týsdagur 18. august 1931síða 2

TE foer see Sd Gr LG, SE Vindeygir, hurdar og listar Golt og bíligt arbeiði. Hugo Øster's Maskinsniðkarí, TIL, 216. Tórshavn. Tlf. 216. Rómarkirkjan og trúbroytingin. Menniskjaverk — Brotsverk. Leiðbeining fyri harra Knudsen, prestur á Viðareiði. Harra Georg Knudsen, prestur! Mangur hevur verið bilsin yvir at lesa tygara grein um Rómarkirkjuna í >Dimmuc sein- asta miðvikudag, og í millum tey mongu bilsnu eri eisini eg, ein vanligur deyðuligur. Grein tygara er frá byrjun til enda eitt uppkók av tíðarhend- ingum um tað mundið, táið stríðið stóð um gamalt og nýtt og eill aftrat, lygum eru bert varðugur við fíggindar tygara, meðan lygum annaðhvort við vilja ella av ókunnigleika leggja gloymskunnar tokusveip yvir tíðarinnar hendingar, har tygara flokkur ikki bert hevur verið líka dánur — men verri. Táið ein hevur lisið grein tygara at enda, so freistast ein til at rópa: harra Knudsen! latið tygum úr um beinini, tí henda jørd, sum tygum standa á, er heilug, vigd av Rómar- kirkjuni! Tygum mega minn- ast, at lygum — kanska bert eru gestur í einum fremmand- Tygum lala og » um landi. — skriva eitt heilt annað mål enn tað, sum vanliga verður nytf millum íbúgvarar landsins. Og utlan åvisuliga grund gevað lyg- um tygum inn á Rómarkirkjuna, hvors kirkja tað var, ið fyrst | var bygd í hesum oyggjum. Førovar vóru kristnaðar til Rómarkirkjuna - men vóru avloftadar og kanska eisini av- Ð kristnaðar av trúbroytingini, >Reformalionend. láið tvgum eru komin (il Føroyar at virka, so áltu tygum at latid óflýggjaligar blaðgreinir, álop, hvílt í hvussu er fyribils, til lygum høvdu kent lygum landsins søgu, m. a. hvatid var hin fyrsta trúnaðarlæra í Hvíta Krists anda, sum kend var her á landi, og hvussu trúbroytingin kom hegar, hvussuleiðis hon fór fram, og hval hon kostaði Foroyum og Førovingum, hvat hon síðani hevur kostað, bæði av áræði og trúg Iråbroytingin, sum trúað varð inn í hetta lítla fjarskotna land, gjordi her líka stórar misgerðir móti landinum og fólksins ment- unarlívi, sum hinir fyrstu kristnu gjørdu móli Grikklandi og Grikk- um. Allir sannleikskærir sogu- Her á landi legði trúbroytingin oyði skrivarar síga tað sama. hitt fríska andaliga mentunar- lívið, syndraði og sorlaði tað, ið av menniskjaligum kynstri var reist Hvíta Kristi og Mariu Moy til heiðurs, rændi bæði góðs og fæ frá teim, ið ikki vildi svíkja sina barndómstrúgv um Hvíta Krist og Mariu Moy, ja søgan veil ennlá al siga, at maður í tygara egna prestagjaldi var rættaður — dripin — ti hann ikki vildi ganga inn undir hina nýggju trúnna — trúbroyt- ingina. Teir, ið gingu orindi fyri tråbroytingina, fóru sanniliga harðliga fram, og teir skamm- aðust heldur ikki at ganga níð- ingsins svíkjaraleið við at hungra fólk íhel, id stóðu í tænastu hjá teirri foroysku kirkjuni, rómar- kirkjuni, tí teir ikki vildu yvir- geva seg og svíkja ta kristnu læru, teir vóru uppvaksnir í. Tråbroytingin byrti klandur og stríð millum Foroyingar, so teir gingu í hernað móti hvorjum oðrum og drupu hvønn annan (stríðið í Mannafallsdali). Sein- ast og ikki minst varð trodkad inn eitt heilt nýtt mál í hilt føroyska kirkju- og kristinlivid, og al tað málið ræður enn, har tað tá troðkaði seg inn, prógvar best, at tygum, harra Knudsen, eru prestur her, Latið lygum úr um beinini, lygum standa á vígdari grund, umframt at lygum eru prestur í einum landi, hvors jord hevur drukkið blóð vegna trúbroyt- ingina, Hetta land må enn í dag sannað tær misgerðir og ley brotsverk, ið stóðust av