týsdagur 3. mai 1932síða 1

FRÆLSI -FØROYA- SOCIAL DEMOKRAT | BRODURSKAPUR JAVNADUR ; | Lvsingaprisur fyri petitreglu: 30 ovr. á forsiduni, | . . | kostar kr. 150 tiórðingsárið Porto Blaðið | , z 9 ; . Z » » . y P > Nr. 18. 2 ovr. og 4. íðu. Við størri Íysingum fa Tirsdag hin 8. mal 1932 verður Dilagt á posthusinum, brævsavnarstødun 6 art | avslåttur í prisinum | . | Á krivstovuni. Telf. 143 | . ' Hvussu verdur næstu ferd? Sum væntuligt var, vóru skip- OU ni heldur sein út í vár g ummi eru av ymiskum voldum ikki útfarin enn. Hóast seint var úlfarið, so hevur tað eydnast væl við veið- uni, ja, sjáldsama væl. Tí, nógv skip hava verið einaferð heima við veiðu, og summi eru heim- afturkomin aðru ferð, so klag ast um sjálvan fiskiskapin kann lað ikki. Oðrvísi eru prisvidur- skiflini, og ley eru syndarlig, enn sum áður. Skilamenn vilja halda, at fiskaprisurin — ikki verður betur í bræði, tí fyrst má hin tilvirkaða nógdin minka, al al ovnósvur fiskur kemur á markn- so er ansa eflir, ikki og aðin ísenn, og seinast men ikki minst má eflirspurningur verða eftir fiski, istadinfyri útboðini I hopatali um eitt sinn. So statt eru ikki góð líkindi til, at prísirnir batnað og menn fáa lítalon fyri sítt strævna rar heiði í fiskivinnuni, bæði teir, ið flóta á skipunum, og teir, ið gera tey åt. Men hættisligast av ollum man (6 hin vælgrundaði óllin vera Íyri, hvussu tað man fara al oangast næstu ferð, t. v. s. tåi0 túrarnir ella farast Suðurlandstúrurin al Exysturlandið ella til eru enda og skal á Grønlands. eg skrivaði her í fi, sum blaðnum nakað herfyri, so stóð hart á at fáa skipini út várlúrin, og summir munnu av somu orsøk ivaleyst hava toygt seg ovlangt. Eftir er nú at kanna um leir, ið rukkuð lopið, ella toygdu seg ovlangt við at fáa skipini út, nú eru mentir at lata tey åt aflur næsta túr. Hetta er dagsins spurningur. Og tað er skiligt, at tað eru mong, ið hefta seg við henda ótta. Al úlvega pening til næstu útgerð fellur ikki ollum lætt og luð er ikki lætt. Leggja skip í bestu fiskilíð er ógjorligt, lí í fyrsta syfli verður tað mell við landasvik, og á annan hált so munnu fiskimenn við lí ringa prísi, ið verið hevur, neyvan yvirhøvur hava vunnið so mikið, at teir heill gladbeintir kunna leypa í land, um skipini verða múlabundin. Hvussu man her fara al gang- ast, munnu menn royna seg við lyftum, og slik skip sleppa últ- aftur næsta lúr, ella verða tey logd av øðrum áúðum og háum? Kemur stlødgur í sjóvinnuna, svíður lað ikki bert til hin ein- staka, men til alt landið. Fiskimaður, Kooperation og Verdenskrise. International koopera tiv Alliance's Generalsek retær, Henry J. May, hat til »Kooperatøren« skrevet en meget interessant Ar tikel om Kooperationens Stilling og Opgaver i Ti den. Det hedder i Ar tiklen bl. a.: Den økonomiske Nød, som Verden er blevet ramt af særlig i de sidsle to Aar, har ikke skabt den mest gunstige Almos fære for Kooperalionens Udvik ling. En alvorlig Hindring for Til bagevenden til normale Forhold i det internationale Liv udgjorde international 1931. til e Depressioner, Vel den pludseligt Krise i Sommeren Denne krise har udviklet sig n af de tungeste den har oplevet i den nyere Tid. Yderligere Forvirring er opstaacl derved, at England og en hække Staler mønlfoden, andre har opgivet Guld hvorved Spekulan terne har erholdt nye Fortjensl- muligheder og det regulære Forretningsliv fanet nye Besvær- Nogle ligheder at kæmpe med. Pundets Steder betragter man Løsrivelse fra Guldet alene som et internt Problem, men ingen- ting kan være mere urigligt. Del | er en ny Fase i Verdenskrisen, et nyt Udbrud af del økono miske Vesuv, hvis Virksomhed vi endnu ikke kan overse. Produklionen, som betydeligt overstiger Forbruget, det deraf følgende Prisfald i første Række vedrørende Landbrugsproduk- ter, Arbejdsløshedens Stigning, Forøgelsen af Toldmurene, alle de Byrder, som i de forskellige Former lægges paa Vareforbru nm» gernes