týsdagur 24. mai 1932síða 1

SOCIALDEMO | LYSingaprisur fyri petitreglu: 30 ovr. å forsíðuni, | 20 ovr. á 3, og 4. síðu. Við størri Íysingum Nr. 21. | avstattur | FØROYA: Í prisinum læst | JAVNAÐUR Tirsdag hin 24. mai 1932. BRODURSKAPUR ostar ki 50 Í It Bla erður ÐIUG Í Í I ru | } | | P | 6. årg. Udenom. I. „H“-. hagreitl Undir merkinum hevir en innsendari krepp- una, sum hann nevnir »Krise«, Tessvegna at hr. »JOnas« sig- ir at lær greinirnar vóru ein »udmærket Afhandling om Kri tað at eill send, kann vera vert kanna tær sindur gjøllari ígjøgnum. Al »Il« haldsmadur, er ein ágrýtin aftur- alla gongur sum ræðislt socialistiska hugsan sum ein reyður trådur føjøgnum greinir hans. Sum dømir um, hvussu skaðiligur javnaðarpoli- hann tey bæði i Hann tikkurin er, nevnir politisku vidurskiftini Onclandi og Tvsklandi, > mm ” til tú javnaðarpolitikkurin er kemur niðursloðu, al við al kølna í hesum búðum londum; lí javnaðarmenn í Tyskulandi valdu Hindenburgh til president og ti at Mac Donald er gingin við okkum fyri at bjarga Bretlandi Hr. > sambandsmaður og teirra oðrum saman politiskum úr kreppuni. er jú høv- »Sumbandspartiet Maade har svækkel eller ændret sine finans- Hr. »H« so fanaliskur afturhaldsmad- uðsmál er aldeles ikke í nogen politiske Synspunkter« el ur, at hann ikki dugir at sfggja, at Mac Donald er sami góði javnað- armaður fyri lí, at hann í eini neyðsitualión er gingin saman við hinum politisku flokkunum fyri al úr vanda. bjarga landinum Tá var Mac Donald lítið verdur og als íkki búgvin at verið stalsráðharri, tá hann skuldi latið landið gingið til grundar, (í at: hann íkki vildi »i nogen Maade svække eller ændre sine finanspolitiske Synspunkter«. Ég loyvi mær í besum føri at end- urnýggja nøkur orð úr hini fyrru grein mini: >Ég meini, at neyð brýtur allar lógir og allar Mac Donald ein lagaligur maður, sum dugur stevnuskråir«, er at snågva sær. Ti gekk hann saman við hinum flokkunum, Vit kunna eisini síga, at hinir flokkarnir eru gingnir saman við honum. Bretlendingar duga at sísgja, ið kann bjarga landinum úr vanda, hafl hella lyndið, so hevði »stakkala tingið. cill ut samanhald er lað einasta, Høvdu Føroyingar ikki verið nylt sum hån- arsorð um eykatingsetuna í vár. At javnaðarmenn í Týskalandi ikki stilladu teirra egna mann upp til presidentvalid þrógvar somu hugsan hjá teim týsku javnaðarmonnunum sum hjá teim ensku við Muc Donald á odda. Í Sum kunnugt stillaði tann størsti flokkur Tyskalands Adolf Hitler til presidentsevni, Kom til følkavaldinum í Tyskalandi, og landið stríð hann ráði, so var úli við heyði óivað komið i klandur kanska í og beinleiðis bardaga við onnur lond fyrst og fremst Frak- land. Hetta su teir týsku javn- aðarmenninir, og fyri at bjarga frå landinum sø undirgongd, valdu teir Hindenburgh til pre sident. Aflur einaferð síggja vit, fer hvussu lagaligir ið javnaðar- menn eru. Ég sigi, at vil síggja tað; men sannleikin er tann, at (GO) Siggja harra »H« dugur ikki al slíkt. sjón sær tað úl, Fyri hansara afturhalds sum um javn aðarpolitikkurin er lidugur í hesum báðum ådurnevndu løndum. Fyri rættiliga at prógva, hvussu skaðiligur javnaðar politikkurin er, smæðist harra »Il« ikki við at: sammeta socia listar og bolsarnar í Ruslandi. Harra »H« má tó vita, at Rus land verður styrt av einum einaveldigum diktatori, og einki er fjarri frá socialismu enn diktaturur. Men eisini eru við urskiftini í Ruslandi so ólík okkara, al vit kunna ikki falsa vidurskiflini har yviri. Russarar eru jú óupplýstir, og kanska er lad hovuðsalvoldin til, at bols- arnir eru noyddir at fara hardl- iga fram. Síðan finst einki í >den ud- mærkede Afhandling« uttan klaga yvir, hvussu høgar ar- beidslønirnar eru o. s. fr. Fyrr fingu keypmenn ein fiska- pakka virkaðan fyri eina krónu; men nú mega teir rinda fyra krónur fyri hetta sama arbeiðið. Henda keypmanna klagusongin hava vit hoyrt so tíðint, at vil neyvan geva honum gætur. Fyri lað ló vera einaferð skuld kann vert at kanna henda klagusong gjøllari fgjøgnum. Eg veit ikki visl, hval keypmenn fáa fyri pakkan; men minni enn 20 krónur selja teir hann neyvan fyri. Fáa arbeiðsfólkini 4 kr., so eru 16 eftir. Harav fáa fiskimenn tó S kr. eftir Tá fleiri tåsund pakkar verða seldir fsenn, 8 krónur, so eru av hvorjum pakka. so fær keypmaðurin tó nakrar krónur