týsdagur 22. desember 1931síða 4

At sidde indenfor Døre og Vinduer en sort Nat og høre Stormen rase med en om evig Forbandelse minden- le Intonsitet, kan nok siges at være spændende, men for sensible Sind til. ligemed rædselsfuldt, Det gjorde na- turligvie ikke Sagen bedre, at det var Jul, Thi hvorfor netop paa en Jule- dag? Hvad var Hensigten? Og baade først og sidst: hvordan skulde det ende? Oppe i Husets ene Gavl sugede Viuden sig ind gennem en Revne Í Vinduesruden og laficde Krogene af, derefter børte man et Bump, da Vin- duesrammen stødte mod Væggen, og en rasknde l!.ya af det knuste Glas Disse skar Orkanens Brol. Lyde gentoges Gang paa Gang, Ruder gennem knustes í Spesovis. Vinduesiammer- ne røg nå af Karmene og ind igen, somme af dem løftedes af sine flager og fulgte med Stormen; Dagen der- paa kunde man Í Kvarterm omkring samle Hundreder af Vinduesrammer op. Nede j Gaarden stad langs et Plankeværk 12 Retirader, hvis Døre for Ven:ationens Skyld var forsynet med Tremmer, og meilem disse suge- de Vinen sile Dørene ep; siden horte vi hele Natten, hveriedes talt Reti- radedør» blev mishandieja Da omsider andens Juledags Mor- gen gik over WH! Day, havde Stormen lagt sik og det bla stilie som [2 EN pas den skikkelisste Vinterdng. San kuide man gas ad Í Byen og studere Orkanene Ødemggelser, De var man- ge. At Lvygtræie var blever bræk. kede over og Skike nedstyrtede var kun for Pagateller at regne Nede Í Meiropslens Havn var Van! steget højt op over Kajen Robasd» og Sejl. baade 's9 udenfor Porte 22 trappe døre | Sklegacerne, tinej Sotskibe a 01 halvt hundrede Ton» var op- skylted» vaa Land. Vinen, havde stacet paa fra der dasske Side Søen havde brag! med sig op paa Land alt, baade løst og fast, som lan paa dens Vej Kysten flængede den | Stykker, og paa visse Ateder lavede den dybe Svælg ind i den. Metiem Metropolen og Limhamn, de, le Huiter til-Bulter af Fiskeieje, Industriomraade og Villaby paa en af Skaance Spidser, gik langs Kysten en dersbane Ei Tog, »Sildetoget« blev Jet kaldt, rullede hver Time mellem de to Byer, og det gør det vist endnu, men íkte som den Gang me“ Passa- gerer; nn hører Limhamn í Malmø og der gaar selvfølgelig Sporvej der- lang Thi en Siopver for »Sikletoget«e Virk- Al, Julestormen satte for en somhed som Befordringsmidde. Søen skar faktisk hele DBunevolden í smaa Stumper, paa sine Steder hang Skin- nerne i serg!vstige Krusseduller over Svælgene. Ale vi, som anden Jule- dag var ude og beskuede Ødelæggel- sorne, erklærede enstemmigt, at det vilde koste mange Penge og tage me- Tid og Arbejde for at faa den Jernbane til at blive Jernbane igen, gen og vi tík Ret; í flere Maaneder opret- holdtes Trafiken mellem Metropolen og Hulter-til:Bulter af Hestekøre- tøjer der ikke satte Rekorder i Hur- tighed. Automobiler fandtes der ikke paa den Tid, og elektrisk Sporvejs- drift havde man kun hørt Tale om Í den skaanske Metropol, Men den hav- Den skram:ende Kasser, der blev trukket de Hestesporvej. bestod af af stivbenede Krikker. Der stan:dse- des ved hver en Port og Trappedør, være — man køre skulde san travlt for at hvis det ikke med den. skulde have “ Metropolens Aviser sendte i"kstra- blade ud, der fortalte em Orksnens grafvide Gerninger og spildte Men- noskeliv, Kon on ringe De! var end. nu konstateret, men der var Ken-isger- ninger nok, og man havde Anelser om flere og nhyggeligers. Havet hav- de være: graadiui den Nat Vi læste de