týsdagur 12. apríl 1932síða 3

til med Helheden. Jeg har í mit | han under fremmede Forhold, | Menneske, til hvem en hidtil Nu er Werther jo heldigvis „Feroyatíðindi“ Kald som Forfaller aldrig spurgt: | Í. Eks, í Halien, danner sig et | ukendt Følelse drager hende | gentagne Gange oversat paa lønar P, M. Dam á sama hátt Hvad vil den store Mængde, og | overordentlig frit og ubhildet | uimodstaneligt, til hvem hun | Dansk, ja vi har jo for ikke saa | sum táið talan er um »verdins hvorledes kan jeg gavne Hel- | Skøn. Hans »ltalienske Rejse« | sætter sín Lid, glemmer hele | længe siden faaet en ret anselig | Jóna. Afturfyri at P, M. Dam á heden? Nej, jeg har altid kun | er saaledes et ganske ualminde- | Verden omkring sig, intet hører, | Samling af Goethes Værkes | Lóglingið hevur sagt sínu bestu tragtet efter at gøre mig selv | ligt Værk, fuldt af levende Folke- | intet ser, intet føler andet end | oversat under Redaktion af | orð til frama fyri al eisini „For mere indsiglsfuld og bedre, at | livsbilleder og aldeles uborgerligt | ham, den eneste. Da hun ikke | P. A. Rosenberg. (Herfra er de | ovatidindi« skuldi kunna fáa forøge det lødige Indhold í min | í sin Bedømmelse af Mennesker | er fordærvet af en urolig For- | her gengivne Oversættelser taget.) | tær allmennu lýsingarnar, leggur egen Personlighed og san altid | og Forhold. fængeligheds tomme Fornøjel- | Det er utvivlsomt et Aktiv for | hlaðið hann undir af hava kun at udtale, hvad jeg erkendte Og gaar man til Goethes bru- | ser, fører hendes Attraa hende | vort Sprog, og hvis Hundred skrivað hina innsendu greinina som godt og sandt,« sende Ungdom i den Tid, da | lige til Maalet: Hun vil være | aars-Festlighederne kunde bi ið her í bladnum hevur iðið Saaledes lyder Goethes ærke- | han 21 Aar gammel studerede | hans, í en evig Forening vil hun | drage til, at Værker som Wer vid merkinum >A. B. ( Her individualistiske Betragtninger, | i Strassbourg, eller i Ungdoms- | møde al den Lykke, som hun | ther og Faust fandt Udbredelse | fer bladid 6øviliga skeivt, p . , . * " N % . r som han afslutter med de næsten | aarene í Wetzlar og Frankfurt, | savner, nyde alle de Glæder, | í større Kredse, vil det være en Í Jónar sínum talsmanni á tingi klassiske Ord: »Lad Faderen | da han skrev »Gølz« og »Wer hun har længtes efter. Gentagne | Vinding. illa. At aðrir tíngmenn meltu sørge for sit Hus, Haandværke- | ther« og gjorde de forste Ud- | Løfter, som gør hende sikker i AL studere Goethe er det | »Føroyatidindi« javnbj ! ren for sine Kunder, Præsten | kast til »Faust« og »Wilhelm | alle hendes Forhaabninger, | samme som at studere den | »I. 0. G. 1 og »Kirkii | for den gensidige Kærlighed, og | Meisler«, faar man et mægtigt | dristige Kærtegn, som øger | hvide Mands — Kulturhistorie; | eigur >Foroyatíðindi it taka id Politiet ikke forstyrre | Indtryk af skabende Kraft og | hendes Altraa, omslutter hele | han er nok Tysker af Fødsel, | sum »kompliment ( ovmaå Glæden !« aandelig Frigørelse. Det var i | hendes Sjæl. Hun svæver i en | af Sprog og Væsen, men af | tud Men samtidig med, at Goethe | de Aar, han udslyngede sit Pro- | uklar Anelse, en Forudfølelse af | Aand er han Europæer, og hans | Samtaler ytrede sig saa stok- | meteus-Digt mod den officielle | alle Glæder, hun er spændt til | Interesse har omspændt alt, | Fiskiskapurin. mservalivt om Tidens Proble- | Fromhed: det yderste. Hun breder endelig | hvad der var skabt af Kunst, | N u Il | Á 5 | Ul eru letri KIPINI H( mer, har han í sin poetiske Af- Intel keligere ved ie Armene ud for at favne alle | Videnskab og Digtning í Europa | Á ltu; I | niet ynkeligere ved jeg : Øns! | | id Bil le H D | komin við veiðu a uðurland lutning paa >Fausle paa en sine Ønsker og he : siden Bibelens og Home age | p 8 | 9 på ; under Solen end Jer Guder! hv g hendes El Iue » va 11! ? | inúm. Men tíverri er ikki n torslanet Maade tegnet et socialt Í nærer k yrði skede forlader hende. Stivnet, | og indtil hans egen Tid. Det er | ri ; len] ? nærer kummerligt { Billed . | | | | bestu prísir fyri fiskin, 1 [den af Offergaver n | S up pri en AM | ec 4 | | pe V, þa på | fyri stórt og 14 I , ørund. í e Ø ( K (0 gIve 1 *AUSÍ, vo F ar , 1 Faust og Bonners Aande h | i : | gr MF | id | | - hi | Heimkomin eru Eders Majestæt; | ef fon dsigl, ingen Trøst, å lc á | n ; oende og søgende | »Thurid« 18.000, om En Sump ved Bjergets Fod der I forkom, hvis ikke 5 | han har forladt hende; | sj PIGER BAD UNGER ål | 19,500, Normanner« 31,00, >| nar i hvem hun følte hele si - | den rent ydre Lærdom, men { staar, Born og Betlere te hele sín Til i Á Í her« 20.000, »Wilhelm 19.004 forpester all, hvad ind blev var haabende Daarer. værelse. Hun ser ikke den vid | En dybere Forslanelse og | »C. & M. Slater« 18,004 Silver vundet os: Verden, der ligger for hende, | et videre Syn. Det er det ejen- | OD, VM | naar randne Pole Afløb tar »Den unge Werthers Lidelset ikke alle de mange, der kunde | dommelige for hele (Goethes | (0 ka 16.00 den største Sejr tilsidst er undet er i Virkeligheden ogsaa en | erstatte hendes Tab, hun føler | Udvikling, at han aldrig blev | Hjørdis« 15,000 OS Sprængning af det gamle Sam sig alene, forladt af Guder og | færdig; Naturens Uenighed og SU 3 RON , (IS nand. {lc S , Í 1 4 4 . leo munce Millioner vil betrvøge fun B nd Vi MA huske, at Mennesker og blindt, drevet Følelseslivels evige Uro virkede | IR. 000 : ; i ae #5, | vi befinder os i Viden før den | | F 7 FF sin farbar rasende a bh Anand DAM), RNS Plads, hvor de farefuldt, men frit til Fortvivlelse af sin forfærde- | dragende paa hans Aand og teina 22.000 1 ) kan bveve franske Revolulion, da Borgel lige Sjælenød styrter hun sig, | befrugtende paa hans Tanke, | „ 12.000 Á . Da" ce , il rigt ' - » , | »OIO IR , PDKaFand i.),00XO, Frugtbare grønne Marker; Kvæg kabel endnu ikke havde filgjort | tor at ende alle Lidelser, i Dø- | saa at hans Digtnings Kilder | Bodasteinur« 26,00 LIU g Mi , æn . un 1 7 »DOo0asitel il ),Å } io lp y 'nevæ » , . , : ; Í ) í I < i Flokke sig go lens nevældens dens vide Favn.« aldrig indlørrede. | Tryk er maatte Werthers Fø- Det | . . JM" ; længer Ogsaa sammen | og Mennesker nyvundet Land ; : dette Stvkke r ! la Á B 5 | - . …… i ” skal loki lelsesfuldhed virke befriende og | . | ea Få rummer hel med, at han altid skrev live ud | Fiskemarkedet. skal lokke : Gretchen-Traøgedien; det viser ," : : 5 | ; Kl Bo at:festc ler Disers Lv nyskabende; lad mig blot nævn« so 1 | af Øjeblikkels Situation; det er | „Foro, | til Bo at fæste undc ge y, ; ; , „ | Goethes overordentlige Indleven | : | „1 5 Jet lille Eksempel fra Werthers | ikke sd Goelhe an ofte | felag meddeler an travle Hænder taarned' højt : ; ; | ikke med Goelhe som saa oftc ag I UVM ænder inarned hol Samtale med Albert om Sel i andres Følelser og har for D | | : me j ; , r . : med tøtere, af han er andel mod Skv. : mn været re rende 5 + | m | mord: Samtiden været revolutionerend« ledes som Menneske Diateren Oporto: Tilføi p k Herindenfor et paradisisk Land; ; alene ved den Forstaaelse, det | ! y 5 »Jeg mindede ham om en ung ; Í og Me sket er eei. og derfo Klipfisk 21 To lad Havet