týsdagur 3. mai 1932síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
AÐ
CAR A a
Fr
>
sa
Det engelske Penge-
væsen kan endnu ikke
endelig fastlægges.
De sidste Maaneder har vist
en Bedring i Situationen.
Indførselsalgifter og Skatter har
indbragt mere end budgetteret.
Der kan ventes nye Forordninger
om Indførselstold.
Nationen kan ikke undgaa
at sejre.
London.
For overfyldt Sal og Tilhører-
holdt Fi-
Chamber-
lain Utaul-
modished ventede Finanslovtale.
Chamberlain erklærede, at de
hidtil
Pund
Underhuset
Neville
såa
plads í
nansminister
stor
den med
Indførselsafgifter
havde indbragt 2 Mill.
Sterling. Ikke blot var Førvenl-
Aar blevet op-
nye
ninger fra sidst
fvldt, men der var et lille Over-
skud paa 346,000 Pund Sterling.
Í Virkeligheden, fortsatte Cham-
þerlain, har vi fanet 9 Mill.
mere, end vi ventede, da vi
ikke har indvundet saa megel,
som vi først troede, paa Dollar-
kursen.
Regeringen foreslag Besparcel-
ser til et Beløb paa 22 Mill. Pd.
Sterl. af det til Administrationen
Beløb.
forløbne
fastsatle
Det
fuldt
Aar har været
af Vanskeligheder og Be-
kvmringer, og det var først i dc
Par Maaneder, al
Genoplivelse af Handelen og
sidste nogen
Bedring i Arbejdsløshedssilua-
g J
os Haab om, at det
lionen gav
værsle var overstaaet.
En ny Forordning om
Indførselstold.
Han oplyste, al Indkomstskal-
len lc forløbne Aar havde
indbragt 287 Mill. Pd. Sterl.
ell 15 Mill. mere end venlel,
og Tillæøsafgiften 76 Mill. eller
Í Mill. mer Í det ligc paube
ndle Aar venledes der cl Ud
bylte pan 27 Mill Pd. Slerl. af
den 10 Procents Indførselsafgifl
Í sin Tale Jod Finansministe
ren forstaa, at der før Ugens
Slutning vilde blive offentliggjort
; nv Forordning om Indfør-
elstold, men han gav ingen
Enkeltheder herom. Han mente,
it Udvifterne paa del nuværende
Grundlag vilde udgøre 766 Mill.
og Indtægterne 761,300 Pd. Sterl.,
HH it der vilde blive el
Underskud paa 1700 Pund.
England maa bevare sine
Guldreserver.
Der vil blive oprettet en Va-
lutnudliøningsfond, til hvilket
han vilde kræve Bemyndigelse
til at laane en Sum, som vilde
kunne naa op til 150 Mill Pd.
Sterl. Han udtalte í denne Fort
bindelse, at der i den sidste Tid
trømmetl store Mængder
likvid Kapital til England, men
live saa vel som delle ikke be
tød en varig Bedring af Han-
delsbalancen, kunde det skabe
en farlig Udvikling, Det var der
for af stor Betydning, at Eng-
land bevarede tilstrækkelige
Guldreserver, saa vel som Re-
fremmed Valuta for al
pludselig Til-
kortfristet
server af
kunne imødegan
bavgetrækning af
Kapital
Vi véd ikke, udtalte
Finansministeren, hvornaar og
under hvilke Forhold vi kan
vende tilbage til Guldmontfoden
eller til hvilken Kurs,
endnu
Vedvarende Nedgang i
Arbejdsløsheden?
Ændringen af Silketolden vilde
indbringe 25,000 Lstr. og Te
tolden 3,600,000, medens nogle
Indrømmelser til Kolonisukker
vilde koste 1,100,000 Lstr.
En stor Del af de yderligere
udtalte
Besparelser, vi venter,
skyldes den
Finansministeren,
Kendsgerning, at vi regner med
en vedvarende Nedgang i Ar
bejdsløsheden. Man regner med
en kraftig Nedgang i Indkomst-
skatten og Tillægsskatterne, hvil-
ket viste, at man havde nanel
den praktiske Grænse for den
Ministeren
direkte Beskalning.
Indforsels- og Tillægs-
vilde blive opført
anslog
tolden,
paa Finansloven, til at ville ind-
bringe 5 Mill. Lslr.
som
Velstanden endnu ikke í Sigte.