dystre Skidringer mad sammen. bidte Læber og skælvende Hjerter, Og med ét var det som skulde mit Hjerte standse, thl jeg kom til at tæn- ke pan Johan Pettersson. Han hav. de jeg glemt for min Hvorledes var det gauet ham, Kom pagnonen og Kæresten? egen Angst Han boede ude Í den østre Pydel hos sin gamle Mor, Jeg vidste saa vel hvor; han havde flere (fare In viteret mig hjem for at se na4 høns for hver Gang forøgede frimærke samling Jeg løb dersd, ind over CGasrden og op i den mørke Vrivpe gang Jeg bunkede paa Døven, men ingen svarede eller lukkede op Jeg kunde høre en klagende yt derinde fra, og små lukkede jag sov Døren op. Paa en umalet Stol ved Kom Mac Og ret sai Johan Pettersen» hun græd, Hun græd san kvindeagiigt svagt og langtor:! sion- sammel. nende, og hun vuggede med Kroppen sølv til Ro Hi mkle som ville hun vugge sig fra Sorgen, Jeg trak sagte Dr igen ! rr mug", og gik paa mine Ben tihavo over Gaamlens opede Stenbr. — jeg synies, at 1)vot var paa er saa gardeivld Mende houlrøve. ligt. Udenfor Porten stød en Flok Børn, Ynialings og halvvoksne piger De dvøfteee Johun Københavnertur Pettersson» rawske Jog Ár at vide, af Pettersson havde tilbragt jueaften hav hos ai: Kæreste, men ban va. Uvenner med hende og ganet in Vej og var saaledes kæresteløs oo Gang hav omkom i det vilde Hav Det hav- de været Meningen, at han og Kom- pagnonen skulde. stikke il Søs ved Nitiden om Morgenen, men Kompag- nonen havde faaet Betmskølwljeder, da han saa hvordan, det trak cop Men for Johan Pettersson var intet Vejr for slemt, han kunde ingen Vinde skræmme, og skulde man tt Køben- hagn, saa skimte man til København, og han skide js deri! Kompsguoner stod ude paa Hvnomnien og sca Jo . han Pettersson ro Sejlbaaden ud af Havnen til »Røde Prike, hvor han hejsed» Sejlene, begyndte Krydsnin- gen og forsvandt ud i Elementerne. Det var umuligt at: sige, hvor Johan Pettersson selv befandt sig, da man første Juledag fandt Vraget af Baa- len indenfor den sprængte Bane- strækning paa det Sted, hvor den sto- re Badeanstali »Ribergsborg« var ble- ve; skaaret i to Dele, som blev uenige om Kursen, saa den ene gjorde et Besøg og blev hængende inde paa Land, medens den anden tog sig frem til Kystspidsen ved Limhamn, og dér gav sig paa Langfart gennem Sundet ul Østersøen Tredje Juledag henad Middag sam- Apoteker Labora- menkaldte den gamle hele Personalet til Sørgehøjtid oriet. Han holdt en meget gribende Pale om den menneskelige Daarskab og hvað Offer, den kunde kræve Men udgaaerde fra den gamle Regei at lød Mands Rygte skal ikke smædes, sagde Apotekeren en Del venlige Ord om Johan Pettersson, om hvor glad og vennesæi og tilfreds med Livet haa altid havde været, og om hvor flittigt han arbejde for sin Løn: 12 Uzen, fri Læge og saa Medicin Den gamle Apotekers Tale blev af- Kroner om mogen han behøvede brudt af en fortvivlet og angst Kvin- Ellen Sto! ved det des Graad. Det var Larsson. Hun lavge Bord midt i Lokalet: Hænderne sank ned paa en strakte hun ud over Bordfladen og hun stødte Hovedet í Bordkanten. — Det er min Skyldi Det er min Skyld! klagede hun. Den gamle Apoteker gik hen til hende -- Men hvor í al Verden kan det være cin Ellen? Du har da ikke sendt ham ud paa den letsindige Sejltur! Skyld, — Men han vilde være blevet hjem- me hvie hvis Den Fortsættelsen, gaml“ Apoteker ventede paa — [Hvis hvad? spurgte han Sig frem, — Hvis jeg ikke havde sagt, at jeg ikke vikle have med ham