týsdagur 26. apríl 1932síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
AT
SKØRE
Se AR A >IL500 tILLLPO:0
á
der var planlagt. Han holdt ikke
under Vaabenbeskytlelse af ir-
regulære Tropper til sit Indtog i
den tyske Rigsdag. Hovederne
kom ikke til at Natten
efter Søndag den 13. Marts, Men
rulle
som sagt Mobiliserings-
ordren var skrevet, og man
ventede overalt í nazistiske
Kredse paa Feltraabet »Bedste-
mor er død!« for at lade Bor-
gerkrigen komme til Udbrud.
Der er ingen Tvivl om, al
der her foreligger et oplagt For-
søg paa Landsforræderi, som
efter de gældende tyske Love
kan straffes meget strengt. Tyske
Kommunister har maatte
vandre i Fængsel for langt
mindre. Men overfor Hitler og
hans Bande viser man en mær-
kelig Langmodighed. Maaske
regner man med, at selve Af-
sløringen af Planerne vil være |
saa kompromitterende for Iit-
ler, at han faar tilstrækkelig
Straf gennem det Nederlag, han
henter sig ved Præsidentvalget.
Hvis ikke Galskab og Despera-
tion raadede i store Kredse af |
den tyske Befolkning, kunde de
sidste Dages Afsløringer være í
Stand til at
adskillige, som i de senere Aar
blindt har fulgt Hitler.
aabne Øjnene paa
En „vaad“ Dag |
i Finland.
Da der atter blev lovligt at
købe Spiritus.
Mange Forbudsfolk hejste i Da-
gens Anledning Flaget paa halv. |
Helsingfors.
Finland har oplevet bevægede
Dage thi ÍS Aars Tørlæg-
efter
velse nabnedes Spiritushandelen
i 60 Spiritusbutiker Landet over.
For Forbudsmodstanderne blev
Begivenheden belragtel som en
national Begivenhed, me-
stor
dens Forbudstilhængerne kaldle
det for en Skændsel for Landet
og klædte sig i sort. Ja, mange
Forbudsmænd — hejste Flagel
paa halv Slang paa deres Huse.
Helsingfors har 9 Spiritussalg
og længe før disse skulde aabne
Kl. 10,
af tørstige Mennesker som ven-
tede paa det »højtidelige« Øje-
stød der lange Rækker
blik. Da Klokken slog 10, kom |
de første ind í Butikerne, og da
de kom ud igen med Flisker under
Armene, blev de modtaget med
Jubel. |
Der var mest Klferspørgsel |
efter Brændevin, men der solg- |
tes ogsaa en Del Cognac og |
Whisky. Vine var ikke saa |
stærkt efterspurgt, da de er dyre |
og maa betales med op til 90 |
Mark pr. Flaske (8 Kr. 50 Øre) |
indtil Bandene kan komme ind |
med Vinbeholdninger. Brænde-
|
|
Mark pr. |
aubne for Spiritussalget. før Spi
vinen koslede 29
Fluske (ca. 2 Kr. 15 Øre). |
Lørdage, Søndage og Mandage |
kan der ikke købes Spiritus. |
Derimod maa Resturationerne |
hver Dag sælge Spiritus og Vin. |
Resturanterne havde — faaet |
Tilladelse til at begynde med |
Udskænkning om Eflermidde- |
gen, men havde beslutlet ikke |
|
|
ritusmonopolet var gaaet ind
paa visse Ændringer í Spiritus
salget, Monopolet afviste Restau-
Men da Res-
tauratørerne om Eftermiddagen
ratorernes Krav.
holdt Møde, sprang de fleste fra
og man vedtog at begynde, Alle
Vi undirskrivaðu heita vid hesum enn eina ferð á allar
hondverksmeistarar um at koma á fund til samråding við okkum
lýsdagin 26. apríl kl. 8'/, s. p. í >Havnar klubba«,
Í nevnd Havnar hondverksmeistarafelag
Nyholm Debess.
Hugo Øster.
Wenzel Petersen.
Johs. Simonsen.
Poul Isaksen.
UT
I
Restaurationer var om Aflenen
overfyldte.
Et Rygte beretter, at da den
første Prisliste blev publiceret,
var der mange, der ønskede, at
de havde bestilt Bord til den 4.
