týsdagur 17. november 1931síða 3

Grindarok. Nú fara menn óivað at troytt- ast av tí mikla tjaki, ið verið z 4 F 6 ti hevur í blødunum um grinda- Emulsion er uundværlig for alle svara og Stadsen bliver til, Hun skal nok Gullbrudl | ; 10 ; í pg afkræftede Personer, der ved Brugen hera sida PR ; u r e | rok og tílíkt. Ég skal tí gera hurtigt faar Appelit og Kræfter. Børn, der er vide at give sit Besyv med ved Ar [ yp- ; stutt av. Á ongum sinni ætlaði tilbage i Udviklingen, retter sig paa forbin bejdet. Kapt. Ola Svendsen og frú eg at luttaka í hesum tjaki; sende kort Tid. Vordende og diegivende Modre —øøi høvdu gullbrúðleyp seinasta 5 , (5 i styrker sig selv og Børnene, Gamle Mennesker Gulll 10 ið + men ley orð, sum »Grinda- forynges, ry? , sunnudag. rullbruoarpario var i] ; ; ndar vid í »Di Fans paa Apoteket í FL a Kr. 3,00, Ved Í re smaa Piger med Hat paa. øv heiðrað á hálíðarderi 18 « « , g madur« endar við Í >Dimmus nogv herðrað á haulldardeginum á ; | - Indsendelse af denne Annonce til Depotet, , z Í nr. 79, egøja mær til less. Tey Vestergade 5 København K. vil De modtage umframt at ley sunnumorgunin : BH. Å R 14 ; Á ljóða soleiðis: >Ællanin við en gratis Proveflaske. tíðliga vóru vakt við horn- i hesum greinum minum er ikki Kneips Emulsion musikki. 18 einans tann at harta Sunnbingar, | men royna al fáa eitt annað |. 5 | æ betri skil á grindarakstur í Før- Felagið „Framstig“ æ oyum; norðanífrá frættist eisini | „our míssur fyri landið. á hevur fund í sali >Havnar ' frå øgiligum grindaklandri; tað fleiri grindir fara aftur til havs. "orretningslivets arbeiðsmannafelages í annað- ÁÁ r harmiligt, at ein grindin fyri | ; . ; íðvík , 5 el harmiligt, at il 8 u I Men er, lad jarðahvalurin, ið kvold miðvikukvoldið kl. 8 $ og onnur eftir fer aftur Í ÞAYið | saldað hevur henda stóra miss. i /ngdom. sp. Løgtingsmadur M. S. Við- i av ringum alvoldum, tí hvussu og fyri ein part er lað ivalevst stein flytur rødu um uppskot + . . P 8 z » - « « « Á . —. . . . ; ». ; á ; stórur missur ein góð grind í |, ; sr År , 1 A ; srelning OM. arbeiðarafelagsins viðvíkjandi á p - fyri at so er, ja, so ræður um alt En lille sørgmunter Beretning $ j hesum ringu tíðum el Á fána jarðahvalin burtur. Og tað | hvorledes det er fat med vore Sprog- lønrindanini, og hvussu mål- i landið, kann fåur meta,« kann ikki voldað miklan bágg | kundskaber, indeholder den Erfaring, De fingernemme Smaapiger kan | inum hevur gingist á Løgtingid, Hetta eru av sønnum Slór | at fáa hesa lóg | ta: Lí iv: at Forretningslivets Ungdom, trod faa meget ud af lidt, Ogsaa pva Hat | þar tað í 4 år hevur verið til | F í i ai i g MOYKA, Ú IVa- »ore udmærkede Skoler, Fortsættel- tens Omraade. Maaske kan man ag- ; R . . , al | | vore udm I : ISKe Kan mar g . . orð, ið prågva, al høvundinum | jeyst sígsia allir r; : , ; viðserðar. ikki siålvsålit tå] eysl síggja allir rætthugsandi | seskursus ete, ikke gerne udsætter saa vende Ordene om og sig ut de 5 KER ri sif "Sí og sti S- . . Po M lørvat KKA SYMVSAM 5 SI NS Føroyingar, al henda lógin er | sig for at tale andet Sprog end det kan fa dt ud af meget, De store virðing. Hann skal harta Sunn- oræltvis, hjemlige. Endda Svensk