týsdagur 11. august 1931síða 1

FRÆLSI Lysingaprisur 20 orr. á 3. og 4. Nr. 32. fyri petitreglu: 30 síðu. avsláttur í *"FOROYA : oyr. á forsíðuni, Við størri Íysingum fæst prisinum, JAVNADUR Tirsdag hin 11. august 1931. OCITAL DEMOKRAT BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið | p verður bilagt á þosthúsinum, brævsavnarstødum h f og skrivstovuni Fell. 143 | ' arg. 2)NONONINNOV ES OOVKOND £S HINN £3 US Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. Is) 5 RÚLLA. 2 HODOONOKN 5 AONODOND ESS HONAANDN LE EFTA leypa troll í orðs 9 sigur gamalt føroyskt ordatak, og tær seinastu hend- ingar, ella hin seinasta hending- in, í foroyskum donskum og politikki dregur fólk til at hugsa um hesi gomlu sannleiksorð. Loglingið ella rættari Før- ovar hevir fyri råmum 8 døgum síðani fingið skrivligt tilbod frå rikisstjørnini, hvar- eftir ætlanin er at fáa Loglings- ins Foroya fíggjarligu vidurskiflir í eitt fast, regluliga skrásett lag. Mong vilja halda og ikki er al ivast í, al tað er nakað í lí at hetta tilboðið stendur í sambandi við Jóannes Paturs- Danmarkar Og tå sons snarferð til fyrst í juli mánaði í ár. ið vil friðaliga og hulisliga ið umboðs- vila, hvussu hendinga maðurin fór av landi, og hvussu tigandi hann hevur verið um Keypmannahavnar-ferdina, síð- hann kom aflur, so kunn illa eilthvort samband til steðar. Hetta er á tilboð rikisstyrid hevur peikað á ella ani ein ívast um, al her er oðrum sinni, al hava verið frammi, har skrasett eina ætlan um Foroya fíggjarligu viðurskiftir. Hin fyrra 1906. tá var núver- ferðin var í andi umboðsmaður folkatings- maður, og eingin var tá heldur blindur fyri, at hann hevði haft ein fingur uppi í leikinum. - Sum vit oll vila, misti fólka- tingsmaðurin sítt umboð uppá »lilbodid« —, og sambandsflokk- urin arvaði tað og hevur rått tí mest alla tíð síðani. Nú er lagnu og Jóannes Patursson av tilviljun aftur limur í danska ríkisdegi —, og lað frætt- isl seinasta velur um nakrar ráðagerðir, ið fóru fram millum hann og ríkisráðharran danska. Er brævið av 28. juli í ár frá dómsmálaráðinum eitt úrslit av ráðagerðum seinasta vetur mill- um umbodsmannin og ríkisráð- harran, og er tilboðið góðkent av umboðsmanninum á hansara Danmarkar-ferð í juli í år? Her er mangur Foroyingur forvitin um at frætta; men sjálvt um »lilbodid« er góðkent av umboðsmanninum, so vant- ar kortini hill almenna góðkenn- ilsi frá Foroya fólki. HVALFANGST VED UPERNIVIK DIGTEREN ANDREAS LUND-DROSVAD, DER NU PAA GRØNLAND LEDER FANGSTEN AF HVIDHVALER, FORTÆLLER: I ET er t det tidlige Gry, en svag Lysning inde over Østlandet be. buder Dagens Komme, men endnu hænger Stjernerne funklende over vore Hoveder, og Bopladsens Hytter ligger med slukkede Vinduer. Vi et tørnet til paa Baadene og har faaet Blæselamperne tændt, men det tager Tid at faa Cylindrenes lakolde Hove- der opvarmet til Rødghød, og det søvn- drukne Mandskab skutter sig kuld- skært og traver hid og did over Lugen for at faa lidt Varme i Kroppen, Megen overflødig Snak er der ikke, for nu er det 12, Dagen, vi er tørnet til paa denne Vis. Hvidhvalerne skul- de allerede have været her. Dog, vi lever i Haabet, de maa jo komme, og da vi staar ud af Havnen, Artiklens Forfatter, Lyrikeren, der blev Hvaltanger i det yderste Thule. er Jagtinstinktet atter vaagnet. Øjne ne søger langssynet ud over det mørk» Vand, Pan Toppen af en lille Ø et Stykke Nord i har vi rejst en Læmur, Der gør vi Landgang, og derfra afsøger vi Dug efter Dag fra Lyse; kommet | | til Lyset gaar under Havet saa langt et kikkertbevæbnet Øje rækker, Ogsaa nu oplever vi her hele Morge- nens Farveskala, til Dagen springet ud | ld og Guld om den stigende Sol, Rev' ncebærrene brister under vore Trad frem over Fjældet og sætter vio- lette Petter op gennem Sneen, og de halv ilde sat Í Slædehunde, der er Lan] paa Øen, rejser sig sky fra Nat- te'ejet og ryster Sneen af de rimede Flacker, medens de misser med smal. le Ulveøjne mod Lunheden. Man føler Sorg over, at man ikke er Maler og edel at man ikke skal kues mod 8: t ogsaa í den Kamp Sa bliver det op paa Dagen. Utal- lig tikker Sælerne sorte Hoveder op over Vandet og bliver langhalsede, naar de vejrer mod Vinden. Men Hvid- | hvaler har vi endnu ikke set, og den bidende Østenvind bringer os til evig Vamiring LUDSELIG standser den ældste af Fangerne, Gaba, og stirrer op mod Kangek-Landet, medens Taarer- ne fra hans anstrengte Øjne triller ned og forsvinder i Skægget, Saa smi- der han Bælgvanterne og indstillet Kikkerten med de valne Fingre. >Poq amuniaritse«, (Hejs Posen op) siger han saa med tilkæmpet Ro. Dog, vi er efter de mange Dagea forgæves Venten saa skeptiske, at vil først selv