Sosialurinarkiv
Sosialurin 1932-05-03, síða 2
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 3. mai 1932síða 2

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

AÐ CAR A a Fr > sa Det engelske Penge- væsen kan endnu ikke endelig fastlægges. De sidste Maaneder har vist en Bedring i Situationen. Indførselsalgifter og Skatter har indbragt mere end budgetteret. Der kan ventes nye Forordninger om Indførselstold. Nationen kan ikke undgaa at sejre. London. For overfyldt Sal og Tilhører- holdt Fi- Chamber- lain Utaul- modished ventede Finanslovtale. Chamberlain erklærede, at de hidtil Pund Underhuset Neville såa plads í nansminister stor den med Indførselsafgifter havde indbragt 2 Mill. Sterling. Ikke blot var Førvenl- Aar blevet op- nye ninger fra sidst fvldt, men der var et lille Over- skud paa 346,000 Pund Sterling. Í Virkeligheden, fortsatte Cham- þerlain, har vi fanet 9 Mill. mere, end vi ventede, da vi ikke har indvundet saa megel, som vi først troede, paa Dollar- kursen. Regeringen foreslag Besparcel- ser til et Beløb paa 22 Mill. Pd. Sterl. af det til Administrationen Beløb. forløbne fastsatle Det fuldt Aar har været af Vanskeligheder og Be- kvmringer, og det var først i dc Par Maaneder, al Genoplivelse af Handelen og sidste nogen Bedring i Arbejdsløshedssilua- g J os Haab om, at det lionen gav værsle var overstaaet. En ny Forordning om Indførselstold. Han oplyste, al Indkomstskal- len lc forløbne Aar havde indbragt 287 Mill. Pd. Sterl. ell 15 Mill. mere end venlel, og Tillæøsafgiften 76 Mill. eller Í Mill. mer Í det ligc paube ndle Aar venledes der cl Ud bylte pan 27 Mill Pd. Slerl. af den 10 Procents Indførselsafgifl Í sin Tale Jod Finansministe ren forstaa, at der før Ugens Slutning vilde blive offentliggjort ; nv Forordning om Indfør- elstold, men han gav ingen Enkeltheder herom. Han mente, it Udvifterne paa del nuværende Grundlag vilde udgøre 766 Mill. og Indtægterne 761,300 Pd. Sterl., HH it der vilde blive el Underskud paa 1700 Pund. England maa bevare sine Guldreserver. Der vil blive oprettet en Va- lutnudliøningsfond, til hvilket han vilde kræve Bemyndigelse til at laane en Sum, som vilde kunne naa op til 150 Mill Pd. Sterl. Han udtalte í denne Fort bindelse, at der i den sidste Tid trømmetl store Mængder likvid Kapital til England, men live saa vel som delle ikke be tød en varig Bedring af Han- delsbalancen, kunde det skabe en farlig Udvikling, Det var der for af stor Betydning, at Eng- land bevarede tilstrækkelige Guldreserver, saa vel som Re- fremmed Valuta for al pludselig Til- kortfristet server af kunne imødegan bavgetrækning af Kapital Vi véd ikke, udtalte Finansministeren, hvornaar og under hvilke Forhold vi kan vende tilbage til Guldmontfoden eller til hvilken Kurs, endnu Vedvarende Nedgang i Arbejdsløsheden? Ændringen af Silketolden vilde indbringe 25,000 Lstr. og Te tolden 3,600,000, medens nogle Indrømmelser til Kolonisukker vilde koste 1,100,000 Lstr. En stor Del af de yderligere udtalte Besparelser, vi venter, skyldes den Finansministeren, Kendsgerning, at vi regner med en vedvarende Nedgang i Ar bejdsløsheden. Man regner med en kraftig Nedgang i Indkomst- skatten og Tillægsskatterne, hvil- ket viste, at man havde nanel den praktiske Grænse for den Ministeren direkte Beskalning. Indforsels- og Tillægs- vilde blive opført anslog tolden, paa Finansloven, til