Sosialurinarkiv
Sosialurin 1932-02-02, síða 2
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 2. februar 1932síða 2

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

AU Gom er dd EVE et Fax Tid. »Tingakrossur« forsøger derimod at tilsløre den Elen- dighed, der paa Grund af oko- nomiske Vanskeligheder hersker i mange færøske Fiskerhjem. Men her taler Kendsgærnin- gerne sit utvetydige Sprog. Der fremkommer daglig flere Bevi- ser. Og paa disse støtter Folke- Nielsen sine tingsmand ans Udtalelser. Thorshavner. Kriseudvalg eller Rederiforening? Lagtingets Kriseudvalg som Færøernes Rederiforening og Færøernes Rederiforening som Lagtingets Krisendvalg! Hvem er hvem? forstaar Med et man selvfølgelig el Kriseudvalg Udvalg, der beskæftiger sig med den fore- stanende Krise, og man antager, at dets Opgave skulde være al ikke at den værre. Lad os altsaa antage, at delte Udvalg vil men hvem er saa lindre Krisen og gøre lindre Kri- sen; ramt af Krisen? Ja, vistnok allesammen, deriblandt selvfølgelig Fiskerne ogsaa; men gennemser man det Forslag, Kriseudvalget har til stillet F. F. riforening som og Færøernes Rede- | Endringsforslag til den gældende Kontrakt, saa ser det nærmest ud til, at Krise udvalget mener, at Fiskerne ikke er ramt af Krisen. Krist udvalget foreslaar saaledes, al Olieforbruget fradrages forlods Kokke- og Motor- Mand- med af Fangsten. passerhyren nedskæres. Andel Skibet Et saadant Forslag skabels nedsættes 19, naal fisker under 1000 Skpd. at afværge den er ikke egnet til Krise, Fiskerne befinder sig i nu. Naal, forklare nu skal man ikke bort- Hensigten med Krise- | udvalgets Forslag; nemlig Hen- siglen for al faa de bristede Forhandlinger mellem F. F. og Færøernes Rederiforeninø til at Stand forundre komme Ii igen; men, det maa ikke Kriseudval- 0 Fiskerne forkaster get, naar sriseudvalgels Forslag. Fiskerne vil sandelig ogsaa have Beskyt- else fra Kriseudvalget, Hvis Krisen ikke kan lindres aa anden Maade end at tage frá Fiskerne og give til Rederne, san maa man gaa ud Íra, at vi ikke har Brug for noget Krise udvalg, da et saadant Kriseud- valg har bestaact gennem mange Aar; nemlig Rederiforeningen. | ad OS taaler at Skibene efler Rederne ikke eller at gælde nd sige, al miste nogel { udruste Kontrakt. Fiskerne taaler seh følgelig heller ikke at miste noget, san maa det være Krise | udvalgets Opgave al hjælpe | baade Redere og Fiskere; men | et saadant Forslag foreligge | | ikke endnu. Kriseudvalget kunde Í. Eks. Grund af sen kan en Del ikke Kutterfiskeriet er sige: if Kulterne komme ud. en Induslri, paa hvis stabile Landets ger. Kulterfiskeriet er Dasis Økonomi afhæn i Fare for at gaa i staa, og deraf kommer Landets Økonomi ud paa gyn gende Grund. Altsaa mana di standsede Virksomheder (Kul- | lerne) alter sættes i Drift, og det sker ved at Samfundet over- tager disse Industrier (Kullere) i den Udstrækning, som det er dem ganende, gørligt, holder tager intet fra Fiskerne og giver Rederne eller omvendt. Et Ud- valg, der vil gennemføre en saa- dan Ordning, kunde man kalde et Kriseudvalg i Ordets bogsta- velige Betydning. Sandan som Forholdene er i Øjeblikket, kan Lagtingets Kri- seudvalg-godt kaldes for Rede- riforeningen og Rederiforenin- gen for Laglingets Kriseudvalg. Hans Harvstreym. Frá útheiminum. Ósemjan í norsku avvåpn- ingarnevndini. Hin kendi norski javnaðar- maðurin, Edrv. Bull, professari, ið eftir uppskoti frá Arbeiðara- flokkinum var kosin í Noregs avvåpningarnevnd, sum skuldi z vera við i ráðagerðum suðuri f | Genéve, hevur nú sagt hesi orindi frá sær. Alvoldin skal vera tær treytur, ið limirnir hava fingið um ikki áskoðanir í at bera leirra egnu avvåpningarmålinum fram fyri almenningum, men bert felags- áskoðanir. Ræðuligt áarlop. Vegna áhaldandi regn og tá- veður uppi í teim norsku fjøll- unum, hava fleiri åarlop verið, ið hava bloytt jørdina heilt upp og annans gjørt stóran skaða. A Vossestrand voldi eill nær við Voss slíkt eitt omanlop, ið lok eini heil hús fólk inni. åarlop vio sær, har 3 vóru Fey tvey doyðu. Jarnbreytsólukka í Fraklandi. Við Saint Just í Fraklandi fóru um dagirnar jarnvognarnir av breytuni. 20 fólk vóru særd og 10 do du. Arthur Henderson. Arthur Henderson, formaður bretska javnaðarmanna, ið leingi hevur verið sjúkur, er nú komin aflur fyri seg, og byrjaður al arbeiða í Arbeiðaraflokkinum. Koppar. Fill 4ára barn i Malmø hevur fingið koppar, tó í linum lagi. Tað verður hildið, at:fað er faðir barnsins, ið hevur haft har hann Tad verður hin strangasta kar- gamall smittuna við úr Russlandi, hevði verið í arbeiði. antena hildin, og lað eru vónir um, al henda ræðuliga sjúka ig ikki breidur seg. Enskur trolari steðgaður í Noreg. Løgreglan í Tromsø hevur sløðgað einum enskum trolara, »Duo-Wife«, sum um nyårsleitid var sæddur at trola innanmarks Tað ferðina slapp hann undan log- norði við Einnmorkina. regluni, og hevur síðan verið heima við veiðuni. Nú varð hann á norður aflur, og á veg leiðini varð hann tíkin og sigldur inn til Hammersfesl. Amerika sleppur ikki gullinum. Fin framligur maður innan- fyri amerikansku bankaverðina hevur nyliga sligið fast, at U.S. A. ikki á nakran hált vil sleppa gullinum sum pengamåt og koma sær inn Í eill annað bankaskil. Deyðin í Lúbeck. Teir seku í barnadeydanum í Liibeck eru kravdir at fáa slíkan dóm: Professari Deycke og dr. Altstadt hvor síni 3 års fongsul og professari Klotz 1 år, Kirken ved Nordskaale. Med Kirken Nordskaale, som indviedes 10. Januar í Aar, er der páa Oslero í de sidstledne ved 5—6 Aar rejst ikke mindre end Í nye Kirker, Det er nu 50 Aar siden, al der paa Østerø blev bygget en Kirke (Ejde), der vel nok blev den mest omtalte Kirke paa Færøerne, først og fremmest for sin Storladenhed og smukke Udstyrelse, men senere især for havde kostet Kirke- kasserne, og gennem Aarene var det ikke sjældent i Laglingel, al D'hrr. Laglingsmænd for Østerø maatte høre Men har Østerøen den Gang gjort et saa dybt Greb i Kirkekasserne, at andre Kirkebevillinger vanske- liggjordes, delte nu i fuldt Maal oprettet ved de sidste Aars Kirkebyggeri, da Menighe- derne her selv har trukket det største Læs og fremskaffet IHo- hvad den detle. saa er dyggemidlerne, og vedparlen af gy været ikke mindst har delte Tilfældet med den nu sidst fuld- førte Kirkebygning. I selve Kirkedistriktel, der omfalter Bygderne Øre, Nord- skaale og Svinaaer, er der í di- rekte Pengebidrag indsamlet en. 5000 Kr., medens Bazar og Borl- lodning har givet ca. 8000 Kr., foruden at der af Bygdernes arbejdsdyglige Mandskab, fra de yngste til de ældste, gratis er udført alt Jord- og Betonarbejde. Naar Ydelser med Bygdernes samlede Folketal (250 i 1930), ser man bedst, hvor megel der er ofrel. man sammenholder disse Byggekomiteen har bestanel af Aksel Petersen, Magnus Han- sen og J. J. Weihe, Nordskaale, Hans Poulsen, Svinaaer, og Sa- muel Debes (y), Joen Joensen og Ole Larsen, Øre, med Aksel At der opnaas el Petersen som Formand. kort Tid saa godt Resultat, skyldes í før- paa kunde ste Række el energisk Arbejde fra Komiteens Side, og