týsdagur 15. mars 1932síða 1

FRÆLSI FØROYA: JAVNAÐUR CIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR VSINganDrisur L Nr. 11. | 20 ovr. á 3. og 4. fyri petitreglu: 30 síðu. avslåttur í ovr. á forsíðuni, Við størri lysingum fæst þrísinum. Tirsdag hin 15. mars 1932. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum Telf, skrivstovun., og Porto. Blaðið 6. årg. 143 DA MAN BENYTTEDE SKJORTEN Sporgsmaalet om Montfoden d. v. s. det Grundlag, hvor hele Møntvæsenet bygger, maa vel aktuelt, og nedenstaaende Arti kel vil med Interesse: paa nok siges al være fra »Brugsforeningsbladet« derfor antagelig blive læst gaar Pengevæsenels Historie vartusinder tilbage i Tiden og viser, saasnart den menneskelige Civilisation kom ind paa Bytte- Økonomi Standpunkt, har be- nyttet Hjælpemidler under en Her ;maelig for at lette Omsætningen it Varer. | Sang berettes det, hvorledes de anden Form som uund- [Miadens syvende tørstige arkæiske Krigere, da en talrig Flaade af Handelsfarløjer lastet med Vin ankom fra Lem- nos under den trojanske Krig, skyndte sig ned til Stranden for it købe »nogle ved hjælp af Kobber, nogle ved det blinkende jern og g nogle ved Huder, Kvæg og Slaver«, AL Udveksling af Varer under denne Form maa have været be- sværlig er imidlertid sikkert, og da Hellas morgenfrisk stiger frem af den gamle homeriske Sagataa ve, er dets talrige Lande og Stæ- der allerede udstyret med et ordnet Møntvæsen. Gaar vi læn- gere øst paa, finder vi, at de hi storiske sumeriske Konger havde Korn som Møntfod. Et Lagerbevis paa Korn, som var oplagret i Tempelmagasiner- ne, gjorde Tjenesle som Penge, men Sølv Guld, g paa Virgils Tid var Guldet kom og siden g saaledes slanet igennem som Værdimaaler i hele det romerske Digleren Udtryk Rige, at ga for en Kendsgærning, der var flere Hundrede Aar gammel, da han prentede sin berømle Lin- je om >Guldels hellige Ry«, det vil sige Guldets af Traditionen hellige og befæslede ensartet Værdi. Siden den graa Oldtid har altsna de ædle Metaller - Sølv og Guld været Grund- volden for Møntvæsenet, og selv om der netop i de aller- est moderne Dage reltedes en Del Kritik mod den Maade, hvorpaa Guldet fungerede som Værdimaaler for Cirkulation af Omsæltningsmidlet (Sedlerne), er Nali- onaløkonomer og Politikere dog Grundlag og man blandt nogenlunde enige om, at del er meget svært at udfinde noget andet, som skulde kunne erstal- te Guldet i dels Netop i Forsøg, som gennem Iisloriens nysnævnle Funktion, de ulallige forskellige Perioder er blevet gjort paa i Praksis at erstatte de ædle Metaller med andre >Mont- fødder«, med et andet Grundlag for Udstedelse af Sedlerne og lignende Omsætningsmidler med en nominel Værdi, viser delle til Fuldkommenhed, Mange af SOM MØNTFOD Der findes mange mærkelige Valutaer i Pengevæsenets Historie. Baade Kvæg, Korn, Kakao, Knive, Tobak, Øl og Bæverskind har været anvendt som Grundlag for Møntvæsenet. disse Forsøg tilhører de mesl interessante og pudsige Omraad kulturelle Ud er indenfor den klinø vikling. Skjorten som ,,Møntfod«. De gamle Sumerer havde som Korn-Møntfod, Ægyplere, og- Folk, Haanden al allerede omtalt og for de gamle saa et agerdyrkende laa det Jordens Gaver til et Grundlag nær for gøre for Pengevæsenet. Paa Tut-Ankh- Tid Ægyplens Valula, og i Amens var Kornet Grund- lag for hvor hans umiddel- de Grave, bare Forgængere paa Ægyptens hviler, har Billeder Livs Skaber og Kongetrone man smaa af Guden alt Be- hersker, tilvirkede af smukt flet fundet Osiris, tede Kornaks. Man kan uden vi- dere sige, at en snadan Korn- Valuta Værdimaaler opfylder Kravet til en fast bedre end mange af de abstrakte Regule- ringsmaader. som gennem Tid- erne er blevet udspekuleret og derved gjort til Genstand for