týsdagur 24. mai 1932síða 2

A rr spe — år SEES ØE 1 5 dre Lr 0 => sailles-Traktalen — ved hvis Udfærdigelse han forøvrigt var fransk Delegeret — blev lovet Arbejderne at oprette en inler- national Institution til Regule- ring af Arbejdstid og Arbejds- vilkaar i alle Lande, udpegedes han til Leder af denne, »Del internationale Arbejdsburenu í Genéve«, en Broderinstitulion til Folkenes Forbund. Han udpegedes hertil enstem migt. Baade Arbejdere, Arbejds- givere og Regeringsrepræsentan- ter saa, at han var Manden. Og man tog ikke fejl. Í sin Mand- doms fulde Kraft, kun godt 40 Aar gammel, trak han sig í 1921 ud af Politik, alle sine Tillidshverv, fransk nedlagde forlod sit Land og bosalle sig i Geneve, hvor et Kæmpearbejde ventede Det vil føre for vidt hei at gennemgana Albert uforglemmelige Indsals i inter ham. Thomas national Social- og Arbejderlov- givning i det sidste Tinar, Men den største Ros, der kun gives ham, er maaske den, at alle, der har fulgt det internationale Arbejdsburenus og Folkeforbun- dets Arbejde fra de lo nede Institutioners Oprettelse til Dalo, Vaklen at hvad Resultaler sideord- uden vil erklære, angaar, saa er det Arbejdsbureauet, der staar Numer I. lærte Albert Tho- Genéve, san Alle vi, del mas at kende i ham livfuld og levende her midt i hans Manddomsgerning, vi forstaar slet ikke, at han er død. | Vi falter ikke, at vi ikke mere skal se hans lille vævre Skik- kelse. Vi kommer til at savne | ham; thi han var ikke blot Ven- nen og Partifællen for de mange Socialdemokrater og Fagfor- » eningsfolk, der kom til den in- ternationale Konferenceby. Han Midt- Han samlede sine var inlet mindre end el punkt for os. Kammerater og Meningsfæller, dels i sit Hjem, dels andet Steds, og sammen med ham drøftedes som fra Tid til Det er ikke Aund í høj Grad prægede os alle, skabte de Problemer, anden var aktuelle. for meget sagt, al hans hos os Følelsen af, at ogsaa her, i Verdenspolitikens Brændpunkl, var vi os selv, havde vi vor trods det, at Søciuldemokraterne jo hidtil lille Minoritet i Folkeforbundets Forsamlinger. Sidst Afrusiningskonferencens egen Opgave al røgte, har været en ved Aub- ning i Februar. Under Vander- Tale stod Talerstolen og jeg san Thomas val veldes skarpe han nedenfor fulgte sat: 5' | spændt hvert Ord der blex da Vandervelde steg ned fra Falerpladsen, ilede Thomas ham i Møde, og de to gamle Kamp fæller krystede hinanden paa ævle øallisk Vis. Senere samlede han alle de socialdemokratiske Delegerede og Pressemænd til en Bier-Abend til ternationales tidligere Præsident, Arthul! af os anede Ære for In- Henderson Hvem den Gang, at Døden allerede havde kaaret ham (il sit Offer? Saa levende, saa stærk stod han dér midt iblandt os. Hans Plads slaar nu lom. Det er svært al se, hvem dei kan erstalte ham som Leder af Det internationale Arbejds bureau. Hans Død er i enhver Henseende for os andre en biller Tragedie. Han faldt under Udøvelse af sin Pligt som fransk Borger. Omtrent med den Stemmescddel í Haanden. som han haabede skulde være med til at bringe Frankrig den Hans store Drøm var den en Gang igen at demokratiske Vaar, vende tilbage til Frankrig som Arbejdsminister í en socialde- mokratlisk Regering og i Praksis føre Arbejdsburenuets Teorier og Principper ud i Livet dér, til Gavn for Frankrigs Arbejdere. Just da han segnede, skimtede han maaske dette store Maal san hvem ved: Maaske Albert Thomas med Lykken og Sejrsglæden i sit Sind, døde Men hans Kammerater í alle Lande bøjer sig i dyb Sorg ved hans Kisle og sænker de røde » Faner. Folketingsmand Hans Nielsen syg. Folketingsmand Hans Nielsen. Mens tingsmand Hans Nielsen, opholdt vor Partifælle, Folke- sig i Rigsdagen i Onsdags, er han Han blev øjeblikkelig kørt paa HHos- ramt af en Hjertelidelse, pitalet. Hans Nilsens Helbred har al- drig svaret til hans Arbejdslyst, og kan »Slider af g Sælningen Rang« anvendes pua nogen Par- lamentariker, kan den anvendes pau Hans Nielsen. Og