týsdagur 26. apríl 1932síða 3

| Regeringskriser. Et Mistillidsvo- Garn til Strikkerier. Da Pr. hú lum til Regeringen kan kun »London«, 2-tr. og 3-tr, hvidt... 6,95 stilles, hvis en Fjerdedel af Cor- do. sort, graameleret 7,35 — do. kulørt lyngmel. , »Dublin« do. sort og graamel.. »Glasgow« do. sort og graamel.. Gobelin, »Osvald«, sort, graamel. 4,54 — 2-farvet + 4,60 tes" Medlemmer underskriver det, og det kan først komme til Afstemning fem Dage efter, al »Nora«, sort, graamel. . 5,70 det er indleveret, — »Prima«, lyngmeleret 7,00 Vedlave » P veri , + ; edtages det, skal Regeringen — »Betty«, kul., Iyngmel.. 7,75 Fá ud P »Tove«, kul., lyngmel.. 7,75 demissionere. — »Erna«, kulørt 5,40 , ; , 4 , tt St Forslag om Forandring af Trøjegarn, »Merino«, hvidt ....10,75 : Et | 3 lag Fo > Dansk Maskinstrikkegarn...... 5,80 Forfatningen kan kun komme Garn med Silke....... 11,00 — 11,80 til Afstemning, naar del stammer Kunstsilke, ufarvet 8,80, kul... Tvist tvunden, 3-tr., Nr. 8—10 12—14—16........... 3,60 Forseg med en Ordre eller forlang gratis Prover, 10,80 fra Regeringen, eller hvis del forlanges fremmet af en Fjerde- Prisliste og Farvekort. Kun gode Kvaliteter føres, d | if um tligc V 1 le r | í He så el : Sí N ep Te. flop ANTHON JENSEN. PP ! Garn en gros. RANDERS. sker gennem Nyvalg, og For slaget er kun Lov, naar det har opnaaet Majoritet af fire Femte- derstløltelse, som Monarkiet gav | dele. den katolske Kirke, bortfalde. Meget lenseende var en Samtidig med Forfatning har interessant í denne | den spanske Republik vedtaget Erklæring, | en Lov til Beskyttelse af Repu- om en kalolsk Gejstlig afgav ken, hvorigennem det kan for Penge. Spaniens Budget for 1932 er i disse Dage offentliggjort, og det viser et Underskud paa 200 Millioner Pesetas, og til Aar, da de træder i Kraft, vil dette Under Del Laanemarked er næste nye sociale Love skud blive endnu større. internationale lukkel, og Pengene maa tilveje bringes ved, at Regeringen skaf Indtægter fra Politik, der hverken i Spanien eller i andre fer sig forøgede selve Landel, en Lande gør en Regering populær. Dertil kommer, hvad der ikke gør en Stilling bedre, at Spanien endnu ikke har en fast og for nuftigt organiseret Arbejderklas- Nilu- ation og indrelter Taktik og Ar Store Al bejdere se, der forstaar en saadan bejdsmetoder derefler. Dele af de spanske luder sig lede af Anarkisler og | Ur Føroyum. Í | Tórshavn Studningur til jarða- brúk. Í „Foroya Social-Demokrat« 19. april, hevur ein vellinga maður gramt seg um, at tað ikki får er lýst um tann stud ning 6000 ki ið lingið hevur veill, og al fleiri hava sent bønarbrøv til Landsnevnd ina um sludning, men enn ikki hava fingið svar. Hartil er ai | siga, al Íyst varð | í bloðunum, sum vanlegt í janu fólk bønarbræv inn gjo ar, og vóru umbidin al | senda num | kommunuslýrini. Skemair vóru send til kommunustýrini. Eitt lítið negla-»garnituri« er funnið uttanfyri prentsmiðju B. Z. Jen- sens. Eigarin fær tad á prent- smiðjuni Ólukka. ÁN. Hvílanesi hendi seinasta friggjadag ein syndarlig ólukka Kona Kristian Djurhuus (Sel alra-Kristian) var farin í holl við at byrta eldin aflur í komfýrinum, ið var úlkolnaður Men ikki gingin av