týsdagur 8. september 1931síða 3

Úr Foroyum. Gáva til Feroya Amts Bókasavn. Sum kunnigt hevur frú Flor: Heilmann nokur summur verið her í Førovum og málað. Í ár viljaði hon eisini ovggjar okkara, og áðrenn hon fór av stað aftur, gav hon bókasavninum o. u. 60 myndir, úrslítið av ferðum sínum. Hesar vokru myndir hava stórt lístaligt virði og eis- ini — og ikki minni — menn- ingarsøguligt. Tær vísa okkum hina gomlu líðina í Førovum, ta gomlu húsabygginginu og gomul bygdarlog, alt hetta, ið nú hvorvur við alla. Ætlanin er, at hesar myndir skulu prýða lestrarsalin í ti nýggja bókasavns- Tórshavn. húsinum. Í sundalagnum. Vegna tess at løgtingid í ár hevur fingið eina umsókn frá soknarstyrinum á Eiði um at spreingja burtur >flesina norður við Streym«, og at fingið hevur til viðgerðar mál um at byrta hvalaveiðu fyri løglingsins roku- ing, og í hesum sambandid kann hvalastødin við »Gjånovri« fáast til keyps fyri lagalig vilkor, var loglingsins figgjarnevnd, saman við oðrum lingmonnum, amls- verkfroðinginum og J. M. Poul- sen, Skopun, í sundalagnum seinasta hósdug. Við Strevmin tók ein bátur verkfrødingin og J. M. Poulsen, ið har skuldi kannað um arbeiði við at spreingja flesuna burtur. Við Norðskála limir av kirkjunevndini og aðrir í land, fóru meðun figgjarnevndin helt fram til Gránoyrar. Fyri ánarar av hvalastoðini var Johan Evensen í Havn við á ferðini. Fíggjar- neyndini var runt á teim ymisku støðum av Harald Thom- víst masen av Langasandi. Á slød- ini er amboðum, hópur av maskinum og men sjálvandi má her gerast stórt umvælingar- arbeið, áðrenn slødin aftur kann verða fullfíggjað. Við Norðskála vóru tingmenn inni í lí nýggju kirkjuni, id; er Innan er hon sera vokur og snotulig. Nú er tað kann ikki vara langa tíð, til kirkjan verður líðug. Tað má sannast, at:kirkjufólkið har um prýðulig á at lita uttan. málararbeiði byrjað, so leið hevur gjørt eitt stórt arbeiði fyri at fáa upp hesa vokru kirkju, og tað er í tåsindlølum av krónum, ið latnar eru til kirkj- una í ókeypis arbeiði. Hetta má løgtingid eisini hava í huga, láið tað jállar pening til hesa kirkju. Eisini her kannað um eina lending, ið Norðskálamenn hava søkt tingið um studning til. Meðan J. M. Poulsen varð eftir við Norðskála fyri nærri at kanna um líkindi til at spreingja Hesina burtur, allir limir aftur til Havnar, men slødgadu um ein fjórðingslíma við Ovrar, har farið var í land, vegna eina umsókn um lending har í bygdini. var fóru suður Umframt at hugt var eftir, hvar lendingin var ætlað ut liggja, so fóru nakrir tingmenn at hyggja eftir koyrivegnum, ið sýndur var teimum av harra Nicodemus Poulsen. Tað, ið gjort er av vegi, tykist at:vera bæði væl og virðiliga gjort, eill vakurt arbeið. Eisini fingu hesir lingmenn tilhøvi at síggja hin filt og vakra skúla, ið bygdur er á Oyri. Skúlastovan er ljós og hugnalig, snøggir skúlabeinkir við pulti, ið hvor heyði pláss til 2 born. Barnasessirnir vóru 32 f tali, Umframt tað, id her er frå- sagt um vegir, so má lað sigast — bæði Nordskålavegnum og Oyravegnum viðvíkjandi — so meldar ultanbyggjajørdin seg eisini her, sum tann óling hon er fyri eina hvørja bygd. Teir, ið eiga ullanbýggjajorðina, eru ikki