vil se. Men det er rigtigt nok. Oppe langs Landets brændings- brydende Næs er Vandet pludselig blevet forandret. For et uøvet Øje vil- de det se ud, som en Hærskare af smaa Isskosser pludselig var dukkel ep og nu laa og glimtede vaade í Sol lyset, men for os er der ingen Tvivl, vi ser hurtigt, at Isen er levende og Øens Bevægelser uafhængige af Døn- ning og Strøm — ser, at det er Hvid hvaler, Op glider da Signalet langs den slanke Mast, at de hjemme ved Bo. pladsen kan gøre rede til Fangst, og saasnart vi er blevet klar over Dyre. ges Fart og Vandreretning, border vil Motorbaadene og gaar ud, Til en Begyndelse øer vi intet fra k inden Ma det lavtliggende Stade, men længe har Udkigsmanden oppe , | faar en Hvidhval sit Arbejde. for Nattevagten fundet Flokken, og vi sty len og sten paany rer da, saa vi stadig er mellem det aabne Hav. Derved faar vi den ef terhaanden helt ind mod Faetlande! og driver den her Syd efter lang Stranden, nøje vaagende over at være san | langt borte, at de amser vore Skruers Kværnen for jagende Roy samtidig pas hvalers Halepisken, men maa vi passe paa ikke at gøre der saa forskræmte, at de sætter memm Fart op, end vi selv kan løbe, I ET gaar usædvanlig godt, som det i Reglen gaar, naar det gæl der en Flok, der i lang Tid ugener! har haft Fred til at holde sig sammen Hanner gaar i Spidsen Nu og dt ved af kav Gamle hvide og de følger efter, er de Krfaring, hvor omtrent vi vente dem, og vi er da ogsaa sjælden! langt borte, naar de igen bryder Vuurd. skorpen og sender en Skov af regm buefunklende Blæs op i Lyset. Mam den i Masten melder, at det er en ti de rigtige Storflokke, men det er og sån vi andre forlængst klare over Det man mindst dreje sig om nogie Tveinder. Uden Uheld har vi faaet Dyrene tl st opgive deres vestlige Kura og ledet | øvrige alle neddykkede, men vi igen Bem, som vi vilde, til vi her faset dem IDEN 1926 har den unge S jyske Lyriker Andr. Lund Drosvad > ledet Grønlands Styrelses Hvidhvalfangst fra Stationen >Próven> længst mod Nord (ved Upernivik) og opnaaet udmærkede Re- sultater til Gavn for Befolk- ningen, hvis Livsvilkaar er meget haarde i denne Egn, hvor Mørketiden varer 80 Da- ge. Da Lund-Drosvad i Fjor Sommer sammen med Statsminister Stauning stæv- nede mod Nord efter en Ferie herhjemme, bad vi ham ved ) Lejlighed sende os en Artikel om Fangstarbe jdet i det yder- ste Thule. Denne Artikel har vi nu — 10 Maaneder efter — modtaget med første direkte Postlejlighed, og her bringer vi den. ned inden for Øerne, men nu da vi gear om pæ den østre Side af dem og igen vil dreje dem — vil hindre dem ogsaa Í at komme ind | Fjørdera begynder de at blive uregerlige, saa vi maa til at tage grovere Midler i Brug. Nu skærer vi pludselig Genvej for a! løbe dem op og presser dem undertø. den sammen, saa tæt, at det ser ud som en Plet Hav spilkoger, og saa voldsom er Bevægelsen, naar de paa en Gang dykker, at vore jagende Baa- de í et Par Hundrede Meters Afstand vugger i den opstaaede Dønning. Nu mana vi 1t bruge Pisken — Í dette Tilfælde en solid dansk Militær- riffel, som saaledes er kommet til et ogsaa til nyttigere Arbejde, end dens Frem bringer vel nogen har drømt om. Hvinende siaar de rappe Kugler ned paa den Side af de gamle Hanner hvor det ikke er ønskeligt, at de skal undvige, Aldrig er det Hensigten at ramme dem, det vilde blot skabe Pa- nik og yderligere øge Farten. Nej, v vil fremdeles udst Vejen og ved, at hvor de gamle gaar, følger de andre blimdt efter. Vi fagr dem da ogsaa efter gentag Kampe ned mod Øen, hvor Fangstbassinet er ind- DOT KKB ne Undvigelsesforseg og r det kum Smaaafde linger, der er undvegne. Men nu kom vore Nerver hli rettet, og endnu « mer det egentlige, og ver efterhænden gl Jagtfebe ren. Manden i Masten og Oplysninger ned hyler sine Raad med en Stemme der forlænget er blevet hæs i Striden mod Vinden stigheden nok en Kende, og Sky Motorpasseren øger Ila tien og Rorsmanden skændes ubehersket om Styringen og om, hvorledes den og den af mine Haandbevægelser skal forstaas Tilsyneladende er de mest oplagt |! at vælte hinanden over Bord, men jeg kender dem og blan- der mig ikke i det, blot Baaden gagr, som jeg VII Krybende ganske tæt langs Land holder vi Dyrene foran os, Nu har vi naaet nogle Skær, som de i Reglen kvier sig ved at passere, da Bunden her er nær Overfladen, og her dyk- ker de da ogsaa, Saa meget det end piner os, maa vi derfor vente, til vi gen har set dem Og virkelig har % atter drejet under Vandet Paany maa vi en Vending tilbage, og paany smelder Riffelen. Denne Gang gmar det. oppe. NART dukker Bopladsens Huse J frem, Oppe paa Fjældet ved def Me Skolekapel er alt, hvad der kad +