týsdagur 14. juli 1931síða 1

Bú | ; — FRÆLSI *'FOROYA JAVNAÐUR SOCIAL DEMOKRAT 20 ovr. á 3. og 4. Nr. 28. | Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr, á forsíðuni, síðu. avsláttur i prísinum. Við stórri lýsingum fæst Tirsdag hin 14. juli 1931. BROÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto Hlaðið | v verður bilagt á posthusinum, brævsavnarstoðun 5 £ og skrivstovuni Telf, 143 | . ar. <49[NNNNNNNNORE 23 OOKOKONDENN 53 OOOORNDBENN 23 US Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. SULUNNUU £ MUNN 33 MUNN 253 IEA 8 HF 23 HOOD MBODSMADUR sjálvstýr- alursson, C ismanndg, J. fór væl so skundisliga til Keyp- mannahavnar — við »Tjaldri- numd Táið havnarferð spurdist í fulla tíðindum og hansara Keypmanna- Tórshavn, vildu vil fáa greiðu á hesum almennu vendu okkum tí til sjálvan um boðsmannin fyri al fáa vissu um, at hesi tíðindi vóru sonn. Umboðsmaðurin vildi ikki við sóðkenna einum einasta orði I: hesi tíðindi og svaraði hon- um ikki ólíkt — við undan- berslu so, at um vit ikki frammanundan vistu, hvussu nógv virði tad hevur, hann sigur í slíkum forum, so hovdu vil óivað hildið, at tíðindini um Keypmannahavnarferð umbods- mannsins vóru »smellu- og lygusøgur«, fyri at »citera« J. Patursson. Og umbodsmadurin »Tjaldrid«, >lað hasle, == —- — leyp í var alt í ein láið umbods- við Sum ofla er, maðurin roksast einum kvørjum, so er tað helst »Tidens Tegn«, ið fyrst lekur sær av li, soldar og gjarðar út í Noregi - og í »Tingakross«, »Tidens Tegn« boðar í stund- ini frå, at >J. Patursson er reist til Danmark.« Umbodsmadurin er ikki meiri enn komin til sítt heim í Keyp- mannahavn, »Hotel Kongen af Danmarks, fyrr enn tidinda- maður »Tidens Tegn«s telegra- ferar heim til Oslo, »af umbodsmadur sjålvstyris- ørindir síni í flokksins sigur Keypmannahavn vera at bola um fiskirætt Førovinga í Grøn- landi; at umboðsmaðurin, sjálvstýr- isflokksins vegna — uttan sam- tykt við sín politiska flokk — vil krevja av tí donsku ríkis stjórnini, at Foroyingar fáa eina havn í Vestur-Gronlandi, og al teir sjálvir sleppa at ráða og »administrera« havnini; at umbodsmadurin heldur, al it er hin rætta tíðin komin at bera fram hesi ynskir hjá rikisstjørnini«, Tad verdur langt frå okkum at síga, at umbodsmadurin ikki eisini finglast vid hetta mål, ið »Tidens Tegn« so væl veit at lí í Grønlandsmåli- staðið sameint um krovini viðvíkjandi Meiri hetta er greiða frá, num hevur Løgltingid Gronlandi, so hátt umboðs- havnum í ikki á nakran nakar reiðrahestur mannsins, EDINBURG CASTLE, id er vidakendur um allan heimin, er eisini brúktur sum forngripagoymsla. lað ferð | Men var nú kortini ikki, ið Við Gronlandsmálið voldi umbodsmannsins »Tjaldri num« — beinleiðis til Keyp mannahavn. Men lað spyrjast tíðindi um Keypmanna- mán seinri fara al havnarørindini í >Tidens Tegn« eisini. Fótboltsreglar. Harri blaðstýrari! Geri so væl og lati okkum fáa at vita nakað um ymsar fólbollsreglar og serl iga um forholdið millum dóm kunnu lað, al spælarar kunnu taka valdið ax ara og spælarar. Vit neyniliga ikki skilja dómaranum. Er tað soleiðis aðrastaðni nú? Fyrr var tað so í oðrum londum, at mukkaði nakar spælari móti dómaranum, | so