Indflalion det sige Cirkulation af Sedler uden Forsøg. vil Dækning — er umulig í et Sy- stem, hvor hver eneste udgivet Seddel Vare mængde og hvor en større Del modsvares af en af »Sedlerne« indenfor en be- grænset Periode maa blive ind- Al og primitivt, at det paa en vis løst. Syslemet er usmidigt Maade kaldtes til Live igen saa Snes Aar siden, da man i Tyskland under det faktisk optog sent som for en halv værste = Indflations-Raseri Laan i Rug-Valuta. den saakaldte Rug-Bank til. De gamle Kinesere, ogsaa el da kom agerdyrkende Folk, løste deres Valutaspørgsmaal gennem en Pe riode af Historien paa en meget praktisk Maade, idet de gjorde Knive og Landbrugredskaber til Omsælningsmiddel. Smaa Gra vor-Knivevari Omløbsom Mønt i Shangtung fra det 7. Aaarhund- rede til 221 f. Kr. Gennem en særskildt Lovgivning var del bestemt, hvor lange disse Knive skulde være. Spader og Hakker hult Skaft í to Storrelser cirkulerede samme Maade i Aarene mellem 600 og 350 f. med paa Kr. Endogsaa Skjorter af Klæde og andre Klædningsstykker var efter nærmest fastsatte Regler Mønt i Kina i gamle Dage. Min- det herom holdt sig længe, thi da Kina senere gik over til Me- fik denne Form efter | »Naturmønten;« saaledes fik Pu Skjorte, talmønt, mønten Form af en Faomønlen af en Kniv. Fra Oksen til Bæverskindet. Der forelaa her For- hold, som samme da de første græske og romerske Mønter fik Formen af et Okselaar eller naar Bille- det af en Okse blev indprægel paa de oprindelige Guld- og Sølvmønter. Den tidligste Værdi- maaler havde, saaledes som de homeriske Digte giver Oplysning om, været Kvæget. En Ting har været saa og saa mange Øksner værd i ældre Tider. Inlet var da naturligere end at kalde den ny Melalmønt for en Okse. Af det latinske Ord for Kreaturer (pecus) udleder vi den gamle fra det romerske Sprog over- leverede Benævnelse paa Penge pecunia (man har paa Dansk Ordet i pekuniær). Naluralie-Mønt har, hvor For- holdene iøvrigt pri- haft indtil vore Dage. Amerikanske og ka- har været mitive, Anvendelse nadiske Pelsjægere, i Tiden der ligger blot et Par Generation til- bage, belaltes saa og saa 5 mange Bæverskind for deres Ammuni lion eller for deres »Ildvand.« Her bevæger man sig paa Græn- sen af den primitive Ombylning Plader af Kobber, som i sin Tid | nær» | er benytlet í Sverige, er mest at belegne som Naturalie mont. De spartanske Jernmonl og de tørrede Kakaobønner hos Azlekerne hører ogsua til denne Kategori. Tørrede Huder og tør- ret Fisk var ogsaa Mønt efter Oldtidons historiske Gry i Mid- delhavslandene, dette forklarer en Del antike Mønters ejendom- melige Form. Tobak og Øl som Grundlag for Seddeludstedelse. Alle disse tidligere Naturalie Mønter havde det til fælles, at de kom til Anvendelse i snadanne Tider eller under saadanne Fort hold, Metallei Metalmønlten ukendt da de ædle og var eller yderst vanskelig at fan fat paa. De Forsøg, som er blevet gjort med at benytte Naturalier som Grundlag for Penge-Cirkulation efter at Guld og Sølv er blevet , 0 almindelig benyttet indenfor Pengevæsenet, er ganske natur- ligt af adskillig større Interesse. Del være egnel til at Sensation, at kan da forst og fremmest vække en vis adskillige af de Forsøg, som i saa Henseende ildrager sig slørst Opmærksom ed, blev gjort i Nord-Amerika, i vore Dage Verdens Guldmønt fod-Land frem for noget. End- ogsaa efter Begyndelsen af Ko- | onisationsliden i det 17. Aar- undrede var Skattemyndighed- erne berettigede til at oppebære Skattern« i Form af Kvæg, Ris, Fisk, To- For- in natara, det vil sige bak, Smør, Raajern, alt i hold til en Slags Kapilelstakst. I Særdeleshed spillede Tobak- Rolle. I Aaret »Tobakssedler lovligt ken en vigtig 1727 blev Betalingsmiddel i Sydstaterne. Fobakken oplagredes