týsdagur 27. oktober 1931síða 3

kunna nøra um sín peninga- grunn. Eisini foroyskir arbeiðsmenn og fiskimenn líða undir krepp- uni, ið voldað er av kapitalistum Hettar geyma, og kapitalistandanum. eiga teir at legga sær í jålvt um vit ongar kapitalistar hava í Føroyum í hesum døgum. Nú vil eg ikki sign, at Føroy- ingar hava sjálvir voldað ta kreppu, vil nú eru staddir í, og eg vil geva p. Q. í >Foroyatíð- indi« rætt, tå hann skrivar: Lad os række hinanden Haan- den og holde sammen, og lad os møde kritiske Tider og andre Beskikkelser, som maatte blive os beskaaret, i Sammenhold og Enighed, „.. saa kommer vi nok over det allsammen.< Hesi orð eru væl søgd; men Í somu grein skrivar p. Q. nokur vil endurrila og orð, sum eg » sindur við. »Den Situation, vi for Tiden befinder lvolja eitt Fyrst krivar hann: alvorlige s i, er sanmænd ingenlunde æregen for Færøernes Vedkom- nende! Over den hele Verden hersker en Depression, som er lle og enhver bekendt, hoved- sagelig foraarsaget af Overpro- duktion. Der er blevet produ- ceret megel mere, end hvad der forbruges.« Seinni skrivar p. Q.: Millioner af er en haablos Kamp og gaar Mennesker kæm- til Grunde af Hunger.« Kg måtti spyrja meg sjålvan, lå eg læs hesi ord, um p. Q. er javn- aðarmaður; lí tað er eyðsæð, at Hall p. Q. við hesum orðum ætlar at forsvara kapitalistandan, ikki skilt tað, ið Tí er tað salt, at »der produceres meget o hevur p. Q. hann sjálvur skrivar. mere, end hvad der forbruges«, hví mega lá >Millioner af Men- nesker kæmpe en haablos Kamp og gaar til Grunde — af Hun- ger«? Er hetta ikki prógv fyri (í, al samfeløgini lorvast eina broytan, soleiðis at oll menn- iskjur kunna hava sama rætt til ávoxtur jarðarinnar, so at ávoxlurin verður javnaður til less, 0. at eingin nýtist at hungra. Tað er Førovum eru eingir kapitalistar, tåpuligt at síga, at í og al lí er óneyðugt al losa um kapitalistar Slíkt tann, sum vil villeiða foroyskar og kapilalistandu. selur eingin fram utan arbeiðsmenn og fiskimenn og g » rura leim í svøvn. Feroyskir fiskimenn og arbeiðsmenn duga tibetur so frætt á at skyna, at teir duga at síggja alvoldin til, at fjøldin av fólki líður neyð, og ein partur hungrar íhel, sam- stundis sum ovmikið er av mal- vorum í verðini. Latum okkum hugsa okkum, at: hesi viðurskifti eini vóru í eim bygd ella i ovggj, 1. d. her í Foroyum, al summi doyðu í hungri, meðan hevdi ein parlur av fólkinum ovmikid av ollum slagi og livdi í stultleika og yvirflóð. Mundu vit tå hildið, at tand var rætt? Tað gjørdu vit ívaleyst ikki. halda lað vera rætt, at ein partur av fólk- Hvussu kunna vit tå inum ali í verðini hevur ov- mikið av ollum slagi og enntá meðan ein brennur kornið, HAVNAR TIMBURHANDIL TORSHAVN TELGR. TIMBUR | Storgrosserer. TELEFON 250 PARTAFELAGID meloden beror paa vore Fiskeafskibere. egne - De har saaledes været godt modtaget, kan vi forstaa? allesteder - Ja, jeg mødte den største Elskværdighed og Forekommenhed, hvor jeg hen- vendte mig, ligesom de respek- tive Organisalioners NRepræsen- tanler ogsua visle mig stor borlsel fra enkelte Men Købmænd heri Forslanelse, stan de færøske enige Besti svenski viður — Kryðsfinér. Alt annað byggjutilfar. stórur partur líður neyð og rr Í „4; doyr í hungri“ Tann sum ikki sær henda órættin, hann hevur annaðhvort sett kikarin fyri tað blinda eygað, JJøgnum ka- ella hyggur hann i J DD J I: pitalistbrillurnar, og tær vísa sum kunnugt hvílt lað, sum av sønnum er svart. Eitt rotid træ ber ávoxlur. Tað er allmanna