týsdagur 26. januar 1932síða 3

der hele tiden lød eksplosjoner rundt om. Heldigvis er det visst- nok ikke noen som er kommet alvorlig til skade, S. S. Branden i Østen. I Forholdet mellem Japan og Kina er mangt og meget, som ligner Forholdet mellem Eng- land Indien. Det kinesiske Marked, Kinas Millioner af Bøn- og der, er nødvendig som Aftager af det industrielle Ø-Riges Pro- duktion. I japansk Politik har det liberale Parti søgt at fremme de henhørende Interesser ved en forsonlig Holdning overfor Mili- lærpartiet har derimod krævet det store kinesiske Rige. Erobringspolitik. Ved Valgene i Efteraaret fik den sidste Gruppe Overtaget, og Krigen i Manchu- riet kom derefter til aabent Ud- brud. Denne Krig har imidlertid haft svangre det for Japan skæbne- Resultat, at en virk- ningsfuld Boykot er iværksat i Kina overfor japanske Varer. Hvad nytter heroverfor de skøn- neste Sejre over »Bander« i Manchuriet? Intet. Og som Følge heraf er opslaaet den í de sidste omtalte Tanke om Par Dage japansk Aktion mod de kine- siske Havne. Men her støder Japan afgø- rende mod sin Genbo fra den anden Side af det stille Ocean: Onkel Sam har placeret mange Dollars i det himmelske Rige. Selv om Japan er Solens Søn, det undgaa at staa i Skygge af On- vil dog vanskeligt kunne kel Sam. Med en der vilde have virket stærkere, hvis det var sket noget før, paukal- der U. S. A. nu Kello der fordømmer al Krig, og den Ni-Magts-Traktat, tegler for For- Højlidelighed, s5-Paglen, I noget ældre der giver visse holdene ved Stillehavets Kysler. Den amerikanske Regering be- toner, at den ikke vil Japans legitime Interesser til Livs, men det er dog aubenbart, at Hen- sigten er at bremse Japans Fremtrængen, Naar Kinas Regering samtidig hermed antyder Brud af al For- bindelse med Japan og hentyder til økonomisk Tryk fra Folke- forbundet, kan man ikke værge sig mod at føle en vis Forbin- delse mellem disse Begivenheder. Saa føler sig overfor Europa, saa frit det økonomisk overfor U. S. A. selvstændig Japan end ikke All for meget Guld er vandret fra disponerer dog Tokio til New York. Og vel har det Japan, der er genopbygget efter de store Jordskælv, ikke apmache-IHuse, som det gamle ”- New Yorker-Borsen er en væsentlig Japan. Men del hviler paa pirer, for hvis Kurser Faktor. Saa forestaar da efter al Sand- synlighed en Vending í Begiven- hederne í Østen. Den japanske Imperialisme vil ikke længere uløjlet kunne brede sig. Der er heri noget af en — om end indirekte — Oprejsning for Folkeforbundet. Naturligvis er det naar Nationalisterne i alle Lande Nonsens, har talt om Krisen i Østen som afgørende for Folkeforbundets Prestige. Den mellemstatlige Ud- vikling bestemmes ikke af en Og Folke- Række vist sig enkelt Begivenhed. forbundet har ved en Lejligheder í Europa som en værdifuld EFredsfaktor. Et manglende Resultat i Østen forandrer da intet afgørende i Stillingen. Naar der imidlertid nu anta- gelig skrides ind efter væsentlig de Linier, der er trukket op i Folkeforbundet, da betyder dette selvfølgelig en Styrkelse af de internationale Kræfter, som vil Fred og Nedrustning. Ogsaa paa denne Maade faar da Begiven- hederne i Østen Betydning langt uden for Manchuriets Grænser, Ur Føroyum. | | Tórshavn. Karina de Waldoza. Nakað — kanska nakað nógv — av einari gandakonu tyktist frúgvin Karina de Waldoza al vera. Hon hevði framsýning í Havn mikudagin og fríggjadagin — og mong vóru bylsin av áskoðarum. Hon mest sum man- aði einkult menniskjur til at gera tað hon ynskti. Og sjálv tyktist hon eisini at kunna lata ávirka av undirfundugara megi. Mest líktist kvoldi einum bund- num spiritisl-kvoldi, ið nakað nógv minli um hin rama gand. seg Skødini. »Dimma« sigur at tað langt er langt síðan at summir Sjálv- slýrismenn byrjaðu at skoða húðina av sambandsryssuni. Ja, hetta man vera ivalest tí sum- mir hava longu gingið skógvar- nar á hol. — Teir sóust í klos- sum í valgdogunum, so lær eiga eisini at vere slitnar á Ólavsoku. 