týsdagur 14. juli 1931síða 2

7 EP AR BE áð PR EFSTUR UNNUSTU AR S - h SU SO Sd te Historier eders Hjem? — Ja, uendelig mange. — Hvilke andre Steder har I saadanne Hjem? aa Isafjord er et stort og smukt Hjem, Byens eneste Hotel. I Siglefjord har vi en Sø- mandsstue, som man i Sommer- tiden, medens Sildefiskeriet staar paa, holder aaben for Søfolk som Læse- og Skrivestue. aa Akureyri har vi et lille, men yderst hyggeligt Hjem, men der kunde vi trænge til et større, — Har I noget paa Østkysten? — Ja, for ikke at forglemme, vi har et Hjem paa Seydisfjord, som er Byens eneste Hotel. — Har I intet Hjem Vestmanøerne? — Nej, desværre, ikke endnu, knyttede til paa men vi haaber inden ret længe noget ogsaa at kunne opretle der, hvilket i høj Grad tiltrænges. — Hvor har I saa jeres Hos- pital? — I Havnefjord. Ja, den havde jeg jo omtrent glemt. Der har vi dog baade et Hospital og Sømandshjem. Er disse Hjem saa megel søgte? — Ja, for det mesle over- fyldte, og de Skarer, som har gæstet disse Hjem i Aarenes Løb, ere utallige. — Besøges disse Hjem lukkende af Islændinger? — Nej, af Folk af alle mulige Nationaliteter. — Hvorledes har Frelsens Hær faget oprettet disse Hjem? — Hovedsagelig ved Laan, dog er der indkommet Bidrag fra Kommuner, Staten og private, Da vi nu ifjor udvidede og restaurerede vort Hjem i Rekja- vík, bevilgede Byraudet 10.000 Kr. og Staten andre 10.000. Men ude- saa store Summer er der kun blevet rejst ved dette ene Tilfælde. — Ere disse Hjem oprettede for at drive Forretning med og tjene Penge? — Nej, deres Mission er at afhjælpe et stort Behov, og man vænter, at de skulde, ud af Driften, kunne klare sine Drifts- omkostninger. Udover det for- langer vi intet. — De noget socialt Arbejde, hvad mener De med det? nævnede om — Dermed mener jeg Fattig- Gaver til Fødemidler, Penge og Beklæd- pleje, trængende af ningsgenstande, Børnebespisnin- ger o. s. v. Hvert Aar bortgiver vi adskillige Tusinde Kroner til trængende, alene ved 12000 Kroner ved vore 6 islandske Korps. fattige Juletid en ca. Hvorledes disse Midler? rejses — Vi har speciel Juleindsam-s hvis hele Indtægt anvende fattige; Bidrag til ing, for ogsaa man (ilsender os saadanne Formaal. Har I noget Samarbejde med Kommuner og Stat? — Ja, i alle Byer, hvor vi arbejder paa Island, har vi el intensivt Samarbejde med Kom- munerne, og de fleste giver ct aarligt Tilskud til Virksomheden. har vi i Ligeledes Hospitals Virksomhed Samarbejde med Staten. Gaar Frelsens Hær frem paa Island? — Ja, ikke med Stormskridt, men jævnt og solidt. Vort Med: lemsantal har forøgedes om 10%/, det sidste Aar, og desforuden er der stiftet Del som ere knyttede til Korpsene. en Foreninger, — Hvad nu om Færøerne? — Ja, her har jo vore Kam- merater den Fordel, at de ikke har den iskolde Materialisme og Rationalisme at kæmpe med som vi paa Island; Færingerne ere jo — som bekendt — et meget religiøst Folk, enda tæller Korpset her i Thorshavn el forholdsvis stort Antal Medlem- mer, baade i Korpset selv og de Foreninger, som staar sammen med Korpset. Tror De, at Frelsens Hær vil gaa frem her? — Ja, der er intet, som kan hindre den deri, men som med alle andre Bevægelser, den maa bæres frem af Befolkningens egne Mænd og Kvinder. — Ger