týsdagur 12. apríl 1932síða 1

FRÆLSI | Lýsingaprísur fyri petilreglu: 30 ovr. å forsíðuni, | på . Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Port Blaðið | 1 , Nr. 15. 0 ovr. á 3. og L síðu. Við tørri ivsingum fæst Tirsdag hin 12. april 1932. verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødun 6. art. iVSIRTLUT brisinum, yg skrivstovuni Telf. 143. ; Ingvard Joensens et Ottesens Fryseanlæg paa | til Thorshavn for at afhente | 5000 kg, i Sejrø Bugt 2500 kg, | »feitum« skruðum. At endanum og Mikkel Henriksens Tveraa. undertegnede og Revisor Pal | vest for Samso og í Aarhus Bug- | verður skinnið tjúkri og harðnar | . Í te 9504 í ord for vn | upp, holdini slakn: Ó |! ( i p ki h d 66 At Verdenskrisens ubarmhjer- | Sten, kan jeg ikke huske, Men | ten 125340 ft Á ei 10! ; Á ? kl ld ' ; | | 16,000 kø, i Lillebælt og syd for | við, og ikki sjáldan doyr seyð ” SVIT IS dd ene lig haarde Sværd ramte os ved | Saafremt denne Regning er ind- | an er 5 . D | Fyn 2300 kg, syd for Marstal | urin í raki. Nr. 2. Fysklands saa godt som total | 9 r den ogsaa utvivlsomt | 2000 kg, i Storebælt og Lange Sum vituligt er, spill ullin Sammenbrud, samtidig som de | bogført. Men paa den anden | landsbæltet 24,500 kg, og i Smaa- | av hesari sjúku, og eisil erður Man faar uvilkaarlig en flov lyske Trawlerejere gav os et Side forekommer det mig ikke | landsfarvandet 9000 kg. Udsæt- | minni at royta um varið. Hella, ; . Á R- . | Á ; im af Í gr . i: vi il JÓ. Í Smag í Munden, naar man ser | knusende Slag, da de boycottede at være mere end rimeligt, om | telsen vil ske ved Hjælp afl í samanburði við b d'Herrer I. Í. og M. H. træde | os ved Overtagelsen af A/S. d'Herrer som en lille Paaskon- | Kvaser og Fiskekontrolfartoje! BS: so ! þú | 2 ; | at tað peningaliga tap ið í frem paa Arenaen, som om de Kihlfiseh, som opbevarede vor nelse for de store Udlæg og | — — arin hevur av se var »Mand for sin Hate; thi, ak | Fisk og repræsenterede os paa Arbejde, der vederlagsfrit er | S ð bb teimum londum, hvar kan desværre, falder Menigmands | det tyske frossen Fisks Marked, | 8Jort fol dem af undertegnede, ey askru o gongur illa er ómeltuliga . , r he » í 1 ” S Vild I 1 Mening ikke sammen med | synes d'Herrer med Vaaben- |! Lighed med, hvad der har | tørt. Hvaðan sjúkan « ORM Aterrers i san Henscende, i | brødre med Vilje ikke al forstaa. | været Tilfælde for de andre Sum kunnugt, kom tað mong | til Førovar, og hv 1 Í Da. 8 , ; Ari , s Í gøngur um landi hvert Fald ikke hvad angaat For alle dem. der har værel Baadecjeres Vedkommende, und um Føroyingum dátt við, tárð | ur U | j lod | till t Í | tt blad í fjor vetur segði le omøguli: it gila Hil líti ; , , . ; R O( a | ; 00 P ) el a ( i (0 ,- Førerskabet í Compagnict. Vidne til d'Herrers Engagering Me HO Way Om | tr ; | hvussu stóran lut hon í r Í : : - ; . ( vorelse re særljø | arum frå, a eyparar av før- , . Skønt d'Herrers sidste Opsals | af min Arbejdsevne for dem, sodtgørelse for Turen, særlig ed! | tí »Faarefnat«, sum nak væl í »Førovatiøindi« i sig selv er | man deres Paastand om, at det da de ikke forliste noget ved | oyskum seyðaskinnum vildu | herfyri varð nevnt í bloðunum 41) Dokumenlation af deres | har været mig, der skal have den ud over Olieforbrugel verða við, at tey hovdu skrubb og sum hevur gjørt, al skini .. : jp of 5 í | år. eru dottin niður Í pil n Uvederhæftlighed og nærmest | rendt dem paa Døren, nærmest Det er rigtigt, at Dams An j | oe ; ; i | strengelse Isvirkissaøe Stjórnin í »Førova búnaðar- | Minnist meg ræ! ramgekk tað Skamløshed, vil jeg dog ikke | lyde komisk. strengelser i fsvirkissagen var } | | år sakini t »Faaret din, | ment som D»Brødpolitik« Í felag« tók sær av hesum máli | — 79) „> undlade at gøre yderligere et Desværre kan d'Herrer ikke on Brødpolitik Tol 1 ; latið | finnist t. d. á donskum og i , ; , , 