at gøre Vi var den gamle Apoteker kunde ikke faa klar Opfattelse af Forholdet mellem den nv saa fortvivlede Elen Larsson og den forulykkede Pettersson, DD ADA. OS > ið På alle meget dedrøvede Og nogen Johan — Har der været noge! mellem jer? spurgte han, — Nej. Jeg vilde ikke have med ham at gøre, fordi ... Hvorfor? — Fordi han havde saa mange Kæ- Men jeg vide gerne have tilgivet ham alt og rester og skiftede saa tit. taget ham, bare, bare ... bare han var i Live! Den gamle Apoteker rystede paa I »yvedet, — Det er jo noget forfærdeligt, dette her! Hans Ansigt blev haardt, man kun- de se, Vreden kom op i ham, — Jeg vil ikke tage hans Letsin- dighed med Hensyn til Kvinder i Forsvar. Men hvis du virkelig holdt af ham. , . . Holdt du af ham? — Ja! Ja! = Saa burde du forlængst ... Døren til Laboratoriet aabnedes og ind traadte nybarberet, vandkæmmet og pæn at se paa Johan Vi stirrede alle paa ham, smilende, Pettersson, uden Ellen Larsson, som vedblivende skjulte sit Ansigt af Fortvivlelse. Men ogsaa hun fik jo til Slut Øjnene op for hans uventede Tilstedeværelse Hun imod fromstrakte Hænder. ham med rejste sig op | — Johan! Og de faldt paa rigtig gammeldags Manér í hinandens Arme, Og for saa vidt var alting godt og Men bag paa den gamle Apoteker, kunde ikke dette Virvar af brudte vel, dette kom Han orientere sig uventede Regler, trodsede Begreber, Kendsegerninger. Han syntes, det var ham umuligt a} have Overseende med og tilgive saa letsindige og mod al religiøs Fornuft stridende Handlinger som at trodse et mildt og forudseende Raad, rodse en máage- Menneskes gode trodse alle guddommelige Love, løs Orkan, redde sig fra en sikker Død Verden han baaret sig ad. Hvordan i al havde — JJ. sagde Johan Pettersson og la de der E» Damver, der var paa Vej til Ansigtsirækkene í ydmyge Fol- København og naaede frem, for Uvej; ret rigtigt brød ud, tog mig ombord, Oz der gik ikke før i Dag paa Formiddagen, Held for gamle Apoteker ikke forhørte = 2 hos ongme Ar + k ikk f H , i noget Skib tilbage Det var et ham, at den andre om ta'te. let var sandt alt, han for- Jeg havde opholdt mig det me- anden Juledag ste af ved Havner og vidste. at der den Dag var ankommet flere Skibe fra Peitersson fik den gamle Ellen Men kun til dem, han København, Johan Apotekers Tilgivelse, og han fik Larsson til Kone ogsaa stolede paa, betroede han, at han i København havde moret sig paa alle tænkelige Maader forste Juledags Ef- termidvag, hele anden Juledag og hans Penge var sluppet op, sav han havde maattet stampe paa sit Lom- meur for at faa Penge ti Rejsen hjem OM 00 090 messe LS 1 Et Offer. UNDTOFT laa i en Da! for sig L seiv midt i bugnende, fede Mar. ker som at Smørhul, Der var lunt, men (der var stærkt ogsaa indelukket og sammengroet i denne Lands- by som wa dér Gaard ved Gaard med gamle Haver og Dige-Bevoksning udenders og med mange Kister fulde af Sengetøj og Skabe med hemmelige Skuffe» inde Nogle boede i Stuerne Landarbejdere og Husmænd indeklemt tiaardene, Oy ds taltes heller slet ikke med, naar Snak- ken faldt om Mændene i Lundtoft — »Mændene«, det var kun Gaardmæn- mellem saa do ikke kunde røre sig dene. . I et af Smaahusene var Otto født. Han var en Hlle, spinkel Dreng, Hal- bredet var heller ikke godt, men han var tænksom og i Skolen en af de allerflinkeste, Han talte ikke meget ligesaalidt som de andre Smaafolks Børn; de maatte i det hele gaa stille med Dø- rene, saaledes som deres