týsdagur 22. mars 1932síða 3

ål af Næring. Drømmen om Er- næringen i Pilleform er hermed næsten virkeliggjort. Proisisk Statsunderskud. Den har offentliggjort Budgettet 1932, prøjsiske Slalsregering Samtidig oplyses det, at Regn- skabet for 1930 er blevet afslul- tet med et Underskud paa 204 Millioner Rigsmark, og at Regn- skabsaaret for 1931 antagelig vil Underskud slutte med el 245 Mill. Rigsmark. paa Gandhi-Fængslingerne. Ghandis Hustru er blevet løs- ladt af Fængslet, da den 6 Ugers Fængselsstraf, hun var idomt, nu var udstaaet. Ghandis Søn, Devidas, er ble- vet idømt 3 Maaneders simpelt Fængsel. Falskmøntnerværksted i Wien. Politiet i Wien har opdaget el Falskmøntnerværksted i Byen. Paa Værkstedet, hvor der frem- stilledes 100-Shillingsnoter, ar- bejdede en Kemistuderende, en Elektrotekniker, en Handels- mand, en Fotograf og en Ke- migraf. De blev alle arresterede. | Ur Føroyum. Torshavn. Nytt skip. Tírskvoldið fyri 8 døgum síð- ani legði eilt spildurnýtt skip øl bryggjuni í Havn. Skipið var Klakksvík, systurskip til »Polar- farid«, ið Klakksvík. »Sjoborg« er eins og »Polarfarid« bygt á Ring-Ander- »Sjoborg« Á eisini hevur heima í sens skipaverkstaði í Svendborg á Fion, mastrad skip, ullan ræðir, hevur Danmark, er stórt 3- sterkan »Tuxham«-motor 121/1 11 hk. Ravmagnsljós er bæði í erva og í neðra og eill frálíkt akker- spæl, ið molorurin drívur. Bæði lugar og kahylt eru slásilig, eins fill og Ð og skiparakamarid er hugnaligt, »Sjoborg«, id væl særliga er bygd til Grønlandsfiskari, hevur sjálvandi plåss ll stóra mann- 30 koyggjurúm. Føl Ing, OM »Sjoborg« er Óivað eill tað stásiligasta skipið, vit hava í Føroyum, og leir, ið leggja frå kenna lað eiga al landi við lí, sum eina lrygd, at:lað er byg! hjá Ring-Andersen, lí sama i0 bygdi >Polarfariða „Sjey systkin“ er eilt nýtt 3-maslrad skip, ið bygt er í Nykøbing M., Dan- mork. Eigandi er Johannes Jo- ensen á Viðareiði. >Sjey systkin væntandi til Før- fyrstu lað verður at draga hevur verið oyar í teim døgunum, men enn longur út, til hon verður her, tí sum okkum kunnugt var hon ikki úlfarin leygarkvøldid, Á Mariumessu heldur Foroya Javna0dartllok- kur ráðstjórnarfund. Vegarbeiðini. Eisini í Havnini skuldi ymisk vegarbeidir vera gjørd í velur, men tey vegarbeidini, ið log- lingið hevur jállað at latið studning til, era enn ikki byrj- aði. Úti á bygdum er haraftur- ímóli komið væl áleiðis við vega- bygging í velur, Kunngering. Menn hava hildið tað verið neyðugt at stovna eitt handverks meistarafelag fyri Havnina. Hetta felagið er stovnad á fundi hin 17. mars. Við hesari kunngering heita vit á allar hand- verksmeistarar um at gerast limir Fyri nevndina Nyholm Debess, Vit eru nú skjótt í tí bestu steinbýlalíðini. Tað væl al smakkandi fiski. hevur if seinaslum verið fingið av hesum væl- „Galathea“ , fer nú á ferskfiskaveidu við Ísland. Aðaifundur Javnaðar- manna. Javnaðarfelagið í Havn hevur, sum lýst hevur verið, hildið aðalfund. Formaðurin greiddi frá felags- starvinum í (í lidna ári. Aftaná var vald nýggj við M. S. Vidstein sum formanni og J. II. Rubbeksen, Ole Udbø, M. Mourilsen, Samuel- nevnd Trond Hansen, J. Guttesen, M. Mourilsen hevur silið Kristian sen. I. M í nevndini í 6 fylgjandi år og ynskti ikki al verða afturvaldur, hvorsvegna N. ÁA. Eidesgaard verður neyndarlimur íslaðin. Til Umboðsmenn felagsins á vóru valdir: L. Olsen og ráðstjórnarfundi P. K. Mouritsen, I. N. Á. Eidesgaard. Fundurin samlykti einmælt, at Javnaðarfelagið (Socialdemokra- tisk Forbund) hereftir