Sosialurinarkiv
Sosialurin 1931-11-17, síða 4
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 17. november 1931síða 4

‹ fyrra síða allar 4 síður

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

2 i i g i 18 ; BÆ Få få er FS #6 ra SIS see SF LO DØR” |”: = MR Á 4 að á pi Á ; 6% Ku * ha ÞK 141 Á | FO 5 51 + y iv KA x 4 f Få Á } } få å i rÆ 4 4) 3 ég pe, Få Få #7 sj 1 Kø M feløg! £3 Kartoftelbrok. er konstateret Karlof Da del felbrok i ret Grad i udstrakt Sandevaag, optrykkes nedenfor Svedommen og dens efter 104. Meddelelse fra Statens Forsøgs en Beskrivelse af Smitteveje virksomhed. Næst efter Kartoffelskimmel | er Kartoffelbrok den Sygdom, der har størst Belydning for dels fordi Holdbarhed fordi en Kartoffeldyrkningen, Udbvlle og slærkt baade nedsættes dels tække Lande forbyder eller Indførsel af Karloflet d>laler Om- begrænser fra smiltede eller raader. Blandt disse sidste man først og fremmest nævnes Indu- stricentrerne i Tyskland, Eng- land, Skolland og saml begrænsede Omraader af land, Norge. Polen og Ungarn; i Sverrig fandtes Sygdommen i f land, Hol- 1912, men udryddedes sammi“ Aar. Í Danmark er Kartoffel- brok første Gang iagttaget ver Hammel i August 1923 og ved Varde i September 1923. Der- efter er Sygdommen konstatere ved Jernved og Vamdrup, sam i 28 Sogn« digt i Haverne omkring Dyel og Landsbyer, men ikke i d: egentlige Landbrug. Kartoffelbrok foraarsages af en Snyllesvamp (Synchytrium endobioticum), der fremkaldei blomkaalsagtige Udvækster fra Øjne og Knopper paa Kartoflens Udløbere og diske Stængler. Udvækslerne et Knolde, underjor- i Begyndelsen smaa og hvidc men tiltager hurtigt i Størrelse, bliver brune og vokser ved ond artede Angreb sammen til store sortagtige Svulster ofte langt mere end Knoldene. Svulsterne snar let í Forraadnelse, og ved Kartoflernes Oplagning 'faldet de hen og blandes med Jorden. Foppens Vækst paavirkt ikke it Angrebet, som derfor ofl forst bemærk ved Opta n en, Undtagelsesvis kan der dog paa Kartoflens tængler Dlade Jorden dan Svulster, der da nærmesl ikke er men grønne. Sommeren igennem dannet Svampen Sporehuse (Sporangier) frigør : hvorfra Sværmspore, der gennem Jordvandet sprede Smitlen til andre Planter, Sidst paa Sommeren danni der i Svulsterne en Mængde Hvilk sporehuse, del især under Oplagningen tilføres Jorden, hvor de bevarer Livskraften meget lang Tid, i usvækket i } H i Sonderjylland, sta- | 8 8 úr E3 1 2 Høvundar og utgevarar, Hava tit okkurt, ið tit vilja prenta, hvert tað so eru brævørk, navnamerkir, reikn- ingar, bekur ella blød, sterri ella smærri skriftir á føroyskum ella donskum máli, eiga tit at fregnast eftir okkara prísum. Tað vil loysa seg afturat tí at tit fáa slík arbeiðir bæði væl gjørd og skjótt avgreidd. Annaðkvert skrivi ella ringið til prentsmiðju B. Z. Jensens við Tinghúsvegin, Tórshavn, Telefon einstakur maður ella kvinna! | stof er í | fordi | 143. (ax E3 v hvert Fald en halv Snes Aar, maaske endnu længere. Syg- | dommen er yderst smitsom meget smaa Mængder af Smit- Stand til al Smillevejene er fremkalde Ancreb, og mange; som de vigtigste maa Læggekartofler Marker smiltefarlige, fremhæves: 1) fra angrebne sel sunde Knolde er Jord kan 2) Staldgød- ukogle Kartofler fra smittede Marker. 3) Affald (ogsaa Jordaffald) fra Kartofler. vedhængende indeholde Sporer. med ning fra Fodring eller smillede Í) Overslæbning af smittet Jord ved Vogne, Markredskaber, Men- nesker og Dyr (især Fugle). 5) lordfygning. 6) Svampen kan ogsaa forekomme hos de med Kartoflerne beslægtede Planter, Sort Natskygge og Bilterod Nal- skygge, som derfor bør bekæm- pes som Ukrud, samt hos Fomat. Bekæmpelsen mas i første Linie rettes mod Indslæb- af Smitstoffer Lil ikke findes, og ning Kune, hvor del derfor forbudt at tofler til med Kartoffelbrok (Dispensalton det er Kar- Lande indføre Danmark, fra kan gives paa visse Betingelser), igesom alle ankommende Sen- dinger maa inspiceres og god- kendes af Landbrugsministeriets smitsomme Tilsyn med sygdomme (Rolighedsvej 23, Kø- enhavn V.). At uimodtagelige Sorter findes en Del stammende fra England og Tyskland: Tidlige Sorter: Blaa Magdeburger, Dar- Edzell, Im- Juli, Kaiserniere særlig gill, Karly, Dlue, mune, Ashleaf, | og