týsdagur 26. januar 1932síða 1

-FØROYA- SOCIALDEMOKRAT FRÆLSI JAVNAÐUR BRÓÐURSKAPUR Lýsingaprísur fyri petitregiu: 30 ovr. á forsíðuni, . . Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið , Nr. 4. 20 pe r, á 3. og 4. síðu. Við størri lysingum fæst Tirsdag hin 26. januar 1932. verður bilagt å posthúsinum HE sei irstødum 6. ar. avslåttur í prisinum. 19. januar 1932. Valgdagurin mikli. Sambandsflokkurin sigraði og sjálvstýrismenn við undirlutan, meðan javnaðarmenn halda sítt manntal á tingi og ganga fram i stemmutali. Tað er langt síðani, at so nógv fólk hevur verið á valgi, sum hesu ferð. Tað var, sum hin fornu fjålturin og óltin var komin á fólk, fjåltur av teirri ringu tíð, vit liva í, og óttin fyri, at sjålvstyrisflokkurin fekk reinan meiriluta á ting), áður enn hill okonomiska grundarlagi fyri einum sjålvstyri var endaliga grundlagt. Fólk hevur hesu ferð sjónliga sýnt, al hin peningaligi spurn- ingurin er brennandi og lívs- nervan í einum kapitalistisk skipaðum samfelagi. Sjálvstýrisflokkurin nýtti all tað valggos, ið teir állu, í hern- javnaðarmonnum, aði móli meðan teir lólu sambandið passa seg. Og meðan hernaðurin fór fram millum sjálvstýrisflokkin og javnaðarmenn, dróg sam- bandið í Valgúrslitið mátti lí haldast avgjørt framm- reiður. anundan, at: sambandið kom í meiriluta á tingi. Tað var eins og tað skuldi verið endamålid hjá sjálvetýrisflokkinum - Í hvussu so er ljóðaði tað bæði á fundum og í >Tingakrossic: ella ikki javnaðarmenn ! Samband sjålystyri, bert Føroyskir veljarar hugsaðu yvirhovur sum framhildið var, antin samband ella sjálvstýri — Bert javnaðarmanna og teir valdu samband. veljaraflokkur stóð stinnur og fattur. Javnaðar- menn stóðu fylktir á heimligari grund, og javnaðarmenn valdu við javnaðarmonnum! fyri sum »Dimma« kunngjørdi fyri tæðslan sjálvstýrinum, veljarunum, og óttin fyri javn- ndarslevnuni, sum >Tingakross- »upplysti« sínar ur« veljarar um, bóru sambandinum sigur av vali. Sjålvstyrisflokkurin eigur frá fyri valsigurin at fáa lokk sambandinum leir hava tað uppiborið. Teir hava spælt sam- bandinum sigur í hendi, meðan teir høvdu í kvillanum at beina fyri javnaðarflokkinum. Hetta er hin gamla sogan aftur um aflur: meðan tveir flokkar standa í glymjandi hern- Tað ferð er hent, aði, tekur hin tridji valin, er tað, ið hesu Bert hinum fylkinum, javnaðarflokkinum, at heppnaðist unga halda støðu og nøra um herlið sítt. »Slikur var standur, táið sjálv stýrið fall .. .« teir begingu sjálvmorð. Hetta arbeiðsmenn og vilja Føroya fiskarar, småmenn minnast, Javnadarmadur. Veljarar javnaðarflokksins! Løgtingsvalid er lokið. Javn- valbardaga- hava í eill aðarmenn num synl samanhuld og áræði, sum hvørgin av hinum politisku flokkunum hovdu tonkt. Frå hevur verið høgt eftir okkum - báðum mótstoðuflokkum um mest frá sjålvstyristlokkinum í teirri ællan at reka okkum av vali og av tingi. Men veljarar javnaðarflokksins stóðu stinnir, sum onganlíð áður. Alopini á javnadarflokkin vóru bæði herð og illavordin, men veljarar góvu ikki slíkum at- burði gætur, men høvdu fullt ålit á sjálvum sær og sínum flokki í trúgv til tann komandi dag. Í ringum tíðum skal ein kenna vinir sínar, og valúrslitið fólka- flokkur, id nú stendur aftanfyri ber prógv um, at tann javnaðarstevnuna í Foroyum, er ein heild, ið heldur, hval po- ódnarrok enn fer yvir Føroyar. 