týsdagur 12. apríl 1932síða 2

se SA ra — ULL RE ru så jø sr ai TOUR # fæ seyðaskrubbi. = Frá 1903—1906 var Myglestad í Íslandi og hevdi hondum og hetta arbeiði I lærdi menn av sær til at berjast móli 1906 var heilt frítt fyri skrubb har. hesari sjúku. Í sjúkuni í Kolla- Viðvíkjandi firði, so heldur djóralæknin, at tað sær heilt ljóst út, lí teir eru bert varðugur við ein seyð, ið sjúkur er. Um ætlan fyri, at sjúkan kann vera fleiri aðrastaðni í Foroyum, so helt djóralæknin, at fáið hann aftaná at: hava sitið sum djóra- lækni í Førovum í 14 ár og ferðast dúgliga um, og bert at vera komin yvir hetta eina til- felli, so er tað illt at hugsa, al henda sjúka skal vera útbreidd í Føroyum. Efterlysning af Skole- skibet København”. Frelsens Hær i London mobili- serer alle sine Afdelinger i Havnebyerne Verden over. flyveren Byrd undersøger Far- vandene ved den sydlige Pol. Endnu engang vil man gøre el omfattende efterforske Skoleskibet havn«s fragediske Skæbne, Mandskabet Liv. Forsøg pan at »Køben- der foruden krævede 15 unge De Forældre lil forsvundne Drenge henvente sig til af Afdeling af den verdens- Elevers sargende de i Efteraaret Lederen den danske omspændende >The salvation army« (Frelsens Hær), Sekretær Grauslund og bad ham interes- sere sig for Sagen. Grauslund satte sig í Forbindelse med »The salvation army«s Hoved- kvarter í London, og her satte man Straks et stort Maskineri i Gang. Frelsens Hær der har Afde- linger i de fjerneste Kroge af Verden, har ladet lave i Tusind- vis af Plakaler paa alle Verdens Sprog, og disse Plakater spredes nu ud til alle Havnebyer og An- I Sømandshuse, Be- 1 1 IODSSIEGEr, værlninger, Forsamlingssteder o. I, hvor Sømænd af alle Natio- ner søger hen. Samtidig skal Armæens Repræsentanter í de forskellige Bver og Lande ud- dele Plakaterne paa Gader og Stræder. Der berettes paa disse Plakater om Skoleskibet »Kø- benhavn«s sporløse Forsvinding y dets Sejlrule, og der udloves 100,000 Kroner til den Skibsbe- ælning, som kan give Oplys- om Skibet og dets Skæb- ne. Det var Østasiatisk Kompag- ningelt ni, der i sin Tid udsatte denne Dusør, og Dusøren slaar ved Mast stadig væk. Desuden er udløvet 50,000 kr. til det Rederi, hvis Skib finder »Kkøbenhavn«. Man haaber med denne om- fattende Foranstaltninger, al en eller anden Sømand, eller maaske en Skibsbesætning, kan have observeret det forliste Skoleskib eller Vragstumper af dette, hvilket saa maaske kan føre til Tragediens endelige Opkla- ring. Foruden >The salvation army“ er der mange andre Kræfter i Bevægelse, og hl. a. vil Polar- forskeren og Flyveren Richard Byrd det muligt at forsvundne Skib. undersøge Farvandene i sydlige Pol-Omraade, for om af det finde Rester | Japansk Morderkomplot arresteret. En Række Politikere og Statsmænd skulde have været myrdet, Tokio, Der er blevet rejst Tillale mod 13 Personer, der er sal under Anholdelse som sigtet for at have deltaget i en Sammen- sværgelse visse japanske Politikere Statsmænd, der skulde have været myrdet. Anholdelserne er foretaget af Politiet eflen den Undersøgelse, der blev sat i Gang efter Mor- det paa Baron Takumanan d. 5. Marts, og som førte til Opkla- ringen af et stort Komplot. Blandt de Personligheder, der var udset til Ofre for Sammen- mod og sværgelsen kan nævnes Slals- embedsmændenes Nestor, Prins Saionji og flere nuværende og tidligere Ministre. Skal Paasken frem- tidig lægges mellem 9.