Men det gaar i den rigtige Retning.
Chamberlain sluttede med at
udtale, at skønt Velstanden endnu
ikke var i Sigte, kunde Nationen
være sikker paa, at det gik i
den rigtige Retning. Naar det
arbejdedes flilligl og udvisles
stræng Økonomi med stort Mod
og utrættelig Taalmodighed,
kunde Nationen ikke undgaa al
sejl Ce.
De Valera har intet
Mandat til Brud med
England
Føreren for det irske Arbejderparti,
der har Nøglen til Irlands politis-
ke Situation, fremsætter opsigt-
vækkende Udtalelses til Social-
Demokratens Korrespondent.
(Fra vor Korrespondent).
Wien.
Der foreligger egentlig forbav-
sende lidt om den Stilling del
irske Arbejderparti indtager un
opsigtsvækkende Begi-
i Irland. Da Føreren
Arbejderpartis
der de
venheder
fol del irske
Gruppe i del Parlament,
William Norton. |
deltager í en international Kon-
nye
disse Dage
ores, benvtter Deres Korrespon-
denl
bede
landets Arbejderpresse,
derfor Anledningen til at
ham udtale sig til Fast
Eden er en Formalitet.
Norton, Aar
en typisk livlig Ir-
Mr. der er 33
gammel el
lænder, der taler Engelsk med
stærk irsk Akcent. Han udtaler
sig gerne om Situalionen, hvor
Arbejderpartiet 7-Mands Gruppe
i Forhold til Valeras 72 Manda-
ter af 153 Nøglen
politiske Situalion.
Vi stølter de
vi har ikke hjulpet ham til Mag-
hans Stilling
har til den
Valera, men
ten paa Grund af
til Eden. Vi
Ret í at
eden Lil den engelske Konge. Ir-
mener, han har
ville afskaffe Troskabs-
land er en selvstændig Stal og
maa selv bestemme, hvorledes
dens Forfatning skal være paa
dette Omraade. Det er dog iøv-
rigt Del af
sørende er, at Irland fortsat for-
Del af del
kun en Formalitet.
bliver en britiske
Fællesskab.
De Valera har intet Mandat . ..
Skulde de Valera tænke paa
al arbejde for en fuldstændig
Adskilelse
mellem England og
Írland, saa mana dertil siges, al
det har han intet Mandat (il.
Derom var, der ikke Tale i
Valgkampen, og skulde Spørgs-
malet senere komme frem, vil
vi overveje vor Stilling dertil.
Sikkert er, at den nuværende Si-
| tuation er ugunsltig for et saadant
Skridt. Vi er derimod stærke
Modstandere af den nuværende
Deling mellem Nord- og Syd-Ir-
land. Det er de engelske Imper-
ialister, der opretholder denne
Deling, fordi Religionen er for-
skellig. Men Arbejderne bliver
udbyttet ens i begge Omraader
uden Hensyn dertil.
Ingen Jordafgift, men bedre social
Forsorg.
Vi understølter de Valeras
Plan om ikke at betale Jord-
Afgifterne. Det er en Levning
fra den Tid, da den irske Jord
blev delt mellem
engelske Adelsmænd. Vi ønsker
disse Midler anvendt til Social-
de erobrende
lovgivning.
Af den nye
ter vi al
legering ven-
kunne opnun bedre
end fra Cos-
tegering.
Navnlig gælder dette Aldersrente
samt Hjælp til Enker og for-
sociale Reformer
graves reaktionære
ældreløse Børn.
Mod de Valeras Toldprogram.
De Planer de Valera nærer
om at ophjælpe Industrien ved
Beskyltelsestold, er vi Modstan-
dere af. Det Forsøg man allere-
Fodtøjs-Told
viser, at trods en Toldafgift i 10
Aar paa 2 Mill. Pd. Sterling, er
Irland
uændret. Vi vil i Stedet fremme
Industrien ved en Omorganise-
de har gjort med
Produktionen i næslen
ring í samfundsmæssigt Retning
saadan som del allerede er skel
med Elektricitetsværkerne.
Arbejderbevægelsens Stilling.