Forældre havde formanet dem til, saadan var de: nemlig fra gammel Tid Smaafolks Wo Ingen Uro fra den Side, og mindst mulig Plads, — det skikkede trykkede mandsslægt i Gaardmandsbyen Lund- tort. sig bedst for den Hus- AA GRUND af sin ringe legem- lige Styrke led Otto hver eneste Dag under en Hyrdedrengs anstræn- Arbejde og søvnløse Tilvæ- Men var noget gende han klagede aldrig, det ikke kunde Det var Skæbnen rese som være anderiedes, Han og hver Dag, han lagdes Bitterhed Í hans Sind, det blev til meget i Aare- Løb, Hans kloge Øjne om, at Tanker ti tænkte desmere, overanstrængtes, kunde nes vidne hans Pider var langt udenfor Lundtoft Grænser. Hvem, der lagde rigtigt Mærke til ham, ymtede stundom, at der OgsSåa var vist mere í den Dreng, end man skulde tro, Det var ogsaa rigtigt. Han var allered» som Barn fast bestemt paa, at han naar Tiden kom, vide bort fra det Lundioft'ske Samfund. Det stred nemlig haardt imod hans Tan- ker a: der skulde være saa megen Forskei paa ds Menneskers Liv, der var født í en Gaard og deres, der var fact I et lille Hus, at den ene skulde ha e de, saa godt og raade over den anden kunde han ikke forstaa. Baade Hus og Gaard laa jo tæt ved hin- anden paa den samme Plet af Jorden, Tankerne brødes tidligt i Drengens Sind, a'voriige Tanker for et Barn. Og da han g'k alene med, hvad han tæukle blev han endnu mere tavs. per var flere, der lagde Mærke til den Dreng, denne tavse Dreng det fæstede sig ved 8 , var hans Blik, de disse mørke, stikkende det dyte i Øjne. Udtrykket vidnede ikke om barnlig Glæde, snarere var det haardt og bittert. der var ligesom en Dom i det over alt, hvad han saa' omkring sig Men saa'n en Knægt kunde da ikke ha'e noger Mening om Tingene, saa'n en fattig Knægt! Alligevel standsede man ved ham, Otto kom i Skræderlære hos en Me- ster ikke saa langt fra Lundtoft Han blev der ikke jængere end højst nød- den vendigt for her var samme At- mosfære som í hans Fødeby. Vi lere, Lundtoft. „ der maatte vel videre, bort fra længere Han flygtede være et Sted paa Jorden, hvor mar kunde trække Vejret mere frit, og hvor man kunde føre en mere oprejst Tilvæ- relse. NDELIG siaden Det var ikke nemt at faa Rede paa naaede han Hoved- saadan en stor By. Det var klart, at her fandtes mange mærkelige Ting. Om har nu bare kunde finde det, han havde Brug for, altsaa det, han søgte og sørie efter, -- e, Tænk, at det mærkværdige ske Et Par Værkstedet, hvor med til Svende paa han ham sy2de, tog Møde í et lille Lokale í en Baggaard Der var lavt til Lam- op ad en Trætrappe. Loftet og kun et Par tarvelige per lyste op, saa der var nærmest halvmørkt. Der fandtes en Talerstol, og umalede Træbænke for Tilhørerne. En Mand og ef med et viltert Fuldskæg uroligt Haar, der saa ud, som om han kom lige ude fra Blæsevejret, talte og besynderlig Kraft om det nuvæ- stoa frem og med en voldsom rende Samfunds blodige Uretfærdig- heder og de Ret Han Hovedet til- løftede den knyttede Haand i Fattiges Krav om t til Livet. |; bage, 1. lagde Luften og raatíe: Ske, hvad der vil! Lad falde, hvað ikke kan staa! Det var for Otto fra Lundtoft en stærk Gen- ny Tone. Og den gav klang í hans Sind. Det var bogstave- ligt, som om han pludseligt vaagnede til et nyt Liv. Man sang san det gungrede i den gamle Smadderkasse: Snart dages det Brødre, det lysner i Øst, ti! Arbejdet fremad i Kor! Man den Fattiges eneste Trøst: Vor Ret til at leve paa Jord ,,, haaner AA besteg