týsdagur 19. mai 1931síða 3

0.15—21,50: Broget Aften. 1,)0—23,19 Transmission af Dansemusik fra Restaurant UN 1 Arbejderes Lønninger under skiftende Konjunkturer. Af Henry Stjernquist. Hvad vilde Borgerskabet mon have sagt, hvis det 1870'erne var profe- teret, at Universitetet i 1980 vilde antage en nationaløkonomisk Dok torafhandling, som i vidt Omfang byggede paa »Socialisten«s og »S0o- cial-Demokraten«s Meddelelser om Naar dette nu er sket med Dr. Jør- gen Pedersens Afhandling, maa man her Erkendels fra Køben havns | t af, at Social-Demo kratens Lønkampagner byggede pan tilstrækkelig vederhæftige Oplysnin- ger, hvi t man bør notere med Til- freds E | der Grund L i In I for Histori og Samfundsøkonomi for t det har sat denne Undersø Gang og g Off it med d | al Forn ned Dr. Jorgen Peder sen Á f dl har været at give et B ie a | Arhejderes Lønninger i | ftende Kon turer fra Midten af forrige Aar- hun y lenslt rens Udbrud So l-Den | Oplysninger er som n | | if Hovedkider- ude r der fremskaffet Lí ( nkelte Virksomh dl ur Studiet af lisse giver et le M Indtryk af, hvorledes Forhol den irtet sig gennem Tiderne þaa paagældende Fabriker og Værk eder Den rette Forstanelse af Arhejder- n Knar faar man imidlertid ikke ved blot at undersøge Pengelønnin- Herrn nyninger Vareprisernes Bevæg spiller en lige saa stor Rolle, og det er derfor ganske na turligt, at Dr. Jørgen Pedersen paa Grundlag af de af Instituttet frem skaffede Oplysninger om Varepriser, bl. a. hos enkelte Købmænd, har søgt at faa et Indblik i Prisbevægelsen gennem Tiderne og derefter foreta- get Sammenligninger med Lønbevæ- gelserne. Og endelig maa det ved en videnskabelig Afhandling anses som en Selvfølge, at man til Slut under- søger, hvorvid: det indsamlede Ma- teriale ændrer noget i de tidligere raadende Anskuelser om vedkom- mende Emne, og dette sker da ogsaa i det Afsnit: ske Bemærkninger. Man Forfatteren faaet ud af det Materiale, Hvad tekniske ling angaar kan der rettes adskillige afsluttend« Lønteoreti- maa nu spørge om: Hvad har stillet ham taadighed? der den rent Behand- Indvendinger, og dette gælder navn- lig de sidst i Bogen paaheftede gra- fiske Fremstillinger. Formaalet med saadanne maa altid være dette, at man ved Betragtning af Kurverns enten faar et hurtigere eller et mere Indtryk, derer de talmæssige Oplysninger di- rekte, Men dringer opfylder saa godt som ingen af Hvad skal skal man næsten altid søge opklaret Teksten Resultat. samlet end hvis man stu- disse elementære For- Kurverne. de betyde, ved at blade igennem, men ofte At Kurverne er logaritmiske, med- endda uden deles ikke, men antydes saavidt ses Sted i Teksten under et Af Ofte kun eet der nogen Enhed er tegnet Blad i snit om Petroleum. er paa ikke angivet Og paa Kurverne Ordinaterne). der 12 røde, grønne, gule, sorte, stiplede og For- (paa indtil Kurver samme ustiplede Linjer, saa man paa haand fuldstændig maa opgive at faa noget Indtryk. De sidste 100 Sider af Bogen fyl- Del af Forfatternes Mate- samlet des af en riale, men ogsaa for dette Afsnits Vedkommende gælder det, at den tekniske Udførelse ikke er god. Man kan ikke værge sig mod det Indtryk, at Forfatteren blot har villet aflevere en Mængde Tal, men ikke har givet til at Bear bejdelse, sauledes som en øvet Stati- stiker sig Tid foretage nogen have gjort. det vilde detegnende er saaledes, at der Tabeller staar Lanopgi- til Aaret i adskillige helt skøn! velser op 1927, Afhandlingen kun vedrører Tidsrum met indtil 1918, og de paagældende Tal bliver da heller ikke behandlet i selve Teksten. Paa den anden Side savner man | Tabelafdelingen adskil- lige Oplysninger. Dette gælder bl. a Engrospriserne for en Række Varer, afbildet Í forgæ- hvis Prisudvikling er Kurvetillægene, medens man ves søger Tallene for de paagælden- Varer P'ahelafdelingen. Og lige besynderligt forekommer det, at de HH der hverken í Tabellerne eller Í selve findes nærmere Oplysninger Teksten om de Virksomheder, hvorfra