týsdagur 11. august 1931síða 2

PH ON ef + FE 055 Øe Og nere Se FR 18 SR tr fi Stedets største Fanger. krybe og gaa, samlet, men der høres ikke en Lad, kun de heftige Armibe- vægelser røber Sindenes Spæmding ret, før man har lært Nu er Dyret ul for den langstrak te Havr s bagerste Del Fangst Dhassinet er rettet, men Vest for bag et bredt Sund, ligger det aabne Hav, og her vil Dyrene ud, Igen mas i omgaa dem og presse dem fra den Side, og først, da det er lyk- kodes, lægger vi an paa at forskræk- ke dem, ie mister Vid og Sans Motorbaadene jager i hidsige Kryds frem og tilbage, Riffelkuglerne pisker Vandet: op i Sprøjt, hvor det er nød. vendigt, og fra en velbemandet Ro band, der er ilet os til Hjælp, gaar store Kampesten med Plump over Bord og forsvinder | Dybet med en Stribe af Luftperler efter sig. Da Dyrene næste Gang kommer op, er nogle af dem paa Vej ind, og vl forfølger dem derfor skarpt, medens Kugler fra Skytterne i Land bag og vi derfor | | | | ligere driftigste Fanger. piber m Ører og hjælper tri al skabe Forvirring. Endelig naar For- troppen Stedet, hvor det mange Hun- drede Kvadratmeter store Garn legger paa B jen Et KOT Nu standst r de t ge her, men gaar 8 er, G r n siger mang andr ørst opdager Blindgader de P S ende, farer } skabet Land, lette som « ( r som gj t det ] | Starstepart if Hvid , 1 nd den ' , í r som Garr í g i Vandskor es Þær sæt ØobIik Í r ” Z r D r Ki fan Da W vendt som en Str B et Blæs { é P Krog g ude hyl m H t Hyl, som selv Sk 14 H ir í H le stemmer med. Den nind plildselse har a Bassinet, som Hvidhvalerne drives ind 1. ye røber dem. Overfladen ses de som blaagrønne bryder mange, endnu før Lungerne er tømte ge driver med Strømemn ogsaa grebet dem, og maaske dare der et Sted | deres Bevidsthed Erin dringer om, at sligt Postyr tidligere har afstedkommet foderrige Tider, Endnu en Timestid holdes Moturer- pe | Gang, medens store Bøjer sættes pan Garnligene, og indtil Dyrene har vænnet sig til, at de er indespærrede, Faa gaar vi til Ankers og vender i Ro- baade tilbage for at undersøge, om alt er, saa Dyrene ikke kan undvige, Thi det er nu ud paa Eftermiddagen, og det er følgelig nødvendigt at udsætte Dræbningen til den kommende Dag, Senere er jeg oppe paa en Fjeld. knold for at overse Bassinet, Det er givet, at det er flere Hundrede Dyr, vi her har faaet indespærret, Om om Natten, da de smaa Hytter igen gaar ind í Søvnen, brænder man trøstigt sit sidste Spæk i Vinduernes Lamper i Bevidstheden om det nye, som guar levende derude Gang paa Gang er Baade og Kajak- ker inde at lade om og at hente ny Ammunition, og de første to Tusinde Kugler er allerede udleverede. Men Antallet af de bundne Dyr bliver ogs saa flere og flere, og fra de Kajak; mænd, der nu og da har været fremme i Bassinet at give et haardt anskudt Indívid Fangst, raabes der, at det er intet mod, hvad der ligger paa Bun» den, thi her ses Dyrene ud for de sik- reste Skytter flere Steder i Lag Da Solen omsider er langt nede paa sin Bane, maa jeg mene, at omkring to Hundrede er døde, og dog er der nær lige sna mange endnu i Live, Jeg maa derfor forberede mig paa nok en Dags Skydning. Men først da den sidste Himme!rødd me slukner vestude, og det øgende Mørke frembyder Fare for, at en vild- faren Kugle skal træffe et Menneske, raaber jeg til de faa endnu ivrige Ka- jakmænd om at holde ind e Hval-Fænsningen paa