lrú- broytingini. Hvat er her ikki rænt og burturbeint — vegna trú- broytingina — av fí, ið hin før- oyska kirkjan átti av ognum og dýrgripum, og tad prógvar sjón- ligari enn alt annað, at tað fullt so nógv var »Magtbrynde« sum kristiliv, id lá aftanfyri menn- iskjaverk og brotsverk tråbroyt- ingsins. Hesar reglur skrivi eg tygum til ávaringar og leiðbeiningar, meðan eg minni lygum á, at Foroyar drukku blóð, fyri at eisini lygum skuldi kunna verða prestur her. Tórshavn, 12. aug. 1931. M. S. Viðstein. Nazierne gør Tysklands øko- nomiske Stilling vanskelig. Vor Berliner-Korrespondent giver — gennem et Interview med en tysk Politiker - et Billede af den spændte Situation i Tyskland. Under Debatten ; det franske De. puteretkammer om Kabinettet Lavals Regeringserklæring udtalte den kend- te franske reaktionære Politiker Franklin Bouillion, henvendt til So- cialdemokratiets Ordfører, Leon Blum: »Har Deres tyske Partifæller ikke givet Dem Underretninig om, at der mellem Berlin og den polske Grænse staar opmarcheret ca, en halv Million Nazier, parate til at marchere imod Berlin?« Naturligvis svarede Leon Blum med et Smil paa Læberne benægten- de. Franklin Bouillion vidste ogsaa udmærket, at hans Meddelelse hørte hjemme Fantasiens Verden; men der er, det Faktum kommer man ikke uden om, Tusinder og atter Tusinder, baade i Frankrig og ude i den øv- rige Verden, der takket være de ty- ske Naziens Pralerier tror paa en ny Revolution i Tyskland, og at en Revanchekrig staar for Døren, Vi har spungt en kendt tysk Poli- tiker, hvað han mente om Udtalelsen Í det franske Deputeretkammer. — Legenden om den halve Million Nazier, der staar parate til at mar- chere imod Berlin, kan De uden at risikere at blive dementeret af Begl- venhedernes Gang ganske roligt og med alt Eftertryk vise hen til den Fantasiernes Verden, hvor den hører hjemme. Var der noget saadant un- der Opmarch, som antydet | det fran- ske Deputeretkammer, vilde Bevæ- gelsen være kvalt inden den endnu rigtig var kommet til Verden. Det samme er Tilfældet med den Revan- ohekrig, som visse Mennesker, uden- for Tysklands Grænser, fabler om. Tyskland er afvæbnet og kan ikke føre nogen Krig. I det hele - sagde min Hjem- melsmand misforstaar man i no- gen Grad udenfor Tysklands Græm- ser Situationen, Naziernes vældige Fremgang ved de sidste Valg er nem- lig, naar man ser Tallene nærmere efter, ikke saa faretruende, De op- naaede knøbent 6 Millioner Stemmer af et Vælgerkorps pau ca. 40 Millio- ner. Der er altsaa lang Vej til Fler- tallet. Og dernæst: Hvor kom disse Stemmer fra? Jo, for en meget stor Del fra andre reaktlonære Partier, De Tysknationale, der mindst hader Republiken lige saa hjerteligt som Na- zierne, maatte afgive henved et Par Millioner af deres Stemmer Folke- partiet hørte ogsaa til de Partier, der maatte bøde til Herrerne Hittler og Goebbels; men man kan uden at overdrive sige, at ikke en socialdemo- krat'sk Parti, Dernæst, en Ting til: Det er lige Vælger forlod sit gamle oplyst officielt, at Nazierne fik 3 Millioner af sine Stemmer frá Kvin- derne, noget ganske mærkeligt, for- di Nazierne, hvis de overhovedet har nogle Principer, er Modstandere af Kvindernes Ligeberettigelse med Mændene. Uden at foragte eller for- nærme Kvinderne, tør man ve; nok sige, ut disse Vælgere ikke betyder saa forfærdeligt meget under en eventue; Revolution. — En Ting er dog sikkert, afbry- der jeg, at der for Tiden hersker en vældig Ophidselse ; Tyskland og at Bladene hver Dag kan melde om po- litiske Mord, — De