týsdagur 26. apríl 1932síða 1

*"FOROYA : ' . 58 FRÆLSI JAVNAÐUR BRÓÐURSKAPUR £ Lysingaprisur fyri petitregiu 30 ovr. á forsiduni . Kostar kr. 1.50 fjórðingsúrið Porto Blaðið 5 , Nr. 17. | 0 ovr. á á. og 4 BA, VR verri lysingum fæst | Tirsdag hin 26. april 1932. | verður bilagt Dee I 0 tødum | 6. art. | Slags Kampstilling overfor Til værelsen. Nogle bukker under Opdragerens Selvopdragelse Kvindens Ansvar som Moder og Husmod Til Nn sm ég V 0 nUSMmOder. : | ikke besidder. Af Professorinde Michelet, Oslo. Den svage kan gøre sig endnu svagere for paa den Maade al Det mest centrale i Hjemmet | domme, Sørger eller Glæder for skabe Medynk, og den domine er Husmoderens Selvopdragelse. | dog at være sikker paa at blive — rende Mand har ofte pustet sig Det er et Ansvar, som Husmod- | bemærket man maa ligefrem ; op af ren og skær Livangst for DET Innan skipaborð og plankar ; rene maa være sig bevidst. Som | gaa og værge sig mod Ordud i sin Kone. Føler man i sig selv | talast so manga tíð Í < X Moderen er, bliver Barnel, som | gydelser. Andre vaagner om | 2. symptomer paa Neurosen det | 'ør CS . . , > | Børnene Ungdommen og som | Morgenen og begynder straks um, hvor besti Føroya sonur er ikke mere skamfuldt end af Ungdommen igen Folkelivet og | med fortvivlet at tænke: Aah, framburðseld' brann i. have hule eller daarlige Tænder dermed endelig Samfundet. vi skal have Storvask i Dag skal man søge dens Aarsag . . " . . ) 2 * ” , 71) en psykologiske Side a - | aah jeg maa have Børnenes To g og se at blive sig sel Den psykologiske Side af Of h jeg | þ Føj Pætur vil eg mannin nevna bl | dragelsen maa — Husmødrene | i Orden til Ferien eller Bør vid eftirnavni Dam ikke glemme. Opdragelsen kan | nene maa have nye Sko osv., osv, eingin itari å Føroyalandi | lt del H . 8 7 í dett maa en usmodel sp Í 1ere vene ye í » Jen ; ; í OS lelæðue | . DIG, R ; ; deles i flere Grene, der alk Denne Livsangøst odelægger | vil fiskimenn hava framm. forslag under sin i Isle Sel gaar op í Sjælelæren, Psyko- | alt, hvis ikke man finder el | ! | ' } , opdragelse. lovrigt er Evnen (il ) Í lø se F K í Í „ ; me ; st logien. Punkt í sig selv, hvor man kan „Ísvirki“ er domi besta, st ondrane ikke medfødt den Hele Sjælelivet er saa al sige blevet kortlagt, saa man kan | Karakteren. ” ; DD Í i, Tøkk tað eigur tå Pætur reysti, Endvidere maa Moderen lær ragulere, styrke, besjæle og ud I sin Livsangst bruger Menne : 7 , | . ) livdi stuf 1) SI£ vnen lil at omsætt in vikle de spirende Kræfter i det. | skene Masker eller Dækfarver um tað livdi stutta tíð. | rfaringer for Barnet og Evnen Moderen skal begynde med | for at kunne leve, Í at | Vil I ; . 7 : 1 7) 1 er kundi heimsins kren til at naa Barnets ilje. Paa det ig sølv opdrage sie sei For af dække sig selv Ivver Ráða tú ei kundi heimsins kreppu i JE | Lange Tider er der gauael, før | vi, for at skjule vor Ængstelse, | fyri slíkt tú hav frið M I sn. 4 . . vor Mennesker elsker uegen kvinderne opdagede, hvilke Op- | benytter vi Overlegenhed, Pral oflyggjaligt er tað enn at heingja ; le Indfivd | | ; re! 5 nyttigt, faar de Indflydelse, « oavel Ægteskabet stiller í | eller et frastødende Væsen; men bakara fyri smid. ers ikke hygiejnisk og økonomisk Rel- | den første Betingelse for at finde 1 SB sj ; Endelig maa Moderen tænke ning, men endnu længere har | sig til Rette som Menneske er Karl hin danski sverti klynur i | i - , paa sit sempel í det daglige ære í age Ment: at skille sig af med denne Mi Á 1. ; i | S!IE vi været om at opdage Mental stille sig af med denne Min- | Ingvard, Mikkjal til hjålparmenn Li hygiejnens Betydning. dreværdighedsfølelse, skille sig . Å 1. SC j > , og Ditlef og Bønes, einki bætar, Husmoderens Selvopdragelst I denne er Orpdagerens Selv- | af med Tanken om at dække , Í ; A: | sparið bert ómakin. den er Kvali vort Al opdragelse det allervigtigste. | sig. Á ; Di | dc d } GTIC () MM Forøvrigt er alle Opdragere, for ur . i : llli Kristin bjarnamynd kabe Folket sag vidt som vi indbyrdes 1N- Man maa være sig selv, som af rer pa: Ti 'e tur framm og gríslar tenn; Mluerer paa hverandre. et Menneske blandt Mennesker flytur framm og grislar tenn Det er ingen Undskyldning det skaber Tryghed og Ro. | nevan hann beint å gåkin fekk: i 7 í Ng it . I” OVE 4 » ) A , ; 1 . rr? ! for nogen, at man eventuelt | Paa tre »Arenner« er det en ab | myndið hann aftur enn. Hitlers Kupplaner. ikke selv har fanet den Opdra- | solut