leygardagur 26. mars 1932síða 1

SOCIAL. FRÆLSI Nr. 13. | Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsiduni, | 20 ovr. á 3. og 4. SÍðU. avslåttur Í vrísinum. *'FOROYA : Við stórri Íysingum fæst | JAVNAÐUR Leygardag hin 26. mars 1932. BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið }- Porto. verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstoðum og skrivstovuni. Telf. 143. Blaðið 6. árg. DEN STUMME HARMONIKA! FORTÆLLING FRA VERDENSKRIGEN % INE Forældre havde han al- drig kendt Han kostede ved sin Fødsel sin Moder Livet, og hans Fader, Oberst Før- ster, faldt sidst i Firserne for et fjendtligt Negerspyd under en bei- lsk Feltekspedition i Nedre-Kongo. Hans Morbroder, essor Buchwald. Arkæologer Pro adopterede Dren- gen, og mellem den af Lærdom mig- nede og støvede gamle Pebersvend og hans Husbestyrerinde, Frk, Sabine Prag, der grupperede alt, hvad hun ejede af ømme Følelser, om en arrig, mølædt Hanpapegøje, som beskyld- tes for at være jævhaarig med hende selv, skulde den lille Paui Forster da indvi sin triste Barndom i et Hjem, hvor han aldrig fik at høre en mun- ter Latter, et kærligt Ord eller blot fik Genskinnet af et Smil at se, Den eneste, der ij disse Stuer vo- vede at vtre højlydt Livsglæde, var ! Spisestuens Vindues- knækkende Marv Hanpapegøjen karm, Og dens spodske Latter gik den lille Dreng ti. og Ben Den gamle Professor var meget rig. Hans hele Tilværelse svingede pendulagti rt, tiltrukket, mellem to Poler — Hieroglypher og kaldæiske Kileind- skiftevis Børskurser -— skrifter og Minespekulatione —. og aldrig saa hans ugleblinde Øjne 4» Taarer, som den lille Dreng græd Løndom, fordi Onkelen lød ham gaa, Aar ud og Aar ind, Í de samme daar- lige Klæder — til Spot og Spe for velklædte Kammerater i Skolen, Frk Prag havde nu gennem en Række af tomme Aar og øde D:ge styret ikke blot Huset, men ogsaa Professoren og den lille, foræ.dre- løse Dreng efter gamle og indgroede Sædvanere myndige Recept, og en skøn Dag gik hun da ind til sin Her- res Glæde, uden al Tvivl af S»rg over sin Ven Hanpapegøjen, der kort forinden var gaaet bort efter at have paadraget sig en skæbnesvanger Bronchitis, sandsynligvis ved Gen- nemtræk i Buret. Fra den Dag spiste Drengen alen Dette glædeløse Maaltid med to Kuverter, med sin Onkel ved Bordet, hvor der altid kun veksledes Ord Í Telegramstil, var jo overhovedet den eneste Situation, hvori Paul fik sin Morbroder at se. Í sin stortærnede Slaabrok med den smudsiggnle Halslinning ae b!aa Briller med Guldstel og det atride, pjuskede, saa ud, som om Blæsten og ikke skidengraa Haar der altid Kammen havde friseret det, sad Pro- fessor Buchwald hver Dag ved Mid- dagsbordet, mens den tandløse Munds klaprende Gab besværligt æltede den Diætforplejning som var ham fore. skrevet, og som den lille Dreng áa ogsaa blev nødt til at fordybe sig Í, levede í Pals fuldkomne Sindbillede paa jordisk Vederstygge- Denne Morbroder Fantasi som det mest Mghed og Uhygge. Naar Læreren Í Skolen fortalte om Judas Ischariotes, eller naar Drengen læste om Trold- manden Nureddin i »Tusind og een Nate, gled Onkelens Billede altid med næsten visionær Magt frem for hans indre Syn, ba, Dianne net TY 90 ven en peme me Paul Forster havde ret tidlig viet det kemiske Fagstudium sin Fremtid og havde nu indrettet sig et Labora- torium oppe i Kvistetagens gamle Fotograf-Atelier, der i mange Aar havde staaet ledigt, Han havde tryg- let sin Onkel om Lov til at flytte hjemmefra og fuldende sir Uddan- nelse som kemisk Laborant Berlin for at tage sin Doktorgrad der. men Onkelen truede ham med at unddra- ge ham enhver Form for pengelig Hjælp og Understøttelse, om han for- lod Hjemmet, og mumlede noget om »Børns Utaknemlighed«, En Dag fik Paul Besøg paa sit La- boratorium af en lidt ældre Ven og Studiefælle, en meget anset Læge i Analysen af et nyt kemisk Præparat, hvig For- mel Paul Førster netop havde kom- Miinchen, der overværede poneret, »Det er en farlig Spøg, De der har lavet, Forster«, sagde Lægen overra- sket. »Med det Præparat kan De jo slaa et Menneske ihjel, uden at no- gen Læge vil være Í Stand til at kon- statere Dødsaarsagen.