Vort
ganiseret som det engelske, dels
Parti i Irland er or-
ved Tilslutning af Fagforeninger
dels ved Enkeltindmeldelser. Den
katolske Religion spiller en stor
Rolle i Irland,
Tillidsmænd er
liker.
mange af vore
Kalo-
Vi har foruden i Industri-
troende
en ogsaa ret god Fremgang paa
Landet, jeg selv er valgl i en
Landkreds, slulter Mr. Norton.
Valini í Týsklandi.
Flokt og ofridarlig tykist hin
pólitísku myndin av Tysklandi
at vera, bæði aftanå president-
valið og nú aflaná valini Í
Sjálvt
beinleiðis kann sígasl, at repu-
Preusen. um (lo ikki
blikkin er komin í vanda, so
ganga oll tekin f ta leið, al (ad
kann vera ein líðarspurningur,
nær Hiller-menninir eru komnir
til ræði og
Tyskland fer í
hundarnur.
Metta
óivað sæð úl fyri, láið leir hava
forboð Hitlers
herliðum Nazistkorpsini. A
hetta forboðið Hitler ílla
við, er skiligt. Men til verju fyri
lað
hava Tysklands vinir
lagt móli ollum
kom
republikkina var gjørt, lí
fólkafjøldin í Tysklandi ynskti
ikki keisaran og hansara felagar
aftur við ræði.
Men hill slóra politiska stríðið
í Týsklandi er klassastríð. Tíðin
vil prógva, hvor av hesum
klassum fyrst kemur á mál
verður størst í fylking og so-
leiðis eisini slerkast.
Undir gekkaskorti arbeiðarans
Hiller al
hernað
hevur lað eydnast
samla yvirklussan til
móli ollum frísinnaðum arbeid-
arapolitikki, móli sjálvum Lí
lýska fólkaveldinum.
Hitler-menninir eru Tysklands
Presi-
størsti politiski flokkur.
dentvalid sýndi lað og valini til
landdagin í Preusen prógvaðu
tað. Men ikki fekk Hiller reinan
Skal
koma til ræði her — loysa Ollo
meiralut kortini, hann
Braun av sum forselisráðharri
mega annaðhvort kommu-
nistar ella centrum hjálpa hon-
um — og tad er illa trúligt.
Eitt eru Týskarar, ið kenna
Hiller, samdir um, og lað er, al
kemur Hitler á pallin sum for-
setisráðharri í Preusen, so dettur
gekkaskorturin av honum og
heimurin fær at kenna hann
sum vúlv í roði.
Ikki fyrr enn seinast í maí
fellur avgerð í hesum, og til ta
tíð er týskur politikkur — ófrið-
arligur og floktur.
R.
Fag-Internationale
kræver 40 Timers
Arbeidsuge.
Arbejderorganisationerne maa
have Kontrol med den inter-
nationale Kreditpolitik.
(Fra vor Korrespondent).
Genéve.
Den faglige Internationales
Bureau har efter Bemyndigelse
af den internationale fuglige
Konference í Genéve, hvori del-
tog Repræsentanter for 28 Lande,
udsendt et Manifest til Arbejde-
re í alle Lande, i hvilket del
siger:
Overfor
og Arbejdsløsheden og Kapila-
lismens totale Afmagt til at løse
Omfanget af Krisen
denne, er Gennemførelsen af
den af Verdensproletariatet kræ-
vede øjeblikkelige og fremtidige
Løsning mere og mere paa-
trængende.
Blandt Kravene er Nedsæltel-
sen af Arbejdstiden til 10 Timer
pr. Uge, Opretholdelsen af Løn-
ningerne. og Øgningen af den
store. Masses Forbrugseyne,
videre el udstrakt Program for
nationale og internationale Ar-
bejder, som kan give til Millio-
ner af Arbejdsløse „Organisation
og Kontrol af den internationale
Kredilpolitik sammen med Ak-
tionen for al sælle en Dlopper
for den sindssvage Ødslen med
tustningerne for at sikre Fi-
nansieringen af disse Krav.