i de alminde- | bløde Filthatta | pludselig frem- bingar og fáa annað betri skil á lavnaðarmenn fora tann poli lige Talbenævnelser kan bringe det | komme som de nydeligste smca Hat- | Politiskur fundur. rindarakstrinum! Heyrði tað tikk, at:allur gamal órættur skal mest hjælpeløse Udtryk i deres Øjne, te, der er helt pers re | Udforel- Poliliskur fundur Var seinast: bert evdnaslt honum al fingið AK, í a Ir Jalal orætlur ská og som for at bøde lidt paa Situatio- sen, En lille Finess« mderforet SKUI Undur Var Ssermnasia an kil 1. , 5 rættast aftur. Latum okkum | nen raaber de saa højt, som om vor Opsmæk det er ikke mezet der | Sunnudag Uli í Hesti. Formaður DEWMI SK d Sr ar ; SO * . : : . ir > alrfje ' " A : rs - vetri KI í IA ssti mum, fylgja javnaðarflokkinum, so | berømmelige Halvtreds, Halvfjerds | kræves, før Hatten har sit ege; Præg javnaðarflokksins, M. S. Vidstein, var nógv vunnið. Men lad fær | kemur eitt annað betri skil, | og Halvfems derved blev mindre | Enhver kan forsøge at kopicre: Tr helt rødu um: »Hvat javnadar , ... ; i í , Á Hi | P A É pc : } : > í í aðar- hann ikki, soleingi sum grinda- | jkki bert á grindabyti og grinda. | #44“ fuldt í Udlændingens Øren smaa Piger med Hat paa menn vilja, og hvat vit hava i 2 fara aftur at hú 10 > 2. 7 Man kan bebrejde Ungdommen, at Jú, og í lava I menn fara aftur at håsum vid aksiri. men í oll før bæði | kvitt: æm lexslisa vid Fr . | 3 . I |; T ; Tak . en 1 øllunm Ørun DÆðI den ikke i tilstrækkelig Grad benyt- <vidtanum«, og næm eys 19a VIN Bú ; OKI að Vvøstt Og SDIKI, i í if : 4 : ; ; ; : - : £ enn OR 9 B 1 Á á landi og sjógvi, og lað treingja | ter sig af de gunstige Betingelser ; 7 lingstarvið hesi seinastu fýra meðan jarðaeigarar, sum liggja | vit av sonnum til. for at skaffe sig Viden, men man kan Mange kloge Hoveder. | árini. 1 og sova middagsdúr, meðan Tað sigur seg sjålvt, at tad | oøsaa bebrejde Forretningsmanden, — ? . . ” . . . » LJ J' . ' ee , d sk 2 dråpid stendur uppá, fara við eru ikki oll plåss í For at han ikke forlanger de Kundskaber Der blev forleden ved et Møde sagt heil | | Vil Grind pi ! BrONYUM. | af sína Ekspedienter, som er nødven- rerum ivalum. | »Lrinda- , Ala á |; á ar 05 ; … i nogle spøgende Ord om Kvindernes s : 3 PN sum eru hóskandi til grinduvåg, | dige for at betjene Kunderne tilfreds- og ; Fund við ljósmyndum maður fáa annað betri skil her N 7 £ ; manglende Opfindertalen Í Til. fS li A 1 ikki Kv og skal tað verða síður her á | stillende Og det er desværre ikke kun stedeværende oplyste, at det na art helt harra /. A. Stjerne, frå på á lundi, so må hann ikki slyðja Í 1,4; at heir ið Gns sinn orj Sprogkundskaberne det skorter paa. |--- — Tok: al Get MI SAGT ph JL ; Í. EU 9 landi, at leir, ið finna eina grind, prog sk e, di rter I vilde være noget af en Katastrofe, | Keypmannahavn, í Goodtemplar- FÅ afturhaldsmenn her í Føroyum; fara at reka hana til sína egnu | Fr det mon, fordi der skal spares ym Kvinder) SM r ski H - . í í i i í i ( vinderne ogsaa var oge 0- í . 