týsdagur 15. mars 1932síða 2

Se FY 6 SS sø > 5 5 F = Se Er AL re Få Til sjos! Nú fara skipini. Eydnu á ferð! Pil sjós, til Suðurlandsins strendir, til strævna lívsyrki sítt stevna nú Føroyingar, bæði yngri og eldri. Teir gomlu mein- kunnugir og funnvisir, skúlaðir í tí harða lívsins skúla, ið stríðið fyri tilveruni er, so ymist tað kann falla bæði inni við strendir framvið vandafull sker og úti á djúpum havi við háltandi hjóm- hvílum brotum á aldukamb- unum, lá skúlur sleyrreisast og berja stevnid framå, klúgvandi tær beljandi bárur. Teir ungu leggja við í ferðalagi við teim and mlu, við ljósum lívsvónum, ref viljalrygd og áræði, óræddir sum lað land, ið fostradi leir. Hesir menn, ið nú leggja frá landi, bæði leir yngru og leir eldru, eru tydningarmestu um- boðsmenn fyri minstu ljóð Norðurlanda, Føroya ftjóð havsins synir og dotur. Veturin kann mangan kennast bæði langur og slrangur, men tud er eins og hesin seinasti velurin fekk so bráðan enda. Tad er eins og lað er so slutf síðani, al skipini komu heim Íslandi undan Grønlandi og men lo var lad í heyst. Nú er velurin longu liðin og vil hava vår, »vår við summarvonumt, sum skuldið kvødur. Sjáldan hevur ein velur í seinri árum farið um hurðabak, har lær peningaligu umslødur hava verið so syndarligar, sum henda vetur. Eina tíð stóð alt um fødingina, hvort skipini fóru út ella ikki, hvort okkara magn- stolla sjófólk kom útí aflur til vinnu sína, ella varð liggjandi uppi á landi. Heldur ikki hevur að verið eggjandi til framhald jå teim hugdjørvu, at mangir av leimum måtlu bíða leingi ja bíða enn eftir peninginum fyri seinasta árs vinnu. Nú gongur all ta beinu leiðina il sjós korlini, hóast kanska ivorki skip ella fólk hava lagt so kleppað frá landi á nøkrum várið, sum á hesum. Hevdi nú hetta árið eydnast og komið sjodriftini og harvið Foroya landi aftur á beint! So vaskir hvor einasti Førovingur. Og við ollum teim bestu vónum okkara ynskja vit ollum sjó monnum: Eydnu á ferð! við summarvónum, »Vål grød tú sål og lund,« Manurentius. 46“ 2 DD Socialisering. Nationalisering eller hvad? Í Slutningen. af 1931 tilstillede Færøernes Rederiforening (FF. R.) Føroya Fiskimannafelag (FF. F.) et Udkast til ny Overenskomst for Aaret 1932 mellem nævnle to Organisationer. Som bekendt blev dette Udkast ikke ført ud i Praksis; men det viser den nye overenskomstmæssige Vej, F. R. agter at slaa ind paa i hvilket er en Kuld- allerede hævd- Fremtiden, kastelse af de vundne Kontraktforhold mellem F. F. og F. R. Det vilde derfor være paa sin Plads at ofre før- Udkast en nærmere uden derfor al omtalte Betragtning, komme ind paa Enkelthederne. Det af Rederiforeningen til- stillede Udkast til ny Overens- komst kan ifølge dets Skikkelse for et Sociali- hverken kaldes serings- eller Nationaliserings- forslag, dog kan del med gen- nemgribende Ændringer danne Begyndelsen til en ev. National- eller Socialisering af vort Ho- vederhverv — Fiskeriet. Rede- riforeningens Resonnement er omtrent følgende: Der maa ind- føres en mere effektiv Økonomi i Fiskerierhvervet, der har gjort Underskud í de sidste Aar. Gen- nemførelsen af denne Økonomi Del- tagen i Skibsudrustningen, hvor- baseres paa Mandskabets ved det bliver interesseret i, al Driften Maade. — Et saadanl drives paa billigsle Resonnement er rigligt nok, men det belyder ingen Fordel for Fiskerne, tværtimod en Forringelse af de allerede bestående økonomiske Kaar, da der i Rederiforenin- gens Forslag ikke nævnes noget Driftsledelse, Hvis Fiskerne skal del- om Priskontrol 0. 