—15. April? De vekslende Paaskedata er til stor Géne for Skoler og en Række Erhverv. Folkeforbundet beskæftiger sig som bekendt med Spørgsmuaalet om et mere hensigtsmæssigt Al- detle der men om manaksystem, Spørgsmaals Løsning er sikkert lange Udsigter. Derimod det ifl. Nyheder« ud til, at det nu vil lykkes det Den internationale Kalenderliga har Folkeforbundsraadet ser »Dagens at faa Paasken »lagt fust«. gennem opfordret de forskellige Regerin- ger til inden 1. Muj dette Aar al meddele, om de vil tiltræde den saakaldte »Paaskebeslulning«, der blev vedtaget paa den inter- nationale Kalenderreform-Kon- gres i Genéve i Oklober, og som gaar ud paa, at samtidige kris- telige Kirkeretninger fremtidig skal fejre Paaskefeslen paa Søn- dagen efter den anden Lørdag i April. Paasken kan nu falde mellem 22. Marts og 26. April. Ved Oktoberkongressen gik næsten alle de Delegerede ind paa Forslagel, og naar man nu som det ventes, har faaet Rege- ringernes Approbation, vil man sende Erklæringen videre til den hellige Stol, til protestantiske og øvrige kristelige Kirkeretninger. Paasken kan under den nu- værende Beregningsmaade ændre sine Dala Tidsrum af 35 Dage, idet den falde i Tiden mellem 22. Maris og 26. indenfor el kan April. Fremtidig skal Paasken kun kunne falde inden det be- grænsede Tidsrum 9.—135. April. Da Kirkehislorikerne — iøvrigt mener at kunne lidsfæstne Kristi April, og Overleveringen Korsfæslelse til den 7. denne ifølge fandt Sted Paasken efter den nye Ordning fremtidig falde paa del mest kor- paa en Fredag, vil rekle Tidspunkt. Til stor Géne for mange Erhverv. At den nuværende Paaske ind- træffer fuldkommen efter astro- nomisk Forgodlbefindende er i Virkeligheden til stor Géne for Hande- Regel- Industriens, Finansens, lens og Justilsvæsenetls mæssighed og gør det umulist for Skoler og Læreranstalter at lægge en Studieplan, der er ens fra Aar til Aar. I de Bemærkninger, Folkefor- bundets Undersøgelseskommissi- on gør til Forslagel, panpeges- yderligere en Række andre Kala- miteter ved Paaskens Omskifte- lighed. Mange Forretningsøverens- komster og dermed forbundne Fragttjenester hedder det, gene res af Paaskefestens uregelmæs- sige Indtræffen. Det gaar særlig ud over Modeindustrien og Ho- betegner Turisttra- tellerne, da Paasken Foraarsmodernes og fikkens Begyndelse. Dersom Paasken falder tidligt, bliver Rejserne og de nye Klæder ud- sat især da mod Nord, hvor Vejret er duarligt. Paa den an- den Side giver sen Paaske mere men Manufaklur- handlerne lider under, at Folk Turistvæsen; i saa Fald straks køber Sommer- tøj. For Trafikvæsenet er det en- delig ogsaa upraktisk at have en særlig travl Tid liggende paa for- skellig Tid, naar hele dets øvrige Administraktion er indrettet ef- ter Normalkalender. at alle disse Grunde vil føre til en Fastlæg- gelse af Paaskens Data. Meget taler for, Nutidens mægtige Guldmagere er kun Fidusmagere. Professor Birck karakteriserer Kreuger-Systemet og siger, at Papirbjergets Sammenfald kun er en Lettelse for Samfundet. Í en Kronik í »Politiken tager | Professor Birck Kreuger som Typen pua den moderne Guld- mager op til Behandling, og vi tillader os at gøre nogle Ud- drag af den interessante Be- tragtning: Kreuger er blevet summen- lignet med Plum; intet er mere urelfærdigt; thi Plum var Udvækst paa Systemet, Kreuger cIn var selve Systemet. Det System, hvis Maal ikke er at skabe reale Værdier, Maal er al Udbytterettigheder, men hvis skabe løs- revne fra den Produktion, hvori Udbytterne skabes. Han Værdier; Systemet