eisini. Tá vil so minnast til, at keypmenn lítið og einki lata í peningi mesti parturin verður goldin við mjøli rå] og grynum so síggja vil, al lað ikki er keypmadurin, sum verður við tuð svidnað soðið. Hervið verið ikki sagt, al líðirnar eru góðar fyri keyp Vil krepputid; men vit koma ikki menn okkara. eru i eini minka arb- eiðslonir og fiskaprís. Vit skifta úr kreppuni við at bara neyðina stað úr stað við af keypmenn bjarga sær á kostnað arbeidarnns. fiskimenn Arbeiðsmenn og mega hava so mikla inntøku sum teir kunna liva av. Annans kunna leir ikki við ýdni strævast fyri at framleida produklirnar. | til, at Førovingar fáa selt fiskin Við at minka um dinnløku | við vinningi o. s. fr. Herði teirra koma vit einans longri | »H« skrivað tilikar greinir, so niður í armóð. Tann, ið vil | vildi eg sagt at tær vóru »ud skriva langar greinir um krepp | mærked: Afhandlinger = om una, eins og »H« hevir gjørt, | Krisen«, | eigur at vísa á leiðir, sum føra | J. H. Danbjørg. pludselig død. Chefen for Det internationale Arbejdsbureau styrter død om paa en Kafé i Paris. Ovenstaaende Albert Nat, Ekspressen fra Genéve var Forleden lise efler af an kommet til SL. Lazare-Banegaar- Mand i en af Kafæerne í Nærheden af Døren, for den í Paris, kom en ind Banegaarden. var næppe han kommet ind ad sank sammen som (livløs. Læge blev hurtigst tilkaldt, og í Farl Mand Hospitalet. Det blev den da til Nyvende ukendle kørl eaujon viste sig her, at Patienten var vor Partifælle, Chefen for det internationale Arbejdsbureau Alberl Indlægvelsen i Genklve, [homas efter dede han uden at være kommet til Kort udaan Bevidstheden. an Albert Thomas var til netop kommet Paris for ved Om valgene al afgive sin Slemme, Han 53 Aar g Dødsaarsagen menes al kun immel. blev yære Parti VOI Vol Sukkersyge, hvoraf fælle har lidt i fler Dødsfaldet vækker dyb Sorg franske Fag- og indenfor den Partibevægelse, hvor Afdøde var aglet og æret som fan Í »Social-Demokraten« den 9 Maj skriver Redaklor Carl Ang. Andersen, der kendle den store Afdøde personlig, følgende: Billede er taget i Stockholm i 1917. Fra venstre siddet Thomas, Th. Stauning og Hjalm. Branting | Átler har Døden, brutall aur sam Valskreds. og en | meningsløst, revet en af Inter lende Fremtid bl spaael | nalionales bedste Mænd bort ] Í isk Politik | Albert Thomas er ikke mer D med vod Grund. Al Kun 53 Aar gammel, midt i en ert Thom ir en eneslaaendi stor Gerning, indhentede Skæb- Arbejdskraft. Han fik Tid til alt. | nen ham. Hele den internatio- | Dertil var han efter Mordet nåle Arbejderklasse bøjer sig í | pan Jaurés ubestridt | af | Sorg ved denne store Kamme | de største oratoriske Begavelse | rats Baare. indenfor Frankrigs Grænser. Den iel Mireni havde | } Via] | | Vin | Albert Thomas fødtes den 16. | *- HU I Ø hans Virk- | Juni 1878 i Champigny-sul Omne ns faler i | Marne, í Nærheden af Pari Debu være sig i sin Tid | Fra ganske ung sluttede han s mn 11 Aris, ellei paa | til vort franske Brod rparti. H gresser | var egentlig Historiker, mu rnationales | allerede í 1902 Medarbeider Mestervæt under Jaurés ved > Hum r, Daa | m og Indhold. | nilé«, Dermed var hans Ka et mindede han fastlagt. Han blev Redakløi uforglemmelige en Række socialistiske Tidsskrift AR Den vældis Kraft, den »Les documents de Socialisni« Varlet ' Slemmeltoring fra og »La Revue Svyndicalisle«, | den højeste Diskant til den stil Han var i det hele taget fra | leste Hvísken, en Form for sine vngste Aar stærkt inleres- | Foredrag, som vi Nordboøer | seret í Fagforeningerne (Svndi- | ikke ret forstaar beherskede kalerne) og deres Arbejd | li ul Fuldkommenhed. Og | del var som Fagfore ningsagila med denne sin Tales Kunst blev | tor, at han í 1910 første Gang han gennem mange Aar en af valgtes ind i Deputeretkamim« | de mest virkningsfulde Mur- | ret som Repræsentant for Scc | vkkere í den socialistiske | aux 2. Valgkreds. Han gen | Agilalton les senere Gang paa Gin Da | Krigen kom, o il di Det blev dog slet ikki i fransk | sammen, bli han Medlem af | Politil l Albert Thomas kom | Regeringen som Arbejds- og | til at indskrive sit Navn med Ammunilionsminister. Efter Kri- | udødelig Skrift. Hans Karriére gen valgtes han i 1919 til Med | dér, som laa saa soleklar, blev lem af Depuleretkammeret í pludselig afbrudt. Da det i Ver-