8. V. tage í Udrustningen uden al have noget med Ledelsen ut gøre, saa lør man sige — uden nær al kan Rederne for at gaa Eksempler viser, at saa man venle, at Rederne benytler sig af disse Forhold til at redu- Fiskernes Udbytte yderli- det Nu gives der Rederier, men alle Fiskerne kan cere gere til mindst mulige. selvfølgelig reelle jo ikke være i disses Tjeneste. Det er derfor ganske natur- ligt, at Fiskerne stiller Krav om Indblik i medbestemmende al fan Ledelsen Være men saa er vi jo paa Vej lil at faa Bedriflsraad, og dermed er So- cialiseringen begyndt. Tilbage staar kun at udvide den paa- begyndte Socialisering. Et Bedriflsraads Opgave bliver jo at lede Virksomheden sam- men med Rederne, fastlægge Priser o. s. Y,, saml gøre del nødvendige Indkøb til Udrust- ningen; men det kan ikke tæn- kes, at Rederne gaar med til en saadan Udvikling, det er jo ikke Hensigten. Jøvrigt argumenterer Rederne med, at saadan og saa- dan er det i Udlandet. Mand- skabet deltager i en Del af Ud- rustningen 0. s. v. Meget rigtigt; kan uden Kul- ik ke men Svyslemet videre overføres vort terfiskeri. Her paa Færøerne er det Rederierne, der leverer Ud- paa rustningen í Modsætning til Ud- landets Skibshandlere, saa man Systemel fristes til at tro, al kommer til at virke den Maade, at Rederierne betaler sin Andel Fiskerne betaler den af Rederi- paa mens med Indkøbspris, erne fastsatte Udsalgspris, hvil- ket kan være meget forskellig, alt efter Humaniteten. Et andet Forhold, der ogsaa gør sig gæl- dende, er den Købmandshandel, Rederne driver ved Siden af. I Tilfælde af, at en Kuller giver Underskud, kan det udlignes ved Handelen, forudsat at den Overskud. Et lignende sig ikke gældende giver Forhold gør for Fiskerne. Ser vi saa paa, hvordan Besætningen ombord i f. Eks. Esbjergkultere, saa bliver Forholdet ikke det samme, selv om Mandskabet deltager i lige stor Udstrækning í Udrustnin- gen. Siger vi, al Mandskabet ombord i de færøske Kulttere vil blive lønnet med ca. 50% af det tilbageblevne Udbytte, betyder det ca. 1%/,—21/,%, til hver, mens danske Fiskere løn- nes fra ca. 5—12%, ofte 14, saa lidt lønnes der kan ikke gøres Sammenlig- ninger med Udlandets Fiskeri- drift, der benyttes færre Mand pr. Enhed, her paa Fær- øerne, Saa man ser med det samme, at den Vej er ikke far- bar hos os. Nu er fleste Fiskere, der ikke bevidst tænker end det langt de paa nogen Socialisering af Fiske- riet, men forlanger i første In- stans Priskontrol af det Oftent- lige, og derved er vi inde pan Nalionaliseringsprincippet í Til- fælde af, at delle Krav udbyg- ges. Men heller ikke her kan man tænke, at Rederne vil give efter. Man forstaar saaledes, hvad Striden i Fremtiden kom- mer lil at dreje sig om, hvis man skal til at forlade det Prin- cip, hvorpaa de hidtidige