'Herre 0 ne Ø "hej- við lað sama, og neyur atio Par Bemærkninger til d'Herrers | ændre den Kendsgerning, al de d'Herrer, Fiskerne og Arbej , | lendskum roðum Í Ne , » for rtes- | kannað um lað, ið framsett er Ancreb, af deres M/K. »Øssur Haverims derne, men ikke for underleg Í | Tad verða nú rannsóknir settar En bevidst Usandhed som | son« hjembragte Kuller var alt | nede, der de første Aar arbej (| at føroyskur seyður hevur | ; øongd har, sum sjal i Í dede vederlagsfrit med kun | skrubb, hevur nakað uppá seg, | sást og síðan so w m 40 den med Olien eller en í høj- | andet end prima behandlet. ed A 5 ) en PI - Godlvorelse af direkte Udlæg eins og málið hevur ligid framm! kemur al tørs Grad utilgivelig dristig Fore at have 1 eller al opfattet - Fremstilling saa- al fedes, som del fol passer en, kunne udgyde en perfid Ond- skabsfuldhed, er ikke tillidsvæk- kende; og d'Herrer J. og H. kan af gode Grunde allermindst be- af denne nylle Fremgangs- sI0 | maade i Haab om at blive troet eller | focnsen ikke taget alvorligt. kan af til kendsgerning, al kalkule- Rentabilitel og Ílenriksen altsaa bortforklare den mit sidste Gensvar dem berørt sammen med mig rer rede deres Baads med en Pris af 24 á 25 Øre pr. kø fol Forskens Vedkommende. af dem nævnte Vedrørende de formidable Fiskepriser er sive, al jeg kan huske, at dHrr. samle de Aktion nogen en Gang forsøgte al H] í il andre Baadeejere til en mod Isvirki for at kræve lunde disse Priser garanterede, Ísvirki ikke Maade vilde gaa med til. al SIYE en hvilket selvfølgelig paa nogen kunde eller Man var, som forstaa, kun i Stand til Udla- kan skønsmæss 10 4 lelse í Henhold til den forelig sende Markedsstalistik og Be retning fra saavel England som Tyskland Jeg har aldrig udtall noget vedrørende Markedspriser uden at holde mig lil statiske Kilder. D'Herrer behøver kun al tage et tysk, engelsk eller andel Fiskeriblad for at konstalere Markedernes Svingning fra meget lave Priser til Priser, det ligger langt over selv de af dem nævnte formidable Priser, Del var for af undgan denne at man í Henhold til Kúhlfiseh havde gjort med den Methode, Svingning, de Erfaringer, som f. Oitesenske opretted« -FØROYA- Men delle kan maaske undskyl- des med mangelfuld Kendskab til Behandling af Ferskfisk. D'Herrer kan være forvissel om, al jeg forstaar en Kontrakt, Men det al har Evnen til al tillægge maa beklages, de samme nogel, hvorom der ikke staar et eneste Ord eller mindste Hen- tydning, tværtimod. Det slaas altsaa fast, at d'Herrers Paastand om Olien savner enhver ljem- mel. D'Herrer maa indrømme hig => tigheden af, at de ikke ved egen Hjælp kunde erholde Snurre vaadsgrejerne, som de i deres første »Redegørelse« paastod at p kunne forskaffe sig fra England. At de nu prøver paa al give Is virkis Anseelse i Udlandet Skyl- den derfor, Iyder lidt anstrengt, | særlig naar man ihukommel det Fakla, at d'Herrer lige fra forst af har maattet ty til Ísvirki, hvad enten det drejede sig om | | | | Afhentning af Baaden, Filveje- | Í | | | bringelse af Fiskeredskaber eller Udrustning til de faa Fisketure, | de forsøgte sig paa. Apropos | Ísvirkis Anscelse. Paa det Tids | punkt, der er Talen om, vat | Ísvirkis Papirer í hvert Fald | Á | gode nok til at anskaffe Snurre- | | | vaadsgrejerne, d'Herrer forspildle for sig. Vedrørende d'Herrers Paa- | stand om, at:de er blevet debi | teret »for en Del Redskaber, som de aldrig har fanel«, skal bemærkes, at denne Paastand er, som det mesle af, hvad de siver, en bevidst Urigtighed, | hvilket Faklurserne paa Red | skaberne, del saa vidt jeg | husker ankom í de respek | tive Herrers eget Navn, kan | dokumentere. Hvorvidt d'Herrer har ind givet Regning for omtalte Tur | JAVNADUR Fab. Isvirki, Min lønnede Stilling í 00 Føj hvortil ikke jeg selv. men Selskabets Generalforsam ling ansalle mig, var kun fore- løbig, indtil