1 slíkum líðum sum og lað vil bera ávokstur ni, er samanhald nógv vert í komandi líðum, lyfta javnað- arstevnuna upp og fora hana til sigurs í Foroyum. Vil gingu nógv fram í stem- hesum vali, og hill mulali við g arbeiðandi fólki hevur sýnt eynu láið Hetta prógvaðu javn- síni til samanhald, harðast gongur á. aðarmenn í Suðuroy, ið settu P. M. Dam innaftur á ting, afl- anå at hann hevur verið so illa viðfarin, sum kanska fáur, ti lær ringu tíðir løgdu sína køldu hond á hansara og arbeiðarans arbeiði. Okkara tokk fyri valårslitid. Og við trú- veljaraflokkur eigur fast samanhald og í vón og trúgv til, at alt hitt arbeiðandi fólki í Foroyum fylkist til lað heildarmegi, ið krevst til al frama vinna javnadarstevnuni her á landi, stevna vit fram- eftir á teirri leið, vit eru á, hevjandi hin minna menta til rættvisis ljós. Tøkk fyri valid, veljarar javn- aðarflokksins! Stjórn javnaðarflokksins. M. S. Viðstein, formaður, Den største Erhvervskrise i Menneskehedens Historie. Den fremragende tyske Nationaløkonom og Soci aldemokrat, fn Ris Finansminister Rudolf Hilferding, behandler i nedenstaaende fortræf felige Oversigt Verdens krisens Problemet I dramatisk Stigning og med uimodstaaelig Kraft iler Verdens Højdepunkt i Møde, og for hver Dag vokser Verdens krisen sit virvaret. Allerede før Udviklingen i de Verdenskrigen var store ka pilalistiske Lande saaledes, at man tydeligt øjnede Sammen- mellem Del Verdens hængen Økonomi og Stalsmagt. var allerede den Finanskapital, Leder af Sia Efter Krigen er Gang var egenllig Politik. dette Sammenspil der ternes mellem Fi nans og Stat i uhyre Udvikling, og igennem Verdenskrisens fol Faser er Forbindelsen helt Verdenskrisens Opstanen, Ud skellige blevet inlim. videlse og Intensitet lader sig kun forstaa om en Følge af Verdenskrigens heltud revolutio nerende Eftervirkninger, bl. a. den økonomiske og politiske Diktering overfor de Lande, der led Nederlag fandt del Lande og i de Under Krigen baade i de oversøiske Stater, der deltog, en vældig Udbygning al Sted, ikke Landbrugsprøduktionen ligesom der i de Gebeter, hvor fore Dette Industriali fra Raastofferne kommer, gik en Overproduktion. førte til en rasende sering i de Lande, der tidligere nøjedes med at være Leveran- dører af Raastoffer. Endelig var en arbejdsbesparende Teknik og Bedriftsorganisation en Følge af denne Udvikling, Virkningen af de kortfristede Krediter. kom Inflalion og Hertil mere og saa den mere omsiggri bende Protektionisme, der fuld kommen forandrede Verdens økonomiske Udseende. Den nye økonomiske Udvikling, der fulgte foran efter virkede drende paa Krediten mellem de Krigen, enkelte Lande og skaffede nye og hidtil ukendte Kreditforhold imellem Landene FEfterkrigsti dens usikre Forhold mellem Nationerne førte til, at de Lande, der havde Penge til at udlaane, vilde have ekstra Sikkerhed fol deres Milliarder, og delte ment de at skaffe sig ved kun at laane ud paa kort Sigt, saaledes at de hurtigt, hvis der skulde ske el kunde eller andet trække deres Kapitaler hjem. politisk, Dette er en af Aarsagerne til Den be Agrarkrise og den nuværende Krise. gyndle som en udviklede sig hurtigt til en In- dustri- og Kreditkrise. Sin Kulmination nanede Juli foreløbige Verdenskrisen í | | | Í | | | Tal, bag hvilke den menneske- 1931. Paa dette Tidspunkt kom Verdens Økonomi i en Fare | lige Fortvivlelse skjuler sig. der ikke kunde overvindes ved Selvhjælp, men krævede Hjælp Del er Tallene for den tyske Krise. Hvad kosler nu Verdens- ad international politisk Vej. krisen? For Verdenstabet har man ikke nøjagølige Tal. Men man kan dog komme (il eft nogenlunde korrekt Billede, hvis Tyskland ca. 20 Milliarder Mark. man følger den kendte Statistiker Woytinskys Udregninger. Af Ver- Lad os se lidt paa, hvad denn: dens Arbejdsløshed gaar ca. 20 Krise har kostet Verden. til 25 Procent paa Tyskland For Tysklands Vedkommende | Deraf kan man se. at de høj kan man nogenlunde overse Si kapitalistiske Lande med den den Statistik, der er opstillet af Institutet for ; 1 tuationen. I Følge højeste Løn og den meste værdi Del af mt af Arbejdsløshed | | Det sidste Kriseaar har kostet | | fuld Produktionen el Konjunkturforskning, beløb det lærkest I : í % t tyske