Livsbetingelse: I Forholdet | gelse, man burde have haft, og | til andre Mennesker. í Forhold | Ørnamyndin, skemdarverkið Hitler har Gan aa Gan: | ; ha ang paa Gan£ vi maa huske, at ingen er eller | til sit Arbejde og endelig í For vendi sjálvstýrisfólki frá: hævdet. at han kun paa legal bliver for gamle til grundigt og Øg se y . ; | 5 5 5 5 hold til s1g selv, Gingu inn i loynukamar, Vis vil søge al komme ] Ma viljefast at beskæftige sig med Men det sidste lænker jeg paa í 1 .? ? klar lan vi . ; . > ser JÓÐ | lótu Dam sínar krossar fá'. ten í Tyskland. Han vil erobre Selvopdragelse. all, som er kønsbestemt hos Flertallet ved Stemmesedlens Tugten, der tidligere var | Mennesker. En umandig Mand ; ; i | | ; ; DA Valið Pætur tann heiður sýndi Hjælp, og enhver Tanke om Grundelementet í Opdragelsen, og en ukvindelig Kvinde kom EL: ; ved de] Midlet t lagt : | enn er fólk, ið døma kann har nu mistet en stor Del af | mei paa Afveje í all, hvad de | , Roret liggert im fjeri sin Indflydelse til Fordel for Í torctager sí ongantíð meira klýnd var sverta Den prøjsiske' Ind smíni- Milieuet, d. v. s. de gode og lyse Om Forholdet til andre Men á ein ósekan mann. r Severings Afsløj sel Omgivelsers gode Indflydelse nesker vil jeg gerne spørge: Har Hill | | LD N Uu Milieuet er et absolut relativt | vi Grund til at skjule os i skar- | Skarmið av tær risti tú t han br: Ari rs , || . . . , . Begreb: Vi kender de sman, fat- pe Dækningskompensationer? | tað rinur ei við titt skinn havde alt para Í Natten efter lige Hjems Hygge og Varme og | Ordet »Modmennesker« findes | gakk tær framm við góðum treyst len 13. Marts, da Præsidentval maaske rige og store Hje í ; í | i a er | ; . . nd ur ti | ve i í Jems | ikke i vort Sprog, men dog et | i Logtingshallar inn. cet fandt Sted, for at forsøge et omhed og Hulhed; gode Om- | der en Mængde Mennesker, som | storstilet og veltilrettelagt Kup, givelser kan være karakter- | er klædt i Harnisk overfor alt | Virkað har við hjartans yl der skulde gøre ham til Her dannende. og alle 87 r ry sker 1 hele Tusklas ; vt g alle. fyri Foroya fólki og sið': | sker over hele Tyskland. Kun For at skabe det riglige Mi- M. H. t. vort Arbejde. Behei 3: + | den Omstændighed, at Valgdagen | let rigtige Hje A: ; ; „Alitismaður er tu besti, | eu det rigtigt jem maa | sker vi det? Det skal eje vor Í / P | ikke blev saa straalende for Í ; ; : ; , | ; uro Í 8 mið“ Husmoderen opdrage sig sel Sjæl og ikke sjuskes af med hu framburð tilt hægsta mu | ham som ventet og at den uden al forfalde til Selvoptaget- | tine, Overfladiskhed eller I dvyg- SJÓMAÐUR | gamle Hindenburg kun mang 2 Í hed. tighed. | lede et Faatal af Stemmer i al ——————O——o — - - — ———8iith — | I Forholdet til andre og til | blive valgt med absolut Majori De fleste Mennesker er født | Arbejdet møder vi Livet. For- | í saa høj Grad vore Hjem, al vi | Et farligt Punkt, som Mødrene | let i første Omgang, gjorde Hil- Á med en vis Portion Mindrevær- | staar vi det rigtigt, bliver vort | saamænd ikke har Ret til al be aldrig maa glemme, er det, at | ler betænkelig. Han trykked: dighedsfolelse Mangel paa Forhold til Menneskene rigtigt, | brejde Ungdommen, naar den | Børnene ofte gennemskuer Fort | ikke pan Knappen, der vilde Mod, Mistro til andre Menne- Det seksuelle Spørgsmaal vil | kommer paa Afveje. ældrene. Det maa man tænke | hav. betydet Kup, Gudekampe, ker og sig selv, en vis Ubehag | jeg ikke komme nøjere ind paa, Vi man først spørge os selv: | pan Mord og Borgerkrig Nil Sorg Z og Frygt for, at man ikke vil | men kun sige, at et naturligt | Hvorledes er den moralske Ge Fejl i Forholdene til andre, til | for alle vderligganende, baade 2 kunne staa sig blandt de andre. | Seksualliv er den usynlige Kilde | halt af vort eget Liv? Er det af | Arbejdet eller í Kærlighedsfor- paa venstre og højre Fløj, slog Denne Livsangst antøger de | til Livets Vækst. Er det abnormt | en saadan Idealitet, at vi kan | holdet er den egentlige Aarsag | Hitler i sidste Øjeblik kontra. ; mest ubegribelige Former. Nogle | eller fejlagtigt, vil det skabe en | vise det som et godt Eksempel | til den store Tidssygdom, Neu- | Han opgav at besætte Bane 3 laler og taler om deres Syg- Í Svaghedslilstand. Dette præger | overfor Ungdommen? rosen. Denne Sygdom er en | gnarde og Telegrafstationer, saa- sætte ind mod denne Svaghed i KVØDA hann læt byrtast å Tvørå by. og giver op andre opgalvani man Ol ] ert