týsdagur 22. desember 1931síða 3

med mig,« udbrød Ebba iidt efter, trykket ved Tanken herpaa »Saa maa Du lade hende tro, at det er mig — —« svarede Bent, Ebba svarede saa efter at have grublet lidt; knugede hans Haand, men »Nej, Bent! Du er storsindet, at Du dækker mig overfor Fremmede; mer Far og Mor — og heller ingen andre — skal dog vide, hvor uendelig god den Mand er, jeg faar! — Jeg maa fortælle dem det hele, og det skal Du give mig Lov till« »Ja, ja, lille Ebba, naar Du endelig vil; men det er jo da ellers ikke nød- vendigt,« >Jo, Bent! — Joh det er!< ivrede hun; »den Ydmygelse er da det mind- ste, jeg har fortjent,« sluttede hun | stile, Julestormen. | Af | Oscar Hedberg. | - ON skaansk. Metroq Malmø D ar den Gang ikk ta stor sal som nu. Den havde som an- dre Byer i Opvækst Godt mdt, som brødes med hinande rosom hos et ungt Menneske i Løn ide- ren: men for os, d ar Børn, var Byen baade stor 0 en 1 vi kunde erobre í I n Maade at komme ga 1 darn- dommen ha ) d I tik Det y K 3 for r, man bliver ste denne be nen sa ker det MH 1 let blir | |- ning m man inast 1 bærer, at Erindringen Rød- der i Barndommens Verden it det altsaa ikke er ligegyldig rdan, denne er beskaffen ng som Væv i forskellige Farvetone! | Hel- hed grimt eller skøn ) )p fattelser. af Livet i Nuet o m- led: II dringer i eg A; huske tiibage er egen em me der kedelige og 1 meg ner hengive p til d ler 8 e Lad os gaa op saadan gennem Byen, saa ved Folk med det samme Besked. »Men lad os nu gaa hjemad, for nu har vi jo rigtignok meget for os,< sagde Bent, idet han drog hende op; snú gaar vi altsaa først til dine For- ældre og derefter til mine.e Nede paa Engstien lagde han hen- des Arm i sin, »Lad os gaa sandan op igennem Byen,« sagde han, >saa véd Folk med det samme Besked.e Ebba gik længe tavs, betaget af sin ufattelige Lykke; saa standsede hun, rakte ham for første Gang sin Mund, den hun uværdige, endnu ikke havde turdet vove at give ham; og da hun havde faaet Kysset, sagde hun gre- bet: »Bent — min stolte Mand! Tak fordi Du har ært mig, hvad Kærlig- Ludvig Hammer, [| [[[ [Oy Of AAA AA Resultater af den glubende Appetit paa Livet, som er ethvert aandeligt sundt Barns Kendemærke. Man har hele sin Barndomshy kortlagt í Hjer- nen. og man husker, at der skete det og der laa dci, og for hver betyd- ningsfuld Erindring tegnes et nyt Mindemærke paa Kortet. Jeg havde Lejlighed til daglige Op- hold i Byens ældste og største Apo- tek. I flere Aar kunde jeg gøre mig kendt med alt baade indendørs og udendørs i Forbindelse med det tem- melig store Apotek, til hvilket ogsaa Mineralvnndsfabrik og et kendte hver enkelt af Personalet, lige fra hørte en anseligt Laboratorium. Jeg den øverste af Farmaceuterne til den i yngste af Bydrengene. Apotekets saakaldte løbende Ærin- der besørgedes af ti Drenge og to Karle, Disse to Karle var hinandens Modsætninger i saa godt som alt. Den ældste af dem hed han var strengt reli Emil Jørler. og giøs, underviste Í Religion i en Søndagsskole for Børn, men laa næsten altid i Krig med Apo- Han havde ogsaa en tilforladelig Maade at a overfor Drengene; han nar- tekets Drenge. alt andet end Hun stirrede ned | Brøndens dybe Mørke, rede dem f. Eks, med stadig nye Kneb til at betro ham alle deres Hemmelig heder, selv de mest intime, og lod det med en aldrig svigtende Punktlighed Apotekets to havere, hvoraf særlig den ældste var Mand, Men den anden Karl, Johan Petters- gaa videre til Inde- en dybt alvorlig og streng son hed han, var meget afholdt af Drengene og for saa vidt af det øv- rige Personale ogsaa, Han var otte- ogtyve Aar gammel og satte altid sin frimod.ge Erobrerpande mod Livet og overvandt mange Vanskeligheder med sit gode Humør. Der var noget af Eventyr over hum. Penge havde han