har Ret. Der er Ophidselse og Misfornøjelse í Tyskland, og maa Jeg føje til, det vilde næsten være unormalt, hvis ikke der var det, De, der var 10—12 Aar under Kri- gen, er nu bleven voksne og har Valgret, "De har ikke som deres Fædre og Mødre følt Kri- saa høj Grad gens Rædsler. De staar mere eller mindre uforstaaende overfor det Fak- bum, at de nu, saa mange Aar efter, skal være med til at bære Krigens, Ja vi kan ogsaa sige Nederlagets Føl- ger, Denne nye Generation er et let Bytte for hensynsløse Agitatorer der fortæller jem om den Uret, der be- gaas overfor Tyskland, ved at dette skal vre alle Krigens økonomiske Byrder Det er let at faa dem bil at tro, Usandhed er det, at Skylden for at Tysk'and har 5 Millioner Arbejds- løse, er, at det aarligt maa betale 2 Milliar ler Mark til den øvrige Ver- den, Á At der myrdes og lemlæstes Í Tyskland, er desværre rigtig Dette forklarea ogsaa af Porholdene. Baade Kommunister og Nationalsoclalister ved, at de hverken har eller vii faa et Flertal for deres revolutionære Maal, De forsøger derfor at skabe Kaos, for, naar dette er paa sit høje- ste at benytte Lejligheden til et Kup. Men fortæl i Udlandet, at dette gaar ikke; dertil er Republikanerne for stærkt og godt organiserede, — Mussolini vovede det t Italien, og sejrede, trods det at Flertallet af den italienske Befolkning var imod Fascismen? — Det er rigtigt; men noget saa- dant kan ikke passere i Tyskland, Vi har et fasttømret Sociallemokrati med 10 Millioner Vælgere bag sig. Vi har en Fagforeningsbevægelse med omtrent lige saa mange Medlem- mer. Vi har en Ungdomsorganisation som »Sort-Rød-Gul«, med 4 Millioner Medlemmer, og dertil heie det bor- gerlige Demokrati, der staar paa Re- publikens Side. Det er Styrker, der ikke lader sig løbe over Ende af en Híttlers »Maroh imod Berlin«, Og vi har udover denne, om jeg saa maa sige, republikanske Folke- magt, den prejsiske Regering med Otto Braun og Carl Severing | Spid- sen, der støttet af et paalideligt Fler- tal i den prøjslske Landdag har den eksekutive Magt over et vidunderligt organiseret republikansk Politikorps paa 100,000 Mand. reaktionære »Overraskel- Dette garanterer imod alle ser«, Og lad mig føje til, at selv om der ikke kan siges ret meget godt om den siddende Rigsregering, er der in- gen Tvivl om, at den er republikansk. Saaledes er Situationen i Tyskland, siger min Meddeler. Men dermed skal ikke være sagt, at Ophidselsen ikke er stor i Tyskland, og de, der nu øger Penge ud af et forarmet Tysk- land, uden at det hjælper den selv synderligt, burde forstaa, at den ty- ske Befolkning maa lettes for nogle af Krigens Byrder; thi der er ikke nogen Mening i, at Generationer af tyske Arbejdere skal slide og sulte for de Synder som tidligere Magtha- vere begik Naar Verdens Magtha- vere indser dette, er Nationalister og Revanchepolitikere færdige Í Tyskland. K, Lord Kylsant idømt 1 Aars Fængsel. Hans Revisor blev frikendt. Straks efter Dommen blev Lorden fængslet. For nogen Tid siden blev der rejst Sag mod Lord Kylsanl, der er administrerende Direktør for Royal Mail Dampskibssel- skab og en Række andre store Skibsfartsselskaber. Han ankla- gedes for at have aflagt fejlag- tige Aarsberelninger angaaende Royal Mails økonomiske Status. Selskabels Morland, blev anklaget for Meddelagtig- hed. Rettens Afgørelse: Lord Kyl- sant blev idømt 12 Maaneders Fængsel, medens Morland blev Revisor, frifundet. Lord Kylsants Advokat erklæ- rede efter Dommens Afsigelse, at den vilde blive appelleret. Lord