« »Sau vil jeg forhaabentlig kunn8 tjene en beskeden Formue hog d'Hrr. Mordere«, smilede Paul Forster mun- tert, men Smilet frøs pludselig paa hans Ansigt og blev til en skarp, stivnet Grimace. En forfærden:e Tanke havde med hele sin bjergtun- ge Vægt væltet sig ind paa ham Den var som en ond Syre í hans Blod, Denne Tanke, der steg og voksedo med uafvendelig Magt, fyldte al'a hans Sjæls Kar med en Lidenskab, der ikke længer ld sig besværge Paul Førster stoð og stirrede dødt frem for sig som den, der pludseliwt opdager, at han har fundet »De VI. ses Sten: »Denne Opløsning vil i Løbet af faa Sekunder hidføre en total Lam melse af Hjertevævet der seli hos den kraftigste Organisme uvægerligt vil medføre Døden. Et Par Milligram vil slaa en Bisonokse ned: samle den fremmede Læge .... AF CARL GANDRUP NA > Pau! Førster ir Buchwalde Uni versalarving, men Onkelen ho jam saa karrigt med Penge, at Pau: inast te nægte sig alt. hvad der kaster løll Glans og Glæde over de unge Duge dersom han da í rimelig Fremtid vilde naa at se Resultaterne a“ sie videnskabelig. Studier y Eksperi- menter ført ud Í Livet, Et Serum mod Kræft var det Maa jan havd: jet sine Evner og a. n Stra Men han manglede til den fuidkon i.08- ning af sin Opgave nogli et kost bare Apparater til fin og nøjagtig kemisk Vejning og bad da sin Onkel yn et Laan til Erhvervelse af di3s8 Hjælpemidler Men ak, Onkej Buohw r År rolog. Han havde tidligt sat sig Í Hovedet, at Paul skulde va Juris og havde aldi ret tilgivet ham il han ikke havde føjet sig ter sin Onkels erfarne Raad, Det ir lige saa svært at faa Gnier til at lytte til den Røst ler beder om Barmhjertighed, som det er at faa en Snemand at elske 30- len. En Dag fik Paul Forster Vished for, at en konkurrerende Studiefæile af ham i Berlin arbejdede paa nøj agtigt samme Problem som han se'v, Skulde ikke alle hans Kampe og Savn, hans arbejdsvaagne Nætter. hans selvfornægtende, snart dodtræt- te Stræben og Søgen være spildt 2g vejret hen som Spindelvæv og Aske, da gjaldt det at komme først, Der var ingen Vej udenom; han forstod, at Livet ofte stiller os overfor frygte. lige Valg, og at det her gælder at skære igennem alle disse smaa og følsomme Hindringer, ganske ubloio- giske og sentimentale Hensyn, der vel alt Í alt kun bunder Í gamle, ned- rvede og tilvante Moralforestillin- ger, men som intet har at skaffe med Livets oprindeligste og naturligsie Lov, at den stærkere træder den sva- gere ned. Dagen efter Pauls sidste fortviv- lede Forsøg paa at overtale Onkelen til at Professor Buchwald syg, hjælpe sig, blev umiddelbart efter | Middagsmaaltidet og døde hen under Aften Huslægen konstaterede en akut Hjertelammelse Paul Forster stod længe og stirre- de paa sin faldne Fjende, * Paul Forster var med ét Slag | )'e- vet en rig Mand, Årven efter Onke- len i Forbindelse med de Summer, Patentet paa hans nyopfundne Præ- parat indbragte ham, var en Formue, som kunde give sin Besidder nok ai spekulere paa. men Paul Førster ikke. Han skænk« Spekuler de« 63 v hele Onkelens efterladte Rigdom et Fond for unge, fattige Videnskabs- nænd indenfor det kemiske FPagstu- lium; nu havde disse Penge gjort ham selv den Gavn, han mente at have Ret til. Hjemmet og Han havde solgt hele siaaet sig ned i Berlin, hvor han haa- ede at kunne finde Arbejdsfred og len kyndigste Lægehjæl p, for Sagen var, at han lige siden den Dag, Onke- len døde, var begyndt at lide under en nervøs Depression, en Psykose, som gav sig Udslag Í en ganske bestemt Hallucination: Hver Gang han satte sig til Bords for at indtage sit en- somme Middagsmaaltid, saa hen On kelen sidde lige overfor sig i len stor- ærnede Siaabrok med den smud