Sosialurinarkiv
Sosialurin 1931-08-04, síða 1
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 4. august 1931síða 1

allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Í | ØROYA SOCIALDEMOKRAT FRÆLSI JAVNAÐUR BRÓÐURSKAPUR | í vsincaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. á Í yrsíðuni, . Kostur kr. 1,50 fjórðingsúrið Porto. Blaðið | , r. á 8. og 4. síð Við s Íysing test erður bilagt á posthúsi , brævs arstød Nr. 31. | 20 ovr. á slátur ! 4 AT! ysingun Í Tirsdag hin 4. august 1931. verður Di Fo ir tabere rstøotun | 5. ar. INTERNATIONALE. Socialistisk Arbejder-Internationales 4. Den 25. Juli anbnedes í Wien Socialistisk Arbejder Internatio- nales 4. Kongres. Kongressen skal denne Gang behandle følgende Spørgsmaal: 1. Kampen for Afrustning og mod Krigsfaren. 2, Den socialistiske Bevægelses Stilling og Ar- Kamp for almindelige bejderklassens Demokrati. 3. Den krise og Arbejdslosheden. interna- økonomiske Verdens- i. Beretning fra den tionale Kvindekonference. Exekutivko- Sekretariatels 5, Beretning om mileens og Virksomhed, samt organisa- toriske Spørgsmaal vedrø- rende Internationale. Í Kongressen deltager Delta- Lande: gere fra følgende Fra Storbritanien kommer 42 hvoriblandt Parli- Hirst og den Folkeret Phi- Belgien Delegerede, ordføreren Stanley kendte Specialist Bra lip Baker. kom- under Vanderveldes Ledel- mer, se, de Brouchere og van Roos- broeck, ialt 44 Delegerede. Den danske Delegation bliver paa 10 Mand, og Tyskland her ind- til nu anmeldt 97 Repræsentan- ter, blandt hvilke er mange vel Partifæller, f. Eks. Indenrigsminister den Se- vering, Rigsdagspræsident Løbe, kendte prøjsiske de tre Partiordførere Crispien, Vogel og ordføreren Wels samt Rigsdags- Breitscheid 0. s. v. Frankrig sender 25 Repræsen- Leon Blum, Renaudel og Paul tanter, bl. a. Brac- ke, Longuel, Faure. Fra Sverige kommer 38 Dele- gerede med Albin Hansson og Partisekretær Gustav Møller Hollands Delegation omfatter 11 Delegerede, deriblandt Albar- da, Wibaut, Qudegeest og WIi- gen. i Spidsen. Det czekoslovakiske Socialde- mokrati sender ikke mindre end (8 Mand, bl. á. kommer visningsminister Under- Derer, Senals- Soukup, Dr. Guslav ordføreren Winler og Del Parti i Czekoslovakiet repræsen teres af 44 Ledelse af Socialminister Czech. Stater med 26 Repræsentanter og budte, blandt dem quist, Harry Senior. Lew Habrman. tyske socialdemokratiske Delegerede under De forenede kommer Ind Morris Hill Laidler og Clarence Endvidere sender Letland 17, det ukrajnske radikal-socialistiske Parti i Polen Rumænien 11, 9 og Schweitz 16 Delegerede, Indbudt a. fem til Kongressen er bl. Medlemmer af Parti den indiske Fagforeningskongres' Sekretær Bakhale, Japans socialdemokratiske samt Bombay. artiformanden Per KONGRES i | Kongressen indlededes med, at »Internationale«s Formand, Vandervelde, holdt en pompøs Pale, af hvilken vi cilerer el enkelt Afsnit: Vandervelde mindede om, at Kongres skulde Wien í August í Juli 1931, Habsbur- [Internationales sammentræde i 1914. men i en ny Den samles nu Verden. Excil, deres Riger er i Republik og Diktatur. Alt er i Nedgang, Østrigs Socialisme, Partiet, af den uforglemmelig Adler, er i Fremgang. mere Hovedstaden i det gerne er Í er opløst i men som stiftedes Victor Wien er ikke Kej- serriget. Byen er nu røde Wien. Nu er det rode Wien det so- cialistiske Bolværk mod Øst, Vandervelde omtalte nu den politiske Situation i Europa. Vor Verdensdel er sønderlemmet i to Dele. I Vesten de gamle De- mokratier, hvor Arbejderklassen efterhaanden