Frelsens Hær noget for Færinger i Reykjavik? — Færinger ere hyppige og velsete Gæster paa vort Sø- mandshjem og ved vore Møder, ligeledes har Folk, Løjtnant Hilmar Andresen, der selv som bekendt — er Fær- ing og her fra Thorshavn, en ung Mand, som vore især kæk og dyglig, har nogen Leder-Egenskaber, interesseret søg meget for sine Landsmænd, besøgt dem i deres Hjem og paa Skibe og givet dem al den Vejledning, som han har kunnet, for at gøre Vejen mere let for dem i et fremmed Land. Ved sidste Jul holdt en speciel Færinger, hvortil ca. 60 — alle paa Island — var Forbindelse med at man blev der af- Julefest for bosiddende tilstede. I denne Fest foreslog jeg, burde stifte en færøsk Forening i Lighed med, hvad andre Na- tioner har der. I Reykjavik er der Danske, Norske, Tyske, Franske og Svenske Foreninger, men ingen Færøsk, saa vi blev enige om, at en færøsk Forening burde stiftes, hvor Færinger kunde dele sine nationale Inter- esser med hverandre. Der havde de Lejlighed til at tale sit Sprog og tale om Hjemmet og de Forhold Interesser, som var tilfælles, samtidig med, at de under sund og opbyggende Paavirkning. Foreningens Medlemsantal er De har ugentlige Underholdning af og var en omkring 50. Møder Musik, Foredrag o. s. v. Sidst i Maj gjorde Foreningen med en Udflugt til Thingvallar — en meget fornøjelig Tur. — For- uden Foreningens Medlemmer var der mange Gæster indbudte, især Søfolk, som ellers ikke har saa megen Adspredelse til daglig. Ørdur tjaldursungi. tað, al ein tjaldursungi spyr líðindi, sleyg Stundum hendir og annað meir [Ia minni er hopi skapt í tjaldurs niður í »Tinga- kross<. situr tað altid, og ungalíðindunum. Í seinasta »Krossi« gabba tjaldursungin dugliga um, al lundin hevdi pisu á urðini longu á Krossmessu (3. mai), sum gomul søgn skal vera. er flíllíkið al „klippa“, men hevur urðalundin Tjaldursnevið pisu á Krossmessu, so hevur onkur vorpið eggið fyri hann, áðrenn lundin kom kanska tað er tjaldursungin sjálvur. Ti lundi kemur å summarmåla, og amalt er her å landi, al |. » hann eigur at hava vorpið á Krossmessu. Men um pisu á Krossmessu lálu bert ørdir tjaldursungar. Norgesbrev. Boligjobbing. Oslo, den 8. julí 1981. I de større byer her í landet blev der under krigen innført kontroll med utleie av husrum for å hindre spekulasjon i den rådende bolignod. For elpar år siden fikk de konservative par- tier ophevet husleiereguleringen, som kontrollen blev kalt, und- tagen for Oslos vedkommende, lår har de også fall den ophe- vet i Oslo for leiligheler på over 3 rum, tiltross for løfter om det molsalte for valgene. Resultatet begynner nu á vise sig i en stadig mer om sig gripende job- bing med leiligheter. Optil 100% tillegg i leien forlanges fort vekk og en mengde mennesker som på grunn den herskende boligmangel ikke kan skaffe sig annet husrum, sig stillet overfor den mulighei á bli satt på galen fra oktober flyttelid. Tillross for at arbeiderflertallet i Oslo bystyre har fált satt fart i den kommunale boligbygging av ser i de tre år de har sittet ved styret, råder her nemlig en føle- lig boligmangel som efter ar- beiderpartiets opfatning gjør en det husleicregule- forlsellelse av vern om hjemmene ringen er påkrevet. Da huslejen