týsdagur 25. august 1931síða 2

Sr TAL ASUS US 3 F + Så RA OS ER or a FR et si LL JL ESS 1NKODNNKON ESS AKKODONDN SS OODOONDNN Tandlæge BREND 114. 3 MID træffes 11-35. Telf. ps SN 23 ANDI; NO SS OU 2 ara land uppá: fíggjarligt heima- ræði eflir evnum og førimuni, Men um he'ta prinsippið, henda nýggja — sjålvåbyrgdinnar leið skal gangast og koma landi og fólki til gagns, mega teir polit- isku flokkarnir býtast eftir greið- ari fíggjarligum linjum enn I higartil. Men tað kemur vist við tidini, um ikki so skjótt 10) sum ynskjandi er, at greiða seg av sær sjálvum. Lívið, við sínum | krovum, vil reka hin foroyska politikkin inn á realistiskar leiðir, inn á lfvsins harðu | realitetir. | R | Í hesum tilboði býðst okkum: | A. Havn í Klakksvík: 450.000 krónur. | Havn í Vestmanna: 100.000 krónur. PARTAFELAGID Biligastu prisir. Av hesum summum skulu kommunurnar galda '/; og » M Í | Foroya løgling tryggjar fyr | | viðlíkahaldi. Amtmaðurin skal hava umsjónina við ollum havnum, og kommun- | urnar og evt. Foroya logling | er skyldug til at vøla um, | sum amlmaðurin sigur. B. Staturin byggir sinnsjúkrahús fyri um million. C. 1) Kongs- og matrikkulskattur. 2) Festi- og innfestningsay giftir. Løgtingid fær inntøk- | urnar, meðan staturin hevdar at eiga jørdina. Í) Statsins | 3) Skipsavgift. | partur av inn- | forsluavgiflini. 9) Avgift uppá kaffi, te og | sukur (95.000 kr). | | (Meira). | Regeringens Ti-Aars-Plan. Vi bringer her et lille Uddrag af Red Inton | cialdemokratiske Presse: | Den Kendsøerning, at Færin serne alle uden Undtagelse føler sig som Færinger og ikk« it inkorporeres í nogen anden Nation, er alle her nede i Danmark næppe helt klar | 1 over. Saaledes er imidlerlid For- holdene. Og paa den Baggrund | bør man hernede i Danmark | bedømme de færøske Forhold. Man ønsker paa Færøerne | Rigsfællesskab med en anden | Nalion, fordi man erkender, at | det færøske Samfund er for | lille til at klare sig selv som | Nation, men man ønsker í dell Rigsfællesskab, at Fierøerne ind tager en saadan Særstilling, at det færøsk Natlionalilelspræg ikke udviskes. Derfor er Nationalitet Spor, maalet blevet det gende i færøsk Politik, saa sel Sager angaaende Økonomi og Erhverv trænges í anden Række Omkring Ti-Aars-Planen. Ti Aars Planen er Dagens Samtaleemne. Det er jo moderne med Planøkonomi for kal den ogsaa have Og naturligvis »Nalion« sin økonomiske Plan, Tiden. færøske Lag eftir Morten Eskesen. Framá!“ er heimsins villa ljóð, á emmi og vindanna veingjum „Heim!“ ljóðar rødd so friðsæl og góð frá eymastu hjartastreingjum. „Framá til heiðurs!“ er heimsins frá stevninum bylgjan froðar. leima at vera ynskir hver sál, 1ar lívsvón í hjartanum logar. Heima at vera á heimastrond, ar saknur um stundir hvørvur; teim til at koma, til lívsins lond, jar aldri at skiljast gerst tervur. leima at vera, har sól og ský ei skiftast sum nátt og dagur; heima at vera í himlabý, tar sólskin er um allar ævur Tá skal hin sorgartunga tíð, ið vit her á foldum kendu tina sum snjó, tí sólin blíð ta sorg væl til várgleði vendi. navni fram stevna vit, sorg ella gleði, strev ella slit, eitt stig móti Guðs heimi er tá O. Panken er for Færøernes Ved kommende saa gammel som 1906, da Patursson førte For handlingerne med den davæ rende Regering om Emnet Den nuværende Plan gaar i | Korlhed ud paa følgende: | Gennem Justilsminisleriet el | der forsøgs foreslanet Laglin | el en OØrdnii