skaber ikke Realiteter. men han udarbejder med Kapitalspliltelse, med Søster- og Datler- og Dat- ter-Datterselskaber, med Affilie- ringer og indflettede Bestyrelser hvis med et Hovedselskab, OU g reale Værdi ingen kan bedømme, fordi Aktiver er Aktier i og Fordringer paa Datlerselska- Han gennemfører Monopolet. I første dels berne. skaber intet, men Række paa Tændstikomraadet; teknisk, Øre paa bliver til Millio- Merudbylle; disse Millioner kapitaliseres, han laver Aktier Fri- aktier, drive dem i Vejret, opflammer Folk til ny her skaber han inlel en halv lægger dette i aarligt men Æsken; nel udsteder paa dem, lader Borsen Investering ved at udstede flere Aktier, til lay Pari købes af rer, som for at beskytte sig sel som Pris eller kan de Aklionæ- er tvungel til at tegne i Forhold til deres Aklicbesiddelser. Hele Verden var fortryllet af ham; det var Guldmageren, der stampede Millioner op af intet, han ikke saaledes al forstaa, al Samfundets Produktli- forøgede vitet, men saaledes, at han dels udnyttede en Monopolisering og gennemførte Prisaftaler, og dels kastede ud paa Markedet til, al disses Forrentning maatte sluge, Obligationer uden Hensyn hvad Aktionærerne skulde haft, Han er Typen Nulidens Guldmager, der blot ikke har paa en Kolbe og en Digel og Pulver, dapir, og del men en Fyldepen og hvis Urmateriale bestaar í investerende Publikums Begær- lighed, Fantasi og Dumhed, Stadig ligger vi paa Knæ Guldkalvens Efterfølger, Papir- koen, og forstaar ikke, at Nuli- for dens mægtige Guldmagere kun er Fidusmagere, Professor Direk vender sig til Slut mod det System, der tilln- der, at Mænd, der i Virkelighe- den man belegnes som Sam- fundets Fjender, staar som Samfundets Herrer, at det Pro- duktionsapparat, som skal frem- skaffe vore Goder, faar til Maal Udbyllerettigheder, Stadig har Papirbjer- at skabe "apirer og Kurser. vi ikke forslaael, al gels Sammenfald er en Lettelse for det producerende Samfund. Drøftelser med Fol- kenes Forbund — en Trudsel mod Freden. Shanghai. Det japanske Udenrigsminisle- riums Erklæring, der skal inde- holde om, al en Beslutning af det manshuriske Spørgsmaal bliver Folkefor Delegerelforsamlings Japan overvejer at udtræde Folkenes Forbund, dersom bragt paa Bane paa bundels kommende Møde, er endnu ikke officielt mener, al del godkendt, men man vilde være godt, dersom den kom. Man af, al Japan vilde vinde meget ved al har en Følelse trække sig ud af Folkenes For- bund, og intet tabe derved, idet man mener, at Drøftelserne med Folkenes Forbund, der efter Ja- pans Mening er en Trudsel mod Verdensfreden, vil ophøre, naar dettes »Unyttige Indblanding« í den Konflikt ophører, og Kina bliver tvunget til al Nødvendighed af al direkte med Japan ud fra Til- kinesisk-japunske anerkende den bydende forhandle standenes virkelige Grundlag. Japan vil paa denne Maade undgan at matte ofre de hidtil hjertelige internationale For- bindelser. De Arbejdsløses Femaarsplan. De Arbejdsloses Lovudvalg har ifølge »Ekstrabladet« ud- sendt en Femaarsplan for Frem- skaffelse af bedre Beskæftigel- sesforhold. Det foreslaas, at: Arbejdsugen 10 Alders- rente skal udbetales ved 55 Aars nedsættes til Timer, Alderen og den skolepligtige Al- der hæves til 15 Aar. Al Arbejds- gennem Der skal bygges 20,000 nye Lejlighe- anvisning skal foregaa Arbejdsanvisningskontorer. der, iværksættes omfattende nye Arbejder ved Statsbanerne, sløre Vejbygnings- Afvandingsar- bejder, Forbedring af Købstæder- og