man man huabe, at han snart kommer over Sygdommen og kun vende tilbage til det store Arbejde, der lig 55 er og venter paa ham. |—— ILLLLLOO 000 0 Leon Blum, formaður javuaðarmanna. Jaynadarmenn og Heriot- flylkingin gingu nógv fram við valini; so nógvan meiriluta hava teir tilsamans, at Fardieu må fara frá við sljórn sín'. Tað var altíð spått, at Tardiu-stjønin ikki fór al vera langlívað. Frak dripin, og nú er Beint í valrokinum var presidenlur hansara eftirmaður valdur. Hann eifur Albert Lebrun og breg- ur politiskt Gl hograslagið. Hann Poncart II av verður nevndu franskum bloðum. Blomsterdag. Fredag den 3. Juni vil „Feroya felag móti Tuberkla- sjúku“ afholde „Blomster- dag“ med Salg af Celluloid- blomster a 10 Øre Stk. í alle færøske Bygder. Foreningens Opgave er, paa alle Maader at bekæmpe Tuberkulosen, denne forfer- delige Sygdom der hærger vore Øer, og som har sne- get ind i Hjem, efterladende Sorg og sig saa mange Elendighed. Da denne betydningsfulde Sag har fuld Interesse rundt omkring paa vore Øer, kan Foreningen sikkert vente, at der Aar vil gjort alt muligt, for at Blom- ogsaa i blive stersalget kan opvise et smukt Resultat. Det grønne Træ. Sultens Hvis Herredømme fortsæltes, trues Nordamerika med Oprør fra de S Millioner Arbejdsløse, udtalte den ameri- kanske Mac amerikanske Senat. Arbejderrepræsentant Grady forleden i del Kongressen minder om et Menneske, der med tilbundne Øjne søger at finde Vej i en Labyrint; Begivenhederne og Afsløringerne har undergravet Amerikanernes Tro paa Banker, Boørsmiæglere og Finanspresse; Troen paa Kongressen var for- ikke længst forsvundet og kan g genrejses, sua længe den frem- byder el saa sørgeligt Skuespil, som den gør. Suiledes bedømle Waius- hington-Korrespondent for nylig Verdensbladet »Times«s Stillingen i Amerika. Fra yderste Højre sanvel som fra Arbejdernes Lejr lyder de samme sønderknusende Domme om det amerikanske Syslem, dette frie, kapitalistiske Amerika, hvis »sunde« Erhvervsliv baade amerikanske og europæiske Ka- pilalistskribenter har lovprist í san høje Toner. Efter en Højkonjunktur af kolossale Dimensioner væltede Krisen i 1929 ind over Amerika. Borsspekulanterne havde í deres Spil virkelig kunstigt mangedoblet de store Gevinster, del blomstrende Erhvervsliv gav. Derfor blev Krakket mangefold forværret, da Konjunkturerne vendte. Siden da har Arbejdsløshed, Jankkrak og Konkurser hærget Man Opgang í Fornarel. I Øjeblikket Landet. havde haabet pan synes Situationen næslen værre end tidligere. Konkursernes An- tal er De Ar- for- faktisk stigende. Antal ei Produktionstallene er bejdsløses ikke mindsket. stadig kun smaa, Borskurserne viser heller ingen »sund Opli mismed, Efter al længe, er eflerhaanden de Smaa- Krisen har varet saa midler, mange Arbejdsløse havde ved Krisens Begyndelse, opspist. Den private Velgørenhed ebber ud, bl. a. fordi Krisen ogsaa har ramt Bidragyderne. Tilstandene bliver da et Sultens Herredømme, truende med planløse Sultrevol- ter. De dunske Højre- og Ven- strepolitikere, der modsætter sig Regerings Bestræ- den danske belser for en rimelig Arbejds- løshedshjælp ad Studierejse til Lovgivningens kunde have godt af en »Landet uden Arbejdsløshedsløv«, S. Á.s Ríigs- a) dag, koger og syder det som i I Kongressen, U. en Heksekedel. De to store Par- tier søger al udnylie Krisen i deres politiske Spil. Ved Valgene for to Aar siden stod de lige, siden da hur Demokraterne vundet nogle Mandater. De haa- Valget af November al ber derfor nu ved Præsident til kunne afløse Republikaneren Hoover med en Demokrat. Indholdet af Styre betyder et eventuelt Parti- selve Amerikas skifte inlel; det er kun en Navneforandring, der ikke en- gang er de + Kroner værd, som mange har betalt for at faa el nyt Navn. Men Valgfeberen fører til de ulroligste Ting. Demokraterne stiller de mest fantastiske For slag op og gennemfører dem med den kyniske Bagtanke, at Veto betegnende for dette Parti Præsidenten