verður al cita: Sudurstreymoyar Javnaoar- felag. Næsta blað kemur vegna halgina, útaftur leygardagin, Dåskaaftan, fstadin- fyri tírsdagin ella triðja Páska- dag. Motorskibet „Th. Stauning' var forleden í Fredrikshavn og i den Anledning skriver Redak- lør Anton Nielsen: Første Gang, den, der skriver Bord i var om straalende Juni- disse Skibet, var en dag i Fjor Sommer, da Skibet Linjer, var paa sin første Provetur i Svendborgsund. Det smukke Vejr, det skønne Svendborgsund Kyster Turen med dels skovklædte inspirerede Deltagere i til at udtale mange gode Ønsker for Skibets Færd. Færden blev baade barsk og haard, Vi gik ombord og hilste paa Føreren, Kaptajn Jacobsen, og bad Kaptajnen fortælle lidt om Færden siden hin Sommer søndag ved Svendborg, — Ja, som De ved begynder Kaptajnen, sejlede vi fra Svend borg den 3. Juli i Fjor for al deltage í Sildeekspedilion, der startet af del »lsvirki«, var færøske An- delsselskab Foruden os deltog en Del Kutlere og en Trawler, som var chartret til Formanlet. Den 27. August var vi aller tilbage i Vi havde i den forløbne Periode fisket og saltet 3136 Td. Sild, en Vare, der baade kvalitativt og kvanti- lativí For vidt var vor Deltagelse i Silde- københavn, var udmærket, saa ekspeditionen lykkedes udmær- ket. Vi fik jo imidlertid, som Følge af den store Sildemængde form. sidste Sommer, for lave Priser for Varen, og det gik jo ud over Rentabilileten. Da vi var færdig med Silden gik vi til Færøerne, hvor Ísvir- ki« havde truffet Aftale med 4 færøske Kutlere om at aftage deres Fisk, der skulde fanges ved Ísland med Snurrevaad og fryses. Kullerne skulde gaa til Færøerne med Fangsten, hvor vi saa skulde overtage den og videreføre den til England. Dette gan af to Grunde: For det første kunde imidlertid ikke viste der sig ikke fornødne Af- sætningsmuligheder for frossen England, For det andet Fisk Omladningen, den ødelægges, e Dertil færøske Fisk i kan den frosne ikke taale kom endvidere, at de Kutlere ikke overholdt Aftale, dem afleverede Fangslen, mens direkte til Eng- den trufne Kun to af andre to gik land. Hele delte Projekt mislykke- totalt og koslede os des altsaa g mange Penge. For isede imidlertid et Marked i England. Vi indrettede Hylder i Lasten, saaledes at vi kunne fragte Eiske, Ni fik Lagtinget 5000 Kr. til Formaa- Fisk er der jo derfor isel hos let. Og vi gik saa ind paa for- skellige Pladser deroppe: Sand, Steder aftage Skopen, Sørvang m. fl. og tilbød Fiskerne al deres Fangster af Kuller og Torsk. Vi fik en Last, som vi isede og gik til England med. Vi fik 619 Pund for hvilket svarer (il Lasten, omkring Í Delte maa siges Pund pr. Kit at være tilfredstillende. Vi vede en Gang til. Denne Gang pro- sejlede vi imidlertid ikke rundt paa Pladserne. p»lsvirki« be- kendtgjorde derimod, at den købte Fisk til Isning. Og samti- dig gik >Th. Stauning« ind paa Skaalefjord Her- fra telefonerede vi saa rundt til købte Dag Dag ved Østerøen. Fiskepladserne, at vi Torsk og Kuller. Første kom der 4 Baade, ande: 22 og tredige Dag 21. Saa havde vi ikke flere Penge. Vi gik der- efter til Trangisvang og medtog, hvad »lsvirki« havde købt, og sejlede saa til England med Lasten, som indbragte 520 Pund. Rejser kunde være 3—6 Stykker í Disse to bleven til en den forløbne Periode, hvis vi ikke havde været oppe i Eks- perimentel med den frosne Fisk. Dette var forfejlet. Deri- mod var vi med den isede Fisk inde pan det rigtige. Havde jeg haft 10,000 Kr. dis- ponibel, vilde jeg have vovet al fortsætte for egen Regning, siger Kaptajnen. Men jeg havde ikke Pengene.