Folks Indkomst sig i Aaret | og har haft et Produktionstab, 1929 til 76 Milliarder Mark. Í | der udgør fra 120 til 125 Milli 1931 vil man næppe naa op paa | irder Rigsmark mere end mellem 50 og 60 Mil- | Disse Tal tortæller os Vold liarder. Med andre Ord har | mheden af den Krise. der fol dette enkelie Kriseaar kostel | Tiden rvster Verden. Bag disst Tyskland ca. 20 Milliarder Mark. (al skiuler s Fort Tal er forstaa, men de er Disse svære af Bondermasserne I Í ? ) ce ), | rigtige. Deres Betyd- | Euroga, Farmerne í Amerika og . Í ning kan man yderligere se af | inada, Planlørerne í Sydame- ølgende: Den samlede Sum, | ríka og í den ganske Verdens som Stat, Lande og Kommuner | Arbeiderklasse. der -maa bært skal bruge for at holde Hus- de storste Lidelser. Man forstaar. voldningerne i den riglig: | it denne Kris har bragl hel Gænge, beløber sig lil ca. 20 | Verden í Forlvívlelse og hal Milliarder om Aaret. Disse Penge | fanet det kapitalistiske Svstem kommer ind ved Hjælp af Skal 1 til at ryste í sin Grundvold er, og naar Indtægterne, som | Os foreløbi er der inder ovenfor nævnt, er gaga: A | Í ed il gaaet ned | Hjælp at øjne. Krisen bliver » P liede FA ' at. | med en redjedel, maa Skat- | tværtimod værre for hver Maa- e synl i akk { samme erne synk ikkura ammt ned. der gaa orhold, hvis man ikke skaffer | Det var den politiske Usil ker di (I } i INK NIKK = engene til Veje ved at forhøje | gent je ved al lorhøjt hed særlig Spændingen mel Skallerne le jedel | land ; ; katterne med den Tredjedel, | jem Tyskland og Frankrig, samt der manglet indefrosne Krediter i endelig de Man har valgt at forhøjt Skal Svdamerika og Australien, Sam lerne for at skaffe det mang menbrudet af den østrigske Kre lende ind, og delte uhyre Skal ditbank og di østeuropæiske tetryk har naturligvis medført, Agrarlandes Sammenbrud og at Rebellionen stiger hos Be- | naturligvis de politiske Forholds folkningen. Store Dele af den | Udvikling i Tyskland, der ført« Befolkning er efterhaan- | yske til de udenlandske Kreditorers den blevet Fjender af den nu run imod Tvskland, og som værende Stat og er faldet í igen førte til en vderlige wd Fo lænderne paa politiske Charla- værring af den Verdenskrisé. laner vE Kventyrer« del allerede længe havde været Filbagegangen i Folkets Ind paa Trapperne. ægler under den nuværende Denne forstærkede Kris forte krise er mere omfattende end til. at England opgav sin Guld under nogen anden Krise, der | dækning fol Sterling. Dermed ar rystet Tyskland. Embeds havde den allerede bestaaende mænd, Funklionærer, Rent kreditkrise udviklet sig til ogsaa nydere og Landb: folkningen, | at være en Penge- og Valuta der tidligere ikke har værel | krise, der virkede som en fuld meget berørt af en industriel | stændig Forfrysning paa det Krise, er denne Gang med | internationale Laanemarked. blandt dem, der maa bære Byt | Følelsen af Usikkerhed, ogsaa derne. Hertil kommer det umaa- | hvad Penge angaar, er steget til delige Tryk paa hele den store | det højeste, og i den ínlernalia- Arbejderklasse gennem Arbejds | nale Handel kan man ikke læn løshed, Nedsættelse af Lønnin Arbejde forkortet Al bejdstid Lønnin cm kalkulere. ger, paa med nedsatle Valuta-Virvar'ets Virkninger. Ved Slutningen af Aaret 1931 ande opgivet Guld- ger 0. s. v. I andel Halvaar al 1931 er de tyske Industriarbej- | havde 17 Í dækning af deres Valuta. I 12 deres Lønninger næppe naaet | højere op end til 60 Procent af, 1929 Lande er Valutaen gaaet bety- deligt ned under Pari, og i 11 Lande oppe ved Hjælp af Devisetvang. Disse 40 Lande omfatter mere end Halv- delen af Verdenshandelen, og hvad de var I De samlede Indtægter for Tysklands Em bedsmænd, Funklionærer og Ar bejdere vil fra 9 til 10 Milliarder ringere end i Aaret 1929, de holdes den blive