týsdagur 2. februar 1932síða 1

SOCIAL DEMOKRAT FRÆLSI -FØROYA- JAVNADUR 20 ovr, å 3. og 4. Nr. 5. | | Lysingaprísur fyri petilreglu: síðu. avsláttur í 30 ovr, á forsíðuni, Við stórri lvsingum fæst þrísinum. Tirsdag hin 2. februar 1932. BRODURSKAPUR | Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto, Blaðið | , verður bilagt á posthúsinum, bræ ivnarstødum 6 0 (l | og skrivstovuni. Tell. 143 | ' ar . Eykating. Løytingid kemur saman 3. februar. Viduerdarmål: Vinnulivid og peningaviðurskiftini. Tað var altíð væntandi, láið tingmenn fóru heim seinasta heyst aftaná eina heldur drúgva lingsetu, at enn var ikki alt komið undan kavi, ið darva vildi livulikindini her á landi. Eingin kundi um tað mundi hava tann avgjørda ætlan um, hvussu langt niður kreppingin vildi knógva vinnulívið og ar- beidslikindini. Millumtinganevndin, ið væl særliga skuldi arbeiða fyri at greiða ley peningaligu viður- skiftini, soleiðis at:skipini kundu út til várs, er ikki komin leið men har slappst ikki longur, ti fåast langa við arbeiði sínum, tað kom slødgur í. Aflaná fyrst at hava fingið at al fáast hjá stalinum, og at staturin vila, einki milliónlán kundi vildi garantera fyri útreiðslulán upp til 300.000 kr., so var roynt at fáa hin væntandi peningin við logtingsins ábyrgd. Nú vildi reiðiliga ikki bera til, tí peningastoðan, ið lænast helt ábyrgd vera nóg góða fyri slíkt skuldi frá, ikki loglingsins lán. Hóast lánið var sett niður við 300.000 kr., soleiðis at lad komu 400.000 at hvíla á løg lingsins ábyrgd, so gekk tað ikki kortini. Seinasta åheitan til ríkisslýrið gav heldur ikki tað úrslil, ið kravdist, og nú var einki eflir at gera, enn krevja lingið saman. Amtið hevur nú stevnt tingid p- um inn til í morgin kl. 10. f. Umframt spurningin al rokja okkara sjóvinnu og fáa greiðu á tí peningaligu síðuni, ið støðu so eru eisini onnur mål, tingið samtíða må taka til, håsarhald løgtingsins, ella tað »Amtskommunens daglige Drift, Her m. á. sum eisini nevnist: veit heldur ikki væl við, og hetta lítið tydandi heldur nakað hetta sjálvar Foroyar, fíggjarliga. er ei mál, tí eru Hann er harður, ið á koyrir, so mikið er vist, Herði nú bert tingið verið heppið í samkomu síni, heppið fyri Foroya land og Føroya fólk. Sjómaður. Fra Rigsdagen. Landstinget behandler Fiskeriministerens Lovforslag om Kreditinstitut for Fiskerierhvervet. Velvillie fra alle Sider over Forslaget. (Fra vor Korrespondent). København i Januar, Landstinget foretog forleden 1. Behandling af »Kreditinstitut for Fiskerec. Fiskeriministeren (Stauning) redegjorde for Lovforslaget, som var bleven vedtaget enstemmig af Folketinget, som havde og fanet Dansk Fiskeriforenings Tilslutning. M. C. Jensen (V.) pegede paa visse Betænkeligheder, der in- denfor enkelte Fiskerikredse til at begynde med havde gjort sig gældende overfor Lovforslaget. Den foreslanede Launeudsted else skulde efter Forslaget hvile paa Obligationsudstedelse, og de faa | af Beløb, Fiskerne kunde Laan, var derfor afhængig Obligalionskurserne. havde imidlertid Tilslutning, Fiskerne og givet Forslaget Faleren anbefalede dette til vel villig Udvalgsforhandilng. Fiskerierhvervets stærke Udvikling. Socialdemokratiets Ordfører, Josiassen, holdt en kraftig An- befalelsestale for Forslaget. Det at nanet maatte hilses med Glæde, Fiskerierhvervet nu var saa vidt frem, at der kunde op- rettes et selvstændigt Kreditin stitut for Erhvervet. Kastede man Blikket tilbage paa Aarene siden omkring 1910, var For- holdet undergaaet en meget stor Udvikling. Í 1910 var Værdien af danske 13,8 Mill. men i 1928 repræsenterede den Fiskeres Fangst Kr., samlede Fangst