301 ? í 140 vita vil, al teir nera um | hvad fyri at fån jarðahval » netop paa den Konto, der hedder | .c4ere. I 1980 var á mi; td salinum í Havn sunnudagin. ; , VOV VI i ai arv: i i LL: ; P veder«, bu! ar der nemiig i aff. ar « ge : í f, . tóknannin upitalistin g yri á ta jarouhval, so Gage til Medhjælperne bag Disken? Stadt to) ve bi : A letta var hansara seinasti fundur | i ; Ki i 8 sr í : , rr Br * nr Í ; . ted talt 2 ) atenter, hvoraf 0 ; R í Ne AL bari 0 verða ikki nógvar grindir dripnar I alt for høj Grad ser det ud til, at | „. Panihavere i indlandet, 1317 ul | Á hesum sinni. Hann for aftur Onelgarm. — I Lara unn“ | her á landi. Men kapitalistandin | der ikke fortanges andet af »de, der | p,.., í tálandi tal t | lil Ke annahavni ið ; var man lítið bata: tí lað ., L ; s Patenthavere i Udlandet. An et a | vevpmannahnavnat VI( bingar Ma i MIT; í er jú so vorðin, ut har, sum | Staar bag Disken«, end et pænt Ydre. Kraft værende P | Udgan Fjaldrinut igjå Je : , : pr d . í dl, , ralt værende Patenter ved Udgan- »Ijaldrinum« 1g91ar. . skilja vit ógvuliga væl, al få- hann ræður, vil hvor veita valnið Hvor forsvinder den ældre. erfarne, | „ n af 1930 var 7140. I Tiden fra 189 ; EIS 3 tækir Sunnbingar ikki hava tíð | á sína egnu mvil samvittighedsfulde Medhjælper hent 1930 er der udstedt 43,589 Patenter. F An : , . ' 5 Hu. Den, som í: Husmødre f, Eks, kan - j 4 2 ella ráð al reku jarðaeigarum í ; | i | Naar man læser de Tal, er det slet | 8 Fad hoyrist javnan, hvussu | raadfore os med ved Indkøb af dette ' ; Fråhald beidid Vági grindir. Sunnbingar missa | 1. j Á : VO 19 1 ; ; ikke mærkeligt, at der hersker Frygt råhaldsarbel . 8! 8 5 klandur og stríð millum jarða- | eller hint? Vi, som efter Statistiken Á Kvind at ; í minsta lagi tveir dagar, tá leir eigarar í leim vmisku bvød forvalter saa og saa mange Millioner I as | ; ; i ska es Vin tova av goodle mplar . , } ; op . Ð : YSd- , : Á „ag med at opfinde í , yo ; ara til Vágs í grind. Fáa teir unum er atvold í. al grindir aarlig, omsætter dem í Forretninger- ; regluni »N.1. 0.G. T.« er stovnað ; o eitt ella Wwey kók av grind, sep sur árið. KR hø a. er det for ubeskedent af os at í Golt. Hon fekk navnið 3 . , þ AN et & « . + N ; . rla og P ðAtiani ncjal a cm ;, Á . . so verður døguråin dýrur. Tál|horrst sive allar tíð; ortenge sagkyndig Beljening. Social SY SELV »Glottin«. Báðir kennararnir, ; ; ; j I yrst gjøgnum allar líðir, og set hør det at staa bag Disken være I KN. fíl. , ; Di , . ) . i må grindin heldur svimja í friði. | 40 verður al hoyrast aftur et Erhverv, der giver sin Udøver en lille fikst udstyret Pjece »S; | harrarnir S. P. år Konoy og , - . c í Va: i Fo av i , ? ve S æøve selve gøres toklame (fy Tetair . … i i Sunnbingar lata seg ikki harla | gø 4 soleingi, sum jarðahvalur Midler til at ernære sig selv. Og for í ; gøre Reklam De Ulst« RÅ J. Simonsen eru vid í hesum 2 ; : bi 5 Je í i ; ; Á v noderne Sykursus. Jer er ikk: ella kúga av jarðaeigarum, um verður byýttir at vende tilbage til Udgangspunktet, Tvivl om. at m Damer | Prod | arbeiði. teir kalla seg grindamenn, ella Fleiri ferðir er tud álið den sproglige Forstaaelse: Lad der af færdlgsyede Kostumers letter Eisini í Sandavági er ætlanin hv 71 T ZA: i mat 1 vore Butiker staa Mennesker, der mi] T " ; i J 1vat teir neyna seg. Tann tíðin borid inn á Førov: : , Tilgængelighed alligevel foretrækker | at stovnað eina stovu av >N. Í. É vo dø ; rið inn á Føroya logling um | selv paa en beskeden Plads udadtil i Pin - deb er farin, tá jarðaeigarar | | . i af og til at have en hyggelig Dag | (0. ( T.