annen Mussolini, dog i et betydelig mindre format og med mindre tragiske planer. Men ganske desidert mere komisk. Det som kan gjøre sig i den store opera passer jo ikke alltid på et dukketeater. Det være sagt uten á fornærme noen, 3 Er