altid, skønt hans Løn var ikke derti! og han var alt andet end sparsomme- lig. Han udtrykte sig gerne i Ord- sprog, hvilke han forstod at placere paa passende Steder, selv í Samtaler med de Overordnede, Kærester havde han mange af, thi det var Hverdags- Mad, at de stod og passede pan ham udenfor Apoteket, og det var sjældent den samme mre end en Uge ad Gan- ger Dog havde han en Sorg, og det fremgik Tid efter anden, at det egent- lig var den, der foraarsagede hans hyppig: Skiften Kærester Han var forelsket í den tyvesarige Flaske- x skyllerske Ellen Larsson, og hun vil- de ikke vide af ham. Han forærede På P - ) > Ellen Larsson sank ned paa en trodser vi Mænd frem allerede i an tidlig Alder reste sa hele Johans Petterssons Kæ- Natten paa Bunden af Baaden livløs af Søsyge, Jeg tror, hun fik nok af ham med den Fur, eller maaske han af hende: om Man- lagen var hun afløst af en anden. Efternaret var bidende Rod kan jeg huske; Vinteren kom anst igende med truende Kulde, og aljerese Jule- ugens første Dage varslede om den Orkan, som skulde komme det syn- tes man i hvert Fald bagefter Men ikke brød Joen Pettersson sig om det Han gik en hel Uge Í Jul með straalende Øjne og fortalte at første Juledag skulde han Kompag- noren og den nye Kæreste jie til Købenravn for dér at fejre 'uj paa KøbenLavnernes i Forhold i den skaanske Metropol glade og gemyt- lige Maucde. Ingen af de yngre ind- san de dumdr.stige i Planen: Johan Pettersson steg derimod adskillige Grader i deres Agtelse. — Dei de han. Der kan klarer jeg som en læg! sag- fyres i Kahytten, saa P'sebarnet slet ikke behøver at fryse, og mis Kompagnon og jeg skiftes til at manøvrere Skuden Paa Eftermiddagen Juleaftens Dag hele Laboratoriet. Der blev budt paa Jule. blev Pere« nalet sammenkaldt i bryg og delt Julegaver ud, og den gamle Apoteker holdt en meget alvor- lig Taiv om Juiens Betydning og Vel- Ansvar vi signelse, om det Livets Mennesker havde fanet ved at blive født til Verden, og om hvor fattigt Jordelivet var i Forhold til, hvad der ventede os paa den anden Side af Filværølsen, Johan Pettersson var saa glad ved Tanken paa Svjlturen til Nabolandet paa den anden Side af Sundet, at han betroede sig til hvem, der vilde høre hende ofte Gaver, hun tog imod dem, men han fik aldrig mere end ot ven. Uak. Vidne ti! et af hans mange Erobrings- forsøg. Han gik ind til hende í det lille Lokale, Vasken ved Vinduet og skyede Me- ligi Smil til Engang blev jeg hvor hun stod foran dicinflavker, — Ellen! sagde han. — Ja, hvad er der? spurgte hun af. visende: hun kendte vej Indledningen og vilde — Ellen! geniog han. Der var Ve- modighed i Stemmen, Ellen! Du véd nok... — Lad mig í Fred! Jeg har ikke Tid! svørede hun, Da gik han hen til hende, greb med sine Hænder omkring hendes Hoved og trak det hun havde en vaad Klud í Haanden, tiibage mod sig. Men den smækkede hun bagud over sin højre Skulder og ramte ham lige i Ansigtet. Han slap Taget og rykkede tilbage, Hun vendte sig om. Hendes Øjne skød Lyn og hun hvæsede: — Usling! Du tror vel, du kan faa det med mig som med alle dine Pige- børn, du har sil at gaa udenfor og se dumme ud! Du kan tro Nej! Johan Pettersson svarede ikke. Han listede ud gennem Døren og gik fløj- Af ren Fortvivlelse samme tende sin Vej. skiftede han Kæreste den Skyld, det er min Skyld, klagede hun. paa ham, medens han skildrede en saadan Sejlturs vidunderlige Beskaf- fenhed Det kom for Ørene af den gamle Apoteker, hvad han agtede at bruge Juledagene til, og med milde bestemte Ord paa denue letsindige og guds- Maade Pettersson men fraraadede han ham forgaacnde at misbruge sin Fritid, mygt til, Johan hørte yd- men tænkte jo sit; han hav- de en helt anden Opfattelse af Degre- bet Letsindighed, og hvad det guds- forganende angik var