eldende for | 10 Aar: Den danske Stal til Havneanlæg í Vestmanhavn Nilskudene an drager 156,000 og 100,800 Kr. | | af Anlæg og repræsenteret ; summerne. Tilskudene gives paa Betingelse af, at Færøerne ud reder den sidste Femtedel af | Deløbet samt paaluger sig Ga rantien for Vedligeholdelsen Endvidere skal Færøerne afstaa 4 de nødvendige Arealer og Slen ! material Staten tilbyder at lade op føre el Sindssvøelio pital það | Øerne samt udrede Udvifterne | ved Hospitalets Drift efter de í | Danmark for saadanne Ifospi | taler gældende hNegler. Iløspi- | falets Drift ei 170,000 Kr. | Fra Statskassen overføres til | Lagtinget en Række Afgifter, som Staten hidtil har inkasseret, Disse Afgifter udgør ialt ca, 62,000 Kr prøjekteret til Framå!" er heimsins... Lag: HAVNAR TIMEURHANDIL TELEFON 250 TORSHAVN TELGR. TIMBUR Besti svenski viður — Kryðsfinér. Alt annað byggjutilfar. Eg sá hann... Jeg saa ham som Barn ... Eg sá hann í barndómsins leyvskrydda garði #7 við evnum og hugi til mentandi læru; sum dreymur í sål hans, so brosandi blíður, lá lívsvegur hans gjognum ófriðatíðir. mál, Ég så hann sum ungling á megnarlivs morni sær rúsa Í gleði, lá spratt eiturkornið; » eg sá hans í livskæti smílundi eyga ei hugsað um manndómsins megnarlívs deyða. Ég sá hann í lættsinni sveima og fjaðka, tå eitrandi ódygd hann dró móti bakka; e I > eg så hann útlúsvaðan falla ; så hann sum blómu um heystarstund følna; — og kolna. Eg så, tå hann lagdur varð niður í kistu; e (8) Ð So jarðaðist hann sá, hvor ið græt, og eg sá, hver ið mislid, » har var megnarliv farið — við dreymunum ollum frá barnaheims garði. Eg sísgi enn mangan ein unglingin falla, 5 DD» har ódvgdin ungdom til gledis man kalla. Eg siggi tað, bíðið lí: lat oss ei dvína, men stríðast mót ollum, ið ungdom vil lyna. Tí fylkist í stridnum nú brátt ung og gomul, mól óndanum berjist av alvi oll somul. Lat okkum tí vakta og slyðja tey veiku og reisa og hjálpa teim fallnu og bleiku. Arvesen. De omhandlede Afgifler er: | Matrikulskallen, Fæste- og Indfæstningsafgiften for Kongsgodserne, Skibs- og Læsteafgiften, Statens Andel af Indførselsafgiflen. Kongs- og Nil Gengæld skal Lagtingel overlage følgende Udgifter, som hidtil har været udredet af Sta- ten: Tilskud (il Drift, Tilskud til Drift af del færøske Dampskibsselskab, Ti- Sygehusenes endeafløsningen, ialt ca. 34,000 Kr. Der bliver saaledes et Over- skud til Lagtingets Kasse paa 8000 Kr. Ilertil føjes et Forslag om Indførsel af indirekle Stal- ter i Form af Afgift paa Kaffe, The og Sukker til et Beløb af 95,000 Kr. saaledes at der vil blive et Beløb paa 103,000 Kr. for Laglingels Kasse at dispo- nere over. Skaiteforholdene paa Færøerne. Nu vil en og anden dansk Partifælle straks reagere og spørge: Hvad er Meningen? Gaar den nuværende Regering med til Fordyrelse af Livs fornødenheder? Hertil er at bemærke, at Fær- ingerne kun hidtil har betalt indirekte Skatter i Form af Af- gift paa Spiritus, Sukkervarer og Tobak, men ellers har været Eftir Svend Vonved. fritaget for indirekte Skatter Den omtalte Toldafgitt udgør for 1930 godt 56,000 Kr. eller 1! Kr. pr. Familie. Den fore- slanede nye Toldafgift vil an- drage 20 Kr. pr. Familie, saa- ledes al en færøsk Skatleyder vil svare en indirekte Skal af 31 Kr., medens en dansk Skal- feyder betaler ca. 90 Kr. i Toldafgift. Det tilføjes, at Færingerne er frilaget for 1) Sfalsskal, 2 Værnepligt. Endvidere