Stranden, EN ny Dag begynder endnu fer Solen har givet sit Minde, »Inu- ingodjinuingog! (De: kalles paa Folk! Der kaldes paa Folk!) toner det ud over 11 Pladsen, og bag alle de oplyste Ruder ses travle Skikkelser bevæge sig. For nede ved Butikken har man forlængsi taget fat paa at uddele Krudt, Kugler og Fænghætter, og de morgenduelig- ste er allerede í Gang med at lade. Snart traver riffelbevæbnede Mænd Í Smaaflokke langs Stranden om til Bassinet, og andre tager Vandvejen |} Jette Kajakker og tunge fyldte Baade, De sidste — afløsende Nattevagten — bliver liggende over Garnene, og saa- snart deres Antal er beiryggemde, skyder jeg det Skud, der starter Dræbningen. Næste Gang Dyrene da dukker op, påsker Kuglerne ud over dem, og mangt et Blodsprøjt staar ud af ág hyíde Flanker. Saa bliver der længe til de igen lader sig se, og da er Nat tens dorske Vandren rundt og atte? rundt afløst af en ophidset Jagen hid og did. Men der er ingen Vej ud, og der er ingen Fred inde, hver Opdykning hil- ses af nye Salver. Dyrenes hvide Far. Før de nærmer sig Lysninger, saa Fanger kan varsko NDNU en Dag skyder vi, og saa + paa Fjerdedagen fra Inddrivnin- en begynder Flænsningen. Den for- fasana Aften ved højeste Vande har vi lagt saa mange Dyr som vel muligt ind í Stranden, og nu da det er Morgen og Ebbe, kan vi derfor gaa tørskoede ud iblandt dem, Det sparer os en Masse Arbejde med Spil og Tal- jer og megen Tid, og der flænses der- for paa Livet les, til Vandet paany sti- ger. Med Knive, der er skærpede, saa ingen Slagter havde behøvet at skam- me stg over dem, og med Snit, bag FÅ hvilke ligger en hel Stammes Erfaring i Sødyrs Flænsning, gaar man løs pan de vældige hvide Kroppe, Som i Leg trækkes Hud og Spæk af — paa sam- me Vis som man skræller en Banan — og Kødet tages ud i Strimer paa Mands Lænøde. Imedens løber Blodet som smaa Elve ned over den stenede Strand og farver Vandet i Bassinet purpurrødt til langt ud. Allerede begynder det at løkke Hajer til. En saadan løber midt For- middag helt op til Fødderne af de flænsende og bliver hugget med cen Stenhakke i Hovedet og trukket paa Land, en anden har ædt sig saa mæt i de paa Bunden liggende Dyr, at den ved det slugte Spæks Opdrift har mistet Styret over sig selv og gaar Í á Hvidhvaler lagt Fanger, og naar Hovede ved Hovede Vandskorpen, tager Døden for Luft, De flyder da længe, og man- ind mod Garnene og bliver fortøjede der. [ ET hastige Tempo holdes hele Dagen, Til at tage hjem at spise har kun Sinkerne Tid, Grønlænderne her giver ikke deres rent eskimciske Forfædre noget efter — Eskimo bety- fer som bekendt, den der spiser raat Føler de Sulten for generende, lægger de i et Pust, naar Flokken er under, nd til et af de fortøjede Dyr og flæn, ser sig en forsvarlig Luns Matak afj der saa forsvinder spækket og blodig, som den er, mellem de misunde'seg- værdig øtærke Tænder, blot snittet af for Næsen i afpussede Sluge-Stykker, Men det er ikke alene Nødnæring, det er Kræs! Unge Kvinder og Børn, der er kommet om langs Stranden med Kaffe paa Flaske til en eller anden Iækkermund, faar langet ind — Í Reglen den lækre Kant fra Hale og lækker — og fortærer med en vel- pignet Madglæde, ind til Stranden, Overfladen uden at kunne dykke ned. Den ror et Par Drenge i Ro og Mag hen paa Siden af og slaar Kroge 1 Det og Ravnenes og Falkenes hidsige Kampe over vore Hoveder om Retten til Flænsepladsen er Adspredelserne, naar mn retter Ryggen et Øjeblik og hvæsser Knivene, EN imedens fyldes Spækhusets í vældige Jernkasser med den afskrællede Fedme, og | Stranden over Højvandsmærket vokser Kæolet fra Smaasamlinger til store rode Dynger, der stikker grelt af mv den hvide Sne, Og trint omkring !'zger spredt Hoveder, Haler, Laller Den og Indvolde, Ting man tager í sg efter Tur, Kødet og Matak'en er 1l.