faar en stærk Po- silion. I Øst og Syd regerer det hvide og røde Diktatur. I Tysk- land og Østrig fører Socialdemo- kraterne nu en Kamp for Demo- krati, Socialisme og Fred, en Kamp der bliver skæbnesvanger for hele Europa. Internationale samles hvor denne Kamp Soaialisme er paa sit Højdepunkt. Den slaar 1, nelop nu, mellem Kapitalisme og Verdenskrise, som vi nu havde naar man havde fulgt det Pro- gram om Krigstilstandens Likvi- dering, som Tysklands, Englands, Belgiens og Italiens Socialdemo- krater i 1922 opstillede, et Pro- gram der senere blev vedtaget af Kongressen i Hamborg, og som lød: 1. Kun Erstatning for de Civil- befolkningen direkte tildelte Skader. 2. Al anden Krigsdæld stryges. 3. Besættelserne ophører. Í. Afrustning. Havde man den Gang antagel dette Program var mange inter nationale Vanskeligheder und ganet. Vandervelde skildrer nu videre Krisens Virkninger og udtalte, at Londonkonferencens Beslut- ninger kun var en foreløbig og utilfredsstillende Løsning. Det maa være denne Kongres! Opgave at drage Retningslinier for Frem tidens Udvikling ud fra de tre Synspunkler: Afrustningen, Ar bejdsløsheden og Kampen for Demokratiet. Vandervelde gik derefler over til at og udtalte: blevet en omtale Rustningspolitiken Socialismen er efter Maglfaklor í men vor Magl kan Krigen mange Staler, kun give fuldt værdifulde Resul taler, følger de Ord Ollo Bauer 1910 sagde, al alle særlige nationale Maal un- naar vi allerede været undgaaet, WIEN. derordnes de fælles internatio nale Arbejder og Klasseinleresser. Vandervelde vendte sig í Slul Tale til Afrust ningsspørgsmaalet og mindede Hendersons Ord, at Folke- Pligt til at gen- hvilket Hen følgende ningen af sin om forbundet har nemføre Afrustning, derson formulerede | Ord: engelske de er Venner Afrustningens korte »Kun af det os vil arbejde for der med Sejr«. Ord, Arbejderregering tet i Handling, vil Gen- alle Den største og vigtigste Faktor mod som den engelske bekræt- Disse har finde klang i vore Hoerter. Krigen og Rustningerne er soci- alistisk Arbejderinternationale og Internationale. De den faglige slutter sig naturligt sammen med de, der har samme Tanker og Maal. Vi vil nu sejre i denne haar- deste Kamp, som Jaures kaldte det. ler ikke. Mange tvivler, men vi tviv- et Punkt, OS mod Her er hvor vi særligt vender Kom- spekulerer í Ver sæller op munislerne, som en ny Verdenskrig og en densrevolution. Vi derimod Freden. Vi vil ingen Socialisme, der triumferer paa Ruiner. Vi vil Arbejderklassens Daar. Vi ser i Rusland Eksempler paa, uden Blod og Frigørelse hvad det koster at betræde andre Veje en Men af Friederich ligevel kommer, Demokratiets. hvis, for at bruge et Ord Adler, Krigen al da skal alle de kapitalistiske Regeringer vide, al denne Gang forbliver Internatio- en Enhed, og at de ikke Arbejderne i al nale kan forhindre holde sig solidariske i godt og ondt og forene deres Kræfter dem, der mod hidforte en ny Krig, en Krig der uvægerlig vil ende med Borgerkrig og Revo lution. I den Inter Aand nationates Kongres Velkommen. hilser jeg Am Dagsordenens første Punkt Afrustningen — førtes en lang og indganende Forhandling, hvor Repræsentanter fra Eng land, Tyskland, Holland, Belgien med flere Lande leverede væg Indlæg. Fra Danmarks Side talte Alsing Andersen. Straks ved hans Fremtræden mærkede man Sympati med Danmark, og dets Stilling i denne Sag. Gang paa Gang hilstes hans Tale med Bifald, omtalte særlig da han visse Nalionaulistkredses Interesse i at spille Danmark ud mod de forskellige