« æst Kenn- | arin, tá jarðaeigarar høvdu |. An inr ! | f ; g .G. Ta nú í næstum enn ? at fáa jarðahvalsrættin burtur kan fortælle, at her bærer vor Folke- med at sy en Kjole. No Veiled | . re . . { 3 en le. oger e 1164 : SA alt valdið her á landi. Tíverri Men altíð hava jarðaeigarar | OPWWSting god Frugt. Her har vi nit iP n å arin harra Poul Joensen er vid 6 j á i avi Jí aelgarar j og - i 18 til resning, Lægsyning. Klip ; …e at tann líðin hevur verið, Og | verið so mannsterkir á lind baade Viljen og Evnen til at ville ning 0, s. í. er da ikke af Vejen Det í hesum arbeiði. i : ; : … : i 4 5 á gore Ver ” ; ; Ha De Ha BAR I Á Fu jardahvalurin er ein av teim | tejr hava fingið køvt hella tydn- | født ) et tie Land OP OM pl 8 | lle Pjece giver denne Vejledning Í fylgjum, sum tann svarta tíðin | - . p 5 . i ; sb 1. S. en morsom og lærerig Form. Og helt ar „a í ; ingarmikla mål. Einaferð ruraðu Herligheden faas for 50 Øre Inini SOE fordi inn yvir land okkara. Al 3 ) igheden faas for 50 Øre. Fleiri bladgreinir, larðahval - , : leir fólkið í svovn við stovnan + jarðahvalur enn ver« ur býttur, av einum peninsacranni, sum ið ætlaðar vóru til hetta blað, i kemur av lí, at jardaeigarar og skuldi keypa jarðahvalstættin 9900000900000000000 mega bidja til seinri. + . . ; h ad | í c æ ss 9 S 8" kapilalislar enn hava nógv ov- en tii A j Pas paa de kolde Gulve, % i ; i VM ella Orætlin — frå jarðaeigarum. 4 stórt vald her á landi. Í tí tíð- að kundi verið forvitnisligt at 6 DAME… pb 8: UN . c þ ; 'Vilnisigl á Í 4 ni, lá jarðaeigarar høvdu alt Ti ; , SR AG 3 RG ið | á | lå skinaÐ fingið greiðu á, nær ið vónir REVY 145 og 157. fe valdið her á landi, tå skip: ) ðan nvarp | orn Fi Ala best (At SKIPAON Í eru um, at hesin grunnur verður Meðan avgreidsla »Føroy So- to teir soleiðis fyri, at jørdin fekk nóg slérur til at avlovsa jarða- cial-Demokrat«s hevur máltr. A part av ollum, sum til landið A ef ' ia 00000000000000g0goo 3 þú , i hvalsórættin. nr. 143, so hevur áhyrgdar rr kom. Jarðaeigarar tá í líðini , ; 7 = Ha Os; A 157 ER K 4 gar ; | omni Høvdu tygum, harra blad- | HOLLÆNDERHÆ TTER maður blaðsins máltr. nr. 157. BT vóru sjálvanda eins og nú. Tað stjóri, gjørt so væl at fingið ver fx | | jóri, g æl a ngl PN) f galt fyrst og fremst um at raka greiðu á hesum máli STM % eldin undir teirra egt ok … É HJØGNU ; j | gnu koku. heidrada blað tygara, so tvkist Sagt seg frá. Á ann andi 1 val ro , å í ; 5 kapitalist ja nu ne veist Í mær og fleiri væl um at lesa Skrivari Havnar byråds, harra É aptlalislandin, k á »sk- 2 : | I øh ; ph verið í Vi tá håsk- | hesa frágreiðu. J. €. Jensen, hevur givið seg ' i + OVN , 3: i 5 SÍÐA ; : T kað; Á jóndaandin. J. H. Ð. frá at vera skrivari hjá hý- gå ann skaði, sum hesi 5nda- ; OM kað in bónda ráðnum. og kapilalislandi hevur voldad, | verður neyvan aflurbottur í } okkara líð. Hann verður íkki Um jarðahvalsgrunnin og Endvidere mener »En ældre Hus. Í Fiskasolan. 1 url Hue: lyrrenn em reinmari | U peningurin er nýttur moder«. at Børns Sygdom ofte frem- M. Mørk fór við »Tjaldrinum« 4 og slerkari anc ær Í Í tegartil, vilj: i criva í næst: es , Jarnet sidde me- . ; po Få 8 | FRAT di tel loyvi al AG vilja vit skriva í næsta kaldes, fordk Ba let 8 ider fol ÞÁ til Keypmannahavnar fyri at á grógva í mannasálunum. Men | blaði. get paa et koldt Gulv. Det gælder byrta eilt »depot« til solu av på hartil krevist eill stór ) - Á by sine baade paa Aeyler og i Hjemmene COON : ur te st rt pigen Abyrgdarmaður blaðsins. D r ikke a! > 1 et Der er altid Træk og Kulde nede førovskum fiski. á ingsarbeiði. Tey fátæku fólkini ; NR | H ke alle Born det klæder ved Gulvet, og de smaa Børn er mo ; il FrÅ ma ; — at have Hætter der slutter stramt ruIver, Og OG SM i er mo- + verða Í "i arnagar f me 0 P y ( rolig Cl | i barnaårunum sli til om Hovedet, De nydelige Ho!læn. | Set mo ltagelige for Kulde, Paa full av ónyllugum kongasøgum Hvad Videnskal ikk derhætter, der lader en lille Haar. | Pornelægekongressen fremhævedes | Nevndin er: 1, , á Á 7 Sk: 1 2) í C . yahatm al sá & sf og lílíkum í staðin fyri sam Vad Yidenskanen enanu sikke dusk fri ved Ørerne kan saa være | ingebetændelsen som en meget viðvíkjandi >Bann móti inn p ; ” . Vi Pi pe pi ro, A á 1 9 í - i felagslæru, sum kann læra tey véd. »det rigtige« Den kan syes af en | SÝÆr Bornesygdom, d: i sav Anled. flultni á v råsdrekka« hevur at liva og al hugsa sjálvi Hvad er Sevn? Silkerest, eller af en Filthat en | "Mg Hl stor Dodelighedsprocent. BAÐI 8 á l Á + á 4 + Blind ; bókl Ár 4 Hvordan kan et Øje se! Voksen ikke mener er brugelig ti) | Dette burde unge Mødre og Børne | byrjað fundir sínar og kosið 4 »Blindur er bókleysur maður, | ; se? a Þ R lejersk ægge Væ £ , 41 for Un iðalakið Os ÞE ? Hvad er Elektricitet? . hende mere, Er det Filthatten, der plejersker lægge Vægt paa, harra P. Jensen til formann og pr sigur orðalakið. Tey fálæku Hvorledes vokser Cellerne i et Træ? maa holde for, skal man ikke være Johs. O. Joensen til skrivara. ? hugsa ovlitid, ti tey lesa ovlítið, Hvorledes skaber Rosen sin Duftz | Karrig med at rynke Pullen stramt i 1 ey trúgva lí, sum afturhalds Hvad sker, naar Føden iltes i Le. | Sammen med adskillige Stikninger, ] + f..! : > at:2 Heller ikke ; ; menn fortelja fyri teimum. gemet: mea at:brodars et Jef I. Q. GG. T Men fyri ul kol fl til Hvad forandres i Jernet, naar det | 98 fikst Broderi over »Nakken«, Og . . Á . Á | ; K i tur | bliver magnetiseret? slet ikke epare paa et lækkert Foer. „Sverri kongur« hevur sam- SAKINa, SO SK 0) Wi . a- , ; - p . ; , Å ið : i æ Beva je Mas kan en Hund spore et | Det er a halve Fornøjelse at komu á Foroya Fólkaháskúla muour« ræ Í, at lað er ei enneske? være med til at 8 ; : . i. á 5 ro á 6. hvordan smadan hóskveldið 19. novembir kl. '/y9, Mod barskt og fugtigt Klima yder Kneips Emvision den bedste Be- skyttelse, af hidtil ukendt Det er el enestanende Styrkemiddel Kraft og Virkning. Kneips en Pynt bliver lavet. Derved kan ogsaa opnaas, at Barnet faar Øje for Akkuratesse og Orden ved et Haandarbejde, Altsaa: Den lille Skønjomfru kan staa ved Siden af sin Mor, medene Ur Føroyum. Torshavn.