April, Dagen før Forbudets Op-
hævelse, for da kunde man
købe Spiritus'en en Del billigere.
Byen er rolig.
Betleren gav Kina
5 Millioner lire.
En eventyrlig Historie om Armod
og skjulte Skatte, om kinesiske
og europæiske Arvinger, om Kej-
ser Wilhelm og Sovjet-
Regeringen.
En Foraarsdag i 1931 ankom
lille By i Syd-
Tyrol en gammel laset Tigger.
lille,
Hummer,
til den Brixen
Han lejede el elendigt
mobleret kogle sen
Mad,
Brød og
levede kun af Kartof-
ler, Mælk,
Brænde i Skoven til at lave Ild
sin
samlede
med, men gik iøvrigt aldrig ud.
Han
bekymrede sig
kendte ingen Mennesker,
om ingen, talte
med ingen udover Købmanden,
hvor han hentede Kartofler og
Mælk, som han bar hjem i en
vammel Konservesdaase. Nogen
Nysgerrighed vakle den sølle
gamle Fyr ikke blandt Nabo-
erne, men vel lidt Medlidenhed.
Den underernæredes Testamente.
Da pludselig kom der Sensa-
tion om den gamle ensomme
Særlings Person. I
hort til
nogle Dage
havde man intet ham.
Da man kikkede ind i hans
Hummer, saa man ham ligge
udstrakt paa nogle Laser. Den
tilkaldte Læge kunde kun kon-
statere, at Døden var indtraadt.
Om Aarsagen var der ikke Tvivl:
det var Underernæring.
Fra Fattigforsorgen hidkaldtes
en Mand til at ordne Begravel
sen. Nærmest som en Formali-
tet rodede denne Mand, Josef
Villscheider, op í de gamle Djal-
ter omkring den døde Mand,
Da stødte han pludselig paa en
gammel, men solid og tung
Kuffert. Han aabnede den og
fandt bl. á. tre Teslamenler, af
hvilket det sidste udtrykkeligt
erklærede de tidligere ugyldige
Til Bekæmpelse af Europa.
Det gyldige Testamente havde
følgende Indhold:
Min sidste Vilje.
les undertegnede Heinrich
Basse, født 1850 i Bonn ved
thinen, bestemmer herved, at
hele min Ejendom det vil
sige alt, hvad jeg ejer eller
maalte komme til at eje hell
og uindskrænket skal overgaa
til at være det kinesiske Folks,
henholdsvis den kinesiske Rege-
rings Ejendom, idet jeg ønsker,
al det skal Anvendelse til
Bekæmpelse af den europæiske
finde
) '
Ce,
Desuden var fremsat et Par
mindre Begæringer, bl. a, at
hans Lig skulde overføres til
Bonn. Og saa sluttede det: »Ved
Forstand
Hein-
Bevidsthed og klar
skrevet og undertegnet —
rich Basse.c
5 Millioner i Kufferten.
Øverst i Kufferten lan nogle
Hundrede Lire i Kontanter. Der-
efter fulgte en vældig Dynge af
alle mulige Værdipapirer, ikke
end 20 kg udgjorde
deres Vægt. San
Pakke med Guldstykker: tyske
mindre
kom en større
Mark, engelske Pund osv. osv.
Da den lokale Notar langt om
længe havde faget optalt alle de
forskellige Værdisager og udreg-
net deres Værdi, viste det sig,
at der i det hele var for 5 Mil-
lioner Lire, vel henimod 1'!/,
Million danske Kroner.
Men dermed var Overraskel-
serne ikke til Ende. Endnu
mere sensationelt var næsten
Kuffertens øvrige Indhold.
Kejser Wilhelm
Frankrig.
Sovjet
I Kufferlen fandles en Gratu-
lationsskrivelse fra Kejser Wil-
helm i Doorn med et egenhæn-
digt underskrevet Billede fra
Aaret 1937. Kejseren gratulerede
Ved
der
Basse paa Fødselsdagen.
Siden af
viste, at Basse havde tjent i det
laa et Dokument,
projsiske Livregiment.
Det
Legitimationsskrivelse fra Frank-
rigs hemmelige Tjeneste.