spiller en meget som stor rolle for bybefolkningen, vil dette spørgsmål bli et av de mest fremtredende ved høstens kommunevalg. Arsutsiktene for landbruket er dårlige på grunn av den lange, torre for- sommer. Den har også værel usedvanlig kold slik at både aker og eng slår tilbake over mesleparten av landet Også skogsbærene som pleier å skaffe en ekstraskilling til mange sma- folk ulover landet, ser ut til á tørke bort. Nu er riktignok varmen kom- met i været, men så lenge del ikke kommer regn er det like ilde. Da de økonomiske forhold på landsbygden er meget dúr- lige fra før, imølesees høsten og vinleren mange steder med bekymring. | | Ur Foroyum. | | | Tórshavn. Sølubud. Tað hevur mangan verið haft á máli, at Foroyingar åltu al gjort klæðir úr ikki sent størsta parlin av ullini úl av landinum, og f staðin fyrj innflutt klæðir bæði til innan- og uttanyvirbråk, lagdi og keypt Eisini hevur verið haft á máli, hvussu rangt lað er, at ikki er eill slað hvar tær kvinnur menn, ið sølubhúð og lei hug høvdu at handfara okkara góðu ull, kundu sent ymisk sløg av klæðum, fínum og grovum, inn lil sólu, og hvar tey kundu leita til, ið hug á oyskum klæðum, men ikki áttu ull ella ikki at, sum man sigur, loysa hana Ti til hæði líð, hegni og stak góður hugur. »Yviri á Sloð< er lítil rimuligt, ti høvdu før- høvdu stundir til úr lagdi. tess skal nú reist ein slík solubúð, beskedin, tað er lad er fyrsta roynd; og klókligt er al tað og ein royna í smáum, fil sæst, hvussu tað gongur, Tad er at: vóna, at Foroyingar geva hesi lítlu solubúð ans og styðja hana, tí vísir tað seg, at foroyskar ullvorur kunna seljast, so hendan lítla royndin kann útvíðast til eilt slørri virki í komandi tíðum, so veil eingin, hvat tydning tað kann fáa; tí ull er nógv í Førovum, og enn eru fólk, id duga at handfar: hana. Útferðir vóru í hópatali frá Havnini sunnudagin: »Smiril« í Klakksvík og Við- areiði, »Dågvan« í Mykjunesi, »Sigmundur« í Kollafirði, »Ejvind« á Dímun, »Lftla Anna« á Borini, Fergan í Kaldbaksboln og annan túr í Kaldbak. Frelsishersins sunnudagsskúli á Velbastaðhálsi, »Støt Viljen« suðuri á Kambi. Hopur í flokkum í haganum kring um Havnina, og leygarkvoldið for Bankfólkið suður á Glyvurs- ein smærri og slorri nes og inn í Kaldbaksboltn við fólki á Skælingslind. (vey síðslu vóru sólarring burtur. Økkurt hendingafólk sást eftir Fergan Hesi á Havnar golum sunnudagin. Tað er hugnaligt, at:fólk hevur so miklan ans fyri vakurleika føroysku nalúrunnar. Jóhan Evensen upplýsir, keyptur aveinum felagi, »Sildin«, Við fískaríið í ár at »Staksåfoss« er bátinum verður til silda- ein hellendskur »ekspertur«. Og so er ætlunin komandi år um all gongsl væl — al royna sama fiskari undir Foroyum, mannaður ein- ans við Førovingum. Eingin fer illa av lí, at øOrum gongst væl, tvorlurímóti. Vil ynskja teimum hepni og góða framtíð. I. O. G. T. »Sverri hevur komu á Fólkaháskúla mikukvoldið 15. juli kl. '/,9. kongur« sam- Føroya Ein dampari frå leygardagin il buklini kom dulslev & Goos, Bolnisku ein. annar (lil sama firma ()U fæl kom sunnudagin eflir skipsúl- rustningi til Grønlands. 