týsdagur 12. mai 1931síða 1

FRÆLSI Nr. 19. | 20 ovr, á 3. og 4. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avsláttur í -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT JAVNAÐUR Við størri lýsingum fæst þrísinum. Tirsdag hin 12. maí 1931. BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið , » » r verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødun 5. art. og skrivstovuni Felt. 143 3 INNI 23 HKKARKENV 53 HONOOONKEN SS 8 Tandlæge BREND 5. Telf. 114. træffes 11 STL ÆG MUNKUR ES NOON €3 WI Is; Silin £3 mn 3) Professor H. Isaachsen skriver følgende læsevær- dige Arkikel i »Tidens Tegn« om Menneskemylder og Menneskemad: EN RUSSISKE 5 Aars D Plan bekendt ogsaa store Maal i Retning af har som Korndyrkning. Herunder ind- gaar den vældige Plan om Gaarde saa store som Sogne netop af Hensyn til Korndyrk- ningen, Chefen for Afdelingen for Jordundersøgelser ved Land- brugsdepartementet i Amerika, C. Marbut, gressen for Jordbundsforskning foretog efter Kon- i Moskva forrige Aar en Rejse til Landets vigtigste Jordbrugs- distrikter for at sætte sig ind i Udsigterne for Hvedeproduktio- Han om, alt Arealerne af forste Klas- nen i Amerika, minder ses Hvedeland i Rusland — den »sorte Jord«, Chernozem — er betydelig større end i Amerika, nemlig saadan noget som 1930 Mill. knap Tønder mod Amerikas 100 Mill. Hvedeland i Rusland sig over 1450 Mill. Tdr., i Ame- Mill. forholdene i Rusland, hvad Di- Anden Klasses strækker rika over 540 Transport- m. angaar, <fter Marbuts Vurdering skulde Rusland i 1933 » stancer m. er gun- stigere í Amerika. have et Hvedeoverskud paa 5'/, Mill. Tons til Eksport. Del de Udsigter, de hvedeeksporte- er rende Lande i Europa samt De forenede Stater og Kanada staar overfor. Man ser, ejendommeligt nok, ol der endnu er dem, der anser den Malthus'ske Anskuelse om større Tilgang í Menneskets For- mering end i Forøgelsen af Til- af korrekt, for al være en Lov. gang Menneskenæring for Vi er endnu kun ved en Be- gyndelse, hvad Muligheder for Forøgelse af Jordens Udbvtte angaar og vedrørende Ind- skrænkning i Anvendelse af Menneskearbejde. I Løbet af fan Aar har man Stor-Gaarde amerikanske indskrænket Men- neskehjælpen med —30 pCt. I 1928 var der 860,000 Trakto- i Staterne; i Tiden 1918—28 Antallet af Heste med 7 Mill. Det er ikke at se 12—20 spændt for Maskiner, í Pacifik- paa or rer gik tilbage saa sjældent Heste staterne kan der være op til 32, Det er især de sidste Aars »com- bines«, som paa én Gang skærer og lærsker Kornet, der bevirker til Traktordrift og saa mange til Man regner nu í Overgang Brug af Heste Maskinerne. Mand »combine« henved 6'/, Man kan forestille sig, hvad det vil be- acifikstaterne, at hver paa Gaard med kan Tusind Tønder Jord. en overkomme tyde, dersom saadanne Arbejds- metoder indføres i Rusland, hvor store Arealer aldrig har været under Plov. Man har forespejlet os, at Til- Fodselsoverskudet til bagegangen i til »Udryddelse af den civiliserede sidst vilde være Aarsag Menneskehed<. Det er der ikke stor Fare for: Det amerikanske statistiske Centralbureau angiver Jordens Folkemængde til ca. 1,9 Milliard. Der fødes hvert Døgn 150,000, d. v. s. Sekund sa. 17 Mennesker. Der dør hvert Døgn 100,000, d. v. s. 11 '/, Men- neske pr. Sekund. Det er hverl altsaa en Forøgelse paa 50,000 pr. Døgn Men- eller med andre Ord 5%/; neske pr. Sekund. Trods denne Menneskemængde er der Overproduktion af Men- - og for den Sags Der maa være Overskud af animalske neskemad Skyld