týsdagur 4. august 1931síða 1
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Í
|
ØROYA
SOCIALDEMOKRAT
FRÆLSI JAVNAÐUR BRÓÐURSKAPUR
| í vsincaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. á Í yrsíðuni, . Kostur kr. 1,50 fjórðingsúrið Porto. Blaðið | ,
r. á 8. og 4. síð Við s Íysing test erður bilagt á posthúsi , brævs arstød
Nr. 31. | 20 ovr. á slátur ! 4 AT! ysingun Í Tirsdag hin 4. august 1931. verður Di Fo ir tabere rstøotun | 5. ar.
INTERNATIONALE.
Socialistisk Arbejder-Internationales
4.
Den 25. Juli anbnedes í Wien
Socialistisk Arbejder Internatio-
nales 4. Kongres.
Kongressen skal denne Gang
behandle følgende Spørgsmaal:
1. Kampen for Afrustning og
mod Krigsfaren.
2, Den socialistiske Bevægelses
Stilling og Ar-
Kamp for
almindelige
bejderklassens
Demokrati.
3. Den
krise og Arbejdslosheden.
interna-
økonomiske Verdens-
i. Beretning fra den
tionale Kvindekonference.
Exekutivko-
Sekretariatels
5, Beretning om
mileens og
Virksomhed, samt organisa-
toriske Spørgsmaal vedrø-
rende Internationale.
Í Kongressen deltager Delta-
Lande:
gere fra følgende
Fra Storbritanien kommer 42
hvoriblandt Parli-
Hirst og den
Folkeret Phi-
Belgien
Delegerede,
ordføreren Stanley
kendte Specialist
Bra
lip Baker. kom-
under Vanderveldes Ledel-
mer,
se, de Brouchere og van Roos-
broeck, ialt 44 Delegerede. Den
danske Delegation bliver paa
10 Mand, og Tyskland her ind-
til nu anmeldt 97 Repræsentan-
ter, blandt hvilke er mange vel
Partifæller, f. Eks.
Indenrigsminister
den
Se-
vering, Rigsdagspræsident Løbe,
kendte
prøjsiske
de tre Partiordførere Crispien,
Vogel og
ordføreren
Wels samt Rigsdags-
Breitscheid 0. s. v.
Frankrig sender 25 Repræsen-
Leon Blum,
Renaudel og Paul
tanter, bl. a. Brac-
ke, Longuel,
Faure.
Fra Sverige kommer 38 Dele-
gerede med
Albin Hansson og Partisekretær
Gustav Møller
Hollands Delegation omfatter
11 Delegerede, deriblandt Albar-
da, Wibaut, Qudegeest og WIi-
gen.
i Spidsen.
Det czekoslovakiske Socialde-
mokrati sender ikke mindre end
(8 Mand, bl. á. kommer
visningsminister
Under-
Derer, Senals-
Soukup, Dr.
Guslav
ordføreren
Winler og
Del
Parti i Czekoslovakiet repræsen
teres af 44
Ledelse af Socialminister Czech.
Stater
med 26 Repræsentanter og
budte, blandt dem
quist, Harry
Senior.
Lew
Habrman.
tyske socialdemokratiske
Delegerede under
De forenede kommer
Ind
Morris Hill
Laidler og Clarence
Endvidere sender Letland 17,
det ukrajnske
radikal-socialistiske Parti i Polen
Rumænien 11,
9 og Schweitz 16 Delegerede,
Indbudt
a. fem
til Kongressen er bl.
Medlemmer af
Parti
den indiske Fagforeningskongres'
Sekretær Bakhale,
Japans
socialdemokratiske samt
Bombay.
artiformanden Per
KONGRES i
|
Kongressen indlededes med,
at »Internationale«s Formand,
Vandervelde, holdt en pompøs
Pale, af hvilken vi cilerer el
enkelt Afsnit:
Vandervelde mindede om, at
Kongres skulde
Wien í August
í Juli 1931,
Habsbur-
[Internationales
sammentræde i
1914.
men i en ny
Den samles nu
Verden.
Excil, deres Riger er
i Republik og Diktatur.
Alt er i Nedgang, Østrigs
Socialisme, Partiet,
af den uforglemmelig
Adler, er i Fremgang.
mere Hovedstaden i
det
gerne er Í
er opløst i
men
som stiftedes
Victor
Wien er
ikke Kej-
serriget. Byen er nu røde
Wien.