at ville ind- bringe 5 Mill. Lslr. som Velstanden endnu ikke í Sigte. Men det gaar i den rigtige Retning. Chamberlain sluttede med at udtale, at skønt Velstanden endnu ikke var i Sigte, kunde Nationen være sikker paa, at det gik i den rigtige Retning. Naar det arbejdedes flilligl og udvisles stræng Økonomi med stort Mod og utrættelig Taalmodighed, kunde Nationen ikke undgaa al sejl Ce. De Valera har intet Mandat til Brud med England Føreren for det irske Arbejderparti, der har Nøglen til Irlands politis- ke Situation, fremsætter opsigt- vækkende Udtalelses til Social- Demokratens Korrespondent. (Fra vor Korrespondent). Wien. Der foreligger egentlig forbav- sende lidt om den Stilling del irske Arbejderparti indtager un opsigtsvækkende Begi- i Irland. Da Føreren Arbejderpartis der de venheder fol del irske Gruppe i del Parlament, William Norton. | deltager í en international Kon- nye disse Dage ores, benvtter Deres Korrespon- denl bede landets Arbejderpresse, derfor Anledningen til at ham udtale sig til Fast Eden er en Formalitet. Norton, Aar en typisk livlig Ir- Mr. der er 33 gammel el lænder, der taler Engelsk med stærk irsk Akcent. Han udtaler sig gerne om Situalionen, hvor Arbejderpartiet 7-Mands Gruppe i Forhold til Valeras 72 Manda- ter af 153 Nøglen politiske Situalion. Vi stølter de vi har ikke hjulpet ham til Mag- hans Stilling har til den Valera, men ten paa Grund af til Eden. Vi Ret í at eden Lil den engelske Konge. Ir- mener, han har ville afskaffe Troskabs- land er en selvstændig Stal og maa selv bestemme, hvorledes dens Forfatning skal være paa dette Omraade. Det er dog iøv- rigt Del af sørende er, at Irland fortsat for- Del af del kun en Formalitet. bliver en britiske Fællesskab. De Valera har intet Mandat . .. Skulde de Valera tænke paa al arbejde for en fuldstændig Adskilelse mellem England og Írland, saa mana dertil siges, al det har han intet Mandat (il. Derom var, der ikke Tale i Valgkampen, og skulde Spørgs- malet senere komme frem, vil vi overveje vor Stilling dertil. Sikkert er, at den nuværende Si- | tuation er ugunsltig for et saadant Skridt. Vi er derimod stærke Modstandere af den nuværende Deling mellem Nord- og Syd-Ir- land. Det er de engelske Imper- ialister, der opretholder denne Deling, fordi Religionen er for- skellig. Men Arbejderne bliver udbyttet ens i begge Omraader uden Hensyn dertil. Ingen Jordafgift, men bedre social Forsorg. Vi understølter de Valeras Plan om ikke at betale Jord- Afgifterne. Det er en Levning fra den Tid, da den irske Jord blev delt mellem engelske Adelsmænd. Vi ønsker disse Midler anvendt til Social- de erobrende lovgivning. Af den nye ter vi al legering ven- kunne opnun bedre end fra Cos- tegering. Navnlig gælder dette Aldersrente samt Hjælp til Enker og for- sociale Reformer graves reaktionære ældreløse Børn. Mod de Valeras Toldprogram. De Planer de Valera nærer om at ophjælpe Industrien ved Beskyltelsestold, er vi Modstan- dere af. Det Forsøg man allere- Fodtøjs-Told viser, at trods en Toldafgift i 10 Aar paa 2 Mill. Pd. Sterling, er Irland uændret. Vi vil i Stedet fremme Industrien ved en Omorganise- de har gjort med Produktionen i næslen ring í samfundsmæssigt Retning saadan som del allerede er skel med Elektricitetsværkerne. Arbejderbevægelsens Stilling. Vort ganiseret som det engelske, dels Parti i Irland er or- ved