- Vi mantle holde op med disse Rejser. Vi blev char- tret til en Tur til Aalborg for at hente Stykgods, men vi nanede som bekendt ikke længere end til England, hvor Grosserer Mauritzen lod Skibet beslaglægge for et Tilgodeha- Charles vende hos >lsvirkia. Senere er Skibet saa tilbage- købt af den danske Slat. Vi gaar nu tilbage til København for at lægge op. Og saa slaar Besætningen og jeg uden Er- hverv, Fiskemarkedet. »Føoroya Kiskaúlfluttaings- felag meddeler: Tilforsel af færosk Tons, af Oporto: Klipfisk 45 556 Fons, af norsk 146 Tons, af islandsk newfoundlandsk 311, af tysk 60. Priser (Escudos pr. 60 kg) for færøsk og islandsk Klipfisk 190, for norsk 200, for newfound- landsk 350. Markedet fast. Kurs for Lst. (Esc. pr. Í Pd.) 110,00, 8.—3.—32. Barcelona: Tilforsel. (Pesetas pr. 50 kg) 1. Klasses Klipfisk 95—105. Be- holdninger af alle Klipfiskesor- ter 1600 Tons. Ingen Priser for Q.—3.—32. Genua: Marked uforandret. Forbruget stadig til- Island »Var- Priser og fredsstillende. Fra haug« 800 Tons, 10.—3.—32. Bilbao: Tilforsel af Klipfisk 418 Tons. Beholdninger 600 Tons. Priser (Pesetas pr. 50 kg) for færøsk Klipfisk 90—91, for is- landsk 88—90. Sterling 16,20. Tilførsel af Tons, af færøsk af færøsk Klipfisk Oporto: færøsk Klipfisk 31 228, af norsk 357, af newfound- landsk 92. kg) for færøsk og islandsk Klip- fisk 208, for norsk 196, for new- 285, for fransk Beholdning af new- islandsk Priser (Esc. pr. 60 foundlandsk Lavée 210. foundlandsk Klipfisk 582 Tons, 1020 Tons. Markedel trægt. Kurs for Lst. (Esc. pr. 1 Pd.) 110,00. 15.—3.—32. Barcelona: Tilførsel (Fons) af færøsk Klipfisk 200. Priser (Pc- af andre Klipfiskesorter selas pr. 50 kg) for I'Klasses Klipfisk 100—105. Beholdninger af alle Klipfiskesorter 2.000 Tons. 17.—3.—32. Bilbao: Tilførsel af islandsk Klipfisk 722 Tons. Beholdninger 100 Tons, af islandsk 1050. Priser (Pesetas pr. 50 kg) for færøsk 97—99, for islandsk 93. Sterling 17,50. af færøsk Klipfisk Genua: Marked og Forbrugel godt. Priser uforandret undfage n for islandsk smaa Salt- fisk 150 100 kg, for stor 170. Fra Tyskland »Spezia« stadig Lire pr. 80 Tons, »Toapani« 72 Tons. Oporto: Tilførsel af færøsk Klipfisk, af islandsk 21 116. Priser (Ks- cudos pr. 60 kg) for færøsk og Ingen norsk Tons, af islandsk Klipfisk 120, for norsk Klipfisk 202, for newfoundlandsk 308, for tysk 170, for fransk Lavée 215. Beholdninger af newfoundlandsk — Klipfisk 132 Tons, af alle Klipfiskesorler 906. Marked fastere. Kurs for Lst. Ese. pr. I Pd) 110,00, Lissabon: 1.—15,. Marts: førsel af norsk Klipfisk Til- 252 norsk Tons; Beholdninger af Klipfisk 36 Tons, af islandsk 108, af uforandret. Markedet livligt. portugisisk 96. Priser I 0. G. T, »Sverri hevur sam- komu á Vólkaháskúla komandi hóskvold kl. '/,9. kongur« Foroya Havnar býráð. Byráðsfundur verður midvikudagin komandi kl. 8. s. p. Alle Vegne fra. Frankrig, Den tidligere omtalte nye Station »Radio Branly« vækker allerede nu, længe før den er traadt i Funktion, stor Opmærksomhed i Tyskland, hvor den fra alle Sider bliver op- fattet som en politisk Kampsender. Selskabet, der ejer Stationen, er stiftet af en kendt Journalist, der er Radiomedarbejder ved »Ami du Peuple« og »Figaro«, og Hovedak- tionær er den bekendte Parfume- konge Coty, der nærer tyskfjendt- lige Interesser, Efter Opgivende skal han sidde inde med 95 pCt. af Ak- tiekapitalen, der andrager 15 Milli- oner France. Stationens Leder, den franske Videnøkabsmand Branly, der i