beinasamir, túið vegir skulu leggjast, bæði gjøgnum bygdir og millum bygdir, minni enn so. Tad målli verið nógmikið, al bygdir eru fjølradar við lí oting, ið ullanbyggjajørd er, um ikki henda jørd umframt skal knógva og larnað úlviklingini í bygdini. Her mátti uttanbýggja- eigarar kortini latið seg talað til rættis. Tingmenninir vóru aftur í Havn til tingfundin sama dug, Maurentius. Mærket Fisk. Fisker Mikkel Jespersen af Hove har den 17. Apríl 1931 fanget en Torsk ved Svdisland paa 63,199 n. Br. og 20,409 v. L. mærket Nr. D. Á. 8005. Ved nærmere Undersøgelse viste det Fisken, var blevet mærket og udsat í Oktober 1929 sig, al der af det danske Havundersøgelses- skib »Dana« ved Syd-Vestgrøn- land, siden da var voksel ca. 7 cm. Hin besti sildaveiðumaðurin, ið var við á sildaveiðuferð >Ísvirkisinsa í Íslandi í summar, kom til 1100 kr., og lúið hann var heimanfrá í bert knappar 6 vikur, má tað haldast, at hevur vunnið væl samanborið við, hvalid aðrir fiskarar um hesa tíð kunna fáa burtur úr sínum vrki, „Tjaldur“ kom til Havnar ígjár við 35 250 hann ferðafólkum og lons av sgÓðsi. Sjålvt um lað ikki hesa ferð vóru nógv ferðafólk við skip- inum, so hava nógv fólk á hesum sumri ferðast upp og niður við >Tjaldrinuma. Fiskemarkedet. (Telegram til Amtet). 26.—8. Tilforsel (Fons) af Klipfisk 307, norsk 12 Bilbao: færøsk Tons. Beholdninger af færøsk Klip- fisk 650 Tons, islandsk 600 Tons norsk 25 Tons. Priser pr. 50 kg for færøsk Klipfisk 106 islandsk 101 Pesetas, norsk 103 Pesetas. Barcelona: Ingen — Tilførsel. Priser uforandret, Beholdninger (Tons) af 1300. Genova: Eftersporgselen lidt bedre, men altfor mange Tilbud. Priser uforandret undtagen for islandsk vasket og presset Torsk, 180 Lire pr. 100 kg. Fra Tysk- land 9. Fra Norge 11!/,. Peselas, alle Klipfiskesorter 31. —S. Genova: Markedet fastere, Forbruget livligere. Priser utor- andret. Fra Norge 8'/, Tons. 3-mastrad skonnart, >Dannebroga frå Svendborg, kom í vikuni til Tórshavnar við cementfarmi til V. Liitzen. Til Spaniu. Fisklokuskipið »Amund«, frá Haugesund, var um dagirnar á Havnini eftir Spania-fiski fyri Trueba y Pardo, Bilbao. I. 0. G. T. „Sverri kongur< hevur sam- komu á Foroya Fólkaháskúla sunnudagin 6. septembir kl. 4. Havnar býráð. Býráðsfundur verður miðvikudagin komandi kl. 8, s. p. Den danske Arbejdsfred set med norske Øjne. Samtale med den norske Lands- organisations Formand, Haldvard Olsen. En Streg i Regningen for Arbejdsgiverne. virker Halvard Ol- for den avorske Hilsen Fagforbumds Stærk sen, og red Formanden hvis Landsorganisation, paa De samvirkende Gene- ralforsamling gjorde saa stærkt et Indtryk, Den Skildring, Storkonflikt, han gav af maatte na- bh andt den norske turnødvendigt give Genklang naet danske Fagfæller, der lige ha: overfor den store Konflikt I en Pause under Gemeralforsam- lingen beder vi Ha'vard Olsen udtale sig udførligere om Stillingen í Nor- ge. Den alvorligste Konflikt vi nogensinde har oplevet. — Ja, som jeg udtalte ved General- forsamlingens Aabøing, er de ske Arbejdere inde i Situation, vi nogensinde har op'evet. En Storlockout omfattende — £6,000 Mand og iværksat efter nog'e ganske umenneskelige Fordringer fra Ar bejdsgivernes