atter en skægget Karl S Talerstolen, Hans Fuldskæg var studset fint, somom han var kommen Han havde ikke saa store Fagter, og hans Tale buld- re-ie ikke tom cen foreganendes, Han saa" með et fast Blik paa den enkelte Tilhører, og hans spidse Ord borede sig ind i Sjælen, Efter ham sprang ivrigt frem en ung, skægløs Mand med kulsort Man- lige fra Barberen. ke, vibrerends Næsebor og mørk- brune, lynende Øjne, Han sang Ar- bejdersange solo og deklamerede et Digt om den fattige Pige paa Kvi. sten å Der var flere Talere, den ene efter den anden, Det var ligesom de pres- sedes rem indvendigt fra, maatte ha' Luft for alt, hvad der stormede Í deres Bryst. De talte om Frihed, Lizhed og Broderskab. Det var nyt for Otto fra Lundtoft, Men det, der mest betog ham, var den uforfærdede Tone, og navnlig den Glød, der lyste i disse Menneskers Øjne, det havde han ikke set Mage til for. Et Menne- skes Indre kunde altsaa virkelige flam- me... Hvor mærkeligt, hvor skønt, hvor forskellig: fra Lundtofti NTO forstod paa eer iang, 8 hvad det vil sige at tro Disse Fo'k her udfræede hans egne anker, indre følte han saa' et Drømmeslot for ai! Øje, et Fremtidssyn, eller han det maaske snarere ... Saa jøftet, saa lykkelig havde Otto (ra Lumdtoft aldrig følt sig, som da han gik hjem den Aften til sit Kam- Han ikke at det kun var et lille, mørkt og koldt Hum- mer. tænkte paa, mer, tænkte ikke paa sin ensomme Fattigmands Stilling, fordi han havde oplevet saa meget. Han saa den op gennem Spalten over Gade, hvor Stjernerne tindrede mod den blaa Luft, Aa, hvor smalle det er dejligt at tro. — Otto levede nu et Par herlige Aar i Lyset af en Verdens-Idé, Smaafol- kets, Massernes Frigørelse og Op- rejsning. Han skønnere eller støltere Maal paa Jor- kunde ikke tænke sig noget den. Det lille, tarvelige Lokale i Bag- gaarden inden i den store Stad blev Ottos Kirke, Her mødte han Aan- dens Røst og Sandhedens Tale, som udløste hans Drøm og Længsel. Der- ved blev Dagere helligede, Han mød- te sine Meningsfæller i det store Fæl- lesskab, og det strømmede fra Sjæl til Sjæl med en mærkelig Kraft gen- nem Blik, Miner og hjertelige Haand- tryk. Det var Frihed, Lighed og Bro- derskadb, Han kom til at forstaa Kam- meratskabet Ord, han , som et nyt og ophøjet kendt i Forstand, Der var ogsaa mange andre Orc, der fik ham aldrig havde den en fornyet Betoning for gennemsiraalet Aand. herligt at tro, Í w DAG han sad paa Skræderbor- det, og Solstraalerne legede i en . i Vindueskarmen, drog der en Mindelse, indenfra, som blev, at en ny så — det var Krog en Lyst gennem hans Sind, 'n Længsel efter Lundtoft, han kun- de med eet lugte Pastinak, Merian, Perikon og alle Blomsterne paa Di- gerne derhjenime. Og Møddingvan- det, der løb ud í Veigroben. Og den store Kampsten i Udmarken. hvor han søgte Ly for Byger og Blæst, í ' han vogted naar 0... Men det var navnlig Marie: Det var nu længe siden, han havde faaet jrev, og i det bad hun ham saa mindelig om at komme hjem, Han havde aller- mest Lyst til at springe med af Bors det og ta'e Billet med det samme. Men det maatte i alt Fald vente til efter Pinse, nu havde dealt for travlt, men saa skulde det ogsaa være. go Og det skete snaledes, Otto gik hes ad Lundtoft Gade Í sit nye Sommertøj med en god Teg- Underiommen. Mælkebøtter, Blaaklokker og den gule Snerre blomstrede paa Digerne og prangede med skønne, rene Farver, som de vil de byde ham velkommen, Se, dér var nebog | | ;