man har modtaget Meddelelse om deres udbetalte Lønninger gennem Tiden; hvis der f Eks. blot var anført Antal Arbejdere í disse Virksomheder, vilde Læseren dog i nogen Grad være orienteret m. H. t. den Betyd- ning, man kan tillægge de paagæl- dende Tal Den her fremførte Kritik kunde man hævde var smaalig, saafremt selve Afhandlingen udmærkede sig pan anden Maade, og let skal da og at ske Forfattere kan være saa betyden- saa indrømmes, nationaløkonomi- de, at man gærne tilgiver dem Sju- sketheder og Unøjagtigheder | En kelthederne -- ja dette kan endda for visse være en særlig Charme. Man faar imidlertid under Læsnin- gen det Indtryk fæstnet, al Arbej det med det her behandlede Emne har været en Slags Støbeske, hvori er hældt Dr. Jørgen Pedersens tidli gere liberalistiske Anskuelser. Nogle af disse er endnu ikke smel- tet, og man genkender dem derfor i forskellige Sætninger i Afhandlin- gen, men Størstedelen af Støbeskeens Indhold er endnu een uformet Masse. Karakteristisk er saaledes den Sæt: ning, hvori Forfatteren resumerer sin Opfattelse af, hvad der bestem mer Lønningernes Højde, nemlig at det Faktorer Kræfter, som paavirker Lønfastsæl- telsen<. Det er ikke for meget sagt, rentud sagt er »samtlige de eller at det er den Slags — — Vrøvl, som mere end noget andet hindrer Nationaløkonomerne i at faa den Indflydelse, som Mennesker med økonomisk trænede Hjerner burde have. Og Gang paa Gang irriteres man under Læsningen ved udtvæ- rende Banaliteter, ofte ledsaget af forstærkende Udtryk, saasom: selv- følgelig, indlysende, aabenbart, vist- nok med Sikkerhed undertiden dog i Forbindelser, vedkom- mende Paastand netop hvor ikke er ind- lysende uden nærmere Forklaring. Hertil at det Indtryk, at Dr. Jørgen Pedersen kommer, man ofte faar ikke har levet sig tilstrækkelig ind i det Stof, han har paataget behandle. F. Eks. Sted om den danske Fagforeningsbe- vægelse, at den var importeret — og sig at bemærkes det et væsentligst fra England. I disse faa Linjer røber Dr, Jørgen Pedersen baade en — efter mit Skøn utilladelig Uvidenhed om sit Emne g en Opfattelse af Aarsagerne til Fagforeningernes Opstaaen, som stri- ler moi den, der er almindelig aner- kendt I denne Forbindelse maa udtrykkes Forfatteren retiske Afsnit if Arbi Forundring over, at saa- vel í det som under »jderbevægelsen Ikke for ringen Marx Marx ihjel kan undgaa at nævne fordi man "ør grave op eventuelt at slaa ham gen, men På fordi der Marx's Udtalelser, netop m Lønbevægelserne, er Ting, som g Berettigelse fl. Bekendtskab haft stadig kan med Interesse læses endda citeres med større nd For Ricardo og Adam Smith m Forfatteren vilde et endvidere have jen ikke Lassalles og Marx's med Marx Fordel, at aan havde blandet Teorier sammen og paaheftet disse Betegnelsen -dea idealistiske Socialisme«. Dr Stilling Jørgen Pedersens uafklarede ligeledes Arbejde en Side Eks. meget vanskeligt for Læseren at in- formentlig til, er uden indre Balance Mængde maa være (Grunden hans Man serveret at faar Enkeltheder op og Side ned, men det er f teressere sig videre for Forfatterens Diskussioner af Spørgsmaalet, hvor vidt Arbejdsmandslønningerne hos Firmaet Jacob Holms Sønners Reb- slageri København har bevæget sig paa samme Maade som Lenningerne for samtlig- Arbejdsmænd. Forfatte- ren er selv klar over, at Lønbevægel- serne for de enkelte Virksomheder kun í meget grove Træk falder sam- men med Lønbevægelserne for samt- lige Virksomheder í hele Landet, og det havde maaske da været naturll- gere at lade være med en saadan Ge- neralisering, men nøjes med at of- fentliggøre Materialet, som det er. Behandles disse Enkeltvirksomhe- kan man derimod Notaterne der indgaaende, ikke sige det samme om fra Social-Demokraten, for saa vidt angaar Tiden efter 1902, idet Forfat- teren her giver helt op. Som Grunde hertil anføres dels det store Arbejde med disse Citater (hvilket i en Dok- torafhandling ikke synes tilstrække- lig Begrundelse, saafremt