han sikkert lidt af en Analfabet, Den erobrede sig í første Juledag, som nu kom, Nordens Historie en Plads mellem det, som huskes, Ingen kunde vide, at den vilde blive saa morderisk styg, og da man advarede Johan Pettersson fra Danmarksturen, saa var det ikke med nogle Tanker paa at Vejret skulde blive san sær- lig: forbryderisk den Dag, han, Kom- pagnonen og resten agtede at gen- nempløje Øresunds Bølger; men et- hvert fornuftigt Menneske syntes, at Vejret end ledes ban end bar sig ad, saa kunde hvordan blev og hvor- let ikke være andet end at udfordre de højere Magter, naar han saaledes smed s'g og de to andre ud i Even- tyret. Selv Ellen Larsson prøvede at om vende ham. — Jeg synes, du skulde vente med gardere sig i Tide. | den Københavrertur (til det bliver Sommer Johan. sagde hun, Det varede lidt inden Johan Pet- tersson svarede. — Det vilde vel nok kun glæde dig, om jeg kapsejlede, sagde han saa, og der var Bedrøvelse i Stemmen, Dags Aften, thi allerede den næste Dag mødte en ny frem, og den for. rige havde han kun haft et Par Dage, Pettersson holdt sig med Cykel og det vikle ikke sige saa lidt den Gang. Han havde jo købt den paa Ratebetaling, og med Raterne var han vist ikke sea nøje; men han hav- de den jo, og det var jo Hovedsagen, Han var Medejer af en Sejlbaad og- Johan sna oz det var egentlig dette Med. ejerskab, der gjorde ham saa even- tyrlig | de yngres Funderinger. Han skyede hverken Vejr eller Vind, om det var Sommer eller Vinter, Foraar eller Efteraar, var ham lige meget, naar han fik Lyst til at stikke til Søs, En Sommeraften fik han overtalt mig til at følge med hans Kompagnon og Kæresten for den Uge var agsau med, og det blev en Sejltur, jeg ikke giemte san hurtigt, Vol var det Sommer. men blæste gjorde det, og Baaden gyngede, saa jeg sad ml Hjertet i Halsen hele Natten. Og mine Forældres Revsel- ser fordi jeg saadan uden Tiladelse indlod mig pea at trodse Naturkræf- terne gjorde naturligvis sit ti, at Turen ikke engang kunde huskes med Natten fandt ieg Fornørelse. Hele mig uden at kny eller foriange at kom- me í Land í Johan Petterssons natlige Leg med Livet — det Mod som har Skrækken helt oppe ved Overfladen, DOING ØE. Stol ved det lange Bord og Støttede Hovedet i Bordkanten, Det er min ål — Hvor vilde det kunne være til Glæde for mig? sagde hun og smile, Han tog hendes Haand -- Kom! Has trak hende afsides, og de tale- de en Stund med hinanden Jeg kun- de se, hvorledss hans Ansig: skiftede Udtryk og far; zjorde omkring og forlød bende, stivnede Frods, tilsidst ' I den skaanske Metropol begyndte Vejret at rase for Alvor første Jule dags Eftermiddag. 1 Huset, bvor vi boede pillede Stormen Skorstenens i Stykker Stump for Stump (til et Par af dem styrtede ned, saa Tegl. stenene hvirvlede i Luften og faldt ned í Gaarde og Gader. Stormen tis tog for hver Fime, slog uafbrudt nye, rædscisfulde Rekorder og forvandlede ved Miinatstid Luftrummet til et de løsslupne Nalurkræftere desperate Raseri der sing alt levende Liv med Ræløc) og tvang tænkende Væsener til ai beskæftige sig med den bibelske Fortyr:a Vinden pøb med iange hvæsende Ly- se om Jordens Undergang. de i Revner, vrælede med utæmmet og omkring Bestialite! over Tage Gavie, brølede som gigantiske Fabel- dyr i modstandsløs Væiten gennem Rureriet Jeg glommer aldrig den Nat! Vi havde kun et Par Vinduer ud til Ga- den; Køkkenet og det Værelse, vi op- holdt os i, laa til Gaarden; men intet kan jo gaa Folk i Nerverne som Blæst, og dette var jo en fantastisk Orkan af Vinde, der hver for sig var i Stand til at gøre Tilværelsen sur for organisk Liv. Alt som kan baade ses og høres, taler sit olie ordløse Sprog til menneskeligt Liv; men hvad der ikke kan ses, men høres san mó- get mere, giver Anelser om Mystik, |