Stormaglts grupper. Ved Afslulningen af hilstes Alsing langvarigt og stærkt 5 Talen Andersen med et Bifald. Vi skal i bringe følgende Numre nærmere (Omtale fra Kongressen, Færøernes øko- nomiske Forhold REGERINGSTILBUD 28. JULI 1931. Et Forslag til Overvejelse. fra get følgende Skrivelse: Lagtinget har Nil | Færøernes Lagting! | København, d. 28. Juli 1931 | Í Tilslutning til Justilsmini steriets Skrivelse af 20. Juni 1930 til Formanden for Fær- | øernes Lagting, hvori man til- | bød at nedsætte et særligt Ud | valg, der skulde overveje og | stille Forslag angaaende fær- | øske Skatteforhold m. v., skal | man, efter at Tanken om at følge den i nævnte Skrivelse foreslanede Fremgangsmande er | opgivel, meddele, at Ministeriet | har taget under Overvejelse, | hvorledes man paa anden Maa- | de kunde ordne Færøernes | Forhold i økonomisk Hen seende. Paa Grundlag af disse Over- | vejelser har man udarbejdet | følgende Plan, som man menel | skulde have Gyldighed fol de | kommende 10 Aar: A. Staten giver Tilskud til | Anlæg af Havne ved Klaksvig | og Vestmanhavn med ' af » Udgiften eller henholdsvis 156.000 Kroner og 100.800 Kro- | ner, ialt 556.800 Kr, paa Vil | kaar, al de interesserede Kom- | muner, eventuelt i Forbindelse den dgif med Lagtinget, fremskaffer resterende Femtedel af l Kommunerne Staten stillet Sten hvorhos døift for terne, uden I Arealer og Raadighed, at de nodvendige maetrialer til overtager Garantien for de Anlægs Vedligeholdelse, Lagtingel færdige fremti dige samt al ærøske Havneanlæg samtlige Í NYmtmandens Tilsyn, undergives saaledes at vedkommende Kom eller eventuelt Lagtinget, til at Amtmanden paatalte Mangler. B. Staten Sinds- muner, er pligtig udbedre de af opfører el sygehospital paa Færøerne med en Udgift 170.000 Kr. og afholder Udgifterne ved det- tes Drift efter samme Regler som i den øvrige Del af Landet. C, Dei Amtskommune paa Ca. Færøernes Ind- tilføres følgende top id | i Statskassen, der sla 1) I) ter, al Í en nn) Justitsministeriet í Lørdags modta- hvilke de under Ni I anførte hidtil er indgaaet medens den un- Indtægt Nr. 5 anførle be- Indførselsaføift: Kongs- og Matrikulskat, der svares i Henhold til Lo Nr. 70 af 23. April 1897 S 3, jfr. Lov Nr. 46 af 7. Maris 1912 $ 3 aarlig: 3.253 Kr. Fæste- og Indfæstningsafgift. hjemlet April Indforsel af Fæsltaføiften Lov Nr. 70 af 23. 1897 ang som el ved maende af en ny Skyldsætning af Jordejendomme paa Færø erne, udgjorde i Finansaaret 19209—30 16.069 Ki Ind- fæstningsafgiften, jfr. nævnte Lovs $ 4, udgjorde i samme Tidsrum 554 Kr. Det er kun Ministeriels Tanke at overlade Lagtinget Indlægten af Statens Fæste- vods, medens Godsbesly rel- skal Politimesteren, sen studig forblive hos Amtmanden og, som øverste Instans, Landbrugsminisleriet Ord- ningen vil heller ikke med føre nogen Ændring í Statens Kj ndomsret til Fæstegodset, ligesom man heller ikke mener it kunne tillægge Lagtinget de ved Salg af Fæstegods indkomne Beløb, idet der her el Fale om Salg af Statsaktiver. Skibsafvift, forsaavidt denne for Tiden tilfalder Statskas sen. Af Aføiflen, som Et hjemlet ved Lov Nr. 59 af 23. April 1881 om fremme- des Fiskeri under Færøerne, tilfalder en Del Karantene- betjenten paa Steder, hvor der ikke er Sysselmand, indgaar Í Statskassen; Del ud- 1929—30 11.779 Kr. medens Resten denne gjorde í Andel af Indførsels- aføiften í Henhold til Nr. 358 af 8, Marts 1930 om Forandring i forskellige Skat- ter og Afgifter, Statens Lov dog med Fra- drag af den af Statskassen na: i á We ug á Kø = Í