bør tilføjes, al til »Ti Aars Planen« hører en Statsydelse pan 530,000 Kr. til Gennemførelse af Vejarbejder i de kommende fire Aar. Disse Penge ydes altsaa af danske Skatteydere. Det er ogsaa af Betydning at gøre opmærksom pan, at der af danske Skatteydere til færøske Havneanlæg ydes de 1/, af An- lægssummen, medens der í Danmark af Statskassen kun vdes Halvdelen. Der findes i Danmark adskillige Fiskeplad- ser, hvor Fiskerne af deres egne Lommer har maattet yde over en Fjerdedel af Anlægssummen for at faa en Havn til Støtte for deres Erhverv. Den anden Fjer- dedel er saa ydet af Amt og Kommune (hvortil Fiskerne be- taler Skat) og Halvdelen af Staten (hvortil Fiskerne ogsan er Skatteydere). Færøerne faar derimod deres Havneanlæg paa den Muade, at danske Skatleydere betaler de 1 og den sidste Femtedel ud- redes af Laglinget og Kommu- nerne. Kun som Skatteydere bidrager Færingerne (il «isse Anlæg med denne Femtedel, Medens danske Fiskere, der heller ikke i disse Krisetider spinder Guld, baade privat og som Skalteydere maa betale deres Havne, slipper de færøske Skatleydere med en Femtedel Bidrag til deres Havne. Kaarene er allsaa ikke lige for danske og færøske Fiskere paa delle Omraade. Der er en betydelig Forskel í danske Fiskeres Dis- favør, Dette bør ikke glemmes, naar Talen er om Bedømmel- sen af de her nævnte Forhold. Ti-Aars-Planens Skæbne. Hvorledes vil >Ti Aars Pla- nen« blive modtaget paa Fær- øerne? Ja, herom er det for tidligt at spaa. Det kan dog allerede nu fastslaas, at Sam- bandspartiet vil rejse Vanskelig- heder. Dette Parti har altid været besjælet af en brændende Kærlighed til Danmark — sau- længe Danmark betaler! Av tingi Fráhalds- szkin: Bann móti innfluttn- ingi av rúsdrekka. A. Samuelsen talaði um málið og segði millum annað, at:hann sum avhaldsmaður ynskti, at vil sjålvandi kundu fingið gjøgnumføort forbodid, lí ollum var kunnugt, at brennivins- drekkaríið var til skaða fyri Foroyingar. Men tað ometaligan hevdi sína praktisku vanskelig- heit. Onnur lond hava við forbodid. Men (10 ikki sigast at hava eydnast væl. roynl kann Særliga meint kom tað við, al londini, ið keypa fisk okkara, lóku »represaliir« og noyddu vínið. Kill so stóri spursmál sum salg forbodslondini al keypa av okkara klippfiski mega vil taka størst møguligt til. Eitt forbod kann eisini hava moralskar ringar fylgir. Allu- staðni, har teir hava haft for- boð, hava leir umgingið tað. Hetta at umganga lógina, brýtir niður moralskt. Í hesu sak eru »hensyn« so nógv hensyn at taka. Men eg anbefali sakina til at be- handlast við stórsta vælvilja. Málið varð beint í nevndina viðvíkjandi olsolu. P. M. Dam: | koma nógv inn uppá tann stóra hevur fyri skal ikki Sø » skaða, råsdrekka Førovingar, men bert dragn fram, at mong, mong heimini eru vorðin ólukkulig av rús- Mangur, mangur ung góðum evynum og drekka. lingi, við moguleikum, er farin í hund fløskuni - og so arnar av kemur her aftural lann stóri peningaskaði og lap, ið er skaðin av rúsdrekkanum. Sum fráhaldsmaður eri eg samdur við hin seinasta æraða talarin, og vildi eg ynskt, at vil kundu komið råsdrekkanini til lívs. Men hvat kunna vit gera. Her mola okkum praktiskir vansar, ið vera illir al yvirvinna. Ein tann stórsti er tann, ið seinasti æraði lalarin neyndi, nevniliga okkara klippfiskasola. Spaniu og onnur vinlond duga ikki at skilja, at vit banna vin, ta voru, ið teirra íbúgvarar liva | |