Oplysnin- gerne løvrigt er af Værdi), delst at le Samvirkende Fagforbund siden 1902 udsender aarlige Beretninger ym Lønudviklingen (som Forfatteren nøjes med a: henvise til uden at be- nytte eller bearbejde dette Materiale nogen Retning), og endelig at Ti- len efter Aarhundredskiftet ikke rembyder saa stor Interesse. Til det sidste kan siges, at hvis dette Tidsrum er interesseløst, vilde det være naturligere at standse hele Undersøgelsen ved Aar 1900, saaledes som Forfatteren til en vis Grad da ogsaa har gjort, men med Bibehol- delse af Titelen: Arbejdslønninger.. indtil 1913. Men dette Forfatterens Skøn over, hvilket Tidsrum, der har Interesse, er igen Udtryk for Dr. Jørgen Pedersens manglende Føling med sit Emne. I disse Aar standsede nemlig i en Række ske Fremgang, eller der foregik end- Lande Arbejdernes økonomi- da en ligefrem Tilbagegang i Real- Arbejderne ingen Fremgang, og dette dette Blads erindrer mange af gav som Læsere sikkert Anledning til stærk Uro blandt Ar- bejderne og Krav om nye Veje. Hvor» — endnu dan Udviklingen vilde have formet sig, hvis Krigen ikke var kommet, véd ingen, men eet kan man i hvert Fald ikke sige: at Tiden var uden Interesse. Med Hensyn til den Betydning, som Fagforeningerne har haft paa Len- fastsættelsen, er det mi ært at finde Forfatterens Mening. Eet Sted hævdes saaledes, at Fagforeningernø ikke har haft nogen Indflyde idet »Lønnens Bevægelsestype er ganske den samme før og ef disse Or- ganisationer begynder at sp lle en Rolle«, men andre Sti lrømmer Dr. Jørgen Pi S i be- tydet en opadd je Kraf Ar- bejder: af s { Værdi« til et I 5 141, hvor Dr. Jergt Í f it have «studeret Sag gt fra begge Sid R 1 ; mer ] R ere Lønsatser, og at d Lønudviklin- | gen har været »en saa algjort ens- rettet Grundbevægelse«, og dt naa | tyde paa nta K let | samtidig paavirker a je paagæl- | dende Fænomeners- | nævnes ikke med e re, t ken | her eller senere, saa Fantasien kan | have frit Leb, men man kunde jo | gætte paa Fagforening | Overfor disses indre Forhold røber | Forfatteren iøvrigt et åbenbart | Ukendskab, f. Eks. ved sine Bemærk | ninger om, at Fagforeningernes Le- delse repræsenterer den Majoritet in- denfor Arbejderne, Arbejdsløs- heden kun i ringe Grad berører, og lønnen. Trods Fagforeningernes ef- derfor kun interesserer sig for dem, terhaanden stærke Position øjnede | der har Arbejde. ÉT Lysi i ysingar ” Utbjóði jóðing. Arbeiðið við at byggja nýtt bróstsjúkrarhús í Hoydolum verður her givið fram til almenna útbjóðing. Boðið kann verða upp á alt arbeiði undir einum ella upp á hvort arbeiðsslag fyri seg. Tekningar, skrivaðar frågreidingar og treytir kann ein fáa frá hósdegi 21. í móti at lata 5 kr. í peningatrygging, sum verða aflurgoldnar, hesum við at venda sær til neyndarfor mannsins táið lánið verður aftur borið heilt og holdið. Boðini verða send til form: húsinum í Hoydolum, seinast mánadagin 8. juni kl. kveldið í hjáveru teirra, ið boðið hava og Nevndin vil ini og Tórshavn 18. maí 1981. harra Nyholm Debess, eiga heimild til at velja o innin í nevndini fyri bróstsjúkrar Tórshavn, 18, og verða tey upplatin sama eru viðstaddir » vraka millum boð- 5 um neyðugt gerst, eisini vraka oll. Nevndin fyri bróstsjúkrarhúsínum í Hoydelum. ANDELSSELSKABET ÍSVIRKI TVERAA afholder ordinær Generalforsam- ling Tirsdag den 26. Maj KI. 6 Em. í ÁA. Tveraa. Dagsorden í Henhold til Ved- tægternes $ 11. Adgangskort afhentes paa Sel- skabets Kontor, Bestyrelsen. Jespersens Lokale, Røde Kors (Thorshavns Afdeling) afholder Generalforsamling Man- dag den 1. Juni Kl, 8 Eftm. paa Semandshjemmet. Alle Medlemmer bedes om at møde, | Generalforsamling. Befordringskassen ved Th. og O. Sygekusse afholder General forsamling i Logens store Sal Tirsdag den 26. Maj KI. 8. Dagsorden Endelig Vedtagelse af Forhøjels« af Rejsetilskud. 1931. Thorshavn, den 5. Maj Bestyrelsen. En flink Pige kan fan Plads straks, C. F. Hansen. KSK KSK KR HAVNAR - x P O O BILFELAG EJES Bestyrelsen. 82 KR