ciminum, og enn val allur hitin tar hon stovtti petroleum í eldholið, slóg login beint kolaðist illa ímóli henni o hon ford á kjótt Hon VA hospitalid í Havn og doyði iv brandsárum sínum Et Forsvar orinden Slutafslemningen over hindres, at reaktionære, fascis saakaldte Syndikalister, der intel | Svar verða ikki givin fyrrenn | for Forfatningen. — Manden, hvis | tiske Bevægelser faar nogen Ind- | vil have al gøre med palamen- | í juni, tå studningarnir verða | Navn er Lopez Doriga, ud- flydelse. tarisk Virksomhed, men sætter | sendir. Búnaðarráðgevarin skal | P. M. Dam. talte: »Jeg stemmer for den re- | | det hele ligner den nye | alt ind paa »Direkte Aklion«. | sranska oll málini. | publikanske Forfatning med | spanske Forfatning í høj Grad | Medens den fornuftige og be | Edw. Mitens | Efter at have læst de forskel dens Kirkeparagraf, fordi den er | den tyske republikanske | viste Del af Arbejderklassens | | lige Bladartikler - | udsprunget af Guds Vilje som Weimar-Forfalning, der jo hid- | Repræsentanter arbejdede paa | Fiskemarkedet. | baadene, hvor erlig Ingvard den frie spanske Republiks | til har været den yngste demo- | at sikre Arbejderne Frugterne af | i ! Joensen spiller den største Roll ið Sø: | | »Førova Fiskanlflultningøs Eensen Spiliel ! legale Forfatning,« kratiske Forfatning í Europa. | Revolutionen, arangerede Syndi- | telaga meddele hand yn »Skribenl« og Em Men for at komme tilbage lil | Nu er altsaa Spanien traudt ind | kalisterne, ivrigt tiljublet af | fas ; ; av Ág ; selve Kampen om Forfatningen, | í Tysklands Plads, og man er | Reaktionen, Generalstrejker, der | (9,—4 | 4. | finder i Vnlednin en er det værd al nævne, at der med Hensyn til Beskytlelse af | førte til blodige Sammenstød | „Barcelona; Ing 3 Filførsel | it komn mA på 189 ogsan stod stor Kamp om Kvin- | den republikanske Forfatning | med Republikens Polili og | Prisel uforandret Beholdningel | andre Enkelthed« n dernes Valgret. Principiclt var | gaaet et Stykke videre end i | Fropper. | af alle Klipiiskesarior 1900 DM komme med føl | 4 vel hele Nationalforsamlingen | Tyskland, vel blandt andet fordi | De mørke Skyer paa den nye 2 214 —32 Í bu | til Fordel for lc enig om, at Mand og Kvinde | man endnu har Primo de ni- Republiks Himmel bliver endnu | Bilbao: | plførsel: af færøsl í PM skulde stilles lige, men praktisk | vera i frisk Erindring. | mørkere derved, at del store ra- | klipfisk 73 Ions Beholdningei . ; > " » á frygtede en stor Del af de De- Men man kun ogsan godt | dikale republikanske Parti, der | af færøsk 125 Tons, al islandsk | Jans, SUD Þú HENsyR Ál puterede, al Kvindevalgretten | erindre om, at delt spanske De- | ledes af den tidligere Udenrigs 750. Priser (Pesetas pr. sú kg) | de 25 Øre pr. Kil nl rd paa Grund af, at Kvinderne | mokrati, og særlig Socialdemo | minister Lerroi, ikke har Med- | fare SR TA. ob IS- | Joensen med sin Vaabendrager hidtil politisk var holdt nede, | kratiet í Spanien ikke, da de | lemmer i den nuværende span- | jó i OM fj ; | synes al re lil del orste kunde bevirke, at de Klerikal« gav Kong Alfons og hans Dik | ske Regering. | elit Met | Stridsenn ved kommende Valg vilde fan | tav Løbepas, havde en saa | Men irods alt dette har den | Lissabon: 1.