Side, At vi maatte af- vise Krav om Lønreduktioner, der naaede helt op paa 40 pCt., siger sig melv. ' — Hvad er den egentlige til Storkonflikten netop nu? — De norske Arbejdsgivere har Í de senere Aar aabnet utallige Kampe mod vor Fagbevægelse, og de troede formentlig, at de som Følge heraf og paa Baggrund af den Arbejdsløs- hed, der er opstaaet under Depres- slonen, og som nu alene for det of- ficielle Tals Vedkommende er oppe paa 50,000, kunde regne med, at vor Fagbevægelse var svag t nor- den alvorligste Grund nok til at den under en Storkonflikt kunde sæt- tes i Knæ, Det danske Forlig som Mønster. Paa vort Spørgsmaal om Udsigt til snarlig Afslutning Lockouten, svarer Halvard Olsen: — Jeg øjner for Tiden ikke nogen som hel.t Udsigt til, at skulde slutte, Under alle de Forhandlinger, der hidtil er ført, har Arbejdsgiverne indtaget den samme stejle Holdning som fra første Færd, I disse Dage er der gjort endnu et Forsøg paa at tilvejebringe en Løsning, men Ar- bejdsgiverne er ikke veget et ene-te Skridt fra deres hidtidige Stand- punkt. Overfor Arbejdsgiverne har vi til- kendegivet vor Vilje til en Forhand- ling paa Grundlag af det Forlig, der blev sluttet her í Danmark — natur» ligvis under nødvendig Tilpasning efter norske Forhold, Men de norske Arbejdsgivere ikke Tale herom. De norske Arbejdere, fortsætter Halvard O'sen, er som Arbejderne i andre Lande klar over, at man kun gennem en Arbejd«tidstorkortelse kan naa til en effektiv Nedbringelse af Arbejdsløsheden, Men dette er jo i høj Grad et intermationalt Spørgs- mail, der er paa Imokoutet har villet høre Det danske Forlig en Streg i Regningen for de norske Arbejdsgivere. — De norske Arbejdsgivere var ik- ke tilfreds med, at Storkonflikten Í Danmark blev afværget? — Nej, absolut ikke, Taktiken var Jo, at der skulde Konflikter i saa skulde være samtidige Norge og Danmark, og Turen komme til Sverige bagefter. Forliget Í Danmark var saalede; en Strég í Regmingen for Arbejdsgiverne i Norge. Men, slutter Halvard Olsen, der vil være Mulighed for Fred i Norge paa nogenlunde samme Grundlag som i Danmark, selv om der paa Grund af Arbejdsgivernes — stejle Holdning som sagt ikke syne. at være megen Udsigt ti Konflikt Afslutning paa den store Om farvede Øjenvipper og Afmagringspiller. Gifte og Stofferc Forleden var «Lven om andre for Sundhedjen farkge ti) Behandling i Landstinget, Ved at læse løven nøje igennem, finder vi nemlig en lille Paragraf hvori det hedder, at denne Lov om Gifte ogsaa man tage Hensyn til de af Damerne benyttede kosmetiske Midler, Afmagringspiller ect. Uhyggelige Oplysninger om de kosmetiske Midlers skadelige Virkninger. Man studser uvilkaarlig Hvad er det for Farer, der lurer paa letie Felt, Hvor tit har vi ikke set Damer mel tlodrøle Læber og lange kul- sorte Øjenvipper, og vi har ikke gjort os nogen som helst Tanke om, at disse Damer gik i Livsfare, men egentlig kun filosoferet lidt over, at det i Grunden var langt kønnere om de blev vasket Nu faar vi pludselig at vide, at de maaske ofrer deres Sundhel paa Skønhedens Alter, Og sætter man sig lidt nærmer ind í det Materiale. Landstingets U4- valg har haft-at arbejde medl, saa