týsdagur 15. mars 1932síða 3
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
kun ønskede sin Bejler styrte i
rFordærv.
Da rejste Natalia sig pludselig
op og bad om at fan ført il
Protokols, at hun ikke mere
brød sig om al faa Anklagede
straffet, og hun gav ogsaa gerne
Afkald paa den Erstalning, den
offentlige Anklager vilde have
hende tilkendt; thi siden sidste
Retsmøde var hun og Ismael
del Rio Vazquez blevet forlovet,
Saa saa Retten ikke anden
Udvej end at hæve Sagen.
En Lagtingsopgave.
»Noget mana der gøres,«
C.P).
Jeg har før her i Bladet paa-
pegel, at: det ser ud til, al vi
Ar-
bejdsløshed blandt Fiskerne, og
slaar overfor en truende
denne Arbejdsløshed vil have til
Følge, at vi — enlen vi bliver
tvungne eller ikke bliver
nødt til at slaa ind paa Under-
Politik,
der forarmer Samfundet til sidst,
sløltelsespolitiken, en
hvis der ikke gøres noget for at
rande Bod paa delte.
Arbejdsløshed er et Fænomen,
tilknyttet
Omsætningsforholdene —
nær Handels- eller
man
kunde ogsaa sige Fordelingssy-
stemet, men jeg skal holde mig
til Handelsforholdene. Da vore
Fiskemarkeder i de øvrige Lande
udenfor Kongeriget er ved at
gan os af Hænde eller slaas í
Stykker, og vi ved, at Danmark
Vare, som vi
ikke godt kan sælge paa fordel-
indporlerer en
agtige Belingelser, saa er del jo
ganske naturligt, at man resoh-
nerer som saa, at Danmark
maa kunne købe den Fisk, vi
ikke kan afsætte paa andre Mar-
keder, grundet paa Vanskelig-
heder, som Told f. Eks. Der er
derfor mange, der tænker, al vi
kan lave en Overenskomst med
Danmark, der gaar ud paa, al
der skal finde en Vareudveks-
ling Sted, i Stedet for som nu,
Va-
vi Pengene; men her
hvor Danmark leverer os
rerne og
kommer saa Spørgsmaalet, om
en Del af Landet kan slutte en
Handelstraktat med den øvrige?
Det er muligt, at man kan det;
staar Stals-
men hvis ikke, saa
fællesskabet os i Vejen for al
kunne hindre den truende Ar-
bejdsløshed, og hvis saa er,
gavner den os grumme lidt. Det
viser sig nu ogsaa, al Færøerne,
eller ej, man selv
se at klare sig. Det staar nu til
enten de vil
Sambandspartiet først og frem-
mest al bevise det absolut gavn-
Det er
vsodt nok med alle de Tilskud,
lige i Stalsfællesskabet.
der varles op med foran el Valg,
men en Tilskudspolitik kan ikke
komme til at holde i Længden.
Al Politik maa basseres paa, al
Indtægter og Udgifter kommer
til at gaa lige op, men hvis man
betragter Danmark som en evig
og altid malkende Ko, saa lager
Der
positivt í al
maa
Er-
man grumme Fejl.
være nogel
hvervspolitik.
Naar vi køber for mange flere
Penge í Danmark, end Danmark
køber fra os, og vi er kommet
som nu
i en saadan Situation
tl. Eks.,
end rimeligt at forlange, at Dan-
san er det ikke mere
mark køber noget mere fra os.