skal sætle sit imod. Og Partisvindelen i Land del republikanske følger med i denne Leg og stemmer med samme Baglanke for For- slagene. Mest Opsigt har Lovforslaget om Tilvejebringelse af højere som í Aarene 1920 —29 Der tilsigles aubenlyst Dollar- Sedler, saa der kan blive »flere Penge« og Farmernes Krav om Priser vakt. en Massetrykning af højere Priser paa Landbrugs- imødekommes. dette Kongressen produkter kan Paa 40 Minutter skulde Forslag igennem ved Hjælp af en Ændring i Forretningsordenen. Og kun en lille Minoritet stemte imod det. I samme Retning har et stort Tilskudsforslag til de tidligere Krigsdeltagere virket. Det drejer Milliarder, Hjælp af sig om et Par der skal fremskaffes ved Seddelpressen. Man forventer Præsident Hoo- Men det har foreløbig dog bevirket, vers Veto mod alt dette. at Dollarkursen vakler. Kvaksalveriet har i politisk Henseende en Jordbund som aldrig før, paavisle vor gamle "arlifælle Kaulsky í en Nylaars- oversigt for Tyskland. Hvad der gælder del »gamle« Europa med dets gældbelyngede Tyskland som Centrum buade for Nøden og for det politiske Kvaksalveri, gælder ogsan det vunge«, optimistiske Amerika. Amerika midt í Endnu staar For sers Ødelæggelse viser sig ogsan i det unge kapilalistiske Sam. fund. Kapitalismens grønne Tri, som endnu for faa Aar siden jovede alle — ogsaa Arbejderne evig Yelsland, bærer de samme raadne Frugler, som de gamle, frønnede Kapitaliststate i Europa, Vældige Skatter, høje Toldmure og stor, langvarig Ar bejdsløshed er Dagens Tekst i Amerika som i Europa; men begge Steder findes ogsaa en lille Overklasse, der trods alt lever i Guld og Luksus. Det er den, der vil opretholde Systemet i egen Interesse. Arbejdere og Bønder i alle Lande trues pan Livet, dersom de ikke formaar at standse dets Systemet og Udskejelser. Er Befolkningen paa Færgerne underernæret? Opsigtsvækkende Udtalelser af Kredslæge Valdemar Becker. skriver: Blandt Befolkningen paa Fær- »Social-Demokraten« , øerne har der vist sig en Række Tilfælde, kunde tyde paa en vis Underernæring, Vald. ansal i sygelige der Kredslæge Becker, der er Vestmanhavns Lægekreds paa Færøerne, har i Ugeskrift for Læger udførligt beskrevel disse sygelige Tilstande, som han mener hidrører fra, at Befolkningen er kalkunder- ernæret. Dr. Becker oplyser, at han de sidste 4 Aar har behand! en Række Patienter, der var slappe, blodfattige, gigtplagede og nervøse, og overfor hvem de sædvanlig anvendte Lægemidler ikke formanede at skaffe Bedring eller Helbredelse, Dr. Becker kom nogen ved en nøj- ere Undersøgelse til det Resul lat, al Aarsagen til den stadige Sygelighed var, at Næringsmid- lerne paa Færøerne manglede det for Organismen nødvendige Kalkstof, Det kan hl. a. Færøerne er sa anføres, at K: holdet paa ringe, ul selv, Familier med kunstigt ernærede Børn ma undvære Mælk i Perioder. Samtlige af Befolkningen nydt þa) 5 ” Fødemidler er kalkfaltige, med Undtagelse af de ringe Mæng der af Mælk og Æg. Særlig uheldigt er det, at der nydes saa faa Gronlsager og saa lidt Frugt, fordi Øerne produceres saa lidt af dels der pan disse kalkstofholdige Fødemid- Importen er saa ringe og endelig fordi Befolk- Penge til al dyre ler, ligesom ningen mangler købe disse forholdsvis Varer, Frugt og Grøntsager er bekendt rige paa Kalk og Jern, sø det samme er Tilfældet med som ( Blad- og Rod-Grønlsager. Kostskemael Færøerne, udtaler Dr. Becker, er til daglig meget enkelt og ensidigt, fordi paa det overvejende indskrænker sig Faarekød og mest til Brød, Fisk, Kartofler. Kødet saltet; kun í Slagleliden og naar Fuglebestanden er ufredet, faas nydes der fersk Kød. Sausnart Dr. Becker var ble sin kapitalistiske Udvikling. Del har vel næppe tilfulde udviklet alle sine Produktlivkræfter, Men vi ser, hvorledes Marxismens Lære om de kapilalistiske Kri- vet klar Befolkningen var kalkunderernæret, slog han ind pan en bel anden Behand- ling af Patienterne end den í det øvrige Danmark anvendle, over, al