nes hygiejniske Syslem, større Eksportkredit for Varer, der le- veres til Sovjet osv. Pengene skal indkomme ved fuldstændig Ophævelse af Mili- tærvæsenet, hvorved skal spares 50 Mill. Kr. narligt. Nedskæring af Udgift til Politiet med 10 Mill. Kr., Ophævelse af Konligentel til Folkeforbundet '/, Mill. Kr., bortfald af Kongens Løn Í Mill, Tilskud til Det kgl, Mill. Kr., Nedskæring Løn og 20 Mill, Kr. og adskillige Hundrede Tu- Kr. og af Teater 2 af Pensioner med minds! Tjenestemændenes sind Kroner ved ekstra Skal paa de store Formuer, Dividender 0. 5. V, Johan Wolfgang Goethe. At Hartvig Frisch. I Anledning af 100-Aars højtidelighederne for den tyske Digter Goethe skri Hartvig Friseh føl gende: ver I Eckermanns »Samtaler med Goethe« Billede af den gamle Geheime- raads sidste Aar, I det æstetiske fnar man et kosteligt har han bevaret sin levende In- teresse for det nye, selvom han ikke kan udstaa de dengang saa moderne Romantikere — Victor Hugo f. Eks., hvis »Notre Dame de Paris« indgød ham Væm- melse. Paa videnskabelige Om- raader følger han godt med, men her mærker man saa stærkt, at han har bidt sig fast i visse Teorier, som han for- fægter med Autodidaktens Stæ- dighed. Paa Religionens Om- raade er han naaet til en af- klaret Panteisme for de ud- valgte Aander; han regner med de aabenbarede Religioners Be tydning for Folket, men spotter ubarmhjertigt over den officielle Kirke, særlig den katolske. Politisk er han tiv; han siger f. slokkonserva- Kks., da Talen falder þan den engelske Filosot Bentham, af Englands politiske Liberalisme: Grundlæggeren »det maa jeg rose ham for, den Nar, al han holder sig godt, og han er højst radikale gamle dog et Par Uger ældre end jey. Føj Vi trækker i hver sin Ende af Tovet; han vil rive ned, mens jeg vil bevare og bygge op. Í hans Alder al være saa radikal, er Toppunktet af Idioti.« Beromt er Samtalen den 2. August 1830, da Efterretningerne om Julirevolutionen lige har sat Weimar pan den anden Ende, og Eckermann styrter op til Goethe. »Naa,« raaber han til Eckermann. »lHvad mener De saa om den store Begivenhed? Nu er Vulkanen kommet lil Udbrud; alt staar i Flammer, og det er ikke mere en For handling for lukkede Døre!« »Ja, det er frygteligtl,« svari hvad kun med det Min »Vi hinanden,« Eckermann, »men man vente andet sterium ?« misforstan aabenbarl afbryder Goethe ham. »Jeg taler slet ikke om de Folk; for mig drejer dei sig om helt andre Ting; jeg talei om den Strid mellem Cuvier og Saint-Hilaire, der nu endelig er brudi offentlig ud í Akademiet.« Som ganske uden Interesse for Juli- man vil se, er Goethe revolulionen kemisk fri for og Frihedsanfægtelser, løvrigt har man fra samme Aar en Samtale, hvor han kom- mer ind paa Soclalismens Vor- løbere. Det begynder med, al han spørger Eckermann om Saint-Simonislerne og faar del Svar, al deres Lære gaar ud paa, at enhver skal arbejde for Helhedens Lykke som den uom- gængelige Belingelse for sin egen HIykke. Hertil svarer Goethe: „Jeg skulde mene, at enhver maatte begynde med sig selv og først gøre sin egen lykke, thi til ogsun Lykken blive virkeliggjort Helheden. deraf vil sidst ufejlbarlig! for Forreslen synes jeg, det er en fuldstændig uprak lisk og uigennemførlig Lære. Den er í Modstrid med hel Naturen, med al Erfaring og med Tingenes Gang genneni Aarhundreder. Naar blot enhver som Enkeltmand gør sin Pligt, og enhver indenfor sin Profes- bra Í og sions snævre Kreds er dyglig, saa vil det nok staa godt