Dan-
marks Løsen i Øjeblikket, men
»Køb danske Varer«, er
bagved kunde passende sæltes,
at denne Lov gælder ikke for
Færøerne, d. v. s. færøske Pro-
ikke
Færøerne er danske,
dukter er danske; men
aa delle
Omraade mana der sæltes aktuelt
ind: Er vi danske, saa forlanger
vi, at vore Varer ikke bliver
betragtet som fremmede í Dan-
mark, men at Danmark søger
at være sig selv nok og køber
Fisk fra Færøerne, og ikke im-
porlerer den fra
Lande til Skade for det ene Amt
i Kongeriget,
Det
pænt gjort af Laglingel at støtte
Norge o.a.
kan være udmærket og
Handlende, der forsøger at' faa
afsal nogen mere Fisk i Dan-
mark, men del er ikke Færø-
ernes Repræsentant, Det er Lag-
tinget, der skal optræde og se
at faa en Iandelstraktat i Stand
Amtel
Kongeriget Danmark, anderledes
mellem Færperne(!) og
kan man ikke se paa Forhol-
dene. Hvis vor Stilling indenfor
Rigsgrænsen hindrer os i en
saadan Fremgangsmaade, saa
maa alle Skranker fjernes for at
vi kan komme í en mere lige-
væglig Handelsforbindelse med
Danmark. Der er desværre ikke
til, al
nogen Forandring i disse For-
Tegn der vil komme
hold. Sambandspartiet repræsen-
terer Færøerne, og denne Re-
præsentation vil ikke gøre noget,
der rokker ved den Basis, Rigs-
enheden nu hviler,
Kutterfiskeriet staar i Fare
for at bryde sammen. Tusinder
af Fiskere trues af Arbejdsløs-
Det
ved af
Samfund er
Den
Bane, der hidtil er vandret, kan
hed. færøske
synke sammen.
ikke gaa's længere. Vi man ind
paa andre Veje, Veje der fører
os ud af denne hjemlige Krise,
der ene og alene fremkommer
af forældede Forrelningsmeto-
der. Naar vi er saa daarlígt
stillet, hvordan skal vi saa ride
Verdenskrisen af os?
Streymur.
Skotsk Forsvar for
Udlandets Fiskere.
En Protest mod Regeringens
Luknings-Planer.
Aberdeen,
Sammenslutningen = indenfor
Fiskehandelen har tilstillet Pre-
mierminisleren en — Skrivelse,
hvori man tager til Ordet imod,
at der gennemføres Lovbestem-
melser, som forbyder, eller læg-
ger Beskyttelsestold paa Indfør-
sel af Fisk, naar det sker direkte
til engelske Fiskehavne fra uden-
landske Fiskeres Skibe.
Det fremhæves, al
udenlandske Skibe bringer Is-
lands Fisk til Aberdeen, og der
henvises lil, at Forsøg paa at
erstatte disse Skibe med engelske
ikke har ført til noget Resullal,
idet den dertil nødvendige Kapi-
lal ikke har kunnet fremskaffes.
Skrivelsen slutter med at er
klære, at det vil være en Ulykke
den nuvæ-
over 30
for Aberdeen, hvis
rende Fiskeforsyning blev fuld-
slændig standset.
fæ
Quisling-Affæren
stadig uopklaret.
Den ,,overfaldne" norske Forsvars-
minister har været afhørt af Politiet,
der ikke har fundet noget „nyt“.
Oslo.
Det gaadefulde Attentat paa
Forsvarsminister Quisling er
stadig omgivet af tæt Mystik,
Politiet har afhørt Statsraaden,
men efter Opdagelseschefens
Udtalelse er der ikke fremkom-
met noget nyt.
»Arbejderbladel« skriver om
Affæren:
Vi havde í Efternaret 1924
det berømmelige Dynamitatten-
tat i Justitsbygningen. Det skele
samtidig med en stor Arbejder-
demonstration og var én oplagt
Provokation. Vi ikke, al
»Overfaldet« i Forsvarsministe-
tror
riel har noget med Provokation
at gøre, men det er í store Dele
udnyttel
en provokatorisk Maade.
af Borgerpressen þaa
Regc-
ringen har sat en særlig Præ-
mie paa Gerningsmanden eller
Gerningsmændene. De Læger,
som undersøgte den >Over-
faldne«, har afgivet Rapporter,
der former sig som Partsindlæg,
Men man vil nu ikke finde sig
i en saadan Behandlingsmaade.