Over- enskomster har hvilet. Det er klogt af Fiskerne al kræve Priskontrol, enlen af det Offentlige, eller en dertil særlig nedsat Komité, der udrusler Skibene udenom Rederierne eller Ejerne. Hvordan denne Komilé sammensæltes, er el Spørgsmaal for sig selv, men det maa være af Repræsentanter fraF F.F BR. og F. SS SN. eventuelt ogsaa af Laglinget; andet Forhandlingsgrundlag gives ikke udenom den for indeværende Aar gældende Overenskomst, Streymur. De engelske Toldbestem- melser træder i Kraft. Fra 1. Marts skal toldpligtige Va- rer til England ledsages af to underskrevne Fakturaer. — Gene- ralkonsulateis Vejledning for de danske Eksportører. Udenrigsminisleriel meddeler: Generalkonsulatetl í London har lelegrafisk indbereltet føl- gende: Fra 1. Marts bør toldpliglige Varer ved Indførsel til England ledsages af Faktura i lo under- skrevne Eksenplarer med Op- lpsninger om Fragt og Forsik- med ring í Overensslemmelse hidtil gældende Regler. Der er ikke fastsat nogen bestemt For- mular, men Faklurnen bør ud- trykkelig angive, om der fore- ligger Salg eller Konsination, I Tilfælde af Salg vil Faktrabelø- bet normalt blive lagt til Grund for Toldansætllelsen, forudsat at delte den sidsle Pris, hvortil Varer er solgt før Tilfælde af Kon- signation kan Modtageren kla- reprænterer Indførselen. I rere mod Deponering af en Ga- ranlisum, og Tolden beregnes af Modtagerens Salgspris — for- udsat denne er rimelig efter Fradrag af Kommission og andre Udgifter efter Handbrin- gelsen. FÆR 5-aarigt Barn ædt af Ulve. Frygtelig Tragedie i det sydlige Finland. Helsingfors, Det sydlige Finland har i de sidste Uger været hjemsøg! af store Flokke sultne Ulve. Forleden har de været Aar- sagen til en oprørende Tra- gedie, idet en 5—6-uarig Pige er blevet sonderrevel og fuld- stændig opædt af dem. Pige- barnet havde været paa Besøg i en"Gaard, men vendte ikke hjem om Aftenen, som Afla- len var, En Dag fik man For- klaring paa den lille Piges Forsvinden, idel man paa Landevejen fandt Kød- og Benslykker og nogle blodige Stykker af hendes Tøj. Der er snaledes næppe Tvivl om, at Barnet er blevet ædt af de glubske Ulve, Koncertin Sjónleikarhúsinum. >Havnar sang- og musikkfelag« hevði næstseinasla leygarkvold boðið til koncert í Sjónleikar- húsinum. Hóast programmið var meiri rúgvismikill enn fjølbrovtt, so var tað ein góð koncert, sum tí eisini fagnaði áhoyrarnar. fleiri av Væl vóru songunum sungnir fjøldar ferdir fyrr, men (á leir eru so hálluðir, at einki musikk-oyra leiðist av teimum, vóru teir væl móltiknir av áhoyrarunum, ið funnu hugnuð enn einaferð at:dvolja saman við kendum lónalogum, borin fram av einum lítlum sangkóri, við miklari megi og klårum lónafalli. Tað er eins og >Ung Magnus< verður belur fyri ferð, ið A. Mikkelsen trinur fram á pallin og syngur hvørja einrøddarsangin. So kemur hann, »Olavur Har- eill skalda- og lónaverk, id ætla var aldson«, slerki og prúði, Førovingum lil sóma og Olavi kongi til heiðurs minnis- (merk- isl) Olavsøkuna 1930. TA lað vera beint al nevvan kann nevna bert tónalagið — sum sjålvandi er virdismikil ogn Før- lað ló skuldarinnar (Edw. ovinga so ér vert al undirstrika