—13 April il | ' í : Í 7 . | førsel af islandsk Klipfisk )/0 Í Foraal 1951 kom M/K store Fordele og muligt et Flei farlig Arv al overtage, som de | øvrige demokratiske Verden | - | : > n | á | Tons, af norsk 15. Beholdnin- | >Ossur Ha MsO1 (Føret tal imod Republiken. tyske Socialdemokrater havde, | Grund til al glæde sig over, | ; ísland Klinfi Ra | Denne Fare er ikke udeluk da de med en mere end tom | hvad der er sket i Spanien. For ger al Í ik 1 sk st Ing [pensen) I Thorshavi ket í et Land som Spanien. Í | Statskasse og et forarmet Folk | mindre end et Aar siden var Føns, af norsk 144: Priser uføl med en Fa 1) Frankrig er det af samme Grund | maatte overtage Krigens Likvi- | der Diktatur og Enevælde il andrel. Markedet svagl Meningen ra fsa her endnu ikke lykkedes at faa | dering. Spanien. Nu er baade Diktatur |, Oporto: Ingen Tillorsel : Så Fa ej | gennemført Kvindevalgret. Soci- Dog man den øvrige Verden og Konge borte, og den spanske færøsk Kliptisk, af islandsk 238 f) aldemokratiet stillede sig imid- | være klar over, at det ikke er | Halvø er blevet til en Republik Tons, al norsk 700, al nev : BT | lertid uden Hensyn til denne | under helt skyfri Himmel at De- | med den mest demokratiske | foundlandsk 3). Priser (Esc. pí ensen havde h« på Fare paa Kvindernes Side og | mokratiet tager fat paa Ombyg Forfatning i Kuropa. | 0 kg) al Færøsk og islandsk | á alt Ao dl fik gennemført, at Kvinder stil ningen af den nye spanske Re- | Saa længe Socialdemokratiet | Kliplisk 200, Hal hor > ) el Øre pr Kilo. les lige med Mændene i den | publik. Efter et 12-aarigt Dikta- | ikke alene er del største, men | hevfonndlandst 21 jun IK r pet spanske Republik. tur, fyldt med Korruption, og | det mest indflydelsesrige Parti í | 14, føl portugi isk 0 Behold ( H 2 rt | bø, Derimod er Medlemmer eller | med saa god) som ingen Hjælp | Landet. vil Årbeiderne føle hvíl. muse af nem foundlandsk Klip en Slægtninge af den tidligere konge- | og Beskyttelse for Arbejde og | ken Værdi Revolutionen var for | Bk. Må, ae Kpiskesorter | Maya ann; VARE DI. BA lige Familie og Militere udeluk Landbrug, var Landet i Forfald, | dem, og selv om der forestaar | 2820. Markedel flovt. Forbruget | Uden nogen Ist Føl il ket fra Valgret og Valgbarhed. Republiken maa, hvis dens Sik- | haarde Kampe mellem saakaldte minimalt. Kurs for Lst. (Ese. pí lin fsli Hr. I Í Jo } Republikens Præsident vælger | kerhed ikke skal trues, bygge | borgerlige og socialdemokratiske | F Pa) HOW overlegen dette Tilbud, d Cortes (Folketinget) for seks | alt dette op, og hertil høre Republikanere, saa har Arbej- | skulde have 35 ØM | Var, og Genvalg kan ikke finde | Penge og atter Penge. Det for derne dog gennem Valgrellen | „Tjaldur“ Samme Da de Hi sled: faldne Landbrug skal have | selv faact Afgørelsen i deres | var nógv seinkað vegna ringt ú Á || Med Hensyn til Regeringens | Hjælp. Den ny Forfatning lover | Hænder. | veður. Tað kom ikki til Havnar DENSG0. AISIGA m 1 ! parlamenteriske Ansvar indehol- | Arbejderne Beskyttelse imod | fyrr enn á náttini, sum tað |“ de faa lorsk lav ler Forfatningen en Paragraf | Arbejdsløshed, Alderdom og Syg- Sævæt Í annars er vant at verða her | faaet solgt til den forlangte Pris der skal forhindre overraskende | dom. Detle koster som sagt | | månamorgum | Johan S. Johansen 8 ( endnu } it 1 að forniusket | nelimskærer » hendes Hus. 9 | on ung Want ganende | Af Bertel Budtz Miller. Det fremgik af hans senere, men - altid svævende og dunkle U4dtale' ser, at han i hvert Fald sidst havde j NE var født oppe i en af Lim- vist aldrig mere af Limstenen de arbejdet ved Høfdeanlægene nes / skærerfamiliernes Huse mel- oppe til Bygningsbrug Paa Bu'- | amkrino Agaar no Harhoare. men Á lem Bulbjerg og Klimbjerg i bjerg er det forlænest forbudt af at der var sket noget en M nd Hanherrederne de to nordvest- Hensyn til Kystsikringen. og ind halvt ihlelslagen megen Drut ligste Lande i Jylland, og dem, der mod Limfjorden har man io opda- og Svndieheq som fornarsagede, skiller Thy fra Vendsyssel, selv get, at Limstenen var Molér, et for at han nu var paa Vej til in om de baade juridisk, landsdel3- nemt videnskabeligt Produkt, der | hvortil blev eventlig aldrig riet'o mæssigt og i Slægt nærmest maa eksporteres under fine engelske In- udtalt, der var jo saa mange Ste. henregnes til Thy, Thisted Amt. geniørers Ledelse som Isolerine der. hvor en rask ung Mand mel Limskærere hed de Husmænd og materiale i brændte Sten eller i godt Greb nan Skovl or Hakke Arbejdere, der brød eller »skar« ran Masse over hele Jordkloden kunde faa et fint Arbeide Der var den bløde Limsten ud af Jorden el Men Moléret er en Historie for sig, Favnesnlægrene ved Frederikshavn er »Bjergene«, som de kaldtes. Vi og mon der ikke skulde ligge flere der var Baneanlæg san manga St - har altsan ogsaa haft og har endnv lige saa spændende Historier eemt der — og foreløbigt havde det in- | en Slags Bjergværksdrift her í Í andre af de mægtige Limlag og gen Jag — han klarede sig godt nu | Danmark uden for Bornholm og Limbjerge under Hanherrederne til Vaar og Sommer, Han var vel. til de almindelige Størrelser, som ner den unge R 1vt Fakse, Og der har været hele Slæg men derom en anden Gang or klædt, havde Køjesæk om Nakken det nu var mest brugt til Bygge- | Spøg spurgt n han IKK synes ter af Bjergværksfolk, der brøl er det ikke Limen, vi skal beskæt og tyk Lærke i Lommen, hvoraf værk inde i Landet. Den ene a! | det var en ø Ping at rende hr denne Stenart til Bygningsbrug tige os med, men nogle af de Men- | han trakterede de tre Limskærere, Mændene var netop Anes Far, og ings Stranden og fan >voed Huea« Limen er nu altsaa en Slags Kalk. | nesker, hvis Skæbner var knvttet | han havde truffet ude i Brudet paa da der det Fornar var stærk Spørg. |' Brændingen. naar der netop nn ten, men som Mursten er den bla, | ti! den og dens Brydning for en dulbjerg, hvor de skar og savede sel efter Sten, der blev bygget baa var Brug for en rask Mand til st afløst af Teglstenen og særligt Menneskealder tilbage, Limstenen ud i store firkantede de i Thorup og Klim og helt ned I tage et Tag med, saa de kunde faa mentstenen, saa nu brydes der | En Foraarsdag, mens Klitten Blokke, der saa igen blev savet ned Glædeby mod Hjardemaal Klit, san | Leveringerne færdige Í rette Tid Fx