Witch Hill (Sonwdrop). Mid- Í num deltidlige: Abby, Arnika, Arran Great Scol, g Sildige: Abun danse-Typer, Alpha, Kerrs Pink, Marchal Hindenburg og Tinwald Perfec- Comrade, Jubel og King George. Langworlhy, Majestic, tion. De nævnte Sorters Uimod tagelighed er fastslanet ved flere Aars Dyrkning paa stærkt smit- hække Sorter er ikke helt nimodtagelige, men dog ret modstandsdygtige. For de fleste Sorter gælder det imidlertid, at de tede Arealer. En uimodtagelige usmitlet Jord giver Udbytte end de her i påa mindre Landet sædvanlig dyrkede Sorter. Som modtagelige Sorter kan nævnes: Arran Chief, Deodara, Fiirstenkrone, Gelkaragis, Grati- ola, Hammersmilh, Industri, Kejserkrone, King Edward, Mag- Bonum, Pirola, Richters Reisenniere, hRigs- Victor, Silesia, Up to dale og Imperator, kansler, Sarpes lidlig Rosen, Wohltmann, Plante- | Desinfektion af Jorden har kunnet opnaas ved en meget kraftig — og derfor ogsan kosl- bar — Behandling med Forma- lin eller Damp eller begge Dele i Forening. I Henhold til foranstaaende henstilles det 1) at der ikke føres Kartofler fra Sandevang til andre Byg- der, samt at der udvises Forsigliglighed og Omtanke i al Samfærdsel mellem Sandevaag og de andre Byg- der paa Vaagoen. Kartofler 2) at der ikke føres fra Vaagoen til de andre Øer. 8) al ikke dyrker Karlofler i de Beboerne í Sandevaag smittede Stykker, men an- vender disse til Turnips eller Græs í en Aarrække. Forsaavidt der dog dyrkes Stykker, henstilles det at bruge Læg- Kartofler i disse gekartofler af Sorter, som er uimodtagelige for Kar- toffelbrok. Lysingar [i 9 er icitation. Umvolun av tveimum stovum á bróslsjúkrahúsinum í Hoy- dølum, belon-, timbur-, málara- og annað arbeiði, verður útboðið. Frágreiðingar fáast hjá H. C. W.-Tórgarð, ið boðum inntil miðvikudagin tann 18. í h. m. kl. 7 lekur ímóti um kvoldið. Nevndin. Lýsi sing. Valstýrið í Tórshavn ger kunn- ugt, at løgtingsval skal verða í Tórshavnar valdømi tirsdagin 19. januar 1932 í teatirsali Havnar klubba. Stemmad verður í líðini frá kl. 10 fyrra partin til kl. Í seinra tínæst frå kl. kl, 6 til kl. 8 parlin, og verður nú ikki givið partin og seinra parlin scinra uppat, so leingi veljarar enn koma at stemma. Í valdominum verða hesi plåss roknaði at vera meira enn 2 km. burtur frá val staðnum (Havnar klubba), nevn- Norðadalur, Sanaloriið, Hvilanes, iliga: Hoyvík, húsið hjá J. Nolsøe og Argir. Tórshavn, tírsdagin 10. novbr. 1931. Fyri valstyrið Jacob Joensen, frm. Sjóvinnubankin i stovnan. Skrivstovan i Tørshavn er opin til inngjald av lutapeningi hvønn gerandisdag kl. 5—7 sp. Máltr. 117. Utbjoding. Arbeiðið við at seta upp hitaverk á lí nýggja bróstsjúkrar- húsinum í Hoydølum verður útboðið. Fekningar og skrivaðar frágreiðingar fáast, so leingi tilfarið rokkur, hjá nevndarformanni Nyholm Debess. Tilboð mega verða neyndini í hendi innan 25. í hesum. Nevndin vil eiga heimild til at velja og vraka innkomin tilboð og um neyðugt eisini at:vraka oll. Tórshavn, 13. november 1931. Nevndin fyri bróstsjúkrarhúsinum í Hoydølum. jóvinnubankin vil styðja aðalvinnuveg Føroya: sjóvinnuna. Takið tí allir Feroyingar saman, so stovna vit lættliga bankan til várs. Hvor lutur er upp á 100 krónur, helvtin at rinda januar 1932, helvtin januar 1933. AUTOMOBILGUMMI Nu mere end nogensinde tidligere gælder det om at købe det bedste Dæk og den bedste Slange til sin Bil, th Anskaffelsen af et Sæt Gummi er en stor Udgift for Ejc For at det bedste bør De købe: GOODYEAR „Goodyear“ Fabrikkerne har fremstillet ca. 100 Mill. ren. være sikker paa at faa Dæk og fremstiller aarlig ca. 50 pCt. flere Dæk end nogen anden Fabrik. Denne mægtige Omsætning skyldes Gum- ' miets Kvalitet. Kør paa „Goodyear“ Gummi, og De kører sikkert og billigt. VILHELM NIELSEN, THORSHAVN Vejen til en virkningsfuld Reklame nal Annonce i Ð gennem en Føroya Social-Demokrat“. „Feroya Social-Demokrat't« har vundet Indpas hos det store, jævne Publikum. Det er derfor i Deres egen personlige In- teresse at benytte,, Føroya Social-Demokrat« til al Avertering i Fremtiden. é Lysingar mugu verða innsendar til okkara mánadag fp. skrivslovu innan kl, 10, Javnaðarmannafelog. Abyrgdarmaður: M.S. Viðstein, Prentsmiðja B. Z. Jensens, Torshavn, Ulgevarar: