týsdagur 17. november 1931síða 2

sd SRA GR — Í i H i i Få # á Á Menkels Vaske- og Bileg-Boda Uden Klor DANSK ARBEJDE A9G III, Naar De køber Persil Henko saa glem ikke at faa „ATA“ med! ATA, det udmærkede Skurepul- ver kommer ogsaa fra Henkels Fabrik i København — Valby. Den, der een Gang har brugt ATA, vedbliver dermed. Alt bliver som nyt med — ATA! tað fólki, sum ferðast sum tur istar, menlaðir menn og kvinnur, nállúrvinur, sum eru møddir av býlívinum, vísindamenn, nerva slitið handils- og kontorfølk, at beiðsfólk, sum jovnum mán ir hevur lagi ovrur I til eina svalandi sumarferð Slík fóll bera einki ill við sær lil ley lond, tey vilja. Ég havi áður eina tra staðnis sagt, at fáa vil uppá seg so mikla fremmundviljan sum t. d. Noreg, so skuldi her verið árliga lagt niður í landinum yvir mill. ki um so vit brúklu em slóran penin il (urist reklamu í úllandinum og eisini her heima Her er vinniliga ein so stórur lúlúr, at vit ikki el kunnu FF hatt Í ) | lata hella málið im okkum canga. Landsla likindin ( í í 1 F I eill IFCNHNAan Und ] ( vi {I } ( fuclabjorgini tirnar, dranga na Vil hava Kraår D (ll (0 lóralr i llaútsjóni Vil hava øln Í erva í lí l Vit hava valt ið till ulan veðurlagi- um her kemur Við EINUM Slórum n« I egin Her er inki era utan il oyna it lala lað lí | im uns! VI ] 11 ni ! Få í nin Í Lan Í m iel | n ( um Inur |] d ur ) {ti dUunum ) ] Ina Iel ((t 10) ni hi Í } Í þí I lá 19 tl) ro ni Í lel eitt tl Ik} KOMU kervl fyri h | hall | | øl holl fyl Í | Í | | 0 atti | I u kundi tikið til Ino | Í 13 i cinastu } ( il nar er frå U lunum [i valligari í d il havinum í | ( Í islondi 1 TIDI Í Í 1851 nú vera til at lo í hend I favni hei Førovum Fiskivinnan tvkislt | ilja erast tvørlig her hjá okkum, vil mugu lí leggja dent á al fáa lað, vit kunnu, burtur úr fí fasta landinum. Sverre Patursson. NYT I AANDSLIVET D )S 1 Í Væ- gels je sam kende Købmandsfor« ed Købmænden« Fader Hr. Schja Spilst Han vil udsen- l t Fam ehlad Dans Hjem hvis Indhold skal | S A 14 Forbrugere i Hu ) f ler den Grad i I» le giemmer at gaa í Brugs- Sa es former Købmæn- e3 ga Bevægelse sig | mer 8 R Dk k } 1m- } La í saa han lige f- YD ege sig hos Kolonial- ) Hjørn« men ke et - g og gar han lelig I Købman 1: skal 1 nm i Disk J ialv Pund Kaff { € eg ) æret 1 I> } men eg lar ge lemn eden S y tuf Í B Danske Hjem Saa m de he I | telt Pu Kafi r at bliv. igen igenl D } 114 For Re naa g sig bli ] B get tørt, ] Mi! D yr at Di in faa Lejlig- Í #1) 0 1 e P I ! Købm len. I p- H B D or (1 4 Sín l - Í Købn skred 1, til ) | 4 } købe Í I DE Sd d- í Omdøm- | 11 nfatté } ) ) H Fanke- I IK á ] mme Tøj I 1 D synes 1 | 1 faa I i 18) fo t po som | 9 | r 9on 1 n faa | Hven e følt H, ( A mder Barn on | ræmm 1 | 1 Nis r Ros rr Kaffemølle r b I na Kirkeklokker. I in- 7 B ( træffer man saa- Í I g Por som hos | í En Lyriker, som 1 n m H d lader Poesien ) R € Købmændene søger efter Agenter, md ulered som kan gaa forbi et Is mejt som det være bekendt, sid- der i alle Ísmejerier Enker i den + gør det Aider, hvilket anskeligt for en velskabt og nybar eret Agent at gaa forbi. Det er en treng Fodring, men den skulde nø- lig forhindre Købmændenes store andeligt lammende Fremstød, der nu | | ; | er sat Gang, | Et Vindues-Arrange- ment i Stedet for Urte- potterne. Mange Husmødre taler om, at det r kedeligt med de mere eller min- dre grimme Urtepotter i Vindues- Blomster og Planter, Aarstider ikke karmene med ler paa de forskellige r lige kønne, Nogle har maaske nok tænkt at reformere paa dette Om- raade, men det er blevet ved Tan- ken For at raade Bod paa dette vilde jeg gerne meddele de ærede Husmødre og andre der muligvis ygsaa kunne have Interesse deraf hvorledes man kan forskønne sine Vindueskarme ved et Vinduesarran- ment, Vi kender jo alle de smaa Japanske Haver fra Blom- Vinduer, og netop saakaldte sterhandlernes den Stil er særlig anvendelig hertil, I en galvaniseret Kasse i Størrelse med Vindueskarmen og ca. 3% Tom. me høj (10 cm), fyldt med god Gart- nerjord. kan man indrette denne lille Have, I hver Ende af Kassen Jorden | Urt "pott: maa øge saa højt, at en lav kan være skjult i den, og almindelig inddeles ef. leri sættes Planter af Højde Haven er Skøn med di Resten af smaa vidunderlige Plantearter, der overalt kan faas for en billig Penge, Er et af Famili. ns Medlemmer fiks paa Fingrene til Løvsavarbejde kan der laves emaa Træhuse, pyntede med livlige Farver og smaa nydelige Broer, Hu- sene maa anbringes paa den højt- liggende Jord for Enden af Kassen, g derfra gennem hele Haven an- lægger man smaa Stier af rødligt, markeret med smeaabitte tynde Grene, der er skraa i fint Sand, Hegn, dannet af paa . 24 cm ned i Jorden, støttet paa begge Sider skaaret over lige store høje og stukket if smaa Sten, De fikst malede Broer anbringes efter Skøn, Har man Lyst til at forskønne Haven mere, kan man fastgøre Kassen langs med Kar- begge Dele Fet med anbringe forskel- Karmen, f ÉEke afskaarne Kolonihaven i Vaser n Statuette ell. men, saa gaar i hinanden, og san ligt i Blomster fra eller Krukker, eller lign. mellem Slyngplanter, plantet i de yderste Hjørner af Kassen og le- det henad den= ' ter, saa det dan- ner en smuk Baggrund for Haven. Til Slut kun dette: Har man yder- Skønhedetrang, kan man an- Kassen ij et Fletværk af Træ bring« (hjemmelavet) med en solid Træ- bund og male det hele i Farve med Stuens Træværk, og lader man saa nogle af de í Haven plantede Hængeplanter falde ud- st et har- monisk Hele, der kan bringe Glæde i ethv. Uulillge Slyng- eller over. danner di smukt og rt Hjem, Fru P, H, we SO UA SOUR 6 0010) 00 0 AAN Sørøvere og Radio En Opfinder af gul Farve har kon- strueret et Apparat, ved Hjælp af hvilket man haaber at komme Sørø- veriet til Livs. Skibene Í de kinesiske Farvande forsynes Ledning langs hele Rælingen, og Berøring af Ledningen sætter Faresignalet 8 O 8 i Gang samtidig med, at Skibets Po+ sition opgives, med en Siålvstyrisbrøgd. Fólkatingsmaðurin A. Samu- elsen segði einaferð — í einum serligum viðfangi at í Før- oyum vaks ein nýggjur klassi upp, um hann so målti siga, nevniliga teir menn, sum onga vildu koma jørð åltu, og sum = J framat til at dyrka jorð. Teir menn måtlu koma til at fáa jørd til uppdyrkingar. Um nú A. Samuelsen bert hevur sagt líka uttan al aftanfyri, er hellar so fram, hava nakað ikki gott at siga, og tað ger eins tað Tað sum skal leggjast merki til her, Soleiðis er tad nú einaferð í Føroyum, sama í hesum viðfangi. er at orðini eru sonn. hesu orð sum skulu galda (0) og áskoðan sambandsins, so. er nógv vunnið; men so sjålvstyris- ella hvat er teirra hugsan um hettar flokkurin, hvat vilja teir, mál? Tað kann ikki sigast, at sjálv- styrisflokkurin hevur vilja framt teirra sum sak træðarmanna, einki eiga. Tað sæst best av ti, at sjålvstyrisflokkurin vil hava jørðina til føroyska óðalsjorð. Hvat í tað vil siga fyri lað upp- vaksandi ættarlidi, ið onga jorð Set fyri, at oll jørd í Føroyum var ogn- lætt lað so verið hjá teim ognarleysu til eigur, er lætt at fata. hvussu hevdi arjorð? at fingið træðir? Ja, tað er ikki so ringt at Vit oll, stríð lað er, tá ein ognarteigur svara uppá. vita hvat skal nemast, verið seg til húsa- grundir ella annað. Fyrst ringt at komast at, síðani dýrur, ofta ovdvyrur, fyri fiskimenn at fáa. Higartil lað toluliga lætt til al fingið træðir, tað hevur gingið so eftirsum mesta av Foroya jørð er allmenna ogn, um ikki beinleiðis foroysk; men luð kann altíð væntast, at her kemur ein broyting í til tað verra fyri fiski- mannin av ávum sjálvslýris- flokksins, eftirsum hesin flokkur hevur líkið sær til endamál at avtaka allmenna ogn og geva í hendur á einstakl hana upp ingum. Tað ræður lí um, at leir ogn- eru eill arlevsu fiskimenninir sindur varnir í framtidini, hvønn politiskan fokk teir stidja. Út viklingin fer skjótt fram, so tað kann henda, at áðrenn vit vila | Husholdningsskolen. 3 Maaneders Kursus begynde til Januar. Naina Scharla. av, eru vit avskornir frå at fåa jørd til uppdyrkingar vegna tann jardapolitikk, Í. Patursson og hansara politisku felagir føra. Val stendur fyri durum, og tað at komandi log kann vera, lingsval kann koma at hava nógv ut siga komandi fira árini; so her er veri al ansa efli hvussuleiðis leir politisku flokk stilla sec arnir hava vvirfyri jarðaspurninginum. Her må for ast fyri, at tann politikkur fær fleirtal á tingid, ið vil gera 120 torforari hjá leim ognarleysu at á jord til uppdyrk fáa hendur i ingar. Her må slrevast fyri, ul lann gamli høvdingapolitikku: verður útihýstur úr Føroya logtingi. Fidin sýnir og dømir progva, at politikkur er stríðið um dagl igt breyð. Skúlalærarar, bøndur, keypmenn, ella hvørjir tað nú eru á tingi sita, hava til allur líðir hugsa sum so: vertin hvat annar fær, eg skal nøra at mær; ein yvirgangur, sum ikki kann tolast longur, hæðka pen sionir, emhælislonir o. s. fr. medan Føroya fiskimenn mega betala og einki fáa. Fiskimenn mega manna seg Ð upp og fáa menn inn á 5 egnar ting til teirra gagn og frama. . Streymur. Randbemærkninger, Det oplyses, at Forfatteren til Betty Nansen Teatrets Stykke, Hr. Schlti- ter, er ansat paa et Glasværk, Saa er det derfor, han beskæftiger Sig med saadan nogle Skøre Emner — besyn- derligt nok uden større Klarhed, Danmark og Norge staar ufrit over- for hinanden, siger Statsminister Kol- stad, Paradoksalt nok er det fordl Norge har taget sig saa mange Fri- heder, Nordisk Fjerfabrik har overtaget Sovjet-Ruslands Eksport af Fjer og Dun, Det bliver sikkert en Kæmpe- forretning, Sovjet kan jo ofte lave | en Fjer til fem Høns,