10—Aars Planen, vil sikkert efter det nu sted- fundne Valgresultat blive hen- lagt — foreløbig. Nýggi „Smiril“. »Fredrikshavns Social-Demo- krat«, bladstjøri Anton Nielsen, hevur 16. í hs. hetta ummæli til nýggja »Smiril«: Fredrikshavns Værft og Flydedok afholdt i Gaar Prøvetur med sin Nybygning Nr. 196, S/S. »Smi- ril«, som er bygget til Amtskom- munerne paa Færøerne, I Prøveturen deltog Hr. Inge- niør H. Krogh i Firmaet Bror- sen & Overgaard, som har ført Tilsyn med Skibets Konstruk- tion og Bygning, Overingeniør Aa, H. Larsen fra Søfartsministeriet, Underdirektør Knudsen fra Hel- singørs Værft, hvorfra Maskine- riet er leveret, endvidere Inge- nior Bondo-Laurilsen, Svend- borg, og Værflets Ledelse, Skibet har en Længde af 125 Fod og er udstyret med kom- fortable Saloner og Passager- kamre baade for I. og II. Klasse, Sygerum, Proviantskølerum, elektrisk Lys og Centralvarme. Maskineriet er en 400 I. HK. Triple-Expansionsmaskine, som giver Skibet en Fart af 10 Knob, Brátt lýsir í eystri ... Bý lýsir í eystri, og dimmið er av, upp brødur til dagsverk og dyst at verja vårt einasta fåtæka krav, tann rætt vit ei enn hava mist. Tí tungt er sum trælur at bidda sítt breyð. Til arbeiðis! Liv ella deyð! Tí oki, sum okkum á herðar varð lagt, vil knógvaðu undir av neyð. Men eru vit fjøldin, so verði lad sagt: vit krevja vårt dagliga breyð! Vit sameintir ganga í lyst og í neyð til arbeiðis! Liv ella deyð! Á grúgvu er útkall; vårt fálæka skúr av gráti og klandri er fult, vár ítráttur stongdur sum fuglur í búr, vårt navn er í vanvirði dult, Oss leivdist bert halrid, hin eldglóðin reyð, Til arbeiðis! Lív ella deyð! Í stríðnum, sum nú dunar víða um lond, so mangur varð boygdur í knæ, tí fylkist og takið hvønn annan í hond í trúgv til tann komandi dag! Vit tjald okkum reisa til verju í neyð. Til arbeiðis! Lív ella deyð! Legtingið verður aflaná valið at hava bert 21 tingmenn: 11 Samb- andsmenn, 8 Sjályslýrismenn og 2 Javnaðarmenn. Tingmenn verða hesir; Sambandsmenn: 0. F. Joensen, keypm. Klaksvík. A. Samuelsen, sýslum. Fuglafj. J. Poulsen, kennari, Strendir. Andr. Andreasen, skipari, Eiði. M. Samuelsen, fiskimaður, Vík. Hans Iversen, keypm. Kvivik. Johs. O. Joensen, keypm. Thvn. J. Danielsen, postm. Tórshavn. J. H. Joensen, fiskimdr. Seyrvág. K. Djurhuus, syslum. Tvøroyri. N. Nolsø, bedingsmeistari, Vág. Sjålvstyrismenn: S. P. Zakariasen, kennari, Klaksv. Jóhann Kallsoy, kennari, Gjógv. J. Patursson, bóndi, Kirkjubo. N. Debess, vatnmeistari, Thvn. N. Niclasen, keypm. Seyrvágur. Gunnar Winther, granskari, Sand. Edw. Milens, sakf, Tórshavn. Javnaðarmenn: P. M. Dam, kennari, Tvøroyri. M. S. Vidstein, arbeiðsm. Thvn. Gáva til Feroya Amts Bókasavn. Abbasonur V. U. Hammers- haimbs theol. K. Ham- mershaimb hevur sent Føroya Amts Bókasavni eina ógvuliga virðismikla gávu. Tað eru hand- rit eftir V. U. Hammershaimb: staðanavnauppskriftir frá ferð hansara til Feroya í 1853, upp- skriftir av søgnum, kvæðum o. handritauppkast til »antologi«cina. Har afturat eru cand. s. fr. Og skjól eftir J. H. Schrøter og aðr- ar og nøkur sjáldsom føroysk smáprent. Alt hetta hevur bæði målsligt og søguligt virði, og lað er gleðiligt, at tað er komið í varðveiðslu á bókasavni okkara her heima á landi. Fiskemarkedet. „Foroya felag meddeler: Fiskaútfluttnings- 20.—1.