týsdagur 13. oktober 1931síða 3

vóru bæði í stovuni, har spreingjan kom inn. Teim tokl- ust fyrst, at hetta var ein steinur; men síðan sóu ley, at td var ein handarspreingja. Tað eydn- aðist teim al sleppa al, áðrenn spreingjan sprakk. Kennari bankar barn til deyða. Nýliga var fødingardagur ein- veldisharrans Pilzudskis í Pól- landi. Flokksbrødir hans av- gjørdu lá, at honum skuldi sendast 5 milliónir eydnuynskju- kort. Til tess at:úlinna hella, var ollum kennarum álagt al lata bornini senda hvort sítt kort tev, 10 bóru seg undan, vóru illu bankað. Eitt arbeidsmannabarn nokt- aði at:senda kort il físsinda arbeiðsmanna, Og tók kennarin og bankaði barnið til deyða. Konur, ið fylgja javnad- arflokkinum, hildu tå molmælis- tær fingu, argasla men svarið, Pilzudski gjordi kenn- fund; var, at aran til skúlastjóru. v, J. H. Danbjørg. | Ur Føroyum. 1 | Torshavn. M/S. „Th. Stauning", flvtifar >Ísvirkissins, kom til ' Tað er fisk til Førshavnar í vikuni. ellanin at taka ferskan fluttaings. Vestanveðrið var hart í vikuni. »Sleipner«, »Drottningin« og >Íslanda vóru seinkaði vegna veður, og »Bol- nin« lá eitl samdogur á Havnini og vandaði veður fyri at halda fram til Islands. I nevndina fyri Skipafelagið valdi Løg- lingið Zakarias Niclasen og J. A. Wang, Kaldbak. At meta á aðalfundi Skipafelagsins, Løgiingsins vegna, var valdur Johs. O. Joensen, Tórshavn. Í skúlastjórnina valdi Logtingið Johan Kullsoy, kennara, við Gjógv. Fiskemarkedet. 5.—10.—831. Genua: Forbrug meget (lil- fredsstillende. Markedet fastere. Priser (lire pr. 100 kø) for is- landsk Labrador Style 200, for islandsk vasket og presset Torsk 180, for islandske sløre og smaa Saltfisk 170 indbefattet Værdi- told. Fra Island »Eikhaug« 739 Tons, fra Frankrig »Donizelti« 1, Tons, fra Holland »Vuleanus« 2 Tons. í.—10.—31. Barcelona: Tilførsel af færøsk Klipfisk 350 Tons, af islandsk 978. Priser (Pesetas pr. 50 kg) for 1. Klasses Klipfisk 98. Be- holdninger af alle Klipfiskesor- ter 2000 Tons. Bilbao: Tilforsel af Klipfisk 390 Tons, af norsk 211 Tons. islandsk Beholdninger af færøsk Klipfisk 100, af islandsk 600, af norsk 50. Priser (Pesetas pr. 50 kg) for færøsk Klipfisk 90—93, for islandsk 90—92. Sterling 12.75. I. 0. G. T. „Sverri kongur« hevur sam- Vólkaháskúla sunnukvøldid 18. oklobir kl. 4, komu á Føroya Et lille Interview. Landstingsmedlem Henrieiie C:one foruden agile de Det hænder, at man nye, friske og lærerige Indtryk en internationa! Kongres giver Saa medbringer en Ærestrofæ, Lands- tingsmedlem Henriette Crone havde en saadan med hjem fra sin Delta- gelse i Kongressen í Wien, Den in- ternationale Kvindekomité, der l:des af et Præsidium paa fem Medlemmer indvalgte Henriette Crone som Med- lem af Præsidiet. I dette har Østrig, Tyskland og England fast Repræsen- tation, men nu er Danmark altsea og- saa med i Arbejdet, Derfor mag ilen- riette Crone Par Ord om Kongressen. Og om Betydningen af give et den danske Delegations Deltagelse i denne. — Mener De, at saadanne Kongres- deltagelser har Betydning? — En Delegations Betydning lig- ger i, hvor megen Magt den har bag sig. Danmark er langt fremme | orga- nisatorisk Henseende, Derfor betyder vor Deltagelse i Konferencen og Kongressen meget, Mange kan nolde flammende Taler, men er der ikke Magt bag, vil det nemt kun blive Taler. Naar vort store Kvindelig Ar- bejderforbund kan sende tre ansete og dygtige Repræsentanter til Wien vækker det Opmærksomhed — Oplystes det, hvorledes Kvinder- nes Kaar er i de forskellige Lande? — Ja. Arbejderkvinderne lever un- der meget usle Kaar. De er absolut den fattigste Del af Arbejderklassen. Der arbejdes dog med Begejstring for bedrede Kaar. Maaske nok med en noget mere umiddelbar Begej- string hos Kvinderne end hos Mænde- ne, Det er saa ganske afgjort, at Kvinderne tror paa Socialismens Sag. — Fremmer et internationalt Sam- vær Arbejdslysten? — Det er umuligt andet, Det var saa storslaaet 1 Wien med Festspil- lene og Olympiaden, at man ikke kunde undgaa at faa fastslaaet store Fremskridt í de kommende Aar for Socialismen, — Savner