rase kun mod Molens faar far 8) og Mennesket er eet, og derfor ANER rase KON de Pige, som man for kort Tid | Ý88 for Almuens Følelser. Det tikl ulig let af norsk 354 > pb 8 - | er det ikKe Uuriøtivt, naar det er | * IVIDK * , tand, | 8 me kan ikke undre, at en Bog, der | po | ar ; ' å etandist Indbrud siden havde fundet død i Van- sagt, at alle hans Digte egentlig | 25, af tysk 59 men vil med graadigt Indbruc ; ; á søgte saa dybt ned í Sjælelivet, | '* ; . | ) | >{ á ventlov | þ | s H st , > - P : : I y 60 kø) fol } det, og gentog hendc isloric 1 | | er Lejlighedsdigte. pr. 60 kg) for færd Jord det plukke, for ham maatte blive fordømt og forbudt 15 Ð Klinfisk 208. { . ; ; á am. ; hlipfisk 208, fol skal fælles Kræfter hastigt Hullet i Danmark. Det var det selve | … st und kl ; ; ar , »; » : : ; } JCWÍTOUNQINN- ') lukke. Det var en ung Pige, som teologiske Fakultet, der afsagde | | 165. I p Ja, til det Maal har helt jeg hen val vokset op under Snævre, en pragtfuld Kendelse. hvis | |. — - — — hold í í Á joe S ru » ' > … ; . | ; | 10111112 d i mig givet, huslige Sysler med bestemt Ar Slutning lød saaledes: | I = Kl; k 267 . . 7 ide Fr "oe > > : | of “ . ) simplisk 2 Í til større Højde kan ej Visdom bejde hver Uge. Hun kendt Di Bevij Í vel k- | l Í Í ØFOVUN. | HI | i naa: ingen andre Fornøjelser end at Þiðisse Beviser kand vel nok- | | fiskesorter 1245. M ; : ( soltgiore, í ne Roman | 7 "i I Ku 5 | ) Kun den fortjener Frihed sig spadsere udenfor Byen om Son- |? meg te it denne Roman | Í | Kurs for Lst. (I og Livet dagen med sine Veninder i sin | Made Dc é for et Skreift, som | Pórshayu I 10,0, » , ' ) Í í } 1. } r z . espoltler igione o T ii í Ú i der daglig dem erobre maa. sammensparede Stads, maaske bes] gionen, besmykker | Ístíðindi úr Íslandi. R fan sig en Dans ved de slore Lasterne, kand forderve Hjertet | Amtið hevur frå sendiharra | 1 bets 19 . … . fg þ S; » TU y meere ar- | . ' ØSK siipfIskK 2 Denne større og friere Be- | Højtider og for Resten mangen | 98 590 eder; des meere far- | Dana í Íslandi fingið soljóðandi j tragtning af Samfundslivet kan | god Stund tage ivrig Del í en ligt for uskyldige og ey el Í fjarrit 8. i hs, ; | | Á 7 þ j . le Me i r . PÅ 7 | fisk (00-TON ; | Í der Å , dl: rf: 14 slipfisl man finde mange Eksempler | Snak med Naboerne om en grunded« I nnisker, da Forfat- | Spredt Is udfor Skjålfandi og RF : . ; ON tere ar i ' jo ] age | . al hi SI | JIN an hos Goethe lige fra hans | eller anden Stridighed eller Bag- | feren har givet sig Umage nok | Strækningen Strevmnes Hu fb pH! AJ - > fatf tte alt í k Stiil | ; ; , , . i 'o sæ i ' h | . unde Dage. Karl Marx har et | talelse. Saa føler hendes fyrige | ** TEMSÆNE Al Í OM SMUK DUN | naflói, { : v . . . , je ) slre ; ; av. | nå { sted gjort den morsomme og | Natur endelig en inderlig Trang, | #8 blomstrende Foredrag 9. í hs. Spredt Is fra Grímsey Genua: Marked: ræffende lagttagelse, at Goethe | som næres ved Mændenes Smig Kiøbenhavn, den løde Sep- | sund og ind paa Siglufjord, Grund tore Á nder de hjemlige tyske For- | rerier, hun taber efterhaanden tember 1/76. | 10. í hs. Is udfor hele Nord Eftersporgsel aftagen« | old overvejende viser sig som | Smagen for sine tidligere Glæ P. Holm. Nic. Edinger Balle. | landet, men sejlbart i klart Vejr, | uforandret undtagen for islandsk len solide Borgersøn, medens Í der, til hun omsider træffer et H. F. Janson. | Fontenay. | store og smaa Saltfisk 140 I I M R A T Jeg aabnede Øjnene. Men jeg saa og saa aldrig n ) v | af 1 inte g | 1 Ii | intet va 1vad I V | Det maatte altsaa være en