den traadlas, Telegrafis Barn- dom opfandt Kohæren, skal have gjort nogle nye Opfindelser, hvorved Stationens Rækkevidde firdobles, saaledes at den med 12—15 KW bliver hørbar indenfor en Omkredø af 1000 km, Desuden skal en Kort- bølgesender videresende Stationens Kolonierne, henleder derfor Ot. Udsendelser til Tyøke Blade fentlighedens Opmærksomhed paa den Fare, en saadan Sender rum- mer, hvis Udsendelser ikke er bun- det af nogen Grænser, men kan hø- res hele Verden over, og hvis Ar- bejde ikke til Stadighed kan konæ trolleres og kommenteres, Rumænien. | For at saffe Radiofonien yderlige« re Udbredelse og hverve nye Lytte! re, er den aarlige Licensafgift ned. sat fra 300 til 100 Lei, ' Tyskland. L De ret følelige Straffe, Planke- værkslytterne i den senere Tid er blevet idømt, synes at virke deres Antal er í hvert Fald stadig nedad. gaaende I April Kvartal er der saa- ledes »kun« blevet dømt 217 Lyttere, der ikk havde leres Papirer rig- tig i Orden, og af » fik de fleste Bøder op til 200 Rigsmark, medens enkelte fik Fængselstrat fra 3 Dage op til 1 Maaned, 4 blev dømt for Meddelagtighed Sílddeutsche Rundfunk foranstal. tede den 2. August en Præmiekon- kurrence, hvor Lytterne skulde af- gøre, om en bestomt Udsendelse var foretaget pr. Grammofonplade eller let var et Originalforedrag Det skulde man ikke synes var saa svært at afgøre, men Grammofon. Í rt være be- eknikken man aabe tydeli yskland, »ller Udsen. lelser ldende Kvalit ikurren- at af | r var kun Det har længe været planlagt at ombygge Studiern i Genéves Ra- diafonistation, og Direktør: Pommier har i den Anledning været pad Rundtur og besøgt de fest 1ro- pæiske Stationer saa at Studierne kunde blive indrettet efter d nest moderne Principper Í | 2 la for:lagte Planer vil der blin yg- get 3 nye Studier t stort Koncert. studie, hvor der bliver 8 A 1 Loftet, et mellemstort og et lille, der kun skal bruges som Talestud Kanada. Pr. í. Juli er Antallet af Lýyitere 423.550. Det er en Stigning paa ca. 25 pCt. i Løbet af Foraaret, Pudsigt nok raader det Dist t, der til- hører Ontario, ver Halvdelen, 11,775 Kort og Godt. Kortbølgesenderen i Toulouse sen- der hver Lørdag fra Kl, 20,30 til 22,00 paa Bølgelængde 49 Meter, Landsforvaltningen i Bøhmen har til Dækning af et Underskud fore- slaaet en Radioskat paa 12 Kroner (ca. 125 dansk) om Aaret, teykjavik nye Sender arbejder paa 1200 Meter med 16 KW. Det elektrotekniske Institut í Bu- karest arbejder med en Kortbølgs- sender hver Onsdag og Lørdag paa Jølgelængrde 21,5 Meter, Kortbølgesenderen i Chi-Hoa, Indo- kina, sender daglig med 100 KW paa 49 Meters Bølgelængde, Den høres herhjemme fra Kl, 0,80—8,30, Briinn skal forsynes med en ny 34 KW-Sender Der eksperimenteres med Jern- bane-Radiofoni paa Strækningen Milano—Turin, Den belgiske gique skal have til 15 KW. Den finske Sender Viipuri forhøjer Energien til 10 KW og sender par 291 Meter, I Australien skal der bygges 3 nye Stationer i Brooklyn, Newcastle og Rockhampton, . Cardiff í England bliver for forsynet med et nyt Studie Den franske Sender Bordeaux Lafayette har forhøjet Energien til 35 KW (Bølgelængde 304 Meter), Et nyt Sendeselskab, der raader over en Kapital paa 1 Mill. Francs, vil byggø en stærk Sender i Le Havre, Nedgang i Tysk- land. I det sidste Kvartal er der sket øn paafaldende Nedgang Í Antallet af Radiolyttere i Tyskland. Ikke mindre end 18,452 Lyttere har sagt fra, og en yderligere Nedgang ventes til Vinter, nemlig Lyttere, Radio-Bel- Energien forhøjet Sender Tiden