leygardagur 26. mars 1932síða 2

De see SE EL i dette Fredens og Barmhjertigue- dene Asyl — en uhyre Kube, hvor talrige Læger — mest gamle, — de unge skulde jo skydes, før de kunde opnaa at komme her ind, — og sma, travle Sygeplejersker rastløse færde- des for hist at lindre en Smerte, her at lukke et Saar. Rygtet om den saarede Helt var ílet ham forud, Jernkorset og Løjt forskaffet ham et hyggeligt og venligt lille Ene- nantsepauletterne havde værelse, »Separatkabinettet«, sm det spøgvis kaldtes herinde. Sygeplejersken, der havde >S->>rat- kabinettet«, hed for Resten Irna Rossbach; nun var Datter af en gam- fordrukken Stabshornist, men Hus elskede alt, hvad der her paa Jorden gaar í Ordets militære Forstand (civile Bu- mel, desuagtet usædvanlig nydelig Uniform naturligvis kun Í de fra Stormagasinerne o, lign und- tagne); baade Læger og Patienter kappedes ti! Gengæld om at elske hende, men altid kun teoretisk hun var som den usaarlige Venus Kær- lighedens Praksis havde hos hende omsat sig i Moderfølelsen, en røren- de Omhu for de Syge, en selvfor- nægtende Hengivelse i sin Gerning, , som udsprang af noget dybere end blot Pligtfølelse. Hendes lyse Sind, hendes glade Stemme, hendes friske Smil fyldte disse Sorgens og Jamme- rens Tempelhalier med en stille Fry 4, der bragte mere Lægedom for mange end Karbol og Jodoform og antitoxi- ne Injektioner. Dagen efter Indlæggelsen skulde Løjtnant Forster opereres, en Splint af Granaten havde boret sig ind i Leveren og maatte fjernes. Forløb dette heldigt, var der en svag Mulig- hed for, at hans Liv kunde reddes, brast erklærede Lægen. Den Syge ved dette Tilsagn ud i en forpint Latter, der lød som en syg Hesis Vrinsken; som om det var Formaa- let at bjerge Livet —! Den lille, venlige Sygeplejerske sað ved hans Seng og talte med ham Pludselig fandt han paa at sperge hende, om det var sandt, hvad han havde hørt, at Underbevidstheden under Narkosen ofte hidses og Vir- ker saa stærkt, at Patienten røber sit Privatlivs mest intime, ja endog mest alvorlige Hemmeligheder, Lille Irna Rossbach saa paa den saarede >Helt: og smilede: »De behøver vist ikke, Løjtnant Førster, at bekymre Dem om Narko- sen. En saa tapper og modig Soldai som De har intet at røbe og intet at skjule. Vi beundrer Dem jo allesam- men, fordi De er en Helt, Her inde paa Lazarettet bliver Slagmarkernes største Helte tit saa smaa og ynke- bryder sammen, saa snart de eller ser Pincetten lige, lugter Karbolen t Lægens Haand, mens de samme Mænd ikke veg en Tomme i Biod og Krudtstank og splintrede, afrevne Menneskelemmer, Ja, herinde har De jo netop ogsaa vist, at De er en Het. Modet er | mine Tanker det skønne- Ste hos en Mand, ikke det kolde Mod, men det begejstrede Mod, det, som kæmper for Fædrelandet, for en hai- lig Sag — ikke Løvetæmmerens eller Linedanserens, mens han svæver Cirkuskuplens Himmel, det Mod jeg, Jeg er tit bedrøvet over, at jog Vor- herre tog fejl og gjorde mig til en oppe under men Soldatens elsker ikke kan være med derude, at lille, svag Kvinde.« »De kæmper jo dog med paa Deres Manér saa godt som nogen af os an- dre«, mumlede Paul Forster, »Min Kamp er ikke altid let Og uden Smerte pe Hendes Stemme lød saa bevæget, Paul Førster saa op mod hendes ØJj- ne, Ja vist, hun græd virkelig en lille, uroiigt blinkende Taare, en lille, skælvende Perle, som Form'd- dagssolen muntert spillede i. Dér 'aa han — med Døden som Skildvagt ved sit Hovedgærde — og dér sad hun, den lille, gode og rene Kvinde med det aarvaagne, medynksomme Hjor- te, og græd over ham, over hans TA- delser — elskede ham for hans »Mod«s Skyld, Han følte det næsten som en fy- sisk Smerte, at dette fine og sanidru lille Væsen skulde elske et Bedrag — et saa hæsligt Bedrag — at elske en Pjalt, fordi han ser ud som en Helt .... »Vil De sige til Overlægen, lille Irna, at jeg ikke vil bedøves ; Mor gen til Operationen — ikke under nogen Betingelse —«, mumlede han træt. »Den Operation er det eneste, der kan redde Deres Liv«, sagde hun med en næsten bønlig Klang i sin Stemme. »Jeg vil saa nødig, at De skulde dø.