Sosialurinarkiv
Sosialurin 1932-03-15, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 15. mars 1932síða 3

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

kun ønskede sin Bejler styrte i rFordærv. Da rejste Natalia sig pludselig op og bad om at fan ført il Protokols, at hun ikke mere brød sig om al faa Anklagede straffet, og hun gav ogsaa gerne Afkald paa den Erstalning, den offentlige Anklager vilde have hende tilkendt; thi siden sidste Retsmøde var hun og Ismael del Rio Vazquez blevet forlovet, Saa saa Retten ikke anden Udvej end at hæve Sagen. En Lagtingsopgave. »Noget mana der gøres,« C.P). Jeg har før her i Bladet paa- pegel, at: det ser ud til, al vi Ar- bejdsløshed blandt Fiskerne, og slaar overfor en truende denne Arbejdsløshed vil have til Følge, at vi — enlen vi bliver tvungne eller ikke bliver nødt til at slaa ind paa Under- Politik, der forarmer Samfundet til sidst, sløltelsespolitiken, en hvis der ikke gøres noget for at rande Bod paa delte. Arbejdsløshed er et Fænomen, tilknyttet Omsætningsforholdene — nær Handels- eller man kunde ogsaa sige Fordelingssy- stemet, men jeg skal holde mig til Handelsforholdene. Da vore Fiskemarkeder i de øvrige Lande udenfor Kongeriget er ved at gan os af Hænde eller slaas í Stykker, og vi ved, at Danmark Vare, som vi ikke godt kan sælge paa fordel- indporlerer en agtige Belingelser, saa er del jo ganske naturligt, at man resoh- nerer som saa, at Danmark maa kunne købe den Fisk, vi ikke kan afsætte paa andre Mar- keder, grundet paa Vanskelig- heder, som Told f. Eks. Der er derfor mange, der tænker, al vi kan lave en Overenskomst med Danmark, der gaar ud paa, al der skal finde en Vareudveks- ling Sted, i Stedet for som nu, Va- vi Pengene; men her hvor Danmark leverer os rerne og kommer saa Spørgsmaalet, om en Del af Landet kan slutte en Handelstraktat med den øvrige? Det er muligt, at man kan det; staar Stals- men hvis ikke, saa fællesskabet os i Vejen for al kunne hindre den truende Ar- bejdsløshed, og hvis saa er, gavner den os grumme lidt. Det viser sig nu ogsaa, al Færøerne, eller ej, man selv se at klare sig. Det staar nu til enten de vil Sambandspartiet først og frem- mest al bevise det absolut gavn- Det er vsodt nok med alle de Tilskud, lige i Stalsfællesskabet. der varles op med foran el Valg, men en Tilskudspolitik kan ikke komme til at holde i Længden. Al Politik maa basseres paa, al Indtægter og Udgifter kommer til at gaa lige op, men hvis man betragter Danmark som en evig og altid malkende Ko, saa lager Der positivt í al maa Er- man grumme Fejl. være nogel hvervspolitik. Naar vi køber for mange flere Penge í Danmark, end Danmark køber fra os, og vi er kommet som nu i en saadan Situation tl. Eks., end rimeligt at forlange, at Dan- san er det ikke mere mark køber noget mere fra os. Dan- marks Løsen i Øjeblikket, men »Køb danske Varer«, er bagved kunde passende sæltes, at denne Lov gælder ikke for Færøerne, d. v. s. færøske Pro- ikke Færøerne er danske, dukter er danske; men aa delle Omraade mana der sæltes aktuelt ind: Er vi danske, saa forlanger vi, at vore Varer ikke bliver betragtet som fremmede í Dan- mark, men at Danmark søger at være sig selv nok og køber Fisk fra Færøerne, og ikke im- porlerer den fra Lande til Skade for det ene Amt i Kongeriget, Det pænt gjort af Laglingel at støtte Norge o.a. kan være udmærket og Handlende, der forsøger at' faa afsal nogen mere Fisk i Dan- mark, men del er ikke Færø- ernes Repræsentant, Det er Lag- tinget, der skal optræde og se at faa en Iandelstraktat i Stand Amtel Kongeriget Danmark, anderledes mellem Færperne(!) og kan man ikke se paa Forhol- dene. Hvis vor Stilling indenfor Rigsgrænsen hindrer os i en saadan Fremgangsmaade, saa maa alle Skranker fjernes for at vi kan komme í en mere lige- væglig Handelsforbindelse med Danmark. Der er desværre ikke til, al nogen Forandring i disse For- Tegn der vil komme hold. Sambandspartiet repræsen- terer Færøerne, og denne Re- præsentation