her har Hr. Aksel Petersen slaget í Spidsen og været den utrælle- lige Formand, der alltid var í Aande for By coearbejdel, medens fæle] 4 lr. J, J, at deltage di- Komiteens kKasserer, Weihe, foruden rekte i Byggearbejdet og Udbetalinger, altid var ude om sig med al indkassere Bi- fore- staa drag, ikke mindst ved í Laglin- Sagen Nord- ved gel stadig at fremholde om Tilskud til Kirken i skaale, hvorfor han den festlige Sammenkomst efter ogsaa Kirkens Indvielse fik et velfor- tjent Leve, udbragt af selve Lagtingets Formand. Kirkebygningen er opført med Ydermure af Beton, Tag af Eter nit, Bølgeplader og har indven- digt Træpanel. Materialerne er leveres af A/S Balslev Á Goos, Thorshavn, Martin Danielsen, Thorshavn, har forestaaet alt Belonarbejdet, og det er beundringsværdigt, hvad der ved Vintertid (1930 31) delte Sted kunnet præsenteres af denne Arl paa udsatte har Arbejde i den mest omhyggelige I Sommeren 1931 har Martin Danielsen personlig ud- Udførsel. ført det udvendige Pudsearbejde. Maskinsnikkaraverkstadid, Mid- ved Heine Joensen, har Vang, haft Tomrer- og Tagarbejdel samt Snekerarbejdet í Entre- prise. Arbejdet er udført samvil- tighedsfuldt og med stor Forstaa- else, især med Hensyn til det faste Inventar, hvor de mange Detailler af nok kunde have fristet til Und- ganelse; men den haandværks- Besparelseshensyn mæssige Forstanelse har dog al- tid haft Overtagelt. Poul Isaksen, Thorskavn, har ligeledes i Entreprise leveret det smukke Malerarbejde. Ogsaa her man del siges, al Hensyn til den gode haandværksmæssige Udførelse altid er gamet forud for det forretningsmæssige. Jens Poulsen, Thorshavn, har leveret Smedearbejde og Ludvig Poulsen, Thorshavn, Blikken- slagerarbejde. Klokken er leveret af M. & O. Ohlsson, Ystad, Sverige, og Orglet af S. Poulsen Lund, Vejle. Altertavlen er malet og skæn- ket Kirken af Malerinde E. Hof- man-Bang, Hofmansgavl pr. Otterup, Fyn. Den er et Arbejde af stor Lodighed, som det turde anbefales enhver, der kom til Nordskaale, at se. Det var Ma- lerindens Tanke al udstille Ma- leriet paa Foraarsudstillingen paa Charlottenborg, men efter at det er opstillet í Kirken og har været der under Indvielsen, ønsker hun ikke, at det skal fjernes igen, om kun som Ud- lan til Udstillingen. over døren og ved Altertavlen er tegnet i gotisk Skrift af Peter Alberg, Thorshavn, D'hrr. Ole Arge og sen, Thorshavn, har ført Inskriptionerne Kirke- 7. Jacob- for Kirke- inspeklionen Tilsyn med Arbejdet. Idet jeg teen min Tak for godt Samar- Byggekomi- Pale] bringer bejde og dens allid vaagne [Interesse for, at der til Kirke- bygningen kunde ydes det efter Forholdene bedst mulige, vil jeg sige Tak til de foran nævnle Firmaer og Arbejdsledere og alle ved Byggearbejdet beskæf- tigede Haandværkere og for forstanelsesfuldt og vel ført Arbejde. For alle os, der har haft Del andre ud- i Byggearbejdet, ligger den stør- ste Belønning i den Glæde over Kirkebygningen, som Indvielses- dagen blev givet Udtryk for fra Menighedens Side og i de aner- kendende Udtalelser fra tilstede- værende Gæsler og Autorileler. H. C. W.