« % Et Par Uger senere sad Irna atter ved Paul Førsters Sygeseng. Opera- tionen var lykkedes; Lægerne var enige om, at den Omstændighed, at den var foregaaet uden Narkose, hav- de bidraget vægtigt til dens lykkelige Forløb, fordi Patientens Modstands- avne derigennem var blevet holdt Í bedre Aktion. Smerterne, der havde været meget svære, havde kun formaaet at afpres- se Patienten en svag Stønnen, men intet Skrig Han gøs ved Tanken om den Dag han skulde op, sætte sig til Bords og Vilde hans ubønhørlige døde igen tage Plads ved hans drysse Rædselens Gift i spise. Fjende Bord og hans Maaltid? Den første Dag, Paul satte sig ved det lille Bord i sit Sygeværelse for at spise, sprang han pludselig op 8 tumlede tilbage mod Væggen. Irna fandt ham liggende bevidstløs paa Gulvet og bragte ham til Senge. Feberen var atter over ham, og han fantaserede Natten Irna Roszsbach sad og holdt hans dirrende sin; lige til det første Dag- igennem. Haand gry kæmpede han med Feberens gøg- ende Dæmoner. Hen under Morgen faldt han i Søvn, saa at ogsaa hans lille gode Engel kunde faa Lov at søge Hvile, Lille Irna Rossbach spurgte ham en Dag, hvorfor han med sine 32 Aar var ganske hvidhaaret. »De er den Mand sagde hug. »åt modigste jeg nogensinde har truffet, underkaste sig en Operation uden Narkose, det gør kun en Mand som De — en Helt. Havde vort elskede Fædreland mange som Dem, saa ....+ »Det er ikke Mod, lille Irna, det er Hvis jeg var den Helt, De jeg jo for- Fejghed vil gøre mig til, havde længt udryddet mit eget Liv — lige. som jeg en Gang tog en andens.« Han fortalte hende det altsammen, om den Skygge, der knugede hans Liv, og som havde udbrændt a: an den Følelse af hans Væsen; kun Ang- sten var blevet tilbage som Slaggerne fra hans gamle Natur, Og der var kun een, som kunde helbrede ham — Døden! »Nu ved De det, lille Irna De ikke blive den eneste, der maatte kende den Hemmelighed, som Narko- sen ikke fik Lov til at fravriste mig. Nu kan De udlevere mig, naar De vil, „... Jeg er en simpel Forbryder, en Snigmorder, og jeg ønsker | Deres Øjne ikke at gælde for andet end del, Skulde jeg erle — »De, som har ondt og været stærk nok til at bære det alene, De skulde ikke have løftet den halve Byrde — Medviderskabet — over paa mig. Hvorfor gjorde De det? Det var Synd af Dem — imod mig. De vidste jo ikke, om jeg var stærk nok til at bære det. De burde have tiet, haft Mod nok til at tie, Og naar jeg talte om Deres Mod, som jeg beundrede og elskede Dem for, var det netop, fordi De tav. For jeg vidste jo det hele fra den første Nat, da jeg vangede hos Dem, Deres Drømme røbede Dem, men jeg tav,« baaret saa meget Dagen efter kom en ny Sygeplejer- ske ind paa »Separatkabinettet«, Irma Rossbach var blevet syg — overanstrengt af Nattevangen, mente Lægen, En akut Nervefeber havde angrebet hende saa alvorligt at hun maatte foriade sin Gerning og flyttes til det civMe Hospita. Í Udksot Pau hende aldrig mere * De s'dste brustne Lyde af det store Strasshurgs østlige Forster sun Slag var døet hen. Í Gaar var let an Landsby, det gjaldt, i Porgaars on Kirke — har