Selskabet havde fanet en kvalificeret merkantil Direktør. Rigligheden heraf kan d'Herrer faa bekræftet af min Permisionsskrivelse til Skole direktionen, hvori jeg meddeler, at det er min Hensigt at gen oplage Skolearbejdet. Desværre formede Forholdene sig anderledes end ventet, saa det gode Formaal, man havde Ísvirkissagen, ikke Det el sal sig med opnanedes. en fattig Trøst, men lige fuldt en Kends- gerning, at ældre, større og mæg tisere Foretagender end Isvirki har maattel bukke under i det Ragnarok, der nu raser ovel Verden. Men ikke tabt. man bør alligevel give Indelstanken er trods Andelsselskabet Isvirkis storslaaede, men af Tidernes Ugunslt nedslaaede Forsøg Fremtidslosenet for den færoske Arbejder udvise en større Energi og Soli- som al Fisker, del og tforhanbentlig Evne daritet, end hvad der har været Milfælde for d'Herrers Ved kommende P. M. Dam. Det store Rødspætte- Fremstød i April. Í Løbet af April Maaned vil der í de danske Farvande blive udplantet 103,500 kg Rodspætter til Forøgelse og Fornyelse af Fiskebestanden Man har forespurgt i Fiskeri direktoratet hvorledes Udplant- ningen vil blive fordelt, og det oplyses, at der Syd for Kalund- borg og i Issefjorden udsætles 9000 kg. I Øresund udsælles IALDEMOKRAT | BRÓÐURSKAPUR á lingið av størnarinnar ávum. So vítt ein kann vita, so hevur hetta mál enn ikki verið kannað til fullnar. Men hent lað seinasta, ið er, vil eisini verða menl at loypa kvokk í hetta tvdning- armál. Amtið lýsir nú um, al funnið er, at ein seyður í Kollafirði er | heilt illa viðtikin av skrubb, og djóralæknin C. J. Beck hevur skriva soljóðandi ávaring um | hesu óndu sjúku Skrubb er kemur fyri bæði hjá menniskjum ein húðsjúka, 10 og djórum. Hon er kend elstu tíðir og ársakast av fleiri ymiskum måltasløgum, sum liva í ella uppi á húðini. Sjúkan nørist best, hvar ænsurin fyri reinligheit er minstur og húð- roktin tí ringast. Einkult slog av skrubbi kunnu smilla av djórum uppá menniskjað og øvugt, eins og djór av ymiskum slogum við hvort kunnu smitla sínamillum, men hetta er ikki vanligt. TaO vanliga er, al ley ymisku måttasløgini halda seg til tað djóraslagið tað »vert«-slagid ið er leimum lagað. Dað sevduskrubbid, ið við el rakt í Kollafirði, og sum á donskum heitur »ondartet Fan reskab«, er nógv úlbreitt um heimin, t. d. í Onglandi, Tvsk- landi, Frankaríki v. fl., meðan | Danmark, Noreg, Svøriki og | Ísland siga seg at vera frí. | Það hildu Forovar seg eisini vera! Hetta skrubbið trívist ein ans væl uppi á seyði, hvar lað smiltar heldur illa og vísir seg á tann hátt, at ullin loysnar al byrja við eftir rygginum, men seinni eftir síðunum ja, um allan kroppin. Eflirsum sjúkan voldur nógvan skriða, vil seyð skrubba gníggja dettur Fad ymiskt nakna skinnið sæst urin verða argur al og | sær, og ullin av. | nú við sárum, reyðum og gulum småblørum við vågpirrum síðan aflur rå, og og dimmgulum Viðgvert in er I verður vaskaður í ) drep indi badieynum i at vit fáa løb St yðavask í Fero kann sjúkan ko hon tó avrikað Djóralæknin samreðu við okkun | ul ið hevur fyri Noreg Ísl Í illa bæði í |. d SIGIST liga ga illa til A mt. I tað if 1 VIÓ ArDEIðI of onga nvilu óðalsbóndasonu!r fi D I ræstegjeld, () | Á | ið ikki var djol ja heyði verið á båna« kúl saman við djóralæl } tóku sær fyri at bjarga s] Jahaldinum SEN kom kvokkur í Besta llfarið moti sk | Im tykist al vera ubbakslogt blandaðu kø við Aftaná JA Ira iræs y arbero evdnað | 1 ER , sjúkuna het ut Ur Ísl indi tfræltli . | henda sjúka heví nn hundrað á eit MEIN í fingu ikki bilbugt við ha r1 enn teir drupu allan og fingu sær nvtt sen | Men tað ti Í ; Pr var frilt í 5 ál aflur seinri seo på fturkomin til landið | seyði, og 1 fluttum illa | 170.000 1905 (ao Mi kr. Mmuio + til fyribyrgjan av á seyðaskrubbi, samlíða sum Myglestad var hoðsendunr at koma Íslands fyri at hava umsjón við arbeiðinum móli