Varð hann í stundini kovrdur av vollinum. Nøkur ítráttarhugaði. Vit duga ikki sjálvir, men lata ein í »Havnar boltfelag« svara: Dommerens Forhold til Spillerne. den højesle Myndighed i en Fodboldskamp, og det er Dommeren har hans Hverv at lede Spillet. Han maa paase forinden har sin rigtige Størrelse og rigtige Af | Kampen, om Banen mærkninger, om Bolden er rig- | tig snørret, om Spillernes Støv- ler er i en saadan Stand, at de ikke udsætter Modspillerne for lks. Som stikker frem o. s. v. Dommeren Fare f, med, al vælger to Linievogtere ingen Maaldommere, Linievogterne skal makere til Dommeren, naar Bolden er bag ved Græn selinien, enten det er i Luften eller ved Jorden. Endvidere tager Dommeren Tiden tillige med en af Linievogterne, i Fald hans eget Uhr skulde gan i Stan. Limievogterne har ingen Myn- Dommeren har dighed, men Lov at raadforg sig med dem, hvis han f. Eks. er i Tvivl om, hvilket af Partierne der ha Indkaslet. Dommeren leder Spillet ved at paase, at Spillerne overholdei Spillets Regler, gør de ikke det, maa han straffe ved at give Frispark og Straffespark, hvis det er indenfor Straffesparkfel tet, at Forseelsen bliver begauet, men Dommeren maa kun dømme for forsætlig Overtræ delser, uforsætlig skal ikke straffes, f. Eks. hvis en Bold bliver sparket paa en Haand eller Arm, dog hvis Armen holdes ud fra Kroppen, skal det straffes, Dommeren mana absolut ikke give sig i Diskussion med Spil lerne, men henvender en Spil for af blev þad er ler sig til ham, Í. Eks. faa at vide, hvorfor han straffet, skal Dommeren bestemt rolig Maade give en og fyldestgørende Forklaring. Hvis en Spiller spiller saa haardi, al det er farligt for Modspilleren, Advar- sel til vedkommende Spiller, og skal Dommeren give en hjælper det ikke, da vise ham ud af Banen, men slaar eller sparker en Spiller en af Mod partens Spillere, da skal han vises ud uden Advarsel. Som Í. Eks. med Tilfældet í Tveran den 24 Juni skulde I. B.s c. Í. have været vist ud straks, fordi han kastede Bolden i Hovedet paa H. b.s c. h., og denne skulde ogsaa have været vist ud, fordi han kvitterede med et Spark paa T. Bs cf, og derefter skulde Spillet have været fortsat, Í den halvanden Time en der ingen, der i Myndighed er over eller Siden af Ja, selv over Publikum har han en vis Myndighed, saaledes hvis Fodboldskamp varer, er ved Dommeren. nogen kommer med personlige Fornærmelser, kan han standse Er del lilskuer, da Kampen, Filraab fra en enkelt den stedlige Klub, at forlange af Vedkom- mende bliver vist ud af Sports- pladsen. Allsaa Dommeren er absolut suveræn Herre under Kampen, Men lad det til Slut | | | | Í | | 11 | | | | | Publi med Henstilling til al være være en kum skanunsom! Tilraab til det eksisterer. Dommeren, thi han har vanskeliøste Hverv der Frelsens Hær dens Arbejde. Vi træffer Stabskaptajn Arna Jóhannesson, der for Tiden be Afdeling, og beder om en Samtale anøanend« søger den færøske Hæren og dens Arbejde, da disse Forhold kan have Intel esse her Hvornaar paabegyndte Frelsens Hær sit Arbejde paa Island? Den 12, Maj 1895 blev det første Møde holdt. Hvorledes blev Modtavel sen fra Islændernes Side? Da Rygterne kom dertil om