vil ikke gøre noget, der rokker ved den Basis, Rigs- enheden nu hviler, Kutterfiskeriet staar i Fare for at bryde sammen. Tusinder af Fiskere trues af Arbejdsløs- Det ved af Samfund er Den Bane, der hidtil er vandret, kan hed. færøske synke sammen. ikke gaa's længere. Vi man ind paa andre Veje, Veje der fører os ud af denne hjemlige Krise, der ene og alene fremkommer af forældede Forrelningsmeto- der. Naar vi er saa daarlígt stillet, hvordan skal vi saa ride Verdenskrisen af os? Streymur. Skotsk Forsvar for Udlandets Fiskere. En Protest mod Regeringens Luknings-Planer. Aberdeen, Sammenslutningen = indenfor Fiskehandelen har tilstillet Pre- mierminisleren en — Skrivelse, hvori man tager til Ordet imod, at der gennemføres Lovbestem- melser, som forbyder, eller læg- ger Beskyttelsestold paa Indfør- sel af Fisk, naar det sker direkte til engelske Fiskehavne fra uden- landske Fiskeres Skibe. Det fremhæves, al udenlandske Skibe bringer Is- lands Fisk til Aberdeen, og der henvises lil, at Forsøg paa at erstatte disse Skibe med engelske ikke har ført til noget Resullal, idet den dertil nødvendige Kapi- lal ikke har kunnet fremskaffes. Skrivelsen slutter med at er klære, at det vil være en Ulykke den nuvæ- over 30 for Aberdeen, hvis rende Fiskeforsyning blev fuld- slændig standset. fæ Quisling-Affæren stadig uopklaret. Den ,,overfaldne" norske Forsvars- minister har været afhørt af Politiet, der ikke har fundet noget „nyt“. Oslo. Det gaadefulde Attentat paa Forsvarsminister Quisling er stadig omgivet af tæt Mystik, Politiet har afhørt Statsraaden, men efter Opdagelseschefens Udtalelse er der ikke fremkom- met noget nyt. »Arbejderbladel« skriver om Affæren: Vi havde í Efternaret 1924 det berømmelige Dynamitatten- tat i Justitsbygningen. Det skele samtidig med en stor Arbejder- demonstration og var én oplagt Provokation. Vi ikke, al »Overfaldet« i Forsvarsministe- tror riel har noget med Provokation at gøre, men det er í store Dele udnyttel en provokatorisk Maade. af Borgerpressen þaa Regc- ringen har sat en særlig Præ- mie paa Gerningsmanden eller Gerningsmændene. De Læger, som undersøgte den >Over- faldne«, har afgivet Rapporter, der former sig som Partsindlæg, Men man vil nu ikke finde sig i en saadan Behandlingsmaade. Intetsigende eller partiske Rap- porter har man ingen Interesse af, Et Overfald í et offentligt Kontor med et saadant Vagt- hold som i Forsvarsministeriet og det paa Landels Forsvars- minister, er en saa opsigtsvæk- kende Affære, al der maa brin- ges Klarhed í den. Frá útheiminum. Alfonso bytur á kamp. Alfons kongur, ið Spaniamenn sellu frá ræði, meðan teir íbyrtu republikk, ætlar nú aftur at trodka seg fram lil kongamaglt- Alfons- sinnaðar Spaniamenn at fylkjast. ina, og heilur å allar Alfons man neyvan vera við síll láið monarkiid kann avloysa fólka- líð, hætta kongasinnaðir Spaniamenn fulla skil, hann heldur, at veldi í okkara og neyvan sær at lurta eftir Alfonso. Briand deyður. Hin kendi franski politikarin Aristide Briand er deyður. Við honum er ein hin fremsti starysmaðurin fyri veraldarfrið- inum farin. Briand hevur ofta verið minislari, tó mest ullan- ríkisminislari, og saman við Streseman gjørdi hann eitl stórt arbeiði í so mála. Hann var nú vorðin mest sum sálin í Fólkasambandinum, og her vil hann við sínum frágeru sam- ráðingareynum verða særliga saknaður. Norska ríkisstýrið. Ríkisráðharrin í Noreg, Kol- stad, er deyður. hRíkisslýrið verður silandi og Hundseid verður ríkisráðharri og búnaðar- málaráðharri. Lappomenninir. Lappomenninir í Finlandi eru Men Svinhufvud, presidentur, verður helst teir ikki kunna halda fram vid enn ikki sinlir at gevast. leimum ov strangur, so ætlan síni at renna ríkisstýrið koll. nius vildu um dagirnar koma á lal hann um Kosola og Wale- við Svinhufvud, men al já teir, svaraði leim aftur, hann ynskli ikki at síg 3: r leirra, - og vildi ikki ábyrgjast lí trongdu seg fram til Herlið samlað fyri at handfara Lappo- um leir hansara. verður