Mitens) heppni, skaldsliga, søgu- liga og målslign, at skilja seg frá hesum orða- og rímleiki, Olav sterka og þrúðu. avmyndandi Haraldson, Tónaverkið var skiftandi, sum tær ymissu hendingar vóru skift- andi, eins og Olavur Haraldson lað til síns á Stíklastøðum. Borið fram sjálvur var deyðadags við miklum reystleika og hug- fangandi lindaljóði sum klokku- spæl, kom hetta megnarverk til fulla son« verður lí ein ogn tjóðar- hetta 1930 sín rætt. >Ólavur Harald- innar, hóaslt verk íkki slapp fram í sum Lil- ætlað var — vegna skról og yvirgang. Hesir állu at greitt skyldu sína við at síli sum friðarligir áhoyrarar hetta kvøldid, ið »Olavur Haraldson« var borin fram í Sjónleikarhús- inum. Edw. Milens sveiggjaði lalstavin, meðan J. Waagstein, lónaskaldið, sat millum áhoyr arnar, (hóast sjúkur, var hann kortini leitaður niðan). »Finlandia«, ein tónamvnd frá landinum við teim túsund vølnunum, er eill meistaraverk. kundi verið latið sum neyvan „uppí betur hendur enn Maríu Waagsíeins, ein frálíka ferm klaver-solistinna, ið øll mega ynskja må vera leingi verðandi her hjá okkum. Spæl Goll at vits meira i hennar var frálíkt. sær al hava vænti frá leirri síðuni. l-handa klaverspæl er kanska heill tvær ikki forkunnugt longur, men ungar kvinnur leik andi d-handa klaver, tað er hendingi. Huglakandi og drag Mariu Waagsteins og Brynhild Dahl, andi var spæl teirra, á d-handa klaver. Tveir — tvirøddarsangir eftir Mendelssohn, ið vóru sungnir Mi- lens til klaverfylgjuspæl, vóru av A. Mikkelsen og Edw. ljómandi. Koncentin var heldur ikki sør fyri einrøddarsongi. Leif Waag- stein sang Schuberts >Morgen- gruss« væl og kynstriga — og gjørdi folk bylsin við sínari reinu Mi- lens sang Schumanns >Wander- barylon-rodd. Edw. lied« við reystari rodd. Kiólin kom ikki fram fyrr Chr. Dall- fyri at fúa enn at endanum. Restorff er forur fiólina at lala, so mikið er vist Tað Reissigers »Til Sæters«, prógvaði hansara spæl í Koncerlin endaði við »Spansk Dans-Bolero«, Mariu Waagstein og Brynhild Dahl við klaverið. Væl er lítil byur, men hon er ein sangbvur Havnin berl ein og musikkbýur, (ad er ivaleyst; men kortini vildi hon eisini verið ein friðabýur um hol fekk frið. Maurentius. Kærlighed i Spanien Et Frierbrev med Trusel paa Livet Hans Kærlighed var ægl Uden Natalie var Livet ikke værd at leve. Skulde han ikke kunne fri hende? Var han ikke god nok til hende? Tjente han ikke nok til at de to kunde leve af det? — Der Der maatte for enhver Pris skaf- fes Klarhed. Og saa satte Ismael maaske del Rio Vazquez sig hen og skrev et Brev hen til Natalia Gracia Caslineira: Hun maatte blive hans! »Du ved at min Vilje er ulæmmelig, og al jeg ikke viger tilbage for nogen Hindring.« Og i Stedet for en kærlig Hilsen fik hun en Trud- sel om at miste Livet, hvis hun ikke føjede ham. Og ved denne uforsigtige Ud- tryksmaade bragte hans Kærlig- hed ham for Retlens Skranke. Anklageren forlangte ham dømt til fem Maaneders Fængsel og 3500 Pesetas i Erstatning til Natalía for den Skræk hun havde udstanet. Anklageskriftet blev læst op, og Publikum hørte pan een Gang forfærdet og rør! Historien om Ismaels grænseløse Kærlighed til Natalia, der nu