—32. Barcelona: Ingen Tilforsel. Priser uforandret. Beholdning af alle Klipfiskesorter 2900 Tons. Genua: Marked og Priser u- forandret. Ingen Tilførsel. Beholdninger af færøsk Klipfisk 150 Tons. af islandsk 200. Priser uforandret. Sterling 4120, Ikki letur i »Krossi« um ósannindi hans um uppstilling okkara í Norð- streym. Her verður sakarmál, Svenskerne paa det danske Fiskemarked. Esbjerg-Fiskerne onsker dem fordrevet. Generalforsamling í der Paa en Esbjerg Interesseforening, er en Sammenslutning af Fiske- rifartøjsejere, drøftede man bl a. Invasion af svenske den store Fiskere, der førtes en For- Midler til at fra og fan det man ; Á handling om Svenskerne fordrevet danske Fiskemarked, idet erklærede, at de forringede Kva- liteten af dansk Fisk ved deres Fangster. Det bejde for en særlig Mærkning højere vedtoges at ar- af svensk Fisk og en Havneafgift for svenske Fiskere. Da Onkel Sam narrede Russerne. købte Sum I 1867, da Onkel Sam Alaska af Rusland for en af 7 Millioner Dollars, mange, som sagde, at det var var der en forvirret Idé at købe en øde Ísmark. 1898, da et af de første historiske Guldfund Men siden gjordes af Dawson Alaska, er der blevet taget Millioner af Dollars Aar efter Aar. Russerne var blevet snydt. Ny norsk Ekspedition til Grønland. Paa det norske Budget fore- 143.300 Kr. til Ishavsundersøgelser og Norges Svalbard, deraf 75.000 Kr. til en Østgrønland i slans bevilget Ekspedition til 1932. Leon Blum, Formand for Frankrigs Socialdemokrati, | me Gode Raad. Rosensprit er et særdeles behageligt Lugtemid- del, Det fremstilles ved at sætte en Draabe Roenolie til 200 Gram ren Sprit Billigere er det at lægge en Huandfuld Rosenblade i BSprit og lade det staa og trække tre-fire Uger | en tætlukket Beholder. Gule Pletter paa Elfenben fjernes ved ihærdigt at gnide Elfenbenet med en blød Børste, dyppet í en Blanding af pulveriseret Pimpsten og Vand, Naar man syer tynde Stoffer paa Maskine, har disse .et ved at rynke sig. Dette kan undgaas, der- som man lægger lidt Papir under Stoffet, medens man syer. Papiret fastsyes naturligvis; men det er let at fjerne det bagefter, Tjærepletter paa Tøj borttages paa følgende Maade: Man overstryger dem med usaltet Smør, som faar Lov til at blive siddende en Timestid paa Pletten, Hvis Tjæ- ren da er opløst, bortvaskes det hele med varmt Sæbevand. Ole drømmer. — Naar jeg bliver stor, sagde Ole altid. Det var hans største Ønske at blive sas stor, saa han kunde magte Læreren En Dag faldt han Søvn som sædvanlig midt i Timen, og saa drømte han, at han var vokset saa stor, at han ikke kunde komme ud af Skolen Stolt gik han op og ned ad Gaden med hele Skolen paa sig og blev beundret som den største Mand i Sognet. — Hyss! hørte har en Stemme st. ge, og han vaagnede op af sine Stor- hedsdremme. — Sidder du og sover i Regnetimen, Ole? Og saa var Ole lille igen. En Afsatsbænk. I mange Hus r der ret rigelig Plads fra Afsats t Afsats. men den Plads udnyttes ikk 1den ved Flyt. tedagstider. hvor det er rart at have god Plads til at komme frem maá Møblerne, der skal flyttes, Selv »Fredstid« kan en saadan Afsatsplads udnyttes, og her viser Tegningen en Idé, der er baade prak- tisk og køn, Den lave Bænk, der ar anbragt under Vinduesrammen, er i det Hus, hvor den er lavet, Børnenes Der aftaler Regnvejr er der »Far, kæreste Samlingssted Lege, og | Købmandshandel og de alle baade Mor og Born< Hjem for Pigerne, ved en ret smal Afsats er on som Siddeplads for daarligt Beboere en velkommen og Foranstaltning i Huset, Art Nemheder for Til. Selv Bænk ganendø praktisk men af den værelsen er danske Beboelser ikke saa“ langt fremme som engelske Havebysbebyggelser, Vore Række. huse er nok praktiske og smukke, men vore højere Bebyggelser mang- ler smaa Boligfinesser som den her anførte, EA 1