en Værdi af 37 Mill. Kr. Eksporten af Fisk var vokset fra i 1910 at andrage en Værdi paa 6 Mill. Kr. til i 1928 a} 29 Mill. Kr, Ser man paa Totaludbytlet, saa var dette i 1929 90 MI. kg til en Værdi af 38 Mill. Eksporter indbragte ca. 29 Mill. Kr. For 1930 var Udbytten 92 Mili. kg til en Værdi af 40,6 Mill. være oppe paa Kr., og Kr., og der udførtes Fisk for 30,4 Mill. Kr. Antallet af Erhvervets Ud øvere var ikke steget i Forhold til Erhvervets Udvikling, men det skyldtes selvfølgelig ogsaa den indenfor Fiskeriet stærkl fremtrængende Mekanisering. | 1930 var Fiskernes Antal 18,819, Den Erhvervet smukke Fremgang for skyldtes naturligvis fremmest Fiskernes forst og egen Indsats gennem Flid og Dygtighed. Men Fiskeriet havde ogsaa været Genstand for Sta- tens Bevaagenhed, og naar man nu ved Statens Medvirken stod overfor Gennemførsel af en ny og fastere Laanform, saa vilde denne sikkert ogsaa blive til stor Gavn for Erhvervel, | Taleren bragle Finansministe- ren en Tak for dette Lovforslag, | til Landets | Maade, der utvivlsomt vilde komme al Interesser paa bedste tjene Fiskernes OG Ð Pessimistiske Betragininger. (K.) anstillede en tække vidtløftige hele og udtalte Lan ge Detraøtninger | over Obligalionsmarkedet Frygt Loven Skuffelse. imod for, al vilde blive stor Han Lovforslaget. G. Fog-Petersen (R.) en vilde dog ikke gaa im degik stærkt Langes dystre Tale, der havde taget Sigle paa, at de nuværende store Vanskeligheder vilde vare ved langt ind i Frem- tiden. Men paa den Maade kunde man ikke betragte et Forslag som det foreliggende. Fiskeriministeren havde gjort ret i at fremsætte sit Lovforslag, der byder Fiskerne de ønskelige Han takkede ligesom Josiassen for Forslaget. faste Laaneformer. Ministeren replicerer. Ministeren erindrede om, al fremsat for halvandet Aar siden. Det Forslaget nu var ganske nyt og Forslaget første Gang blev var nok muligt, dersom for første Gang skulde præsen at del frem teres í Rigsdagen, saa . . 1 ikke vilde komme nelop | | i dette Øjeblik. Men man kunde | da ikke pludselig opgive det hele til Vanskeligheder, af Hensyn de øjeblikkelige og en Pessi- misme som den, Lange havde lagt for Dagen, gavnede ingen- lunde Sagen, Hvis der vild: melde sig Vanskeligheder under den nye foreslaaede Laaneform, saa vilde Vanskelishederne fol at yde Laan efter den gaml sikkert ingenlunde Stalen let, at den ikke kan baandlægge Form være ringere. er saaledes stil Kapitaler til lav Rente og se laane Penge til høj Rente. Den Stalsgaranli, der gives vennem Lovforslaget, er dog af en saadan Betydning for Obli valionerne, at disse maa kunne hævde sig. » Afsluttende Bemærkninger. Under et Par paafolgende Re- bemærkede HM. ( Jensen, at han personlig egent likskifler | havde imod, al Aars Tid. Josiassen replicerede hertil | lig intet Sagen blev udsat et og bemærkede, at denne Udta- M. C Side | forekom ham yderst mærkvær telse fra Jensens dig, ikke mindst under Hensyn til, at Fiskeriforeningen enstem bag ved stillet sig har g migt Lovforslaget, gik handling og Udvalg. Lovforslaget „Tingakrossur“ og Nøden blandt Fiskerne. efter al Udta lelser foran Lagtingsvalget, hvor Bladet Folketingsmand Da »Tingakrossur« have citeret »Politiken«s haft en Samtale med Nielsen al hal Hans forsøger ikke alene be- stride Rigtigheden af Folketings Udtalelser øko mandens om de nomiske Forhold paa Færøerne, men paaslaar ugenert, at del kun er Sladder, maa del vær: mig tilladt at belyse de Forhold Hans Nielsen omtaler, noget mere, Med en af Rutebaadene d. 14 Januar kom 4 Fiskere (Familie forsorgere) fil Thorshavn for al nogen Skillinger værel forsøge al r