suget og drukket det røde Men- Í Dag en Skov. Markerne neskeblod. Mon de, der en Gang skal æde Brødkornet fra disse Marker. vil tænke paa, hvor blodig dyrt de Dev gødet? Meltem Vimlfælder og Krat og om skudte Træstammer heit ude i Skov. brynet, hvor Kampen nylsg har dø net, dér ligger to af Kampens Affald , — haardtsaarede En mægtig ræ stamme, der synes at have gjar! Tje- neste som S*kyttebirrikade igger som en uoverskridelig Skranke imel 1 lem dem. = em, MT > Den ene er en fransk Zouav, den anden Løjtnant i det bayerske Infan- terie— Paul Forster. Saasnart han var blevet wiskrevet fra Lazarettet, maatte han med gen. Morgensolen begynder at farve de res hvide Ansigter med en varmere Led. Solen gyder endnu en Gang en Mundfuld Liv i deres haivt stivnede Kroppe. Zouaven ligger og gisper med aa- ben Mund som en Fisk, der er truk- ket op paa Land Pau! Førster vaander sig ; Smerte, mens han forsøger at rejse sig; hans venstre Skulder er knust. En rasende Hunger og en ganske kvælende Tørst gør ham helt vild og faar ham for et Øjeblik til at glemme de frygtelige Smerter Med sin højre Haand fik nan sía Feltflaske med Vin aabnet og sin Brødtaske draget frem. Et Par smaa Brød, lidt Ost og et Stykke god Pøl- se var der i den, Han lagde nu «isøe foran sig paa Træstammens maatte gøre Nytte Jager brede Ryg, der som Spisebord. Vilde ogsaa det forfærdelige Skyg- gesyn jage Rædselen i ham nu, for- bande ham dette Maaltid — sikkert det sidste, han nød i dette Liv? Han vovede ikke at røre Maden, Angstens vrimlende Maddiker begyndte allere- de at krybe i ham..... Ambulancen var intetsteds at skim- te, rundt om laa med faa Skridt Mellemrum døde Kroppe | Hundred- vis, nogle med Ansigterne boret ned i Grønsværen, Ryggen aabne Øjne stirrende mod andre paa med de Solen, mens Slagmarkens Ravne og Krager hakkede dem som Juveltyven, der graver den ædle Perle ud af dens Indfatning. Denne store Kirkegaard, hvor Dø- den sidder skrævende over en af de styrtede Stammer — mens han træk- ker sin stumme Harmonika og spiller op til Dans — den Dans, hvor Gulvet er den bloddrukne Jord, og hvor Dødsrallen, Skrig og Skud og Kom- mandobrøl smelter sammen 1 en væl. dig orkanagtig Symfoni, hvor den stumme Harmonika fører an. Skulde Paul Forster ikke paa dette Sted faa Fred til at stille sin Hunger, Tørst? Vilde den gam'e Galer atter sætte sig der lige foran ham, smaskende ved sin Ku- sin vanvittige vert, stirrende paa ham med sine Varulveøjne Alt mens han pakkede sit Brød ud. begyndte den gamle evige Rædsel at gribe ham Da hører han pludselig Zouaven der omme bag Træstammen jamre sig og klynke: »Ån, giv mig et Stykke af Deres Brød — for min Kones og mine smaa Børns Skyld — derhjemme«. Pau! Forster havde hidtil ikke æn- set ham: men den næsten dødslam- mede Røst isnede igennem ham Og han bad for sin Hustrus nr sne er í <> A pr mee Børns hans smaa Skyld! I Stner sad de, der elskede Hjems ham og ventede og græd og længtes efter ham. Hvor maatte den Mand være lykkelig! mig og mit Liv, tænkte Paul Forster Paul anden Side Stam- Hvem græder ng beder for Hvad er mit Liv imod hans? krøb om paa den men, satte sin Feltflaske til Zouavens Mund. Denne Slurk Vin gjorde M!. rakler. Den Saarede kunde næsten rejse sig halvt op, og lænet mod Træ- stammen tog han nu godt for sig af Paul Førsters lille Forraad. Pau! undersøgte hans Saar med sin højre Haand. Det var kun et over- fladisk Kedsaar, men Blodtabet hav- de dog været ret stort, og Paul hjalp ham nu med en Strimmel Gaze fra sin Taske at ombinde de overskudte Vener. Ved at se følte Paul Forster sin Sult og sin