týsdagur 5. apríl 1932síða 1

FRÆLSI JAVNAÐUR -FØROYA- AL DEMOKRAT BRODURSKAPUR np ur IV petitreg Síðu wslattur iu: 30 ovr. á tørri Í prisinum. forsiduni, | lysingum fæst | VIð Tirsdag hin 5. apríl 1932. Flotin fór it. Eingin veit til fullmar hvussuleidis. Fiskimenn mega nýta sin fråbytisrætt! Áílaná nógvar umsóknir, nog starv á tingi, bæði í lí vanligu tingsetuni og í eykalingseluni, um hjálp, lån til at fáa hin for- øvska fhiskillolan åt í vår, all utlan nakað nytuligt úrslit, er nú nogdin fflotanum úlfarin. Frætl ér a longu frå fleiri skipum av Sudurlandinum, og einkull eru longu heimkomin. Ein skuldi kunna hugsað, al lær áheilanir, ið gjørdar vóru til tingið um torvuliga hjálp fyri il Íáa skipini ål, var sprottin iv einum begrundadum ótta fyri, al nógdin av skipum kom al liggja, um ikki hill allmenna hjálpti til. Og tað ei lítil og ingøin grund til at misskenna umsóknarmenninar, ið ivaleysl hava vita, hvussu til stóð longu leirri ársok eisini í heysl, og að vóru forir fyri al kanna um, hvussu úllitið målli verða (il VÁIFS. Ríkishjálpina, ið flotin fekk, er ónvít at skriva mong orð um. Men hóast løgtingiO ikki er nøkur avbera peningasterk »in- slilulióna, og harumframt var útspill bæði úli og heima, so royndi tað ló, eftir forimuni ella kanska yvir evnir, at rætta lí ørovska vinnulívinum eina jálpandi hond vid at keypa alt. Nú var tað í tilætlanini krásett at keypa (ad saltið aftrat, ð tørvur var til flotan, ið ikki rtvatir saltsølumenn ella keyp- nenn høvdu bestilt. A lað nú ísur seg, at ikki oll skipini, ið skuldi fáa salt frå loglinginum, kunnu fáa, meðan sallnógdir til næsta túr liggja á summun tødum, kann ikki leggjast løg línginum til ábyrgd, men teim- um ella rætlari honum, ið hevur haft loglingsins sallmál í hendi. lø eigur hann at kunna skipa oleiðis fyri, af skip ikki liggja heima vegna salltrot, lí heita ekk løglingsins samlykt út uppá í fyrsta umfari Men skipini, ið komu úl, ella leir ávarandi, ið fingu skipini út. Hvussu hevur hetta gingisl 0 8 hvussu hava menn borið seg at? nd cr allmannakunnugt, al stalus« hjá leim festu skipa- igarum var soleiðis hålladur, at teir fingu ikki skipini út av egnum ávum. Tað er eisini all mannakunnugt, at mongd av leimum skipaeigarum, ið søkti lan við rikisåbyrgd, einki lån I fingu. Umframt er tað allmanna at bæði aðrir, kunnugt, »kommissio nerar« ið plagað al og lata ålgerdina á krit, í ár stóðu og ivandi, » himprandi og: Í summun forum søgdu beinleiðis lata ár. nei al krit aftur í Men korlini, hóast allar hesar vansar. uppa skipini eru úlkomin Hvat er hent? Fad liggur lí næst fyri al ugsa og frykla, at foroyskir reiðarar og skipseigarar fyri at fán skipini åt í vår hava, um ein so kann siga, selt seg við ld og hár lil fremmandar »kommissionerar« ella. fiskua- keyparar. Og tuð eru væl tey ægslu, ið misskenna teim, um so er, lí okkuri var væl al gera, um ikki handil teirra og hill > førovska vinnulívið skuldi koma at liggja á láni, aflaná al eingin studulin hevur fingist hjá teim hált. Kann um á vera, al annan summir bjarga sær og sínari drift, um so summir í ár ríkja á seinasta ári. Men heldur ikki eru væl peningaliga ið so lískimenninir, stimbraðir, aftaná langan vetur summir hava kanska ikki fingið avrokningar enn hvussu hava teir í ár tryggja seg pen- ingaliga? 'Tað er tíverri so, at lad er royndur lutur, at fáið at kreppur hjá reiðarum, vera fiskimenn ofta við sviðisoði, fúa lítið av li, leir eiga, og kann henda einki. Hesum óskili hevur fiski mannafelagið roynt at seta mark fyri við at gjøgnumfora frábyt isrælt fiskimanna. Men tað et nú einaferð so, at ikki er læti at fáa Foroyingar heldur ikki fiskimenn inn á aðrar golur, enn lær vanligu, og tí hevur fråbytisrætturin ikki verið nýttur í so Stórt mál, sum hann ålli. Mangir fiskimenn hava ásannað hetta. Í ár mega allir forovyskir fiski vera byta sín menn Varnir og ti fremmandir Im, un triding ella heimligir menn høgga niður á reidarfid, so vilja fiskimenn á henda hált hava bjarga sínum. Í ár eiga ti allir fiskimenn at býta frá. Tó ikki soleiðis, at teir selja sin part og byta hann ímillum sín sjálvir, men á vanl igan hált í samråd við sítt egna felag, 10 fær allan teirra pening um hendi og skiftir hann millum eftir fiskimenninar vanligum reglum Minnist til, at alt (I li Fiskimenn! óvissa. Fiski allir seg sjálvan, hús í ár stendur i mega sum ein menn verja og lryggja og heim við at nýta sín frábýt- isrætt til fullnar. Fiskimaður. | 1 | | | Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Port Blaðið % P i