Nu er det rode Wien det so-
cialistiske Bolværk mod Øst,
Vandervelde omtalte nu den
politiske Situation i Europa. Vor
Verdensdel er sønderlemmet i
to Dele. I Vesten de gamle De-
mokratier, hvor Arbejderklassen
efterhaanden faar en stærk Po-
silion. I Øst og Syd regerer det
hvide og røde Diktatur. I Tysk-
land og Østrig fører Socialdemo-
kraterne nu en Kamp for Demo-
krati, Socialisme og Fred, en
Kamp der bliver skæbnesvanger
for hele Europa. Internationale
samles hvor denne
Kamp
Soaialisme er paa sit Højdepunkt.
Den
slaar 1,
nelop nu,
mellem Kapitalisme og
Verdenskrise, som vi nu
havde
naar man havde fulgt det Pro-
gram om Krigstilstandens Likvi-
dering, som Tysklands, Englands,
Belgiens og Italiens Socialdemo-
krater i 1922 opstillede, et Pro-
gram der senere blev vedtaget
af Kongressen i Hamborg, og
som lød:
1. Kun Erstatning for de Civil-
befolkningen direkte tildelte
Skader.
2. Al anden Krigsdæld stryges.
3. Besættelserne ophører.
Í. Afrustning.
Havde man den Gang antagel
dette Program var mange inter
nationale Vanskeligheder und
ganet.
Vandervelde skildrer nu videre
Krisens Virkninger og udtalte,
at Londonkonferencens Beslut-
ninger kun var en foreløbig og
utilfredsstillende Løsning. Det
maa være denne Kongres! Opgave
at drage Retningslinier for Frem
tidens Udvikling ud fra de tre
Synspunkler: Afrustningen, Ar
bejdsløsheden og Kampen for
Demokratiet.
Vandervelde gik derefler over
til at
og udtalte:
blevet en
omtale Rustningspolitiken
Socialismen er efter
Maglfaklor í
men vor Magl kan
Krigen
mange Staler,
kun give fuldt værdifulde Resul
taler, følger de Ord Ollo
Bauer 1910 sagde, al
alle særlige nationale Maal un-
naar vi
allerede
været undgaaet,
WIEN.
derordnes de fælles internatio
nale Arbejder og Klasseinleresser.
Vandervelde vendte sig í Slul
Tale til Afrust
ningsspørgsmaalet og mindede
Hendersons Ord, at Folke-
Pligt til at gen-
hvilket Hen
følgende
ningen af sin
om
forbundet har
nemføre Afrustning,
derson formulerede |
Ord:
engelske
de er Venner
Afrustningens
korte »Kun
af det
os vil arbejde for
der med
Sejr«.
Ord,
Arbejderregering
tet i Handling, vil Gen-
alle Den
største og vigtigste Faktor mod
som den engelske
bekræt-
Disse
har
finde
klang i vore Hoerter.
Krigen og Rustningerne er soci-
alistisk Arbejderinternationale og
Internationale. De
den faglige
slutter sig naturligt sammen med
de, der har samme Tanker og
Maal.
Vi vil nu sejre i denne haar-
deste Kamp, som Jaures kaldte
det.
ler ikke.
Mange tvivler, men vi tviv-
et Punkt,
OS mod
Her er hvor
vi særligt vender Kom-
spekulerer í
Ver
sæller op
munislerne, som
en ny Verdenskrig og en
densrevolution. Vi
derimod Freden. Vi vil ingen
Socialisme, der triumferer paa
Ruiner. Vi vil Arbejderklassens
Daar.
Vi ser i Rusland Eksempler paa,
uden Blod og
Frigørelse
hvad det koster at betræde andre
Veje en
Men
af Friederich
ligevel kommer,
Demokratiets.
hvis, for at bruge et Ord
Adler, Krigen al
da skal alle de
kapitalistiske Regeringer vide, al
denne Gang forbliver Internatio-
en Enhed, og at de ikke
Arbejderne i al
nale
kan forhindre
holde sig solidariske i godt og
ondt og forene deres Kræfter
dem, der
mod hidforte en ny
Krig, en Krig der uvægerlig vil
ende med Borgerkrig og Revo
lution.
I den Inter
Aand
nationates Kongres Velkommen.
hilser jeg
Am Dagsordenens første Punkt
Afrustningen — førtes en
lang og indganende Forhandling,
hvor Repræsentanter fra Eng
land, Tyskland, Holland, Belgien
med flere Lande leverede væg
Indlæg. Fra Danmarks Side
talte
Alsing Andersen.
Straks ved hans Fremtræden
mærkede man Sympati med
Danmark, og dets Stilling i denne
Sag. Gang paa Gang hilstes hans
Tale med Bifald,
omtalte
særlig da han
visse Nalionaulistkredses
Interesse i at spille Danmark
ud mod de forskellige Stormaglts
grupper.
Ved Afslulningen af
hilstes Alsing
langvarigt og stærkt
5
Talen
Andersen med et
Bifald.