ham spise og drikke Tørst endnu mere nagende end før og vendte sig fra ham, vovede ikke at se paa ham for ikke at blive fristet til at rive Brødet og Flasken fra ham igen, Paul følte, at Hungersdødens forfærdende Vished var over ham nu Zouaven tørrede sin Mund med Bagen af sin Haand, der var brun af indtørret Blod, rakte ham Flasken tilbage og sagde med et taknemmeligt og troskyldigt Blik: »De har frelst mit Liv. Jeg val signer Dem — velsigner Dem for min Kones Skyld og de Smaa der- hjemme.e Paul saa, at der endmu var lidt Brød og Pølse og endnu en Slurk Vin tilbage og styrtede sig nu over Re- Efter det første Par Mund- Slurk Vin saa han forsigtigt prøvende op, halvt af. sindig af Rædsel for det, der nu ven- sterne, fulde og den første tede ham den gamle Professor Í Zouavens Sted, .... men Zouaven sad stadig der og smilede med sine hvide Tænder og sin mætte Mund og mumlede: »De har frelst mit Livl« Pau! gjorde endnu et voldsomt Ind. hug pan sit Forraad. Hvad var dog dette? Havde hane Livs Forbandelse glemt at sende sin Skygge-Gesandt til hans Taffel? Endnmm en Gang, mens Paul gjorde Forrnad Besked, pra- sit Maaltid, angstfulde Øjne Resten af sit vede han at se op fra med s'ne borede Í Zouavens, der stadig sad og ingttog hans Revægelser med et lyst og roligt Smil Onkelen havde glemt ham, han kom ikke mere. Pau! Forster brast ud 1: en sk'ngrende Latter et jublende G'æleshyl, der for den stakkels Zouav gennem Mary og Ben, Hvn greb Zonavens Hnand og kyssede den atter og atter, han kastede sig ned i det solsvedne Græs og græd af Lykke. Hen følte, at Freden var hos ham Skyggen var manet i Jor den han saa aldrig den seivbud- ne Gæst siden Han havde sonet .... Langt ude | det Fjerne lyste Solen pan noget hvidt. der bevægede sig — Genfer- og kom nærmere Det var korpsets Folk Ambulancen med Sygebaarerne og let røde Kors i den hvide Grund Pau! ved Siden af sin Fjende og ventede... Forster 'agde sig stille ned Carl Gandrup. „En Lagtingsopgave“. Streymur hevur í hesum blaði nr. 11 skrivað grein vid oman- fyri standandi yvirskrift, hvarí hann rópar varskó fyri arbeiðs- loysi í Foroyum. Harra Streymur hevur fyrr varskógvað okkara ålitismenn um, at fann såll- in, sum nevnist arbeiðsloysi, og flest oll eisini byrjar at breiða seg her lond, nú sum nervar á landi. Men higar til dags hevur Streymur lalað fyri dey- hans hevur vum rodd oyrum; verið eins og neyðarróp frå eins- amøllum manni í oyðimorkini. Hví eru vil Føroyingar so dólskir, at vit venda tað deyva oyra til, tå framskygdir menn fleiri ferðir rópa, at vandi er fyri hond. Vil eiga at kanna eftir um tað er rætt, sum Streymur sigur ella kanska hann er myrktskoð andi (pessimistiskur). Tann fyrsta arbeiðsdeildin, 10 menn her á landi hyggja at, lá teir skulu kanna eftir, um ar- beiðsloysi er í nánd her í For- fiskiskap- oyum, er sjálvandi urin. Tað er fi Streymur kannar fgjøgnum. út frå, at vil fiskiskapurin, id Hann hava ovmikla framleidslu (Over gongur produktion) av fjski. Okkum lorvar lessvegna at fáa flag handilssåttmåla við tey lond sum vit keypa frá, soleiðis at vit kunna selja fisk fyri vørurnar íslaðin fyri at rinda pening. Tílíkar samtyktir eru gjørdar millum onnur lond. Tað er ikki langl síðan, tað var at lesa í blødunum, at Ís- lendingar og Týskarar høvdu gjørt sáltmála um, al Íslending- ar skuldu fáa selt fyri 15 mill. kr. av fiski í Týsklandi móti at keypa tyskar verur fyri penin- gin. í Í fornum handilin tann einasti handil, ið dogum var býlis- nýttir varð manna millum og landana millum; men hann varð avloystur av meira tíðar- hóskandi handilshátti,