Drøm Jeg smilede af Glæd ; K AF ANDERS THUBORG M ludsel tod en hvid Skil |" kelse foran mig, en Kvinde i hvide hen im jeg sku 1 Í EG sað den milde Foraare- | nogenlunde gaa an, og mit Øre er Klæder, og hun smilte og saa paa for mig sely r jeg maa a M . ; iften og saa ud over Havnwn godt, men Bueføringen ødelægger mig med unge straalende Øjne - for andre M y þa | á # fra min Altan, ud over Byen | det hele, Mit Spil er slæbende og Øjne, hvor Lyset ligesom kom inde pan hende, blev hun sva R . { til Søndermarken og Zoologisk Have, famlende, og jeg ved, at jeg ikke fra deres Bund. ger g saa Væggen ig hen | 2 ned over Sundet forbi Sydhavn?ns | skal plage andre med det. Jeg saa paa hende, men jeg kunde de, Altandørens Stolp Havnen n Liv å Sluseværk, hvor Møllevingerne paa Men i dette Foraar, den nye, milde ikke tale og langsomt fortonede hun & art V - b 1 Jernstativ slaar Kors for de duvsn- | Aften fik jeg pludselig en forfløjen »Jeg er En, du kender,« sagde hun, og jeg sad alene som før og saa Rø de Klodeskyer Idé: »du har aldrig før set mig som I ger "ive er Bven. og Skibern« ] ; 1 e , gen driv over yen, og xiDenee Nye Drømme fyldte mit Sind, et Fænk, om man kunde spille Aften, men du kender mig alligevel, Master glide forbi Husene Dag | ' 1 i g nyt Foraar med nye Haab. spille som en Virtuos, bare een Gang jeg har fulgt dig altid.« Jeg strøg mig over Øjnene. Jog | vad yde i . 4 i tv =) i 1 19" 4“ <() 3 , > . 1 * * Jeg havda lige spillet lidt paa min | i sit Liv spille saadan som Burn En usigelig Fred og Fryd gennem- var ganske sikker paa, at jeg ikke | v | ) 1 r kære gamle Violin. Men mine For- | ster! rislede mig 2 SOV | d M í g Sal ; R Det begyndte at mørknes. Skibone 4 havde sovet. Á ; dringer til Musik er efterhaan len »Jeg har hørt dit Øns rteatte »For at du skal tro mig og stols | 8 havd | 1 : . ; kom langsomt sejlende forbi dernede ; 4 blevet saa store, at jeg ikke længe ; hun, vog jeg vil opfylde det For paa mig, lader jeg mig til Svne for i tet var Hallueine I , |4 jeg tl | pan Vandet Over Vesterbros Tage ad Gangen kan holde ud at høre at du skal tro mig og stole paa ms dig denne Gang!« havde hun sagt kaldt af Foraars nget ; drev Røgen fra Fabriksskorstenne ve ; | ; mig selv spille. ; stor ; lader jeg mig til Syne for dig denne Der er ingen Mennesker, der vil Fil and Í ; . og fra Togene paa det store Bane- ; 11 1 bal Violinen er et vanskeligt Instru- 8 Gang! Ellers plejer jeg at tale indrømme, at de er overtroiske i Stand til a sn | 1 " erræn P 4 ment, den fordrer stor Teknik. Jeg Jeg lukkedo Øjnene og følte en | til dig gennem dine Tanker.a Men paa den anden Side hvad | sína jeg var ganske vaaden, da har en Gang som Dreng faaet Un underlig ny Glød fylde mit Hjorte »Jeg skal fan Lov een Gang at | er egentlig Overtro? Lever vi ikke den un Kvir red g dervisning hos en køl. Kapelmusi- Hvert Forsar opstaar en ny Ung- spille som Burmester?« hele vort Liv paa en Drøm! — — for m Or I rd havde en kue, men siden har jeg ikke haft | dom í mit Sind. »Ja, bedre end Burmester! Bedre En Drøm, som vi tror og haaber, a egen Overbevist PR am Tid til at give mig meget af med »Du skal faa dit Ønske opfykdtla end nogen før har spillet, saa z>dt der ligger en Realitet bag ved! Hvor Ord. udtak af død e Mennesker, det. Og nu spiller jeg som en ynke- hørte jeg en Stemme sige ved min som det ellers aldrig bliver en lode | begynder Overtroen? ikke har. At høre hende og tro hen lig Dilettant, Fingerstillingen kan Side. lig forundt! En eneste Gang Jeg har altid haft en Fornemmelse de var det samme. IHences Stemme