jse redde deres Familier. Vejret lid, og Vejarbejde i del for at Fiskeri havde Jo ugunstigt i længere med det kommunale vedkommende Bygd var slut, samtidig som Kobmanden pludselig nægtede at give Kre dit, del Familiens allernødven- Underhold. vilde nu forsøge 100 Ki pl Løbet selv paa digste til Nævnte Fiskere i Thorshavn at laan« Mand, at af Foraarsmaanederne Saavidt tilbagebetale i Fiskerne kund: skønne, efter det Ord Foro Janki havde, var de dog lidt Tvivl om, hvorvidt Banken vilde laane Penge (50—100 Kr.) i et saadant Tilfælde, og derfor først en Konference havde de med Amlmanden angaaende Formaal. Amtmanden ikke kens mulige Stilling i dette Til fælde, Rejsens kunde udtale sig om Ban- Udveje syntes han og heller ikke at kende udover en Vid sker ufarbar Vej. Menne Amt ærekære Saavidt i vor for manden. Dagen efter stillede en Depu tation for ommeldte Fiskere í »Føroya Banki« og forelagde deres Sag saa godt de kund: samlidig som de anmodede om Pengelaan Kftel besk« den! Mand). saare 100 Del anken afvisende paa Fiskernes hvorefter de dybt af de lideste Pengeinstitutter i Konge- el (50 Kr. pr. en Overvejelser svarede Henvendelse, nedslaaede forlode et s0- riget Danmark med Bilande. De paagældende Fiskere søgte san Assistance hos en thors havnsk Borger, der som et Fort Hen rettede en telegrafisk sog vendelse til Folketingsmand Hans Nielsen, der altid har vist en sjælden Beredvillighed, naat færøske Fiskere har henvendt sig til ham i vanskelige Silu- ationer, Ganske naturligt kunde en Skeiv tidindi. Eftlir hvat skal sendimaður M. fi kahandil, hr. ið mær er sagt frå, Morks, leppesen, á fundi í Havnararbeiðsmannafelag hava hevdi lera honum 20.000 kr hildið fram, at eg Ð garan- úr Forova Kiskimannafelag allareiða (tl vars. Í hvussu er hava leir, ið io fundi hava verið, úppfatað tað oleiðis Hartil er at siga: 1) eg havi onga sum helst fullmakt til at geva eilt slíkt garanti og vildi heldur ikki pålikid mær tað, 2) eg havi yvir fyri hr. Jep- persen framhildid, at um hann afturat tí peningi, honum stå í vænlum vendi sær til menn persónliga, so vildi hann óivað kunna fåa 20.000 kr alt f alt Antin hr leppersen hevut misfata meg, ella hann útleggur orð míni á annað hátt fyri at náa eilt vist mál, er mær ókun- nugt. Í hvussu so er tanir slíkt nøra um mín ans fyri M. Mørks fiskahandil Hans Havstreym. saadan Henvendelst kke be svares i Løbet af 05. Og I Mel lemtiden blev det forsøgt her í f Thorshavn al fremskaffe nødvendigste Levnedsmidler til Fiskernes Familier. Paa en Persons gode Navn og Rygte lykkedes det ogsaa, hos et fol stanende Handelsfirma i Thors havn, at faa de Varei Mel Sukker, Margarine og The der var paakrævet til Livets Oprethold« lse Efter at Varerne var indski- ede i Baad og Fiskerne havde Hjemrejse, ind- Meddelelse til Fiskere, at 100 egivel sig paa øb den glædelige ommeldte de Mand var kobenhavn ved Folketingsmand Nielsen som La: Detl« el afsendt fra XI pr. lans in ubestrideligt Facla og ikke nogen opdigtet politisk »Tingakrossur« Tvivl Nøden Fiskerbefolkningen, bør til Amt- Føroya Banki«, der Historie. Skuld« endnu være I om blandt Bladet manden OL henvende sig » har bedre Kendskab til nærvæ- Sag, Indtryk af al rendt end >Tingakrossure vil vide give Na Nielsen Folketingsmand Hans overfor Pressen har udtalt sig som refereret om de fortvivlede økonomiske Forhold paa Færøerne, da er han i sin fulde Ret, da man ikke i en saa vigtig Sag kan skjule de fakliske Kendsgærninger. I alle Filfælde taler Folketingsmanden Leveren om de (de lige fra netop Spørgsmaal økonomiske), som bør interessere alle rettæn- kende Færinger i denne kritiske