Á i verður Dilagt posthasinum, brævsavnarstødun 6. art. | og skrivstovuni. Telf. 14 | * strømmer ind til England, for | at man kan fan Del i den Kurs ISLANDSKE ARBEJDERSANGE I DANSK OVERSÆTTELSE DEN NYFØDTE TID Se! Den nyfødte Tid vækket Storm, vækker Strid, og den stævner til Dom over Fædrenes Værk, varsler Smaamandens Ret ryster Lænken og kender Det er Dagning og Gry der er Bruø nu fot Kl stærk. Og den kuede sig mæglig og vækkende Gny; Hør det Mænd, som ej daadlose kny. Der skal Snille og Aand, der skal hamrende Haand til al styrte det gamle og bygge det ny Lige Ret for os alle, for høj som for lav, for hvert Skaberens Barn ifra Vugge til Grav! Paa det Bud gaar vi frem, gaar vi stridende frem, og vort Flag lyser vidt over Land, over Hav. Einar Benadiktsson. Paa Dansk ved Fr. Dalgaard DAGGRY Vi skal sværge det her, at vi skilles ej mer, at vi hævder og styrker vort Fællesskabs Baand Skønt den ene er svag og den enkeltes Tag, har vor samlede Skare en daadkraftig Haand Som í Vaarflommens Brud Elven styrtende ud rydder Isblokken, saa skal det gaa i vor Strid Og vi hilser den Vaar, som til Rydningen gaar og vil sejre for Haabets og Frihedens Tid Oo vor Arbejdsstand skal vokse mer end i Tal, den skal vokse i Kraft, i Kullur og i Daad Med en broderlig A ind rækkes Haand imod Haand, naar vi slutter os sammen, saa finder vi Raad Lvt til Nutidens Raab! Vær kun modig og haab! Det er Retten til Livel, vi kæmpe skal fol Os med broderliø Aand nar vi frem Haand i Haand mod vort Maal, og den sejrende Fremtid er vol Torstein Gislason. Paa Dansk ved Forfatter Gaar Sterling i Pari? »Mon Sterling igen bliver toj- ret til Guldpælen«? Det er Spørgs maalet, som lyder i disse Dage, da Telegrafen igen bringer Bud om at Stering har rejst sig fra sit Svgeleje og forsøger, om. nd ikke af alene endnu, san gan dog støttet til Krykkerne, at gan Skridt andres Hjælp. de første fremad uden England uafhængig af Amerika og Frankrig. De »andre« er Frankrig og Amerika, som nu har fanet de res Kriditer til England tilbage- betalt, fordi man ovre paa Regnvejrsoen ikke vidste, hvad man skulde gøre ved alle d: Penge, der pludselig strømmede til Landet Fare ved den internationale Spekulation. farlige; Men dc repræsenterer den international de flvøted« fra England, da det gjaldt i Efter Krykkerne er Spekulalion; kommer kun til i Øjeblikket kan af deres Pengt aaret, og de bage, fordi dc faa større Rente end i Frankrig, Naar man kun kan faa 2 Procent i Frankrig, mens England ikke alene ver 6—7 Procent, men gi tillige stiller i Udsigt, at Sterling vil stige, saa er der paa sin Vis mærkeligt at Pengene intet i sevinst, Sterlings Stigning vil Hvorfor stiger Sterling? Hvorfor venter man Sterlinøs ) Svaret er simpelt, En lands Eksport var saa godt som Mill December og J - Í 1 uforandret ling í inual ir Import: formind samftidic Vi sket med 16 Mill. Pund Sterlin en Nedgans der er forls Fe bruar, saa Resultatet blevet, it Englands Import í ! megel il mail i Penge nok til at be d med men muligvis allered ) id selv na man har |] Krediter til Frankrig og Amerika Spekulationen har sat ind Naar detle Overskud om d forskellige Land: jo 1) D i deres even Mønl, d M Franc, Dollar etc kal eksl med Sterling, stiger Pi | Hel Kursen paa Stel Ing gunsKki m pelt paa Grund Í tel Ø Efterspørgsel OL da Sp kula tionskapitalen forudser det il man allerede nu j Sterlin fol ne Marl Í) S eller Dollar Sterlings Stigning svækker Kon- kurrenceevnen Í jvesaa | dern val ordi d n lade Gulds tá Í forivi led: ( (1 Sterlin igen mod (Guld Di | | ikke den nok Í í elsl Mangel 1 Í | Man forlod Gulds med der ørende Pi | FO det britisk impi billigere Sterling bel | Verden ku e kol Y ligere í England | i og fordi man ikke s 1 inden Udvej í Konkuri ! med Tyskland i Kurop I | Japan I Østen mod Ar rika baade i Øst oO Vest: men hver Dai Engl | lit | dets Produkt! Di cent, í dt konkt Ce ( eki til (1 Hvad kan England gere? Hvi lel ( | i med di h ( S lingkt vil fa I k | hed paa fre med Mon I Í skjulte Indtægter på De l balancen, n | 0 I if England I k taler i Udland« el | 5 Bett Í ning), ja ia vil Konkurrencen automatisk stige indtil det Punkt, h terling en | li ett Forhold mellem Import og Eks port; den vil sandsynligvis ligge 3—10 Procent over den nuva rende Kurs, selvom den vold- somme Spekulalionsefters] efter Sterling for en kortert Vid kan hæve den endnu mer Man vil forstaa, at saadanne Svingningel enten de bel der Stigning eller Fald ska- ber megen Uro i Erhvervslivet, Det er dog ikke meget sandsyn-