týsdagur 29. september 1931síða 1

FRÆLSI -FØROYA- SOCIAL DEMOKRAT JAVNADUR <a a? Tandlæge BREND Telf. 114. træffes 11—85. Slum £3 1 = C RÚLANNNRAU 53 TNALKKLLÐ 53 NODNONOAD 23 KANNT Læs, tænk og handl. Hr. Redaktør! De bedes ven- ligst give Plads for efterfølgende: I »Dimmalætting« for í Lør- dags staar der en Opfordring fra en Fisker lil sine Kolleger. Paa given Anledning føler jeg Trang til at offentliggøre min Krise- Øjeblikket viser sig at trænge ind i hvert det altfor sandt, hvad Fiskeren i »Dimma- Mening om den Tilstand, som í Hjem. Desværre er lætling« anfører. Vi mangler Mænd, som kan gaa i Spidsen for vor Forening (Fiskimanna- felagið). Al Mænd er ikke saa let, er kun simpel Pligt, at enhver finde de rigtige men det Fisker efter sin Evne maa hjælpe vore ledende Mænd i Fiskimannafelaginum til at finde det bedste Resullat af vort Arbejde. Som der før er anført i »Dim- malætting«, ligger den største Part af ligger saaledes vort Arbejde og vores Fisk usolgt, og Fortjeneste for hele Aaret uden Valuta. bestaar af Men Fiskimannafelagið Sammenslutning Det er Selv- følge, at vi kunde have lettere en af Arbejdere. en Adgang til at sælge vor Fisk til andre lignende Sammenslutnin- Eks. Brugsforeninger i ger, I. forskellige Lande. Om vi ikke fik solgt hele vort Parti paa en Gang, da kunde vi sagtens fan sluttet Kontrakt med saadanne Brugsforeninger, og kunde vi ligeledes sagtens faa laant Penge paa vor Fisk; thi vi er netop for Øjeblikket san godt stillede, at vi har en socialdemokratisk Regering, som altid er villig til at række færøske Fiskere en hjælpende Haand, Vi behøver heller ikke at lade Rederne sælge vor Fisk; dette kan vi gøre selv. Og saa faar vi da den Pris, som os tilbydes, uden at der bliver klippet eller skaaret nogle Hjørner af, Vedrørende at udsende Agen- ter til følgelig ret at gøre; thi hvad gør Udlandet er delte selv- ikke alle Grosserer og Fabrik- Stil? Hver eneste een har Mænd ude ker i større og mindre for at arbejde og sælge sine Varer, og uden Tvivl er dette ret og vil lønne sig. Og disse Fabrikanter og Grosserer nøjes forsiduni, Dansk Serum-Gave til Kina. Koleravakcine til 100,000 Mennesker. - Dan- marks Regerings Forsøg paa at hjælpe det haardt ramte Land. Over hele Verden har man med Gru og Bestyrtelse læst om de frygtelige Oversvømmelser i Kina, hvor ca. 2 Millioner Men- endnu Som altid, hvor der er Tale om store Naturkatastrofer og Krige, følger nesker er druknet og flere er blevet husvilde. Pestsygen efter, og den kine- siske Regering er ikke i Stand til at dæmme op for denne ny Katastrofe. Den den Skridt, som vil skabe Anerken- delse udenfor den kine- siske Kfter Samraad med den danske Gesandt i Kina, Henrik ringen som et Udtryk for Dan- marks Ulykken danske Regering har i Anledning foretaget et ogsaa Nation. Kauffmann, har Rege- Deltagelse i tilbudt Kinas Regering et be- tydeligt Kvantum Kolera- og Tyfus-Vakcine, som vil kunne yde det betydelige med Hensyn til Bekæmpelsen af de truende Epidemier. Hjertelig Tak fra Kinas Regering. Det Tilbud blev omgaaende besvaret af den ki- nesiske Finansminister telegrafiske Soong, der er Formand for Hjælpeko- mitéen, og Svaret var en hjer- teligt formet Tak for Tilbudet, der andrager 1000 Flasker Vak- ikke alene med at udsende Agenter, men hvor megen Ka- pital ofrer ikke disse i Reklame Hundred Tu- Millioner Ogsaa Stater i forskel for sine Varer: i sendvis, ja endog i Kroner. lige Lande yder store Summer dertil. Hvis de færøske Fiskere vidste og kendte Forskel paa, hvad Lag- tinget gør