Intetsigende eller partiske Rap-
porter har man ingen Interesse
af, Et Overfald í et offentligt
Kontor med et saadant Vagt-
hold som i Forsvarsministeriet
og det paa Landels Forsvars-
minister, er en saa opsigtsvæk-
kende Affære, al der maa brin-
ges Klarhed í den.
Frá útheiminum.
Alfonso bytur á kamp.
Alfons kongur, ið Spaniamenn
sellu frá ræði, meðan teir íbyrtu
republikk, ætlar nú aftur at
trodka seg fram lil kongamaglt-
Alfons-
sinnaðar Spaniamenn at fylkjast.
ina, og heilur å allar
Alfons man neyvan vera við síll
láið
monarkiid kann avloysa fólka-
líð,
hætta kongasinnaðir Spaniamenn
fulla skil, hann heldur, at
veldi í okkara og neyvan
sær at lurta eftir Alfonso.
Briand deyður.
Hin kendi franski politikarin
Aristide Briand er deyður.
Við honum er ein hin fremsti
starysmaðurin fyri veraldarfrið-
inum farin. Briand hevur ofta
verið minislari, tó mest ullan-
ríkisminislari, og saman við
Streseman gjørdi hann eitl
stórt arbeiði í so mála. Hann
var nú vorðin mest sum sálin í
Fólkasambandinum, og her vil
hann við sínum frágeru sam-
ráðingareynum verða særliga
saknaður.
Norska ríkisstýrið.
Ríkisráðharrin í Noreg, Kol-
stad, er deyður. hRíkisslýrið
verður silandi og Hundseid
verður ríkisráðharri og búnaðar-
málaráðharri.
Lappomenninir.
Lappomenninir í Finlandi eru
Men
Svinhufvud, presidentur, verður
helst
teir ikki kunna halda fram vid
enn ikki sinlir at gevast.
leimum ov strangur, so
ætlan síni at renna ríkisstýrið
koll.
nius vildu um dagirnar koma
á lal
hann
um Kosola og Wale-
við Svinhufvud, men
al
já teir,
svaraði leim aftur,
hann ynskli ikki at síg
3:
r leirra,
-
og vildi ikki ábyrgjast lí
trongdu seg fram til
Herlið
samlað fyri at handfara Lappo-
um leir
hansara. verður nú
menn, so harðliga teir hava tað
forskylt fyri ófriðin í Finlandi.
Friður?
Japan sigur seg einki at hava
ímóli at tingast um frið við
Kina. Høvdu teir hildið uppal
al kriggjast, so hevði verið
friður.
Hitt seinasta,
ið frætt er ullanífrá er, at hin
svenski svåvulpinnakongurin
Kreuger hevur skoli seg vegna
peningaligar sorgir.
Hitt allarseinasta,
ið frætt
burg er afturvaldur til president
fleir-
er, er at Hinden-
í Tysklandi, vid stórum
tali.
| |
| Ur Foroyum.
| |
Tórshavn.
Tjeldrini
eru komin og láta so fró bæði
fram við strendur og í hogunum.
her frammanundan
Tey vóru
»Grækarismessu«.
„Sleipner“
er í gjáramorgunin komin
og Leith.
»
frå Keypmannahavn
Peningamátini.
Um tey ymisku peningemåt-
ini frá gomlum døgum og til
dags er ein frálík grein her í
bladnum í dag. Hon er sera for-
vitnislig at lesa.
Góðveður.
Aftanå hitt frálíka góða veðrið
í februar hovdu
Mestu væntað ein ruskutan mars.
Men enn er ikki
kanska tey
stórt at:lastað
mars við; tí hóast hann hevur
trivið í ymissar ættir, kava
og kulda og regn, so hevur
hann tyggjad sær heilt toluliga
við veðrinum. Ei undur í um
skipini nú royna at skunda sær.