fremdrager man Oplysninger, der vilde faa selv den mest kosmotiserede Dame tit at blegne gennem Sminken Hidtil har vi kun med at Smil tænkt paa de Farer, der lurer bag Kosmotiken, Naar ma f, Pks, faar at vide, at en Dame, der vilde have sit Stedet man Haar henafarvet i Haar, saa trækker paa Smilebaandet. faar grøm medliden 18 Syg et Aar af Haarfarve- forgiftning. Men (er er Masser af Eksempler af en lunt alvorligere Karakter. Om kort Tid | saaledes Landsretten komm. at behandle en Erstat- ningsså:, er af en Fru Zandersen i Roskikle anlagt mod en ung Fr!- øørassistent paa en Damefrisørsalon i samme By, Den paagældende Dame vilde have farver sit Haar, og dette gik Assistenten med til, skønt han i Forvejen fik at vide, at Fru Zander- se havde et Saar i Hovedet, Assisten- ten behandlede hende nu med en Blanding af Salminakspiritus og Brintoverilte, og Resultatet udebl>v heller ikke. Fruen blev alvorligt syg Hun fik stærkt væskende Saar i Ho- sengeliggende mal) stærke Smerter i 8 Uger, Endnu st helt Aar efter Behandlingen er hun syg og forlanger henimod 10,000 Kr. i Erstatning, Det er et Bksempel, der viser at en ter griber ind overfor den far- vedet, og var Lov, lige Behandling er paakrævet, Farvning af Øjenvipper skader Synet. Men er Haarfarvning under Omstændigheder farlig, saa er Far- ning af Øjenvipper det til Gengæla altid. Til Farvning af Øjenvipper bruges Plantefarver, dels ke- sammensatte Farver der inde- holder Metalsalte. Det mindste af denne Gift, der kommer ind i selve Øjet, og det sker jo vhyre let, kan forvolde langvarig Øjenbetændelse, Mk endog Betændelse bag Ojeæbhlet. Det kan Øjelægerne medl om. De har haft utallige af den Sygdomme til Behandling, Det har da bl, a. ogsaa medført, at Frisørsalonen Figaro helt har aflyst denne Behandlingsmetode. Og det skønt der hidtil ikke Í Løven har væ- ret nogen Bestemmelse om dette Før- hold De sundhedsfarlige Afmag- ringspiller. visst nemlig dels misk tale it Slags Og saa er der endelig tilbage de í Loven »mtalte Afmagringspiller Moden kræver den slanke Linie, og de lidt korpulente Damer gør under Forsøget paa at trænge deres Vægt ned, den Opdagelse, at det slet ikk? er nogen let Opgave at erklære Sui- testrejke, Der maa noget ini saa man ligefrem mister Appetiten til Mad. Og her er det Afmagrings pillerne har deres Mission, Men skønt det nok saa meget i Reklamerne bedyres, at denne eller bin Afmagringspille er ganske uska fdel'g, saa vil dog mange lægers Er- faringer vise det stik modsatte. Lægerne kan fortælle om alvorlige Syglomme opstaget netop gennem »Nydelsen« af de berygtede Piller En Læge fortæller os, at en af hans tages Patienter fk sksømlignende Udslst efter Brugen af Afmagringspiller, Det er derfor godt, at der gennem Iovgivningsmagten kan skrides ind mod disse farlige Præparater, For at henstille til de unge Damer om at lade være at benytte den Slags farlige Midler, det frugter vist ikke meget. Sv. Dagens Tekst. nemt at er der ikke helt faa Mennesker, synes al have det meget besværligt ved det Arbejde at give Penge ud, En yngre og en ældre Dame fulgtes ad ind i en Tricotageforretning. Ekspeditricen var meget ung, og Syntes Svært ner- ves over de fine Kunder, der for- langte: +Vis os noget af det pæneste Dameundertøj her er.