ogsaa af Dyrefoder. Fodemidler, naar Priserne falder saa katastrofalt. Veikleiki. Nóg leingi hevur sjálvstýrið og »Tingakrossur« vart seg móti teimum atfinningum, ið gjørdar hava verið viðvíkjandi sjálvstýr- sloðu, isflokksins afturhaldandi tå tad galt at rødda um Før- oyar, ein lutur av Danimørk ella Føroyar sjålvandi, vid at tøva i øll Danimarkar og Føroyar millum stampi um, alt vidurskiftir fyrst mugu greiðast, áðrenn talað kann vera um skilnað. So hevur allíð verið — sigir falfall í Norð- urlondum, at fyrst hevur verið »Tingakrossur« — »forhandlad«, áðrenn tveir partar skiljast. Men heldur ikki hetta proku- rátarapullið dugur nakað. Tí hvorki er tað vanligt manna millum ella landa millum, at »forhandling« skal ganga fram- manundan kravinum um skils- mál. Hvussu gekk til dømis til, tå Noreg og Sveríki fóru frá hvørjum eðrum? Slíkt gekk tað til: Í 1905, hin tá eykst 7. juni, (hetta hevði mist tolid og nú setti sær svenski = kongurin av, at stórtingið fyri at taka konsulálmálið í sína egnu hond) ikki kundi fáa ein norskan at taka einasta mann við ríkisráðinum og ganga svensk orindi móli Norðmonn- um, lá kvetti stórtingið bandið av á lann hátt, at tingið sendi boð til ríkisráðið, ið sitið hevdi, og bað somu menninar taka við aftur og umsita la veldi, sum ] Føroya tiskaútflutningsfelag. Fiskeeksporlorer fra forskellige Pladser paa Færøerne har i disse slutning, med det Formaal at opretholde en mere ensartet Pris paa Klipfisk, og har i den Anledning O oprettet et Kontor i Thorshavn. O Kontorets Opgave er bl. a. at indhente Oplys- Q ninger om Fiskemarkedet og underrette Medlem- mer maanedlig om Prisen, samt besvare telefoniske og skriftlige Henvendelser fra Medlemmer. O Man tillader sig at anmode Fiskeeksportører om at interessere sig for Sagen, og indmelde sig som Medlcmmer. Vedtægter faas ved Henvendelse til Kontoret, der giver alle nærmere Oplysninger destyrelsen Dahl, G. norska grunnlógin hevur lag! konginum til »med de endrin- ger, som nødvendiggjøres der- ved, at foreningen med Sverige under en konge er oppløst, som følge av at kongen har opphørt at regjere som norsk konge.« Í nøkrum fáum orðum varð bandið millum Noreg og Svo- ríki, sum varað hevði í 91 ár, kvett. Tað gekk so skjolt sum at stinga fress! Men »forhandlingin«? Jú, hon kom ikki fyrr enn aftaná. Ikki fyrr enn 23. august sama ár i Karlstad. Tað er av veikleika, at sjálv- slýrið smeyg seg undan tí stóru Og hetta politisku ároddini tykist teimum ov mikið svárt at viðganga. Loysunarmaður. Skal Kongen til Island? I det nye Nummer af »Fi- nanstidende« beskæftiger Red, Thalbitzer sig med Krisen paa Island og kommer til det Re- sultat, at Kongen hurtigst maa tage derop. Redaktøren skriver bl. á.; »En Dag opstaar en Regerings- krise, som stafsretsli Problemer rejser få] St og drager Kongen med ind i Meningskampen, og det uheldige Forhold konstate Ís lands Stalsoverhoved og derfor res da, at Kongen, som er paa et Tidspunkt som det nu- værende burde være, hvor Re- geringen har sit Sæde, intet Fodfæste har i Landet. Hvad var naturligere end at Kongen, naar en saa alvorlig politisk Situation opstod í Landet, rejste til Reykjavik og forblev der, indtil Valgudfaldet foreligger i Juni Maaned?« fee bestaar Dage dannet en og modtager Indmeldelser. Kontorets Adr. er: Jens av Reyni, Thorshavn. Evensen, J. F. Kjølbro, S. P. Petersen junr., Magnus Mortensen, Daniel Niclasen, John Olsen. 060000000000000003 Sammen- af: Ebba Miller, Jens Fuldtræffer. Vor Omtale af »Int.