man ikke et internatio- nalt Hjælpesprog ved de store Kon- gresser? — Jo. Men jeg tror ikke det vinder Indpasg alligevel. Vanskelighederne er for store og mangeartede. Der var Wien fabelagtige dygtige Tolke, at selv om der gik et og andet tabt af Talerne, fordi de blev over- sat, havde man dog et udmærket Ud- bytte, Det er min Mening, at Deltager i Oplevelserne i Wien, uden at føle det som en Spore til fremti- digt Arbejde. dog i saa ingen var C—€, SPØGERI Peter havde Pæretræet, som stod dejlige modne Pærer, altfor lille til at Stamme, Men saa drømte han en Nat, prøvet paa at ryste fuldt af var og var men han ryste den sværs at han havde taget sin Fars nyvaske- de Skjorte og optraadte som Spøgelse, Pæretræet begyndte da ogsaa at ryste of Skræk, saa en Mængde Pæ- rer faldt ned, Nu vil Peter prøve om Historien kan gentage sig i Virkelig- heden, og 0900000000900000000 3 DAME- REVY 9000000000000OGOCO De gamle Moder. Saafremt man ikke overdriver, kan de gamle Moder, der nu er ved at op- staa, godt virke stilfulde og meget kladal , : klædelige, Kombineres de sammen med det tidssvarende som i den mor- ke Kjole, hvor de smaa Russ om Kra- ve, Ærmernes Opslag og langs lens Sidesøm virker absolut nydeligt, K jo- skønt Kjolen har den modern» korte Linje, er det »noget for enhver Smag«, Vanskeligere stiller det sur maa- ske til den skitserede Festkiole, De store »Hjul« er forarbejdet af Silke. baand. Ganske smalle Siikebnand der er trukket sammen i runde Hju Det er omsan en meget gamme. Idé der er blevet populær igen, Den li! Trøje har s»halve Hjule Men ae ska de ska! fores ikke syes til Stoffet, med Tyl og agere Lommer, I dem op- bevares Pudderposen, en lilie Vifte 0.5." Er der nogen, der smiler af Viften? Hvorfor? Ser det ikke rigtig pænt ul, naar de unge Piger vifter sig «fter en Daas? Derfor hehøver men ikke ar skabe a 124 krikket: Det kur jodt gøres naturligt og selvfølge; gt . Den blomstrede Kjole. y | 4 Na kan det K Der er SD ny Luften for, hvor lidt el- er hvor meget der kan blive af Kon firmationsudstyr, Linned og mange indre Ting trænger til Fornyelse; der er jo noget, der hedder at »vokse fra sit Tøj men aller mest Spæn ling er der for Kjolernes Vedkom- mende, Kønne og akkurate Repara- tioner, nogle ekstra Belægninger og saa videre kan gøre det helt forbav- sende, naar det gælder Linned, Og en køn sammensyet Blondehærekrave kan faa en Underkjole til at antage den passende »Forlængelse«; men det er snare vanskeligt med at faa Som- merkjolerne gjort brugelige til mere end det, de har holdt til, En blomstret Kjole er vældig prak- tisk. Lidt sarte Nuancer er kønt til en Mellemkjole Den her afbildede Kjole er meget klædelig. Tør Konfir- manderne ikke selv forsøge sig med at sy den? En Gang skal jo være den første, Og nu er Skoleundervis ningen Syning da »frisk« endnu. Den første Skoletid. Henad Roskildevej kom en Klynge Smaabørn. De skulde i den nyopret- tede »Skole«, der har til Huse i almindelig Beboelsesejendom, To Pi- ger gik med hinanden i Haanden og saa meget lykkelige ud. Det var tyde- ligt at se, at de var splinternye i de- Venskab for hinanden, De var søde, som de Spadserede af Sted, De egentlig allesammen i snakkende og muntre Stemning, forberedte sig til Dagens en res var lige Søde len hvori de Gerning Munden stod ikke stille paa dem, g Arme og Ben heller ikke. Hvert Øjeblik maatte en Sidekammerat ryk- ke en anden Sidekammerat i Ærmet, fordi han eller hun var kommet for nær til Cyklestien, hvor Cyklister uden Hensyn til de Smaa spurtede af i mægtig og fjollet Fart, Men saa er der pludselig en lille Pige i pæn Frakke, der siger til anden der ikke havde nogen Særlig pæn Frakke — hun var nok hel og ren, men med en forvasket Renhed, som viser smaa Penge i Hjemmet: blaa en »Har du ingen ny Skolefrakke faaet?« Der blev ganske Stille i den lille Klynge Børn. Alles Blikke blev vendt mod den lille Pige i den forvaskede Frakke. Jeg saa, at Blodet blussede hende op i Ansigtet, og hendes blan Øjne gled fra den ene til den anden Men det var kun i saa kort et Øje blik, at det tager mig Tid til at skrive det ned, end hende til at se sig om. Hun rankede sig op og smældede lige ud i den klare Sol »Jeg gaar i det Tøj, jeg Skal Naah!