#8 og overvaages af en valgt I |3- mand, til den om Aftenen deles 4e saa mange Parter, som der er flæn- sende Husstande og san bortg veg meljam dem veð at en med Rygzen til stanende Fanger nævner Ejer- mænd. Det hænder vel, at der opstaar Stridigheder mekem et Par Lieb- havere til en særlig god Bid af det, Ung Pige med Perlekrans, 1 ' der er allemands — et Hovede f. Eks, en skændes da livligt med hidsige Øjne og grumme Miner, men ul Slagsmasal Í europæisk Forstand kommer det aldrig; gaar det saavidt, at man tager i og rusker hinanden, hyler alle de omstaaende straks: »Se nu slaas Hundene«. Og Sammenlig- ningen med dette det grønlandske Samfunds laveste Væsen skal nok bringe de stridende Parter til Bes'n- delse. Saa raaber en anerkendt Spegefugl endnu haanende til den yredeste: »Naa, er du fremdeles saa yred, at du ikke kan vinke til os?« Naar man ser disse Mennesker, har man i det Hele taget ondt ved at forstea, at deres Fædre for blot nogle Generationer siden med koldt Blod dræbte hinanden for Besiddelsesret- ten til et Fangstdyr. Nu fornægter deres gode Humør sig sjældent, mun- ter Skæmt krydrer Dagen, og en- hver maa uden at kny staa for Skud, naar det er hans Tur, Da der ikke er ftere Hvaler lagt tørre, begynder vi at hale nye op med dertil anbragte Spil, og saa flænses der videre, til det mørkner og bliver Delingstid, Derefter tager man hjem for at faa de blodige og vaade Klæ- der rensede en Smule og tørrede vil fortsat Arbejde Morgendagen; men det er ingen Sag nu, man har Tran nok til at kunne holde Lamperne tændt hele Natten, Kun ! Spækhuset bliver Bødkerne og nogle lejede Folk endnu ved at salte et Stykke Tid. Fire-fem tomme Daaser, nogle Stumper Tøj til Væger og et Par Stykker banket Spæk har givet en Række primitive Lamper, hvis brede Flammer lyser rødt i det store Rum, Unge Piger byltet ind 11 Uformelighed staar langs lange Bor- de og renser Spækket og skærer dets Hinder fra — imellem aandende paa Fingrene, der er tykke og valne af Kulde. Knøse bærer til og fra og triller Tønderne ud, som de bliver fyldt. NDNU | mange Dage flænser vi, til Sneen er rød af Blod og Strandens Stene er fedtede af Spæk — ti! Vandet I Bassinet er ganske levret og Strømmen, som sætter igen- nem, er synlig som en Oliestribe langt Nord |. Forlængst lader man Tarme og Ben ligge, saa Hundene selv kan gaa til dem, naar Islæget inden længe lægger Vej, og for- længst ser man uden Kødnid, at an- dre Pladsers Folk kommer og gør sig tilgode. Det blev til 400 Dyr, og Bødkerne har endnu travlt med at fylde Tønder og lukke til; snart kan de næsten ikke være Í det store Spækhus for opstablede Produkter, Men fremdeles gaar Fløkke forbi, nu om Dagen som en hvid Stribe, og nu om Natten som blot et Brus af Lyd. Vi maa se, om vi ikke kan naa nok en Fanget, thi Knusemaskinerne og Centrifugerne } den røde Fabrik hjemme mellem Kristianshavns gam- le ærværdige Pakhuse har graadige Gab. Verdens Olieraab er aldrig stil- nende og