Tilslutning af Fagforeninger dels ved Enkeltindmeldelser. Den katolske Religion spiller en stor Rolle i Irland, Tillidsmænd er liker. mange af vore Kalo- Vi har foruden i Industri- troende en ogsaa ret god Fremgang paa Landet, jeg selv er valgl i en Landkreds, slulter Mr. Norton. Valini í Týsklandi. Flokt og ofridarlig tykist hin pólitísku myndin av Tysklandi at vera, bæði aftanå president- valið og nú aflaná valini Í Sjálvt beinleiðis kann sígasl, at repu- Preusen. um (lo ikki blikkin er komin í vanda, so ganga oll tekin f ta leið, al (ad kann vera ein líðarspurningur, nær Hiller-menninir eru komnir til ræði og Tyskland fer í hundarnur. Metta óivað sæð úl fyri, láið leir hava forboð Hitlers herliðum Nazistkorpsini. A hetta forboðið Hitler ílla við, er skiligt. Men til verju fyri lað hava Tysklands vinir lagt móli ollum kom republikkina var gjørt, lí fólkafjøldin í Tysklandi ynskti ikki keisaran og hansara felagar aftur við ræði. Men hill slóra politiska stríðið í Týsklandi er klassastríð. Tíðin vil prógva, hvor av hesum klassum fyrst kemur á mál verður størst í fylking og so- leiðis eisini slerkast. Undir gekkaskorti arbeiðarans Hiller al hernað hevur lað eydnast samla yvirklussan til móli ollum frísinnaðum arbeid- arapolitikki, móli sjálvum Lí lýska fólkaveldinum. Hitler-menninir eru Tysklands Presi- størsti politiski flokkur. dentvalid sýndi lað og valini til landdagin í Preusen prógvaðu tað. Men ikki fekk Hiller reinan Skal koma til ræði her — loysa Ollo meiralut kortini, hann Braun av sum forselisráðharri mega annaðhvort kommu- nistar ella centrum hjálpa hon- um — og tad er illa trúligt. Eitt eru Týskarar, ið kenna Hiller, samdir um, og lað er, al kemur Hitler á pallin sum for- setisráðharri í Preusen, so dettur gekkaskorturin av honum og heimurin fær at kenna hann sum vúlv í roði. Ikki fyrr enn seinast í maí fellur avgerð í hesum, og til ta tíð er týskur politikkur — ófrið- arligur og floktur. R. Fag-Internationale kræver 40 Timers Arbeidsuge. Arbejderorganisationerne maa have Kontrol med den inter- nationale Kreditpolitik. (Fra vor Korrespondent). Genéve. Den faglige Internationales Bureau har efter Bemyndigelse af den internationale fuglige Konference í Genéve, hvori del- tog Repræsentanter for 28 Lande, udsendt et Manifest til Arbejde- re í alle Lande, i hvilket del siger: Overfor og Arbejdsløsheden og Kapila- lismens totale Afmagt til at løse Omfanget af Krisen denne, er Gennemførelsen af den af Verdensproletariatet kræ- vede øjeblikkelige og fremtidige Løsning mere og mere paa- trængende. Blandt Kravene er Nedsæltel- sen af Arbejdstiden til 10 Timer pr. Uge, Opretholdelsen af Løn- ningerne. og Øgningen af den store. Masses Forbrugseyne, videre el udstrakt Program for nationale og internationale Ar- bejder, som kan give til Millio- ner af Arbejdsløse „Organisation og Kontrol af den internationale Kredilpolitik sammen med Ak- tionen for al sælle en Dlopper for den sindssvage Ødslen med tustningerne for at sikre Fi- nansieringen af disse Krav. Den økonomiske Genrejsning kan kun løses i Samarbejde med Arbejderorganisationerne økonomiske Livs Gen- Det rejsning kan ikke naas, saa læn- ge alvorlige politiske Spørgsmaal angaaende Erstalninger og in- ternalional Hjælp ikke finder en endelig og tilfredsstillende Los- ning, som nøder Staterne til at indlede den metodiske Organi- sering