< Og saa fortsatte ten, og de andre bagefter Der en lille holdningen, men kun en med hinanden i Haanden tættere mere gan hun Far- Under- kort. De to krøb lidt festede Kun 09 #1) blev Pars« ] sammen, og de andre med hinanden gik vi Smu!e ten lille fintpyntede tet tror jeg. hun ofte Hun havde med sin kritiske givet Udtryk for noget rammeratiigt i Sind Det ri der ikke har faaet rstille og tjene ært at fol Og den lillt af en mere alene komn t Bemærk- ikk agerer ning sit endnu sig imod ikke lod sig 'orespørgslen, hun vil f Venner De vil Xækhed, hendes Stolthed nok Vanskelighed tre end Sig Den Moder, der Remærkninger har Pige til at lægge ydre Ting, tænker maaske ikke over, at hun derved kan sin lille Pige en lykkelig Tid den at være virkelig indlevet og indforstaaet med og i et Kammeratskab i Skolens før: Aar. Det kan være grundlæggen- de for alle senere Skoleaar, hvorledes et Barn det første Aar, Og det er Hjemmet, at Barnet har sine Bemærkninger. Hun er vant til at høre meget om Klæder, der Ska- Folk. Et af de dummeste Begre- man kan paa Den Lille med den rappe Tunge, der siutter af med sit: Naah! Hun er fra et Hjem, hvor et Ord er et Ord, Hvor man kender en Smule til, Smaabørn, egen Fordel. stærkt Pige, der gal paa altid have nok mærke hendes Hun Skal for an klare én selr kritiske vænnet sin lille Vægt paa de ved Sine stor berøve ste indstilles i fra ber her, tro at er der sagt skal om noget, saa adføres Arbejdet efter al god Evne Børn er Børn, — til de ødelægges ler faar deres Sind forplumret af le Voksnes Tankeløshed i Opdragel- sen. Men de kan paa en egen tille og rørende Monde give Udtryk for en Sindets Renkultur, som virker stærkt, Jeg vil hver Dag glæde mig over de smaa Klynger af Skolebørn, der tager Roskildevejen i Besiddelse. ogsaa Det er blandt dem, at vi Skal finde vore Arvtagere i alle Retninger. C-—-e. ff ODO f—f— —|f——"— I Danmark skrives der tre Spalter om ethvert Mord, mens de tyske Bla- de ofrer højst tre Linjer, Uden Tvivl maa den Presse indskrænke sig paa lignende Vis forudsat, at vi skal blive ved at høre tre Amatorfor- fatter-Radiorevyer om Ugen danske — Baciller. Naturlæge Knudsen har tilbudt at drikke tre Glas Vand, som Lægernø i Forvejen har fyldt med forskellig Arter af Baciller. Tilbudet er flot nok, men det har vakt en Del Be- tænkelighed. I mange Aar har Læger- ne møjsommergt sannet | «Vi Baciller, og hver Gang de har f let en ny, er det med Ju Itgjort Verden over, Det siger 7 , BÚ man nødigt lader Knud | n. Som bekendt kan mar ulmærk godt æde et e Kvantum Baciller, nl l Í Naar man sidder m Styk R sl. semad, T egge Ma i der straks } 2 yfter y » set lægger t st Á Rullepøls Dx DB Sd ma SK Man fortærer der ? | tar t m { H r 14 «1 t 94 > Helt M B Det K 4 Í for rems S I : Kreds af Læger, gyst« M ødig S "4 i er | Dø sug -— ] ! sam Knuds D g clan I De k ! r det! s ] Dk £ 1 Et Par Dage efter Læg Hanse H Be! Mø Lægefor gen, 10 € ehængt m S 4 ) ystre Taler K S | n gende Lær g lert kom Forbindelse med Kau hvor fik man Ers Ling Hans saa daarlig ud — Det er Knudsen! 8 1 V ble 10 Dit t H 6in V H har G I - er Stakkels K = 4 Det ble el Død — Javist, sagde Hans Í ) Tab! — Hvornaar sk lan begraves? — Hvem? Knudsen! | Hansen saa paa mig me He | Blik, det Pati t | est Gr stedet, Saa følte 1 | Puls Naa, Knudsen, sagði Næ, asser sit Astralblik, — Hvem er da død? — Det er Bacill« Det ku” de ligegodt ikk e! Pipperup Maskinen, der broderer t Í á 1 mr Í D V erne | med runde Ramme Í l «l S Tøjstyk KET Firmae rs elek- ske Mask rtedle gode Egenskaber i 3 smuk- ke Broderier kan syes paa Kjolerne, yr smukke Stopninger kan 0ogsåå præsteres, I de hel wet er Fir- maet indstillet paa at tilfredsstille Damernes Interesse for Syning og leres Symaskines Ydeevne. Der er weralt i Landet Kursus for Syning og forskellige nyttige Vink kan her læres og dermed yderligere nyttig- gøre Symaskinen ll