i Regerin | gens Lagerhuse, og de af Slal- r LAgCI- De- taling af Renter og Amortisering ens Inspektører udstedle bevis kunde anvendes som af Gæld paa Tobaksplantager. Disse »Tobakssedler«, der var direkte indløselige i Tobak i Henhold til særlige Bestemmel- ser udstedte i forskellige og ”» Størrelser, var i Omløb gennem adskillige Aartier fremad og udvist kontant en udpræget Værdi. | En hel Del andre Varer har | denne Maade optraadt som | Seddeludstedelse indenfor storre eller mere lokalt Grundlag for begrænsede Omraader. Forfatter- en Normann Angell nævner i sit interessante Arbejde om Pen- | gevæsenels Ilistorie, at ogsaa Øl i Del af England tjente som lokal Mønt fod. ældre Tider i en Den solideste af alle: Sten- Valutaen. | Den det (il Misbrug i Menneskehedens Hi frie Valuta, som har le de mest odelægvendi storie, er imidlertid, som vi alle ØL- eller Papirs-Valutaen ved, hverken Fobaks Valutaen, men Tanken om at anvende Tryk pressen i Pengeværdiforringel sens og Spekulationens Tjeneste alle reliseret, har gennem lider, naar den blev foraarsagelt katastrofale Sammenbrud i det sociale og økonomiske Liv. Den | Inflation i | det endvidere sankaldte Lawske Frankrig i Begyndelsen af 18. Aarhundrede, Assignaternes Historie under den de ge« st, men ikke franske Revolution, ameri- »Grøn-Rx under Borgerkrigen og si kanske = mindst lærerigt de ost mel og lemeuropæiske = Papirvalutaers fuldstændige Ødelæggelse som Følge af Verdenskrigen viser, med hvilken umaadelig Risiko Papirvalutaen er forbunden, Et | af de mest orginale Forsøg med en fri Papirvaluta i den moder- ne Tid, begyndte paa privat In- Robert planlagte »Arbejdssedler, repræ liativ, var de af Owen senlerende saa og saa mange Timers »Arbejde», som kunde betales paa de Owensk« Arbejds- børser med Varer af forskellig Slags, Det korte Mellemspil. Rolle har | været det ko Papir-Valutaens imidlertid altid rekte Mellemspil i Menneskehe dens Historie. Lykkeligvis kan man sikkert sive. Det naturlige Krav om Fasthed og Stabilitet har i Længden altid baaret Sej ren hjem. Spurtanenes Jernmønt dette imod var et naivt Udtryk for Protest Pangenes Tjenstvillighed, der el Krav, en massiv til Fals overfor Spekulationen Intet Folk paa Jorden har dog haft en í denne Henseende saa fast og stabil Valuta som Folket paa Øen Uap i Caroli nerne. Deres Mønt, som paa deres Sprog kaldtes Fei og blev anvendt indtil Aarhundredeskif- tet, bestod af store solid: ty kke hjulformede Mollesten paa hen imod tre Meter i Diameter med et Hul i Midten, gennem hvil- ket man kunde stikke en Stang ved hvis Hjælp Stenen kunde bæres af et Bærermandskab Veje fandtes ikke paa Uap, men da Tyskerne købte Øen af Spa nien i 1898. skred den ftyske ve saudan Forvaltning til al bygg indfødte | ne og tyanøsudskrev di til Vejarbejde. Disse vægrede sig imidlertid og imødesaa med urokkelig Ro Betalingen af Bød erne í den sikre Forvisning, at de hvide Mænd i Forvallnings kontorerne aldrig skulde kom- me nogen Vegne med at hævd Jødebeløbet! Sikkert havde un der den senest Likviditetskrise hvor Pengene saa uhørt let og urtigt er rullet ud af Hoved jankernes Ivælvinger, mange Regeringer ikke uden Tilfreds red set, at oøsaa de havde haft en lignende mod alle Storme urokke lig last og solid Valuta Finanslovforslaget vedtaget inden Paaske? Arbejdet í Finansudvalget søges fremmet. Efter hvad vi erfarer er det Finansudvalgets Hensigt at søgt Arbejdet med Finanslovforslag ets Færdiggørelse til 3. Behand ling fremmet hurligst muligt. Som bekendt kommer Paasken tidligt i Aar. Torsdag den 21 Marts er det Skærtorsdag, og man vil nu anstrenge sig for al Fi færdig i faa lagt tilrette saaledes, at nansloven kan gøres saavel Folketing som Landsting inden Paaske.