Konfirmatión.
lasmussen prestur hevur
konfirmation í Havnar kirkju
(Pálma-
25 konfir-
komandi = sunnudag
sunnudag). Tað eru
manlar hesa ferð.
Hella verður seinasla konfir-
malión hjá Rasmussen presti
sum prestur í Suðurstreym á
hesum sinni. Sum kunnugt skal
hann skjótt flyta til Klakksvíkar.
Útróðurin.
Tað frættist um heilt góðan
fiskiskap á Norðhavinum. I vik-
uni komu bátar úr
upp í 600 kr. á bát.
Klakksvík
Fiskaselan í Íslandi.
Tað hevur
skip hava landa fisk í Reykjavík
um várið. Men hesa ferð er tað
hættusligt, tí tað eru lítlar vónir
um al peningurin fæst út fyri
tað, ið selt verður í Íslandi. Og
at eiga pening á konlrabók í
Reykjavík er til ógvuliga lítla
nyttu.
verið vanligt at
Fleiri trolarar
hava í seinastini vitjað inn á
Havnina, har eisini mong fiski-
skip hava komið og farið.
Ráðstjórnarfund
halda Føroya Javnaðarmenn
á »Mariumessu«.
Felagslimir!
Minnist
kl. 8.
kvøld
aðalfundin í
176.500 kr.
hevur staturin nú tíkið ábyrgd
fyri í útgerðaláni til fiskiskapin.
O. u. 20 skip
verða liggjandi, í hvussu er
Hetta týður ikki lítið
tap fyri okkara lítla samfelag.
várlúrin.
„Smiril“
er nú vanliga aftur úr Suður-
oy um middagsmundi mánadug.
Ávaring!
»Reydu krossur« biðjur siga
frå, at um tað fæst at vita, hvor
tað
av
sker línurnar burtur
við
er, ið
bjargingar-ringunum
brúgvarnar, verða teir meldaðir.
I. Ó. G. T.
»Sverri hevur
Kólkaháskúla
kongur« sam-
komu á Føroya
komandi hóskvold kl. '/,9.
Amerikansk Luftfart
paa Ísland.
Det amerikanske Luftfartselskab,
som vil lave Luftrute over Gren-
land til København, søger Kon-
cession paa den islandske Luftfart.
Fra Reykjavik meldes:
Der foretages i Altinget 1. Be-
handling af et
Tilladelse for Regeringen til at
udstede
Lovudkast om
Koncession til »Trans-
american Airlines Corporation«
til Luftfart Island.
I Følge Forslaget faar Selska-
bet
havn og opføre de øvrige nød-
paa
let til at oprette en Luft-
vendige Bygninger og tillige en
Radiostalion til Befordring af
Meddelelser vedrørende Luftlra-
fiken. Koncessionshaveren fri
tages for Indtægts- og Formue-
skat samt Told af det
Materiel i de første 5 Aar, men
skal til Staten betale 5 Procent
af den Transport, som hidrøre
indførte
fra Island, og endvidere Ejen-
domsskyld i Følge Landets
Love. Koncessionen er gældende
75 Aar, og det bestemmes, al
intet Selskab fra de Forenede
Slater i de første 15 Aar kan
opnaa en lignende Koncession,
Koncessionen bortfalder, hvis
Udgangen af
fast
der ikke inden
Aaret 1936 er
Flyverute,
oprettet en
Det i Meddelelsen fra Island
omtalte amerikanske Selskab er
det samme som del, der omgaas
Planer Luftrule
Grønland til København
med om en
Over
og som sendte Cramer af Sted
den som blev
paa Flyvning,
hans sidsle.
tf“ Partifælle! Har du
spurgt din Nabo og din
Arbejdskammerat, om
han holder, Føroya So-
cial-Demokrat'? Ger
han det ikke, bør du
opfordre ham dertil,