«s Artikel | i »Føroyatidindi« ang. Arbejds tid og Løn er faldet i god Jord. Hr. »Int.« har nemlig i »Før- oyatidindi« en lille Opsats, del maaske er tænkt som en Imø- degaaelse af det her i Bladet fremkomne, men det viser sig, at vor Omtale af Hr. »Inl.«s Synspunkter har været ikk« alene en Træffer, men en Fuld- træffer. Hr. »Int.« indskrænker sig kun til at betvivle Rigligheden af de her i Bladet fremstilledc Forhold. Da man ikke kendet Hr. »Int.«s aandelige Habitus, kan der godt være adskilligt, der kan paavirke ham, eller han har været under Paavirkning af, > men man kan roligt í Fakta gnorer« hans Tvivl, da er uom- tvistelig og kan ikke omstødes Noget Hi at Staten indignæret synes »Int.« være over, at stølter rene Samfundsforetagen- der, og han yderligere helt er »bøs« over, at disse Foretagen der ikke giver Stakkater i rige lig Mængde, førend de er naaet over BSltartniveauet. Ja, hvor frygteligt, Hr. »Int.«, at tænke sig, at den danske Stat ofrer Penge paa færøske Samfunds foretagender uden at sørge for, at Pengene er tilbagebetalt Sta- ten førend de er udbetalt! Men Hr. det det klogest at reservere sig »Int.« har dog fun med Hensyn til Statens Tilskud til privalkapitalistiske Spekula- tioner í Vaag. Dette er dog ogsaa en Post, naar man skal spille fornærmet over, at Staten 00000000000000000000000c00000 støtter Foretagender í en Nabo bygd. Statskassens Launemidler er ikke beregnet til Anvendels i Vaag alene. Fisketørring efter den Fact som vi omtalte, har foregaaet paa forskellige Pladser her, 4 er ikke helt ukendt endnu. Men at det skulde være í Vaag eller paa Fveraa, er slet ikke paa staaet. Da Hr. »Int.«s Artikel er en Indrømmelse af det, der her i Bladet er fremført, skal de ikke kommenteres yvderliger da VOI Artikel saaled: har været Fuldtræffer. Einstein om U. $. Á. Øget Initiativ ved højere Lønnin- ger. En Nation, der forstaar at smile. Mænd, der siger „vi“ i Stedet for „jeg“. Den tyske Videnskabsm Professor Einstein, er kommel hjem fra Amerika, fuld af B gejstring Han har ifle > Be ri Tid.« til et engelsk Blad udia at Europa har meget at lære af U. S. Á, Det første, der forbavser den der besøger Amerika sig Professoren er den stort teknisk« Dygtighed og den ud prægede Evne til at organiser« Enhver daglig Brugsgens er mere brugbar end d Ting i Europa. Den er sim; I li På hen mere praktisk. Alt er nem- lig indrellet påa i op Menneskenes Í £ Drug den | ( ir M Í end den bliver udnvtlet man skal have unød Besvæl med de und: rdned: daglig ling. Arbejde bliver højt betalt. Di fører til stadig ny Udvikling af de teknisk« Midler. og Í í Í hele til, at Arbejdet bliver godt udført, En Kontrast í saa Henseende er Kina og Indien, h l1 tivef stækkes p: Il Grund I ( Lonninger. Europa staar midt imellem Amerika og Kina-Indien Keep smiling. Det næste man standser ved beundrer, ei og Amerikanernes lykkelige Livsindstilling. Beti ter man Folografierne i Ud hængsskabe og Udstillingsvindu erne, opdager man, at det ei en Nation, der forstaar at smil Smilet er et virkeligt karaklteri serende Træk hos Amerikan« ren. Han er venlig, ikke Spoi | f selvoptaget, ikke misundelig, men hjælpsom. Han er livshbi kræftende, oplimislisk. Paa den anden Side er Euro pæeren mere krilisk, men sam tidig mindre godhjertet, mindr til mere føl I Sam- Amerikaneren rede at hjælpe andre, sig isoleret og er i menligning med pessimistisk. det roligt og komfortabelt og nyde Livet, medens man har det, I I Europa vil man have