Sua laa der videre et Brev fra
Sovjetregeringen samt andre lige
læn-
næste Dokument var en
saa mærkelige Sager. Jo
gere, man kom til Bunds i Kuf
ferten Indhold, jo mere ubegri-
For No-
andet al
belig forekom Sagen.
taren var der inlet
gøre end at forsegle det hele og
Inslanser
give de overordnede
Underrelning.
Kina hæver Arven.
lille By svirrede alle
Men Myndighe-
dybeste
I den
mulige Rygter.
sig I
derne hyllede
Tavshed. Kun enkelte Rygter
frem og nunede som
>
trængle
Telegrammer til andre Lande.
Men hele Sagen syntes ulrolig.
Da dukkede for en Uge siden
tre fornemme Kinesere op Ii
Brixen. Det var Tsiang Lufoo,
den kinesiske Republiks Gesandt
i Rom, samt en Legationssekre-
tær og en Konsul.
De tre Herrer opholdt sig flere
lille By,
med
Dage í den hvor de
Myndighe-
Kufferten
konfererede
derne, fik udleveret
og alle andre Efterladenskaber,
de omhyggeligt pakkede,
atter forlod Byen,
søm
Hvorpaa de
efter først at have smykket de
res rige »Arveonkel«s Kiste med
truffet
Overførelse til
Blomsler og Foranstall
ning til Ligels
Bonn. Alle Værdisager og Papi-
rer tog de tre Kinesere med sig.
Proces om Arven.
Meddelelsen
Basses
Dr.
salte sig í
Myndighe-
Arven all er
[midlertid var
Dødsfaldet naaet til
Slægtninge, bl. a.
Breslau. De
om
Lægen
Basse í
Forbindelse med
derne; men da
overtaget af Kina, staar nu kun
Vej tilbage. Om
denne Vej er farbar, er usikkert.
Processens
Foreløbig er Advokat Luchmiil-
ler i Gang med al undersøge
Mulighederne derfor. Man nærer
et svagt Haab om, at Bestem-
melsen om den europæiske Ra-
ces Bekæmpelse skal blive anset
for umoralsk eller tydende pan
Sindssyge, hvorved Testamentet
kan omstodes. Men selv i saa
Fald vil en Proces mod en Stat
paa den anden Side Jordkloden
blive en kostbar og risikabel
Affære for de ubemidlede Ar-
vinger.
Gaadens Løsning?
Hvad er Forklaringen paa
denne Mands mærkelige Tilvæ-
relse og mærkelige Dispositio-
Til nu er
gørende Forklaringer givet.
ingen fyldest-
Og
dog kan der ikke være Tvivl
ner?
om, at der skjuler sig interes-
sante Tildragelser bag Arven til
»Bekæmpelse af den europæiske
tace«. Det er givet, at der fin-
des Folk, der kunde løfte lidt
af Sløret. Men hvornaar vil de
tale? Naar de har fulgt Kejse-
rens Ven i Graven — eller .
Styrtede Guder.
Falsk Bogføring, falske Doku-
menter, falske Statsobligalioner
del
Kreuger'ske Svindelvanvid? Hvor
Tolvte“
dog blevet afpillet for de farve-
hvor er Grænsen for
er den nye „Karl den
rige Pragtfjer, han bar til Skue
for en undrende Verden!
det til al
gynde med, nu styrter Svinde-
Draabevis kom be-
lens brede Bølger ud over en
forbløffet Samtid. Forlængst er
Røsterne om den geniale Sven-
sker forstummel. Han var en
Svindler som dem, der i sin
Tid
eller som Therese Humbert, der
lavede Panamaskandalen,
for en Menneskealder siden fik
Alverden til at tro paa de svim-
lende Millioner í Pengeskubet,
Plum
nogle svimlende Nuller at rulle
Eller en med endnu
med.
Fra forste Færd har Social-
Demokraten sammenlignet Kreu-
Parallel-
len var saa aabenbar, hvad der
ger netop med Plum.
maaske var Anledningen til, at
en berømt dansk Finans-Profes-
sor ikke kunde se den. Som
Plum manøvrerede Kreuger
med Selskaber og Kapitaler.