Den økonomiske Genrejsning kan
kun løses i Samarbejde med
Arbejderorganisationerne
økonomiske Livs Gen-
Det
rejsning kan ikke naas, saa læn-
ge alvorlige politiske Spørgsmaal
angaaende Erstalninger og in-
ternalional Hjælp ikke finder en
endelig og tilfredsstillende Los-
ning, som nøder Staterne til at
indlede den metodiske Organi-
sering af Løsningen af de inter-
nationale økonomiske Udveks-
linger i Samarbejde med Arbej-
derorganisalionerne”
Den nødvendige Udformning
kræver en samtidig Udvikling af
den offentlige Indflydelse og en
effekliv Kontrol ved Samfundets
demokratiske Organer. Konfe-
rencen udtaler sin enstemmige
Vilje til at kæmpe for alle For-
holdsregler til at hjælpe den og
beskytte de arbejdende Masser.
Disse bør overalt og uden Und-
tagelse modtage Arbejdsløsheds
bigrag. Angrebene paa de sociale
Forsikringer maa energisk il-
bagevises, og Arbejder-Organisu-
tionerne bor overall og uden
Indskrænkning kunne udfolde
deres Forsvarsaklion for Arbej-
derne. Mere end Sinde
er det de faglige Organisationers
nogen
Pligt, at fortsætte Kampen for
disse Fordringer. Mod Kapitalist
blokken sættes den proletariske
Blok. Forener Eder til Aklion
for Gennemførelsen af de fælles
Krav, som alene er i Stand til
at afhjælpe den nuværende Si
luation.
Den faglige internationales
Bureau.
Englands Diskonto
atter nedsat.
jank of England har nedsat
sin Diskonto fra 31/, til 3 p€t.
Den nye Nedsættelsc,
kommer saa hurtigt oven
der
paa
de foreganende, var venlet. Som
omtalt
Pengemarked for
tidligere oversvømmes
det engelske
Tiden af
Spekulationen i Sterling har jo
været fremtrædende. Fra engelsk
fremmede Penge, og
nm »
Side har man sat store Kræfter
ind paa al bremse Sterlingens
hurlige Opgang. købt
store Beholdninger op af frem-
Der er
med Valuta, og med kort Tids
Mellemrum
land nedsat Diskontoen, der nu
Suls 3
pt, der var gældende i Begyn-
har Bank of Eng-
er nede paa den lave
delsen af Maj i Fjor. Kun i den
forholdsvis korte Periode 141.
Maj til 23. Juli var den engelske
Diskonto endnu lavere, nemlig
paa 2'/s pÚL.
I Juli Maaned
Pengemarkedet
strammedes
son Følge af
Situationen i Tyskland, og den
engelske Diskonto begyndte af
stige. Efter Sterlingkatastrofen í
September steg den engelske
Diskonto til 6 pá.
Neville Chamberlains For
læggelse af Budgettet og Virk
ningerne heraf har uden Ty
fremskyndet Bank of Englands
Beslutning.
Stakkels Lovgiver.
De amerikanske Lovgivere ei
i den Grad overbebyrdet med
Arbejde, at det í den almin
lige Nervosilet omkring Bud cl
tets Milliard Underskud har va
ret nødvendigt at indretle e
Hospital i selve Regeringsbygnin
gen. Medlem
andet bryder sammen under det
Det ene efter de
forcerede Arbejde, og Professor
George Calver, der er bleve!
Overlæge i den støre Parlament
bygning, har forlangt af Tinge
nes Formænd og de forskellige
Udvalgsformænd, at der bliver
taget mere Hensyn til Medlem-
Det er givel, al
sidste alvorlige
mernes Fysik.
mange af de
Slagtilfælde udelukkende skyldes
Overanstrengelse. 16 Medlemmer
blev syge en Dag, og alle Hospi-
talssengene í Regeringsbygnin
gen blev optaget.
En af det republikanske Partis
Fører, Mr. Albert Vestal,
i sidste Uge af Overanstrengelse
Det er del Medlem,
bukket under i indevæ
døde
fjerde
der er
rende Samling. Sel
med al
om Rege
ringen regner
dalancen af Budgeltet ved
gennemn-
føre
fornyede Skatteudskrivninger og
Besparelser er Underskudet sta-
dig voksende. Ved Udgangen
af 10. Maaned i indeværende
Finansaar er Finanskassens Ud
gifter yderligere steget med 1,5
Milliard Kr., medens Indtægter
faldet
ne samtidig er med
Milliarder Kr.
Í Wall Street
den voldsomste Depression. De
amerikanske Aktiemarked har
naaet det Kursnivian Í
de sidste li Aar,
hersker stadig
laveste