Vi skal i
bringe
følgende Numre
nærmere (Omtale fra
Kongressen,
Færøernes øko-
nomiske Forhold
REGERINGSTILBUD
28. JULI 1931.
Et Forslag til Overvejelse.
fra
get følgende Skrivelse:
Lagtinget har
Nil |
Færøernes Lagting! |
København, d. 28. Juli 1931 |
Í Tilslutning til Justilsmini
steriets Skrivelse af 20. Juni
1930 til Formanden for Fær- |
øernes Lagting, hvori man til- |
bød at nedsætte et særligt Ud |
valg, der skulde overveje og |
stille Forslag angaaende fær- |
øske Skatteforhold m. v., skal |
man, efter at Tanken om at
følge den i nævnte Skrivelse
foreslanede Fremgangsmande er |
opgivel, meddele, at Ministeriet |
har taget under Overvejelse, |
hvorledes man paa anden Maa- |
de kunde ordne Færøernes |
Forhold i økonomisk Hen
seende.
Paa Grundlag af disse Over- |
vejelser har man udarbejdet |
følgende Plan, som man menel |
skulde have Gyldighed fol de |
kommende 10 Aar:
A. Staten giver Tilskud til |
Anlæg af Havne ved Klaksvig |
og Vestmanhavn med ' af
»
Udgiften eller henholdsvis
156.000 Kroner og 100.800 Kro- |
ner, ialt 556.800 Kr, paa Vil |
kaar, al de interesserede Kom- |
muner, eventuelt i Forbindelse
den
dgif
med Lagtinget, fremskaffer
resterende Femtedel af l
Kommunerne
Staten stillet
Sten
hvorhos
døift for
terne,
uden I
Arealer og
Raadighed, at
de nodvendige
maetrialer til
overtager Garantien
for de Anlægs
Vedligeholdelse,
Lagtingel
færdige fremti
dige samt al
ærøske Havneanlæg
samtlige Í
NYmtmandens Tilsyn,
undergives
saaledes at vedkommende Kom
eller eventuelt Lagtinget,
til at
Amtmanden paatalte Mangler.
B. Staten Sinds-
muner,
er pligtig udbedre de af
opfører el
sygehospital paa Færøerne med
en Udgift 170.000 Kr.
og afholder Udgifterne ved det-
tes Drift efter samme Regler
som i den øvrige Del af Landet.
C, Dei
Amtskommune
paa Ca.
Færøernes
Ind-
tilføres
følgende
top
id
|
i Statskassen,
der
sla
1)
I)
ter,
al Í en nn)
Justitsministeriet í Lørdags modta-
hvilke de under Ni
I anførte hidtil er indgaaet
medens den un-
Indtægt
Nr. 5 anførle be-
Indførselsaføift:
Kongs- og Matrikulskat, der
svares i Henhold til Lo
Nr. 70 af 23. April 1897 S
3, jfr. Lov Nr. 46 af 7. Maris
1912 $ 3 aarlig: 3.253 Kr.
Fæste- og Indfæstningsafgift.
hjemlet
April
Indforsel af
Fæsltaføiften
Lov Nr. 70 af 23.
1897 ang
som el
ved
maende
af en ny Skyldsætning af
Jordejendomme paa Færø
erne, udgjorde i Finansaaret
19209—30 16.069 Ki Ind-
fæstningsafgiften, jfr. nævnte
Lovs $ 4, udgjorde i samme
Tidsrum 554 Kr.
Det er kun Ministeriels
Tanke at overlade Lagtinget
Indlægten af Statens Fæste-
vods, medens Godsbesly rel-
skal
Politimesteren,
sen studig forblive hos
Amtmanden
og, som øverste Instans,
Landbrugsminisleriet Ord-
ningen vil heller ikke med
føre nogen Ændring í Statens
Kj ndomsret til Fæstegodset,
ligesom man heller ikke
mener it kunne tillægge
Lagtinget de ved Salg af
Fæstegods indkomne Beløb,
idet der her el Fale om
Salg af Statsaktiver.
Skibsafvift, forsaavidt denne
for Tiden tilfalder Statskas
sen. Af Aføiflen, som Et
hjemlet ved Lov Nr. 59 af
23. April 1881 om fremme-
des Fiskeri under Færøerne,
tilfalder en Del Karantene-
betjenten paa Steder, hvor
der ikke er Sysselmand,
indgaar Í
Statskassen; Del ud-
1929—30 11.779 Kr.
medens Resten
denne
gjorde í
Andel af Indførsels-
aføiften í Henhold til
Nr. 358 af 8, Marts 1930 om
Forandring i forskellige Skat-
ter og Afgifter,
Statens
Lov
dog med Fra-
drag af den af Statskassen
na: i
á
We
ug
á
Kø =
Í