Han var en Spiller og en Fan-
tast som han. Alt han ogsaa var
en Falskner og Bedrager som
»
Plum, var en Omstændighed,
kunde
Bluf-
fer, fremgik allerede af hans be-
ingen udenforstanende
vide, men al han var en
hendte Boliden-Telegram frá
Amerika í Januar, hvad Soctal-
fremhævede
efter Selv-
Demokraten ogsaa
Artikel
i den førsle
mordet.
Kreuger er Symbolet paa den
spillende Privatkapitalisme,
Bluff,
hensynsløs
Tricks og Hundekunsler,
Spillen Bold
Skæbner og Værdier. Her kom-
jeg, Ver-
densherskeren! Alt skal bøje sig
for mit Bud. Alle Midler bruger
med
mer Privatkapiltalen,
gaar til Lovens yderste
Jeg ga
5
Grænse, og er det ikke tilstræk-
keligt til Opnanelsen af mit For-
mal, nuvel saa gaur jeg over
Grænsen. Ér Straffelov og For-
noget, der Over-
bud angaar
mennesker og Verdensherskere?
Nej, det er Indretningen, det
civiliserede Samfund har til
Værn mod Indbrudstyve, Bel
lere og Underordnede. Den ge.
niale Foregangsmand, Finans
geniet, skal ikke føle sig bundet
Lyk
kes hans Forehavende hinsides
af slige smaalige Hensyn.
Straffelovens Grænser, da høster
han endnu større Hæder og An
erkendelse, og skulde det gun
galt, kan der nok sikres Billet
og Rejsepenge af den sidste Fi
nansoperation. Og skulde del
værste ske, at Lovens i delte
Tilfælde
Haandhævere
yderst = ubehøvled«
skulde keg
Haand paa den kongelige Per:
son, da vil Hukommelsestab og
saare forklarlige Erindringsfor-
skydninger ofte øve gavnlig Mod-
virkning mod grimme Mistanker.
Overmennesker er da Gudske-
lov ikke Forbrydernaturer!
Gang
paa Gang bygger den
privatkapitalistiske Verden sig
»
en Afgud, og hvor ofte viser
det sig ikke, at disse moderne
Afguder ligner Vendernes Svan
tevit: — da han var væltel,
myldrede Rotter og Kryb ud af
hans hule og fule Indre.
Den privatkapitalistiske Verden
vil tro paa den geniale Ener,
Overmennesket, »Kongen«, Ials
guden, Men netop pua det oko-
nomiske Felt er disse Enere of-
test særdeles tvivlsomme Eksis-
tenser, og de Spor, de drager
oftest
efter sig, er prægel al
Ulykker og Forbandelser. Hvor
de sætter deres Fod gror oflesl
ikke Græs.
Med Stolthed pegede den pri
vatkapitalistiske Verden pan si
moderne Vidunder Fændstik
kongen, der havde Stater som
Skyldnere.
Ja og kunde han ikke faa
en BSlat Debilor,
Manden
kere Stalsforskrivningerne!
som saa Vail
han for selv al fabri
Europas yngste
Republik.
Af Jørgen Rakos.
(Sluttet).
Ordningen af de religiøse For
hold kunde ført til en
meget ubehagelig Situation for
den unge Zamora,
der den Gang var Ministerpræ-
have
Republik.
sident, er nemlig meget ivrig
Katolik.
Han protesterede meget ener-
visk imod Lovforslaget om Kir-
kens Forhold til Staten, og da
han ikke kunde faa del øvrige
Ministerium paa sin Side, ned-
lagde han sit Hverv som Repu-
bliken Ministerpræsi
dent.
Spaniens
Hele Reaktionen jublede
og troede, at Republikens Dage
var talte,
kun kort.
efter
blev
Dage
Glæden
Et Par det
republikanske Kabinet omdan-
net med Arzana i Spidsen, og
Zamora til sil
Hverv som republikansk Rigs-
var
vendte tilbage
dagsmand. Hans Fratræden
havde ikke bragt Uenighed i de
republikanske Rækker. Der er
iøvrigt ingen Tvivl om, at det
i den nærmeste Tid vil komme
til en Førstanelse mellem Repu
bliken og Vatikanet, men hvor
ledes end denne Overenskomst
bliver, er Kirkens Overmagt
over Skolerne for Tider
brudt, og samtidig vil den Un-
alle