3 Esbjergarar, flatfiskveidarar, vóru her leyg- ar- og sunnudagin á veg til Is- lands. Teirra fiskarf er lítið belri enn lað foroysku. Frú Kirstina Jacobsen er eisini farin á Templarafund í Danm, Almennur fundur verður á Háskúlanum sunnu- (sføvl 55 dagin kl. 4 lýsingina i bluðnum í dag). Símun av Skarði er ein við Foroya bestu roðarum. Vónandi ganga nógv út á skålan sunnudagin, nú láið flest oll kappast eflir mentun. Tvey systkin er enduliga eydnast at:sleppa av stað til Íslands. Research kom higar leygardagin og fór aftur sama dag. Hon heyði fingið 21000 undir Íslandi. Guiding Star kom og fór hidani fríggjadag- in. Hon hevði 8000 fiskar und- an Íslandi. Dagny kom higar sunnudagin á leið til Grønlands. Ilon hevur ikki verið burtur síðani várlíðina. Silver Spray liggur her fyr! maskinskaða, . Vindeygir, hurðar og listar Golt og hílist arheiði. Hugo Øster's Maskinsniðkarí, Till. 216. Torshavn. Tlf, 210. Sleipner var å Havninisunnumorgunin á leið til Klakksvík vid ferða- tólki til fótbollsleik har. fekk 5 mál og hinir einki. »T.D.« Johan Ziska hevdi goymsluhústakinum og fekk ar- beiðið. lægsta tilboð á havna Heppið bragd Carl K. friggjadagin við at leypa út í gjordi Mouritsen svimjuhylin í Sandá og bjarga einum barni upp úr honum. Deila var á at: danskararnir vildu meira løn enn hinir. Hetta alt dagar. Vit hava hoyrt hetta, men vita ikki, um tað er álítandi. Ísvirkis-bálunum um, (ekspertarnir) hava lagaðist eftir nakrar Boitsamspælið upplýsir, at Tvoráleikurin Joan søkudag skal spælast aftur har 30. august ella 6. september, at leir tveir sinnisrørdu spæiararnir hava fingið åvaring og um mangt annað. Men greinin »Folbolls- í dag er » reglar« í blaðnum um sama evni og líðuliguri. Føj Et og andet. Regeringen og Landbruget. det Mode, Landbrugsminisleren í for som Over værelse af Finansministeren og Dagen Indenrigsministeren skal afholde med Repræsentanter for Land brugets Organisationer for al drøfte Foranstaltninger = mod Landbrugets Vanskeligheder, er endnu ikke endelig fastsat, men ventes al blive 21. Juli. Aarsagen til, al Mødet forst kan afholdes nogle Dage efter Mauanedens Midle, Landbrugsbegiven er de mange eder, der fin der Sted omkring Midten af Maaneden, og som gør det vanskeligt for Landboforenin gerne og Husmandsforeningerne at lade sig repræsentere, saule- des Dyrskuerne i Skanderborg og Ringsted og den inlernulio- nale Mejerikongres med tilliø rende Landsudstilling her i Byen 13.—17. Juli. Dansk Mejeristat. Selskabet »Vort der har udgivet det store Værk, Samfund«, Danmarks kommunale Forvalt ning, har paabegyndt Udgivelsen af et andet, endnu større Værk, »Dansk Mejeristal«, der paa en særdeles udlømmelig Maade vil Dansk Mejeribrug og behandle dets Mænd, Foreløbig er de tre forste Bind fjerde Bind udkommer í Maa- ned og det femte og sidste Bind til 1. Okibr. Oplysningerne til indsamlet i Løbe! af et udkommet, denne Værkel et Aarslid gennem el omfattende Arbejde af Direktør Axel Jacobsen og Inspektør Ellbreeht og deres Medhjælpere og er foreganet paa en Maade, at Værket, sanvidt det er menneskelig mu ligt, er fejlfrit, Man har nemlig besøgt hvert Mejeri i Landet og fanct de ønskede Op lysninger nedskrevet pa el Skema. Skemaerne er derefter blevet bearbejdet og Korrektur tryk er udsendt til Mejerierne. heraf er, at Værket Billeder af hvert snadan enesle Følgen kan bringe