af Løsningen af de inter- nationale økonomiske Udveks- linger i Samarbejde med Arbej- derorganisalionerne” Den nødvendige Udformning kræver en samtidig Udvikling af den offentlige Indflydelse og en effekliv Kontrol ved Samfundets demokratiske Organer. Konfe- rencen udtaler sin enstemmige Vilje til at kæmpe for alle For- holdsregler til at hjælpe den og beskytte de arbejdende Masser. Disse bør overalt og uden Und- tagelse modtage Arbejdsløsheds bigrag. Angrebene paa de sociale Forsikringer maa energisk il- bagevises, og Arbejder-Organisu- tionerne bor overall og uden Indskrænkning kunne udfolde deres Forsvarsaklion for Arbej- derne. Mere end Sinde er det de faglige Organisationers nogen Pligt, at fortsætte Kampen for disse Fordringer. Mod Kapitalist blokken sættes den proletariske Blok. Forener Eder til Aklion for Gennemførelsen af de fælles Krav, som alene er i Stand til at afhjælpe den nuværende Si luation. Den faglige internationales Bureau. Englands Diskonto atter nedsat. jank of England har nedsat sin Diskonto fra 31/, til 3 p€t. Den nye Nedsættelsc, kommer saa hurtigt oven der paa de foreganende, var venlet. Som omtalt Pengemarked for tidligere oversvømmes det engelske Tiden af Spekulationen i Sterling har jo været fremtrædende. Fra engelsk fremmede Penge, og nm » Side har man sat store Kræfter ind paa al bremse Sterlingens hurlige Opgang. købt store Beholdninger op af frem- Der er med Valuta, og med kort Tids Mellemrum land nedsat Diskontoen, der nu Suls 3 pt, der var gældende i Begyn- har Bank of Eng- er nede paa den lave delsen af Maj i Fjor. Kun i den forholdsvis korte Periode 141. Maj til 23. Juli var den engelske Diskonto endnu lavere, nemlig paa 2'/s pÚL. I Juli Maaned Pengemarkedet strammedes son Følge af Situationen i Tyskland, og den engelske Diskonto begyndte af stige. Efter Sterlingkatastrofen í September steg den engelske Diskonto til 6 pá. Neville Chamberlains For læggelse af Budgettet og Virk ningerne heraf har uden Ty fremskyndet Bank of Englands Beslutning. Stakkels Lovgiver. De amerikanske Lovgivere ei i den Grad overbebyrdet med Arbejde, at det í den almin lige Nervosilet omkring Bud cl tets Milliard Underskud har va ret nødvendigt at indretle e Hospital i selve Regeringsbygnin gen. Medlem andet bryder sammen under det Det ene efter de forcerede Arbejde, og Professor George Calver, der er bleve! Overlæge i den støre Parlament bygning, har forlangt af Tinge nes Formænd og de forskellige Udvalgsformænd, at der bliver taget mere Hensyn til Medlem- Det er givel, al sidste alvorlige mernes Fysik. mange af de Slagtilfælde udelukkende skyldes Overanstrengelse. 16 Medlemmer blev syge en Dag, og alle Hospi- talssengene í Regeringsbygnin gen blev optaget. En af det republikanske Partis Fører, Mr. Albert Vestal, i sidste Uge af Overanstrengelse Det er del Medlem, bukket under i indevæ døde fjerde der er rende Samling. Sel med al om Rege ringen regner dalancen af Budgeltet ved gennemn- føre fornyede Skatteudskrivninger og Besparelser er Underskudet sta- dig voksende. Ved Udgangen af 10. Maaned i indeværende Finansaar er Finanskassens Ud gifter yderligere steget med 1,5 Milliard Kr., medens Indtægter faldet ne samtidig er med Milliarder Kr. Í Wall Street den voldsomste Depression. De amerikanske Aktiemarked har naaet det Kursnivian Í de sidste li Aar, hersker stadig laveste