Kylsant blev kun kendt skyldig i et af Hovedanklage- punkterne, nemlig det, der gik ud paa, at han ved Udsendelsen af Prospekter, som han muaalle vide var fejlagtige med Hensyn til vigtige Enkeltheder, havde forledt Folk til at anbringe Pen- ge i Royal Mail. Med Hensyn til de øvrige Anklagepunkter blev han frifundet. Efter Afsigelsen af Dommen blev Lord Kylsant straks fæng slet, Ein arbeiðsdagur inni á tingi. Mangt undarligt kann ein koma at hugsa, skal eg síga tykkum, tåid ein situr á áhoyrarpallinum og letur vera til at slotað, menn brúkar eyguni so mikið meir. Nú er tað so, at vikan er sett til at hava seks arbeiðsdagar, og Løgtings vikan er einki undantak, hon hevur eisini 6 arbeiðsdagar. Eg havi í ein ari viku verið allar 6 arbeiðsdagarnar inn á gólvið í Løgtinginum og hugt at arbeidinum, Undantikid er, at ting- menn eru so nær sum teir somu, ið sótu har í fjør. = Gibsmyndirnar av leim trimum Glúeksborgarunum eru tær somu sum Í fjør, og hin fjórða gibsmyndin av hinum seinasta Olden borgaranum, 7. Fríðrikki, (Frederik Folkekær) stendur enn við sama lag. Tveir aðrir kongar: Kristian „ved højen Mast« umborð á »Trefoldighe den« og Sverri kongur á Vossafjøllum eru avmyndaðir og upphongdir i rammu. Fjórði Kristjan hevur fingið glas, og táið ein hugsar um »ham med det ene Øje«, so er lað íkki so logið, um at Sverri kongur á Vossa fjøllum í tjúkkum kavaroki slóðandi seg fram, hevur bæði eyguni í behold og lá nýtur hvorki botn ella brillur, ikki hevur fingið glus, tað tørvar honum íkki. Tað er månadagur, og arbeiðsdagur lingsins er byrjaður, dyrnar standa opnar, og eg sleppi mær inn at síggja arbeidslagid og seti meg á aftasta bonk á áhoyrarapallinum beint undir 4. Kristjanni av Oldenborgarahúsinum. >Nú hin rodni«, sigi eg, »tå hevur tað íkki best, sum tú stendur har umborð á kríggsskipinum og hongur eftir øðrum kjafti, stundum niður vestureftir og stundum hin vegina. »Tjah! Det ved je sku da il. Je har hængt her nu snart i mange Aut og dinglet snart hid og snart did, bortset fra et bitte Stykke Tid, hvor man havde slængt mig op paa Loftet. Naab, det var nu ligervis ikke san ubehageligt at ligge deroppe udi vand ret Stilling, da det samtidig mindede mig ikke saa lidt om mine jordiske Rester, der i sin Tid i min Faders og Farfaders og mit eget Fædreland an bragtes netop i en dengang behagelig vandret Stilling. Alt andet man dog være behageligere end at hænge her og dingle og ovenikøbet være ugleset, fordi je har fanet Glas over det hele paa Grund af mit ene Øje. Je ska si Dem not. Je har bygget Nyboder, og je har faret til Orlogs lige fra Ungdommens tidligste Dage, og sel om denne her Batallie ombord paa »Trefoldigheden« har været noget af det værste, je har været ude for, saa har je dog siden min Død aldrig op levet noe værre, end at hænge her og dingle og døje alskens ubehagelige Udgydelser fra de forskellige Lag tingsmænd gennem Tiden«, >NÚ, núg, broti eg hann av, snú mæla tygum nakað groft, Hvorjir eru leir, ið lygum hava mest at klaga un ?« »Ja, det er nu først denne hersens Hr. Samuelsen, og saa ham, Andreas Samuelsen, og yderligere A. Samuel sen. For, ska“ je sí Dem, IHrr.s Snakketøj høres ustandseligt, og for mig ombord pan »Trefoldigheden« gør det Indtryk af, at der mangler Tran og Fedt i lange Baner over det hele«, »Hvar dámar tygum best at vera ?« »Oppe paa Loftet, anbragt í den behagelige vandrette Stilling«, svarar hann, og formaðurin ringir við klokkuni. Tingfundur er lokin. Ar beidsdagurin er úti. L. |$. (Líggjas | skrivari).