en Hær, der vilde komme, følte man sig ikke helt tryg; man vænlede en stor bevæbnet Hær. Men da man saa, at hele Hæren bestod af kun to Mand, faldt man snart til Ro igen og modtog dem med megen Glæde, især da man hørte, hvad Bud skab de havde at bringe. Eftei Virke Medlemmer, en kort Tids forøgedes Hæren med der rekrutteredes fra Folkets Egne, hvilket fremkaldte en Stemning baade for og imod, der dog snart lagde sig ved Hærens stadig fremadskridende Arbejde. Siden har Sympatien forøge- des Aar for Åar, og nvder Hæren nu almen Aglelse og Sympati hos hele Nationen, enda spiller den en ikke helt ubetydelig Rolle í Nationens Hvad Karakter bærer Ar- | le | bejdet” | Det er baade evangelisk, | | filantropisk og socialt Hvad mener De | | med en evangelisk Virksomhed? | Som De formodentlig ved, er Hæren organiseret i Korps, | san fordeles i forskel igen Arbejdsgrene, og naar vi | 180 | aler om evangelisk Virksomhed, | saa mener vi dermed KEvanø« iels Forkyndelse ved Møder ude unge og ældre, Hus spreden af og inde for ICS00, Vi í be SÓU samt Organtiserin al Yrbeidsørene in Ateralur de forskelliv. | denfor Korpset | Hvorlede óruppere ( | | Arbejdsgrene ) | Vi begynder med Barnet | i Vuggen. Det indrulleres i Ba | bybrigaden, såå KOMMmEel y nd | klassen, som er en Anskuels« | undervisningsklasse í Søndag | skolen, så tl nvdom kla Cl »1n | fordelt i Solstrasler, Knobber | Spejdere, Borne Orð á Ui | domsforbund, Born: | | Born: ( Un | MSIE IKKOTP Korpskadetter Delte í inden Í for | Indenfor ngdomskorp el med Musikkorp ; { Lileraturbrigader | organiseres der | Sangbrigader, | 0.8. VV. 0 del udvælges lemmer til | sammen med Officererne hat | Bestyrelsen al | des ( ensurraad Hvad dette? Ci vOØr ylægoten | cl sul | | med alt | MM oudhen Í given og bedre skikket fot | Livet, | Ha Hær« n Ingen speciell | iblandt kv I mforbund, Foreninger inder | fo, vi hår som er stiftet for Kvinder i sin Helhed, kendelse Hvad er Formaalet me« | disse Hjemforbund | Som med al Frel Hærs | Virksomhed tl hi í Menn: | skene til Gud or: Kvinderne Lejlighed til at veksl: Kvinder Í lion« ide blivet der id afholdt Op Fanker med ] Ol hold, efter saml anden ovende og oplysende Foredi 19 } in om ner, som vedrører Kvinders for skellige Pligter i Hvad lantropisk Virksomhed? Hjemmen« mener De med fi Dermed mener jeg vort Gæste- og Sømandshjem samt Hospital For nogen o 30 Agi £ siden paabegyndte Frelsens Hær denn taden Revk Virksomhed i Hoved: javík med at indrette nogle fan Værelser for Gæster Fra denn: ufuldkomn« T gyndelst hal dei nu, efter Landets Forhold, rejst sig en meget betvdelig Virksomhed Sømandshjem Island? Hvormanvgse har Frelsens Hær paa Vi har 5 Sømandshjem, 1 Hospital og I Sømandsstue. Hvor er disse Hjem belig vende? I Reykjavík har vi faget et første Klasses Ijem med alle nutidens Bekvemmelisheder, elektrisk Belvsning, Central- lelefoner Det er største varme, Badeværelser, paa Værelserne o. s. v. nu blevet en af Landels Ejendomme, centralt beliggende, enda en yderst nyttig Institution, Det var her, at Historien af den forlable Søn efter Hall Cain blev skabt. Sønnen blev nemlig fun- det paa Hjemmet. — Er der mange lignende På 0