kunn- rotnan ugt. Og lann, sum vid óspillum Ð litur seg kring um n» eygum heimin, hann fær av sonnum at síggja, at kapilalistandin er rotin og ber rotnan ávoxtur. Ella við kapitalistandin oðrum orðum, er av lí illa og er orsakin til alt lað illa, sum vit nú hava at berjast ímóti. Ev vil enda við leim orðum, » sum p. Q. skrivadi i »Føroya- tfdindi«: »Lad os række hin- anden Haanden og holde sam- men«, Ja latum okkum rætta hvørjum oðrum hondina og rudda kapilalislandan burtur, so verður alt ødrvisi her á føldum. J. H. Danbjørg. Hepisleyst. » hin fløkkurin, ið er undir umsjón av stat, Jøgting og kommunu, hevur eina, eftir okkara forholdum, ovstóra løn, frí hús yvirhøvur, ein heill kortan og stuttan arbeiðsdag og á ellisårum fær hann »pension« ellisstyrk.“ (»Oystein« í „Foroya Social-Demokrat« 20. oktobir 1931). Hvor ið hin flokkurin er, ið sipast til í omanfyri standandi broti, er ikki ringt al fala, tað er m. á. skúlalærarar, jarða- moður, læknar, sýslumenn o. s. fr, leir ið løntir eru av tí allmenna — fólkinum — fyri at virka í lænastu, og lað tykist fólksins g at vil, ið lona hesum monnum, skulu løna teim á ein so hop- isleysan hált, at:lað svíður at okkum sjálvum, her er nakað fyri Foroya fiskimenn at fáa broytt. Kanna vit eftir, á hvonn håtl hesir menn verðu lontir, so finna vit, at teir vera lontir eftir donskum lønstigum og ikki eftir foroyskum; men årsinntøka for- ova fiskimanna er ikki nær so stør, sum t, d, danska fiski- Biligastu prisir. med mig om denne Salgsme- tode, vi er inde paa, vil ingen af disse Slorgrosserer være i Stand til at lægge os de mindste Hindringer i Vejen, og vi kan trygt se Fremtiden i Møde, da | et Storsalg af færøsk Fisk ei sikret, Hvad kostede Klipfisken i rejste hjem? | København, da Dc Den kostede i Detail 2 Kr. kg, en gros kostede den fra 70 Øre og opefter. Af disse Priset færøske vil jeg haabe, at de Landbrugskursus. Der vil alter i Vinter med Foredrag om Landbrug med Fjerkræavl og Havebrug m. m. De bygder, der ønsker Foredragskursus, bedes om snarest at henvende sig til undertegned: Foredragskursus. Det forudsættes, at der stilles danne Kursus med Lys og om nødvendigt Varme. kunne Formand for Centraludvalgelt for Fiskeeksportører vil kunne fol staa, hvor umuligt det er al indarbejde Fisk med Fortjeneste til Producenterne, Fiskerne og Tilberedningsarbejdet, ved at benvite den gamle Salusmetode. | afholdes nogle korte Kursus Hvad syntes man dernede om den færøske Fisk? Udmærkel. Det forbausede Offentligheden at meget mere Nærinøsstof der er Fisk i | | til. andre Fodevarer | erfare, hvor Lokale til Raadighed til saa- | í den færøske Forhold | - Saa De er godt tilfreds Thorshavn. | Ja absølul. Og for vor manna. Heldur ikki er lað teir av stali, loglingi og sóknum løntu menn, ið halda Føroya landi uppi, tvørturimåti, tað eru … helst teir menn, ið einki virði skapa, ið fáa frí hús, ellisstyrk, umframt høgar lonir, meðan teir, ið virðini skapa, fáa ofta illa nokk tað dagliga breydi, Fiskasølan, ið halda skal mein- iva manni » Uppi, er so ål ay lagið ring, at tann peningur, har kemur inn, er hvørki til at liva ella doyggja av hjá fiski- monnunum, og tað er ikki leimum av lí allmenna lønadu monnum fyri at lakka, at o. u, 2500 hvalir eru dripnir her á landi í år, so at fólk kring um ikki beinleiðis í staðir doyr hungri. Tað tykist at vera so beinleiðis rangvørgt, at fleir menn, ið gera lað mognuligt fyri fólki at liva her á landi, skapa lað virði, ið er grundarlag fyri allari