og andre Lande gør for at oparbejde Erhvervslivet, Fiskerne handle Maude Gau ind i vort Lagtingshus og vilde paa samme som Cromwell: faa fejet alle disse Mænd ud, og aldrig mere vilde en eneste af de nuværende Laglingsmænd komme indenfor Lagtingets Døre mere, Fiskerne overlader blindt hele sin Fangst over til Rederne, Rederierne igen til Grøssererne, Grossererne til Detaillisterne, Detaillisterne igen til Forbru gerne, og alle disse skal tjene og tjene godt, og hvem der tjener mindst, er os Fiskere, alle andre Hvorfor skal vi have disse Mellemhandlere. I Lande tager Producenterne sig sammen og sælger direkte til Forbrugerne og sparer sauledes det halve af Udgifterne, som cine, som kan anvendes til ea. | avsláttur í prisinum. 100,000 Personer. Pan Statens verdenskendte Sc har An- ledning fanct — ekstraordinært travlt. Direktøren, Dr. Th. Mad- sen, ruminstlitut man i den som for et Aars Tid siden berejste Kina i sin Egenskab af for Sundhedskommission, Formand Folkeforbundels Sat fuld Kraft paa Arbejdet, og pan Institutet haaber man at have hele Leveraneen færdig om nogle Dage. Kolera i Kødsuppe. Serumet fremstilles paa sæd- vanlig Maade, idet Kolera- og Tyfusbakterierne lægges i Kød- suppe, hvor de yngler stærkt. Naar man har tilstrækkelig mange Bakterier, dræbes de ved at blive lagt i en stærk Karbolopløsning, og naar alt | Liv er udslukt, blandes Bakte- rieligene med en Væske og af- tappes paa Flasker. Væsken danner en slærk og virksom Modgift og gør de Mennesker, paa hvem den indsprojles, uimodtagelige for Sygdommene. Flaskerne sendes i sikre Kas ser over Rusland med den sibi- indskibes i de riske Bane og Wladiwostock, hvorfra direkte til Kina, gaar Producenterne er berettigede til at faa. Dette her er ikke noget nyt; saaledes arbejdes der over den ganske Verden, undlagen paa endskønt vi har saa de som Færøerne, let at Forretningsforhold, komme ind i samme de andre Nationer. Vi hører med til et gødt soci alt, kulliveret Land, som er en af Verdens bedste socialordnede Nationer. Vi har blot at følge i Danmarks Kølvand, og vi vil uden Vanskeligheder finde Støtte hos Danskerne baade økonomisk og materielt, Jeg vil foreslaa, at vi uden Ophold sender en Mand ned til Danmark for at forsøge at sælge vor Fisk. Vedrørende Udgifterne som dette vil koste, san kan sag- lens Fiskimannafelagið udrede disse, og Fiskimannafelagiðs Penge bliver aldrig bedre be- nyttede end i dette Øjemed. Med Tak for Optagelsen. En anden Fisker. BRODURSKAPUR | Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið | verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum 5. årg. Tollur. Eitt brotsverk, id elvur brotsverk og oyðir tey minni múgvandi. Tollbylgjurnar bróta hátt um landa í hesum dogum, serliga vegna tilboðið frá donsku stjórn- ini. Sambandsblaðið er avgjørt imoti, at nakar tollur verður lagdur meira á tann foroyska Tað er sambandsflokkinum at fiskimannin. rætt av hugsa soleiðis, og skuldi einki verið at sagt hartil, tå ein órættvísari innloga neyvan finnst enn tollur. Men setur grundin til at sambandið føtur Í spenn móli ollum sum eilur tollur, man ikki vera av kærleika ella tilikum vokrum kenslum til tann foroyska fiski- mannin, heldur man aðalorsakin vera lann, at royna at forða fyri, at løgtingid skal taka við tilboði Dana. sambandinum, „det nuværende", Gandarorðini hjá vísa liduliga og sgreilt á, at longur enn komið er, skal ikki farast, kosta hvat tað kosta vil. Føroyar eru eitt amt í danska ríkinum, har má einki broytast. Sambandið hevur allar dagar, eins og