-Tórgarð. Syndabukkurin. Skulu syndir reidarafelagsins leggjast å fiskimannin? Framgongd reidarafelagsins i mangum fiskimanni Fyrst siga teir ikki kon- år tykist login. traktina upp í rættan líð, tað er men harnæst vilja leir leggja skipini vegna argheit yvir egna gåloysi. Nú kundi ein hugsa sær til, at ein eilt fyri seg; teirra og hvor ærukærur maður og kvinna vildu hugsa sum so: tað er mín egna skylda, at: eg havi gloymt til at uppsagt såttmålan, og so má eg fylgjurnar sjálvur; men so hugsa ikki limir bera »Færøernes Rederiforening«s, fyri leimum er fiskimadurin bert syndabukkurin, ið skal taka móli ollum syndum reiðarafel- og lá hann so hevur gjørt tað, hann úl í lað oydumørkina fyri at:svolta íhel. Ein slík mannagongd í »Fær- øernes Rederiforeninge má hemma fólk. Stuðul Føroyalands, fiskimudurin, skal agsins, skal Føroya klædast av, til hann stendur berur. Teir menn, ið úlgera stjórn reiðarafelagsins, kennast mann og manna millum á gøluni sum sera hampuligir menn, ið vilja gera lað mest møguliga fyri al bjarga landinum, ein fer her, annar der, summir í cystan, aðrir í vestan, uppá landsins besta, hval í og fyri seg er alt sera vakurt, um ikki hesir somu menn og teirra felagir, tå teir koma heim aflir frá leirra ferð um, løgdu seg út eftir fiski monnunum fyri at gera kor teirra meira frupul. Aftur má fiskimadurin vera syndabukkur hjá reiðarunum, (í tað íkki eydnaðist hesum ferðamønnum at nåa til nakað úrslit, um menninir vóru góðir ella ikki, verður ikki umtalað, úrslitið var einki, harav skulu fiskimenninir pínast. Synda- bukkur fyri aðru ferð. Tá líðirnar vóru góðar og reiðarnir sópaðu pengar inn, sum seinri blivu etnir upp fyri lað mesta, hugsaði eingin reið- ari um at betra kor fiskimanna, men so lá líðirnar versnaðu og peningurin minkaði, so skuldi fiskimadurin hefta fyri ódugna- skap reiðarans. Aflur bleiv syndabukkurin fordur fram, skuldin logd á hann, koyrdur í oyðumorkina fyri at svølta íhel, 9331/49, fingu fiskimenn gjøgn- um oll ley góðu árini. 1'/;9% var betur hóskandi. Ilvussu nógv hava fiskimenninir ikki mist, ella hvussu nógv av fi, sum fískimaðurin av átti, er ikki farið í lummar? Eingin veil nogdina. Í tvey ár hava fiskimenn átt rætt til 35%, sum teir ofta ikki hava fingið, men nú vilja teir virdu menn á gøtuni ikki finna seg í slíkum longur. Fiskimað- roltum reiðara- urin má einki fáa, fyrr enn hann hevur betalt so og so nógv. Givið reiðaranum so og so nógv í forljenastu uppá pro- viant, kol, salt, olíu o. s. fr. Tað, ið reiðarin heldur seg hava mist í eini (vey ár, skal takast aftur eftir Um kemur at líða svårasta hungur, rakar ikki tuni ein døit. Reiðarafelagið tænir sannilig: Førovum til undir i, um hågvan fer å loft, har ein molir teimum. einum. fiskimaðurin teir virdu menn á få] st 1 æru, ei Streymur. nn | ” Ur Foroyum. Torshavn. »Økonomisk Fond er sjálvandi ikki mentur at bera útreiðslurnar viðvíkjandi lógini um ellisrentu, og tað er rangvort at billa fólki inn, at formaður javnaðarmanna skal hava framhildið ti tað hevur hann ongantíð gjørt, hvorki úli ella heima. hesa áskoðan, Útgerðalánið. Sum kunnugt setti loglingið eina nevnd viðvíkjandi krisuni, og m. a. skuldi hon arbeiða við (í endamáli at fúa turvuliga peningin til vega, ið kravdist fyri at fáa skipini út, um fiskimenn og úlgerðamenn hin neyð- komu ásamt sína millum. Loglingið hevdi søkt um lán frá ríkiskassanum uppá 1 mill, kr. Hetta gekk ikki í lagið, men í staðin var boðið loglinginum statsgaranti fyri 300.000 kr. — og reslina málli loglingið sjålvt fáa til vegar við egna garanti. Krisuneyndin fekk at: vita, at bankin her íkki vildi læna tað, ið reslaði, uppá loglingsgaranti. Síðani var kannað um, hvussu nógvur peningur lorvaðist, og láið eflirkannað var, klúraðu 700.000 kr. at fåa skipini út. Nú var aftur heilt á bankan, men kortini vildi hann ikki lænd peningin, ultan móli stalsgaranti fyri allar 700.000 kr. Enn einaferð var heilt á statin, sum slult síðani hevur givið