nú menn, so harðliga teir hava tað forskylt fyri ófriðin í Finlandi. Friður? Japan sigur seg einki at hava ímóli at tingast um frið við Kina. Høvdu teir hildið uppal al kriggjast, so hevði verið friður. Hitt seinasta, ið frætt er ullanífrá er, at hin svenski svåvulpinnakongurin Kreuger hevur skoli seg vegna peningaligar sorgir. Hitt allarseinasta, ið frætt burg er afturvaldur til president fleir- er, er at Hinden- í Tysklandi, vid stórum tali. | | | Ur Foroyum. | | Tórshavn. Tjeldrini eru komin og láta so fró bæði fram við strendur og í hogunum. her frammanundan Tey vóru »Grækarismessu«. „Sleipner“ er í gjáramorgunin komin og Leith. » frå Keypmannahavn Peningamátini. Um tey ymisku peningemåt- ini frá gomlum døgum og til dags er ein frálík grein her í bladnum í dag. Hon er sera for- vitnislig at lesa. Góðveður. Aftanå hitt frálíka góða veðrið í februar hovdu Mestu væntað ein ruskutan mars. Men enn er ikki kanska tey stórt at:lastað mars við; tí hóast hann hevur trivið í ymissar ættir, kava og kulda og regn, so hevur hann tyggjad sær heilt toluliga við veðrinum. Ei undur í um skipini nú royna at skunda sær. Konfirmatión. lasmussen prestur hevur konfirmation í Havnar kirkju (Pálma- 25 konfir- komandi = sunnudag sunnudag). Tað eru manlar hesa ferð. Hella verður seinasla konfir- malión hjá Rasmussen presti sum prestur í Suðurstreym á hesum sinni. Sum kunnugt skal hann skjótt flyta til Klakksvíkar. Útróðurin. Tað frættist um heilt góðan fiskiskap á Norðhavinum. I vik- uni komu bátar úr upp í 600 kr. á bát. Klakksvík Fiskaselan í Íslandi. Tað hevur skip hava landa fisk í Reykjavík um várið. Men hesa ferð er tað hættusligt, tí tað eru lítlar vónir um al peningurin fæst út fyri tað, ið selt verður í Íslandi. Og at eiga pening á konlrabók í Reykjavík er til ógvuliga lítla nyttu. verið vanligt at Fleiri trolarar hava í seinastini vitjað inn á Havnina, har eisini mong fiski- skip hava komið og farið. Ráðstjórnarfund halda Føroya Javnaðarmenn á »Mariumessu«. Felagslimir! Minnist kl. 8. kvøld aðalfundin í 176.500 kr. hevur staturin nú tíkið ábyrgd fyri í útgerðaláni til fiskiskapin. O. u. 20 skip verða liggjandi, í hvussu er Hetta týður ikki lítið tap fyri okkara lítla samfelag. várlúrin. „Smiril“ er nú vanliga aftur úr Suður- oy um middagsmundi mánadug. Ávaring! »Reydu krossur« biðjur siga frå, at um tað fæst at vita, hvor tað av sker línurnar burtur við er, ið bjargingar-ringunum brúgvarnar, verða teir meldaðir. I. Ó. G. T. »Sverri hevur Kólkaháskúla kongur« sam- komu á Føroya komandi hóskvold kl. '/,9. Amerikansk Luftfart paa Ísland. Det amerikanske Luftfartselskab, som vil lave Luftrute over Gren- land til København, søger Kon- cession paa den islandske Luftfart. Fra Reykjavik meldes: Der foretages i Altinget 1. Be- handling af et Tilladelse for Regeringen til at udstede Lovudkast om Koncession til »Trans- american Airlines Corporation« til Luftfart Island. I Følge Forslaget faar Selska- bet havn og opføre de øvrige nød- paa let til at oprette en Luft- vendige Bygninger og tillige en Radiostalion til Befordring af Meddelelser vedrørende Luftlra- fiken. Koncessionshaveren fri tages for Indtægts- og Formue- skat samt Told af det Materiel i de første 5 Aar, men skal til Staten betale 5 Procent af den Transport, som hidrøre indførte fra Island, og endvidere Ejen- domsskyld i Følge Landets Love. Koncessionen er gældende 75 Aar, og det bestemmes, al intet Selskab fra de Forenede Slater i de første 15 Aar kan opnaa en lignende Koncession, Koncessionen bortfalder, hvis Udgangen af fast der ikke inden Aaret 1936 er Flyverute, oprettet en Det i Meddelelsen fra Island omtalte amerikanske Selskab er det samme som del, der omgaas Planer Luftrule Grønland til København med om en Over og som sendte Cramer af Sted den som blev paa Flyvning, hans sidsle. tf“ Partifælle! Har du spurgt din Nabo og din Arbejdskammerat, om han holder, Føroya So- cial-Demokrat'? Ger han det ikke, bør du opfordre ham dertil,