revurin, havt meira enn einn smogu (il holuna, og smogan, ið nú verður nýtt, er kærleikin til tann fálæka, ein kærleiki sum hevur verið nakað blandaður til nú. tíðir og kanska Vá sambandið við til ikki minnst kann ganga meira tollinntøkur til løgtingid, er so sambandsflokkurin villigur til at við monnum fyri at fremja tey mál, saman javnaðar- javnaðarmenn seta í staðin fyri tollspurningin, t. d. landshandil? Ella er tað so at fata, at sam- bandið selur folur í spenn ímóli ollum, sum gongur út um »det nuværende«, hvussu gagnligt tað enn vil vera? — Her skal ikki siønst, at sam bandsflokkurin ger slíkt, men lað kann altíð hugsast, eftirsum sambandsflokkurin als ikki er sintur at fremja fyriliggjandi mál, og sjálvandi er ein tann besta smogholan at sleppa sær burtur frå tilboðinum lann, at tollur rámar tey fálæku harðast, hvat í og fyri seg er fullkom- uligur sannleiki. Men er tað ikki at gera leimum fátæku eina bjarnalænastu at fora fyri, al okkara løgting fær fleiri inn- tøkur á ein rættvísan hált? Tað tykist so. A hvonn hált skal tað almenna styðja gomul og sjúk, fiskivinnu og landvinnu, um so er, at tað almenna ongar innløkur hevur? Eru nakrar fínar kenslur í lí, at vísa gomlum og sjúkum til privatar álmussur? Ja, ein má væl spyrja og tað pg skrivstovuni. Telf, 143 Sambandið fyri ollum, sum kann geva Før av rottum. nektar oyingum pening í kassan; nektar fyri, at jarðaskatturin skal í log tingið o. s. fr. Sjálvandi nektar sambandið fyri landshandli við ymiskum vorum. Um so íkki er, lá komið sambandið í fylgi við javnaðarmonnum fyri at uppbyggja, ikki við tolli tað eru vil á einum máli um men við málum, ið kunnu við al ganga tær a fremjast javnuðarmonnum ávíslu gotum. Sambandið átti at komið. — Undir (1914 flaka tað tað og Føj tíð o. s. ir. veraldarbardaganum 18) bar ein ofta í betu- fyri eitt ella annað út vvir nátúrliga, at kriggi gjørdi tað, alt var gott í kríggs- Sjálvstýrisflokkurin hevur ikki gloymt hesu snig lopini, ið so ofla vóru nýtt fyri eitt ella Vit eru at beta um annað, ið skeivt var. noyddir at ganga tollvegin, sigur sjålvstyris- høvdingin, og blaðið fylgir trúl- 4 gi að eru so hæðka igani eftir. ringal tíðir, so vit mega tollin á hasum og hesum, sigur hevd- ingin — og sveinarnir eru ikki seinir at prógva sannleikan í danska ordatakinum »Som Herren saa hans Svende«, At tær ringu rfdirnar skulu kunna vera bøtuflaki fyri at fåa meira toll inn å tad foroyska fólki, el bæði grátuligt og láturligt. Slík- um hopisleysum mosni skal ein leita leingi eftir; og sjálvstýris- ins oddamenn mega væl vera vifandi um, at tað teir her fera fram sum bøtuflaka fyri teirra hjartamål — tollmålid — man vera heldur gåtuført at fata hjå hugsandi fólki káva J. Patursson rovnir at eitt sindur åtyvir og vísa á, at oll lond hava meira ella minni toll, men J. Patursson og hirð- menn hanns gloyma, at tad júst er tand ringa við einari óndari gerð, at hon støðugt má bera ringar fruktir og slødugt elva nýggj brotsverk.“) Fyri ti um ley mentaðu londini einaferð í tíðini gingu við til at nýta toll håttin fyri at fúa pening í ríkis kassan, er tað íkki einstýðandi við, at Førovingar skulu gera eins tað sama. Tollur og mentun hevur einki við hvort annað at gera, vit kunnu vaksa í mentun toll; takið er at lí almenna uttanum vinna innløkur, tað og kann gerast ultanum tollin, ið bert er ein byrða á herðum smámannua. Hinum almenna trýtur kapital, Hettar almenna heldur »Tingakr.« frum. tað er rælt, og skal gera nakað, so má kapitalur til. Men tollur er ikki ein grund- +) Schiller.