Skuldre, alt delte ha! bidraget lil, at Inleressen i de enkelte Stater er kommet til at koncentrere sig om de indre Bekymringer og om, hvorledes man ved en indre Kraftkoncen- tration skal kunne hævde sin Position. Tidligere har Kooperationen heldigt bestaaet flere Ildprover. Í de vanskelige Tider, som fulgte efter Krigsudbrudet i 1911, viste Kooperationen, at den var værdi fulde Indsatser mægtig ikke blot til ogsaa Hel Medlemmernes Fordel, til Folkene i deres hed. Siden den Tid er det klart, at man ikke i nogen Stat kan se bort fra Bevægelsen og dens Muligheder for i Nødstider at hjælpe Folkene ud over Van skelighederne. Vil man søge efter Aarsagerne til denne vok sende Indflydelse, kan man pege paa lo betydningsfulde Faktorer. Kooperationen er en demo kralisk Bevægelse, som staar aaben for alle og enhver og lader ethvert Medlem faa samme Ret til Medindflydelse, aldeles uafhængig af hans Kapital. Koo peralionen eliminerer endvidere Erhvervsbegæret í sin Virksom og de organiserede Vareforbrugeres Tjeneste, Internationale Cooperative Al i Jljance = omfatter = etterhaanden hed stiller Føretagenderne i af Verden og desuden « stort Antal kooperative Sam menslulninger af anden Art blandt Landbrugere og Haand værkere. De tilsluttede Organi- sationer fordeler sig paa 42 | Lande og tæller ikke mindre end 70 Millioner organiserede Medlemmer. Den Kapital, som disse Organisationer rander over, beløber sig til ca. 380 Mill | Pund, Omsætningen til 3600 | Mill. Pund og Egenproduktio nens Værdi til 350 Mill. Pund. Ved den Bankkonference, som for nogen Tid siden holdtes in | denfor I. C. Á, grundigt Bevægelsens finansielle diskutered« S Stilling. Man mente derved, | uden at vække falske Forhaab- | ninger, at kunne konstatere. at Bevægelsen i forskellige Lande hidtil særdeles godt har mod- staaet Krisens Prøvelser. En god Del af Forklaringen herpaa lig ger uden Tvivl deri, at den kooperative Bevægelse ikke er indstillet paa at skabe Gevinsl, men paa direkte at dække det forhaandenværende Behov. | flere Lande har Bevægelsen en saadan Styrke, at den har kun nel Regeringen í vod Være n Støtte i deres Kamp mod Kri- til sens Vanskeligheder, ja, og med bidraget til at støtte og | stabilisere Valutaerne En Hovedopgave bliver det da for os i de kommende Tider at udvide den internationale Vart udveksling. Allerede nu har denne Vareudveksling betvydeliø Omfang, men del viser sig des- værre, al del for en stor Del sker gennem privat Formidling. Paa dette Punkt øælder det at knytte direkte kooperative For- bindelser i størst mulig Udstræk Det ning. kommer herved mindre elle Hensigt end al paa al skabe speci- Organisalioner med denne lade dem, som allerede deltager í den inter- nationale Vareudveksling, ind paa kooperative Linier. Dersom det skal blive muligt den international al kooperative udby gge Vareudveksling, el det imidlertid nødvendigt at be kæmpe den økonomiske Nalio nalisme, som rejser stadig høj | Í | ere Toldmure omkring Staterne Í | De økonomiske Eksperter Veri | den over er enige om, al den | udprægede = Proteklionisme í | vore Dage stærkt bidrager til at skærpe den Krise, vi nu bh | finder os i. Inøen kan i vore Dage »være sig selv nok«. Koo perationen har altid haft denn« Sandhed maa derfor af al Magl bekæmpe for Øjnene, og den de Midler, hvorigennem Folkene isolerer sig fra hverandre Det et nok imidlertid ikk kun at tale om Kooperationens store Opgaver, det gælder ogsaa om muaalbevidst at føre Beva gelsens Banner fremad og blot it holde Fa nen højt. ikke mindst be med Den tydningsfulde Opgave ligger deri, al al nøjes Kooperalionen i disse den | økonomiske Nationalismes Tide | energisk arbejder paa at føre | det internationale Samarbejde frem, | | Forbrugsorgauisationemne í ale | Pysklang gaar svære Tider i Møde. Dr. Rudolph Breitscheid, Forman- den for den socialdemokratiske Rigsdagsgruppe i Tyskland, ud- taler sig til Social-Demokraten. Sønderborg, Formanden