gule Halslinning, de blaa Briller med Guldstel og det stride, pjuskede, skl- lengraa Haar, ivrigt spisende med len klaprende, tandløse Mund g med Kniv og Gaffej omsluttet af de ange, magre, leddede Fingre ler nindede om Krabbeben og det forunderiige var, at Paul Førster al- drig kunde blive Synet kvit, hvordan han end bar sig ad, Han gav sin Husholderske Orlrø ál at sætte sig lige overfor ham vel Bordet, men í det Øjøblik, han be syndte at spise, hørte han straks — igesom lidt borte — den klaprendø Lyd af Professorens tandløse Kæber, g straks efter saa han ham selv sid- le der, lige overfor sig í Husholder- skens Sted, og han formaaede aldrig at rejse sig fra Bordet, før Proufesso- ren havde skubbet sin Stol tilbage og forladt sin Plads, Saa sad den skik- kelige Dame atter ved Bordet 'g spurgte forundret: »Men De rører jo ikke Maden, Hr Doktor. og jeg har dog gjort mig 3a2 megen Umage med Omeletten IP 4 er bange, De overanstrenger Dem paa Lahopratoriet.« Da han søvnløs Nat sted op og vilde gøre sit næste Morgen efter en Morgentoilette, fortalte Spejlet ham, at hans Haar var blevet hvidt Men Onkelen svigtede ham heller ikke i Berlin, Hvor som helst og med hvem som helst han delte sit Maaltid, saa han Professoren sidde der lige foran sig og stirre ved hver eneste Mundfuld op fra sin Kuvert .... * - * Som en Ahasverus flygtede han fra Sted til Sted, fra By til By — jaget og pisket af sin angrende Anger Lægerne kaldte det »nogle ved Over iustrengelse forstyrrede Nervecen- | «er Paileuten selv anerkendts | enne Di EN ÓS | | Et sto am klart, at levende fik lån 5. É red Derfor Ar det m en i 16 | Gil it, når í i ) » 53 Komme, Det ir Befriei 1 De ir dog nok era I 8 LA et } paa at robre Døden lá ar | D y | A! uk SEV 58 Á i 3 Livs Vej, var en i ; lefum | pg in redelig Ræds Hans Ar- | | Jus 1 r uedbrud lål i ri | æret al ú t i 4 ; | | ar kun | Slá L 5 ] 1u | | ge M r, Den Gift, | i ie ryddet sin Fjen Vejen | 1Vvde haft en gt 3 Kraft i Í n ens »Ka I |! | | b ik le, en t 1 gøl l | Mag sin UpNnavsm 1 | vad Sø 1 1 ] VI 13 Í , : | DHKMIAIPY DI V 5 > | sKingren H lens i Jammer, dens t ile 3 jer sl€ )»Ver € minde M I l gel Gud Dødens Ære! | Og midt Kampen 3 | fraadende Helvedesbrø gik i frem, jagende efter Døden som den, der spiller i Lotteriet, Jager efter den store Gevinst, Mens K ! er I Hobevis segnede omkring ham, skik- kelige, jævne, intetsigend Menie- sker, for hvem Livet alt i alt er intet indet end et dagligt Stofskifte, fordi de ikke forstaar mere af Livet end dette, — dem undgik Kuglerne ikks, men ham, ham foragtede Kuglerne, fordi han bød dem sit fortvivlet gis- pende Bryst, De peb og hvinede om | hang Hoved, men de rørte ham ikke, De kaldte ham en Helt — de kaldte ham modig, og de kaldte ham tap- per! De vidste blot ikke, hvor angst han var — hvor rystende angst han var — for ikke at kunne dø, Foran Fronten i en Vaabenhvile Argonnerne forfremmede Kronprins Rupprecht af Bayern ham til Løjt- ant, gav ham en Deling at føre og fæstede »Das eiserne Kreuz erster h Klasse« paa hans Bryst Saa var det, at den lille Landsby Vigonne skulde stormes, og med sin tynde Løjinantssabel blinken le i Ok- tobermorgensolen gik han frem — den nye Delingsfører, som om han vilde spidde hver eneste af sine Fjen- der paa Odden af sin Klinge, Med et Skrig af Smerte og Lyksa- lighed — et Skrig som hos den, hvis Hjerte maa briste i en overvætteø Glæde, en ubegribelig Lykke, sank Paul Fårster haardt saaret til Jor- | den, En Granatsplint havde f:ænget | hang Underliv op, Et halvt Hundrede | tune tunge Feltstøvler trampede i hans Krop — en enkelt af disse Støvler | | gled i den Blodpøl, der flød fra han3 oprevne Legeme, snublede, sprang op | Þaany, traadte paa hans fade Haand | og styrtede videre, . Paa Kr! Pau; Førster, gslazarer et g Strassburg 'aa Rygtet om hans næsten fantastiske Tapperhed havde fulgt ham som Blodstanken i hans Klæder belt ind