lyder kræverde fra Syd- havsøernes Copraplanter til Menne- skenes yderste Bopladser i Nord. Før vi fortsætter, maa vi dog have synet og bødet Garnene, og et Døgn maa Folkene ogsaa have til at fan renset deres Tøj. I den Tid kan man se dem gaa søndagsklædte mellem Hytterne og dyrke længe forsømt Selskabelighed, og om Aftenen fester man højt. VRE i Bødkerværkstedet har man ryddet til Side, og til en hæs Harmonika og en trestrenget Violin gaar Dansen til langt hen påa Natten. Fangedans, Sekstur, Ottetur og Svejtrit danses med sydlandsk Livlighed, medens Sveden perler paa de trinde Ansigter, og Varmen fra de mange Kroppe som en tyk Em staar ud gennem de opslaaede Vinduer. Glemt er Dagens Kulde og alle Da- ges Kulde, glemt hver Tanke om Mørke og Trangtid — ets súr Av tingi Vegamål. Í år, eins og onnur år, eru fleiri umsøknir inni á tingi um vegamål. tað nakað, vit harðliga treingja til, so er lað vegir, vegir og afl- ur vegir. Týsdagin í hinari vikuni vóru vegamálini til 1. viðgerð á tingi, Figgjarmålamadurin hr, Gunnar Winther málinum og beindi tað í ffggjarmålanevnd- ina. Nyholm Debess legði eitt golt orð inn fyri Hvílanesvegin og varð her styðjaður av M. S. Viðstein, ið talaði fyri Hesti, eisini um vegir. helt, at Ilestbygd íkki verið Løglinginum nokur tung greiddi frá umtramt einari umsøkn úr toðarin hevdi søkn, lí, so vítt honum kunnugt, er í seinri árum hagarbertlatin eilt sindur av peningi nevnilign til eina lítla brúgv og eitt garð- lag. Bourin er stórur og víður um al fara, og láið bygdin ligg- ur mest sum í einum trunki, vil tingid kunna skilja, at knoss- ið er meiri, enn vera fyri al kunna røkja henda tað eigur at bo. Í tåninum treingist eisini bæði til ábót og víðkan av túna- Hann mælti til, al nevndin mann úl í Hest til at kanna um vidurskiftini, so lað longu í ár kann verða gjørt vegnum. sendi nakað fyri hesi vegamål. Joh. Joensen vónaði, at Havn arvegurin, sum ffjør var lagdur burtur úr, slapp uppí aftur í ár. Um veg til Æðuvíkar var stult orðaskifti, og so fóru veg- irnir í ftísgjarmálaneyndina. Tingritið, ið fólk — heimafólk eftir, var nú aflur til viðgerðar bæði sjófólk og hava spurt dúgliga á tingi hósdagin. Framsogu- maður millumtinganevndarinn- ar M. S. Viðstein greiddi frá áliti og uppskoti um at fúa ling- ritið í lag sum skjótast. Uppskolini, ið vóru tri í falið, bert framselt av lveimum S. Viðslein vóru nevndarlimum: M. og N. Debess, meðan Joh, O. Joensen ikki hevði nakað upp- skot. Táið sjengrid um ringar tíðir hjá Løgtinginum ikki helmar í næstum, heyði meirilutin í mill- upp- umtinganevndini sett tri skot við li von, al okkurt verð- ur samlyklt. Málið varð beint í fíggjarmálu- neyndina. Uppskolini eru: 1) Logltingið selur 3 skrivarar til at skriva upp hill munn- liga orðaskiflið á lingi. 2) Tingrilið verður prentað sum skjólast, so tað kann koma út í hvorjari ella aðruhvorj- ari viku. 3) Skrivararnir verða lontir við 12 kr. um dagin til hvonn. Í) Hin neyðturvuligi peningurin verður rindaður úr bylis- grunninum. [I, 1) Løgtingid setur 3 skrivarar við 12 kr. um dagin í lon til undir tingsetuni al skríva upp hitt munnliga orðaskiftið. 2) Hitt skrivaða tingritið verður maskinskrivað og >dupliker- aða í 50 eintokum fyri ein kostnað av 500 kr. 3) Utreidslurnar rindast av býl- isgrunninum. WI. 3 skrivarar verða settir til al skriva upp hitt munnliga orða- Hetta er skiligt, tí er ——