keyp og solu, skulu ongan annan studna fáa frå lí allmenna í teirra harðvunna yrki fyri hús og heim, framtíð og eydnu, enn at koma undir sakforarahendur og fáa frí hús úti á markini, ellisstudningurin: inn á kom- mununa. Soleidis er okkara leið frá vogguni til gføvuna; á 1 da ári verður byrjað at skapa virði, fyri at samfundid kann liva, men sjålvir fáa vil bert ein litlan lut av okkara egnu ognum, meðan leir menn, ið einki virði skapa, liva væl av okkara skapta virði. Hopisleysari kann tað væl ikki vera. > Vil ikki lærarar, sýslumenn ella prestar, kunnu hava onga læknar ella jardamødur o. s. fr.«, verður sjálvandi framhildið, og lað er rætt nokk; men hví lýmua menn ikki al vera til skips, men velja heldur L d, at vera skúla- Fiskeeksport vil den, som sagt, betyde et stort Fremskridt, blot | vi herhjemme staar enigt ; lærarar? Er tað ikki tí, at skips x. lívið er so út av lagið ringt og gevur so lítið av sær; meðan | eitt lærarnembæti tryggjar mann | | inum góðar inntokur og pen- U Ag ; ; r Føroyum. ingalig sorgarfríð ellisår? Mær | á kemur tað fyri, at fleiri eru leir, | | | Térshavn | Politisk Møde. De socialdemokratiske Repræ- ið læra til lærarar fyri inntøk- urnar skyld, enn tað er fyri uppaling av børnum o. s. fr. Helttar sentanter i Lagtinget, P.M. Dam og M.S. Vidstein, Lørdags, paa et al óskilið må brovtast brátt, tað redegjorde Í skjótt og kann ikki Partiet ar bert verða Forova fiskimenn. ið | rangeret offentligt Mode í Thors- j havn, for Aarets Lagtingsarbejde. M. S. Vidstein talte om del landbrugsmæssige og det sociale Arbejde, P. M. Dams Foredrag særligt drejede sig om eru novddir vegna líðir ringal at nýta minni pening, tí vil ongan pening fúa; hjá okkum medens fiskimonnum líðirnar, tó vísir tað seg at vera til tað verra | kulturelle og økonomiske Sager, fyri hvert sligid, meðan teir av | hvorblandt Taleren ogsaa rede- Socialdemokratiets 10-Aars ti allmenna lønndu hava somu | gjorde for Stilling til Plan. 18 KOMA 1, , > ma | Derefter blev embætis- ; ! ; KÍL A 3; Reseringens góðu tíðir ár undan ári. a" Her må ein brovti: . Ordet stillet frit Lon teirra føroysku manna má lonast eftir foroyskum | mærkninger mellem Sambands lønstigum. | partiets Repræsentant Johs. O Streymur. Mulighed for — | Joensen og Indlederne Referat i næste Nr, | Fiskemarkedet. . | mere Veir er Markedet forbi | á i | gane > slappet. Betvdeligt | Interview med Mægler M. Mørk, | svende slappet. Betydeligt Ta | brud af billig, ægte Labrador Style trykker Priserne. Prisel Mørk hjem fra sin Dan- Mægler M. kom med SS. »Island« marksrejse, hvor han har arbej | (Lire pr. 100 kg) fot islandsk Labrador Style 190, fot smaa Saltfisk 165. Fra nel: SÚ islandsk slore og det for Afsætning af færøsk | Tyskland »Toapani« Saltfisk og Klipfisk. Vi træffer Fons cerønlandsk Fisk, fra ham umiddelbart efter hans | Frankrig »Rossini« 3, Tons, fra Hjemkomst og spørger om Re | Holland »Deucalion« 7'/', Fons. sultatet af hans Rejse. | Endnu havde jeg ikke | I. 0. G. T. tænkt at udtale mig offentligt | »Sverri kongur« hevur sam om dette Spørgsmaal, men pan Ko ! PS komu á Førova Fólkuaháskúla skal jeg kl. 4 kl. 4, Deres : : sunnudagin Í. novembil Foresporgsel foreløbig dog udtale, at min Rejse har haft stor Belydning Havnar byråd. for det fremtidige Salg af fær Fr … Býyráðsfundur verður midvikudagin øsk Salt- og Klipfisk í Danmark, T ) komandi kl. 8. 5. p og er der i san Henseende gjort et saa godt Forarbejde, at Rea liseringen af Salget eller Salgs-