for den socialde mokratiske Rigsdagsgruppe í Tyskland, Rudolph Breit- scheid, der efter en anstrengende Di Valgkampagne, og efter at have sin vil Dages Slemme, nu søge Hvile, ned sin Ven, fl H. P. Hansen i Aabenraa Vor Parlifælle Valget og de politiske Linier for iførvel Par slaael Minis el har sig hos udtaler om Tyskland efter Haardagens Valg resultater: lid« Í Breitseheid; Nesultatet er lidet, ølædeligt, siger Dr. > men alligevel í det store og hele som man efter hele den fore liggende økonomiske og politis Situation i Tyskland maa det. ke maatte vente Nalionalsoci alisternenes Tilvækst af Stemmer baserer sig i første Linje paa den fortvivlede Stemning, som Arbejdslosheden og dens Følge har fremkaldi Der findes i Øjeblikket 6 Millioner Arbejds løse, og kun en Trediedel af det Folk el fuldt Di Dertil blev forlænget Nødforordning« April. al bejdende beskæftigel. kommer, Tariferne, dei paa Grund af n udløber i Slulningen af En allerede opsagt Tarifen, og Række Virksomheder har mal maa derfor Nedsættelse frygte yderliger« af Lønnen Bønderne tror, at Gælden og Renterne vil blive strøget Breitscheid forlsælter: Dette Forhold betyder Dr. | Ol Nationalsocialister stærkelse for og Kommunister. Den nazistiske Bevægelse vil være saa længe Krisen vedvarer! Nazisterne har ogsaa lagt an paa Nødslilstanden í Land bostanden ? Ja, Bønderne tror, at Gæl den og Renterne vil blive strø get, saaledes som Nazistern« gennem deres Løfter har stillet det i Udsiglt Fra Rigets Sid« maa nu gøres alt for at mildne To nødvendige: For del Udlandet Mis Arbejdslosheden Forudsæl ninger er forste Forstaaelse med hvorved den international tillid, som hviler tungt pan Kre ditpolitiken, fjernes For det andet og dette er bydende nødvendigt at der opnaas Forstanelse om den inlernatio nale Handelspolitik. Det store Spørgsmaal er naturligvis, hvor Nazi-Valgresullatet Udlandet, især i Frankrig til ledes virker paa og om ikke Beredvillighed at give Tyskland Indrømmelset vil lide under dette Resultat Tyskland faar svære Tider i Møde. hele Korlholdsres Arbejds ter Fag- Overalt í Tyskland maa der træffi lei mod Arbejdsløsheden forkortes ef liden maa foreningernes Forslag, at flere Arbejdere kan komm i Virksomhed. Foranstaltninger i saa Henseende maa ntuelt træffes ved Banklaan, eller, som efter Socialdemokraternes For slag, øennem et Premielotteri Laan. Hvorledes vil Re ring forholdene blive nu e! spurgle vi HM 1 ring Vil orledes den nyt ud, er Nazisterne til at sc komme il SIG( det vanskeligt har sammen med Tysknationale og Kommunisterne et Flertal, der kan styrte Kabinettet Braun Men dette Flertal eri nu ikke egnet til at danne en ny Regc ring, fordi Kommunisternes Del del nega tagelse kun kan blive live: at styrte Braun MO Cen trum skulde gaa sammen med Nationalsocialisterne og danne Revering, er me Ísom Det er imidlertid givet il i gaar svære Tider i Mode; men Socialdemokrati vil fø han pen idere. Hitler er alt andet end en stor Mand. Hvad er IX Indtry] if Hitler Hitler er all andel end en stor Mand, men han er ved en behændig Propas la af Nazist erne blevet ophøjet til en Mes sias. Denne Propaganda har kun været mulig paa Baggrund af den herskende Nød. Hiller har intet politisk Program; men han ødsler med Løfter til alle Sam fundslag. Mange, d er moralsk odelagt af Arbejdsløsheden, er beredt til at følge ham! Nu venter Lindbergh Barnet hjem Den nye Løsesum er deponeret kun Ordren mangler. New York Ifølge »Mirror« hav Lindbergh en hel Nat ventet paa el Felegram med Ordet »Fh hvilket skulde belvyde, at han kunde begive sig til et bestem! Sted for at hente sit Barn til m bage mod en Løsesum paa +0.000—100,000 Dollars Brooklyn Eceagle har fra paalidelig Kilde erfaret, at Lind bergh í en Bank í New York har deponeret 100,000 Dollars, hvoraf Halvdelen í Sedler og Halvdelen í Guld, saaledes al ; Beløbet kan udleveres samtidigt y med, at Barnet gives tilbage, »