« Ikke noget med: »Vil De være saa venlig ....« — der blev givet en Ordre og dermed Basta, Den unge sprang op paa Stigen og ned af Stigen for at hente alt hvad der var Mulighed for at præstere af. pænt, og det var slet ikke saa lidt midt i Virvaret kom en anden Ekspeditrice til, og begge de unge Damer fik rødt i Kinderne af at vise frem og pakke ind igen, hvad der helt blev kasseret. Til sidst laa der paa Disken et helt lille Bjerg af Varer, í hvert Fald var der nok til at beklæde adskillige pæne Damer med Undertøj. Det være rig. er ikke saa I hvert Fald som Ekspeditrice Baa gik de to Damer uden at købe noget men med En Latter og et med- taget: »Gud! Hvor er det vanske- ligt at faa noget, der passer een, naar det skal være noget rigtigt dyrt« — Forretningen stod i Os af Parfume efter de Stakkels betrængte Slidere, og den unge Ekspeditrice sagde stilfærdigt: »Jeg synes de havde det haardt ..e — og saa lukkede hun igen Døren op, som hun høfligt havde lukket til efter de underlige Kunder, En Forespørg- sel øm, hvorvidt der der af den Art ble: gende med et: »Vi er her jo for det samme«, — Forretningen maatte ikke synes illoyal mod nogen. Da Luften var blevet saa nogenlunde frisk at aande i, og Oplaget af Varer paa Dt- sken formindsket til det normale havde hun Lejlighed til at vise, at hun var en dygtig Sælger, for Un- dertegnede havde købt mere end Hen- sigten var, Men samtidig med Han- delen kom ogsaa en Lejtighed til at faa listet frem, at den lille Pige var saa ængstelig for den truende Lock- out, den berørte hendes Far, Brødre, Kæreste — og sikkert meget hurtigt hende selv som Forretningen yngste Ekspeditrice. Der var mørke Skygger om hendes Øjne og hendes Haandled var unaturlig tynde og spinkle — hun saa rigtig fortænkt og forknyt ud. Og var dog kun tyve Aar — men ganske afgjort mærket af Kampen for Tilværelsen, ———————ciini Et lækkert Sigtebrød. Nemt og billigt. ur mange Kun- besvaret undvi- Et særdeles velsmagende og billigt Sigtebrød kan man bage af gammelt Rugbrød, som maaske ellers bliver kastet bort, fordi det ikke er alle, der kan blive ved at spise Øllebrød. Det gamle Brød (Sigtehred og Franskbrød med, hvis man ikke har bedre Anvendelse for det) man i Blød til næste Dag. Saa koger man det med saa lidt Vand som muligt og passerer det igennem en grov Sigte eller en Kød- maskine, sætler Saa skal der Gær i, der maa be- regnes lidt rigelig. — Er man ikke var: til at bage, kan mau maale Massen og beregne 50 gr (for 10 Øre) Gær til hver % eller hele Liter (-%4—1 Pot) Masse. Gæren røres op med en god Spsk. Sukker og 1 Tsk. Salt og kommes saa | Brødmassen, som derpaa æltes godt med Mel til det er en fast Dejg. Dejgen stilles paa et lunt Sted; naar den er blevet dobbelt saa stor, æltes den paany, formes saa til Brød og hæves atter ca, % Time, Bages ved jævn Varme ca % Time. Bank paa Brødet; giver det hul Lyd, er det gennembagt, Gr. ——————G—G—i"vvvGKA Edison udtaler, at haardt Arbejde er den hedste Bevarer af Sundheden. Mon Edison virkelig er saa stor an Opfinder, som det siges, naar ham ikke kan finde ot lettere Middelf. = .